I still believe - kapitel 18

”Hvad med Linda?” ”VI slog op” ”Hvad skete der?” ”Vi havde et kæmpe skænderi.. om dig..” Han trak på skuldrene og lo. ”Vi gik fra hinanden for et stykke tid siden og hun havde ret; jeg kunne ikke komme mig over dig” Jeg smilede til ham. ”Skal vi have noget dessert?” Har pigerne lavet det eller har du?” ”Dine veninder” Jeg grinte igen. ”Hvis du tør!” Tom forsvandt indenfor. Jeg nød den friske luft. Selvom mørket var brudt frem var der stadig lunt udenfor og en masse mennesker i byen.

”Chokoladekage med is.. et styks” grinte Tom da han kom op igen. ”De har tænkt over det” ”Sagde de noget om hvornår de kommer hjem?” Han rystede på hovedet. ”Du ville fortælle noget til pigerne, inden du så mig?” Jeg nikkede. ”Ja.. jeg skal lave en duet med Mike Posner. Han kommer til at synge med på en af mine sange” ”Hvad? Det er da fedt!” ”Ja. Så jeg tager snart til USA i nogle uger, for at hilse på ham og snakke om sangen og sådan lidt” Han kiggede længe på mig og jeg blev ved med at smile.”Ja.. det bliver fedt” ”Du er heldig” sagde Tom. ”Takket være dig” ”Du har sgu selv kæmpet for det Heidi. Jeg gjorde det bare lidt lettere” ”Ja, men jeg ville ikke være kommet så lang, hvis det ikke var for dig” Han tog min hånd og gav mig noget dessert. ”Føj… lad være med at spise det!” udbrød jeg. ”Den er brændt på i bunden” ”What a way to ruin a perfect date” grinte Tom. ”Den havde været perfekt uden noget af alt det her..” ”Ja..” ”Tak Tom. Det har været en perfekt aften. Jeg er virkelig glad” ”Det var en fornøjelse, nu må vi se hvad der skal ske mellem os” ”Overnatter du?” ”Jeg skal i studiet i nat” ”Så bliv indtil du skal af sted” Tom nikkede. ”Okay så” Vi ryddede af bordet og tog sammen opvasken.

”Næste gang håber jeg du laver mad!” grinte jeg. ”Så du vil gerne have en næste gang?” Han trak mig ind til sig. Jeg kiggede op i hans øjne. ”Selvfølgelig vil jeg det” Han kyssede mig på panden. ”Det er jeg glad for at høre!” ”Det har du også bare at være” grinte jeg og sprøjtede opvaskevand på ham. Jeg skreg af grin, mens jeg løb væk fra ham. Jeg gemte mig omme bag en dør, da jeg hørte ham komme listende mens han kaldte på mig. Jeg grinte stadig hysterisk. ”Jeg kan høre dig, men ikke se dig.. for satan” ”Jeg ved hvor du er nu..” ”Okay, okay jeg overgiver mig..” ”Perfekt!” sagde han. Da jeg trådte frem fik jeg et glas vand i hovedet. ”Ej, hvor du lam..” grinte jeg og tog fat om ham. ”Nu er du våd, så jeg er tilfreds” sagde jeg. ”Du er så sød” sagde Tom. ”Lad os vaske resten op” ”Nej, nu skifter jeg tøj og så vasker du op” ”Okay” Han kyssede mig på kinden inden han gik.

”Er du færdig?” Tom vendte sig om og kiggede på mig. ”Ja. Det er klaret” ”Du er en skat” Han stirrede på mig og jeg kiggede på ham. Pludselig begyndte tårerne at løbe ned af min kind.  Det hele blev for meget. ”Hey.. hvad er nu det for noget?” sagde Tom og tog mig ind til sig. ”Det hele blev for meget.. pludselig mindede alt mig bare om den dag da du gik fra mig” ”Jeg kan ikke klare at miste dig igen.. ” ”Du mister mig ikke igen” Han aede mig på armen. ”Jeg giver aldrig slip på dig igen” ”Jeg havde bare et svagt øjeblik” grinte jeg.

Skal vi linke?

Har du en blog med fanfics, så vil jeg gerne lave en blogroll hvor din kan komme på; så kan andre og jeg lære nye at kende og vi kan alle få glæde af det.
Det eneste krav jeg har er at du ligeledes har en blogroll hvor min kommer :-)
Ønsker du dette, så smid et link med din blog i en kommentar!

One love - kapitel 84

”Vi ser dig hele tiden omkring hospitalet, Tom. Vil du fortælle os hvad der sker? Jeg har læst en masse kommentarer fra jeres fans og de er bekymret.” intervieweren kiggede på Tom. Georg, Bill og Gustav sad også hos ham.

”Der er intet med mig. Det er vores datter. Hun har fået kræft” Jeg kunne se at han kæmpede for at holde tårerne tilbage.

”Det er jeg frygtelig ked af at høre. Vil du uddybe det?” ”Jeg har ikke andet at sige end, at lige nu tilbringer jeg så meget tid jeg kan sammen med min lille familie. Vi prøver at holde hovedet oppe..” Bill afbrød ham. ”Derfor sker der heller ikke så meget på musikfronten. Gustav, Georg og jeg er selvfølgelig stadig i studiet, men det påvirker også os”

”Det gør det. De er jo også vores familie” sagde Gustav. Jeg smilede og blev glad.

”Gustav!” Hailey pegede op på skærmen. ”ja, det er onkel Gustav, skat” ”Kan du klare det, Heidi?” Jeg nikkede til Mikkel. ”Ja, det kan jeg. Det skal jeg” Jeg kiggede på Hailey. Hendes hår var begyndt at falde af. Det frustrerede hende. Hun kunne ikke forstå det og det var svært at forklare hende hvorfor. ”Mikkel!” grinte hun og pegede på ham. ”Ja, det er onkel Mikkel. Skal han ikke have et kram?” hun lænede sig frem og gav Mikkel et stort kram. Jeg slukkede for fjernsynet. Jeg orkede ikke at se mere af det interview.

Pludselig, ud af det blå, kom lægen ind til os. ”Hej!” Han smilede stort og gik lige hen til Hailey. ”Hej” Vi vendte os om mod ham. ”Da vi tidligere i dag scannede hende kom der noget positivt frem. Kemoen har hjulpet og vi forudser, at hun ikke skal have så mange gange” ”Mener du virkelig det?!” Jeg hoppede næsten op af stolen for at give ham et kram. ”Ja. Men man kan aldrig vide sig sikker med hensyn til kræft. Det ser heldigvis godt ud indtil videre” Jeg smilede. Jeg gav ham et ægte smil. Det kom helt fra hjertet. Jeg vendte mig mod Mikkel og gav ham også sådan et smil og derefter et kram. ”Men nu ser vi lige det hele an.. hvis kemoen fortsætter, så regner vi heller ikke med en operation. Hendes tal er også fin, taget i betragtning” Hvor er det skønt!” hviskede Mikkel. ”Hvornår må vi tage hende med hjem?” ”I dag” Mit smil blev endnu større nu. ”Når I vil..” ”Jeg bliver nødt til at ringe til Tom” ”Men han interviewes?” ”Jeg er ligeglad, Mikkel. Han skal vide det med det samme” Jeg luntede smilende fra stuen og ud på gangen. Jeg prøvede flere gange, men kunne ikke få fat på ham og lagde til sidst en besked: ”Hej skat. Ring lige når du får tid har noget at fortælle dig.  Jeg elsker dig højere end noget andet.” Jeg kunne slet ikke få mine arme ned da jeg kom ind til Mikkel igen. ”Du skal med mor hjem i dag!” ”Far?” ”Ja og far, skat”

En time efter ringede Tom tilbage. ”Hvad så skat?”

”Jeg har gode nyheder.. lægen siger, at de kan se, at kemoen har hjulpet. Og vi må få hende med hjem i dag!” ”Er det rigtigt?!” Jeg kunne lige se hans store smil for mig. ”Jeg kommer straks ind til jer. Og jeg tager Hope med” ”Okay skat. Så ses vi” ”Jeg elsker dig” svarede han og jeg lagde på. Jeg gik ned i kantinen og købte mig noget at drikke. Bagefter gik jeg udenfor for at ryge. Solen skinnede og kun glade mennesker gik rundt. Jeg havde aldrig set så mange glade mennesker før.

Heidi: Hej mor, lægen har lige været forbi og han siger, at de kan se at kemoen hjælper, men han sagde også, at man aldrig kan vide sig sikker med kræft. Men det er kun godt. Jeg er så glad lige nu. Hils far!

Jeg slukkede smøgen og gik op igen. Hailey sad i sengen og legede med Mikkel. Hun var glad i dag.

Jeg fordrev ventetiden med at pakke.

”Mor” Hailey grinte og pegede på mig. ”Ja, det er mor” sagde Mikkel og smilede til mig. ”Hjem” ”Ja, du skal hjem i dag” ”Onkel” Jeg lo for mig selv. ”Ja, jeg er onkel. Kan du sige onkel er den bedste?” Onkel bedst” ”Du skal altså ikke lære hende at bande, Mikkel” ”Hun skal lære at jeg er bedst” ”Onkel bedst!” sagde den lille dame bestemt. ”Ja, onkel er sød” ”Bedst!” ”Okay så” grinte jeg og fortsatte med at pakke tingene sammen.

”Halløj bag døren” sagde et kendt ansigt. Jeg småløb hen til Tom, som havde Hope i armene og gav dem begge et kæmpe kram. ”Hope!” ”Ja, det er Hope.. din søster” sagde Mikkel. ”Far!” ”Og der står din far” Jeg fik Hope over til mig, mens Tom gik hen til Hailey. ”Mormor og morfar kommer hjem til os i dag” Hope grinte. Jeg kiggede på Mikkel og så at han sad og lavede ansigter. ”Onkel er skør” ”Ja, onkel er ikke helt normal” Jeg satte Hope ned og hun blev hen til Mikkel. 

I still believe - kapitel 17

”Er du klar til at se videoen?” spurgte Tom og satte sig ned ved siden af mig. ”Det ved jeg ikke!” lo jeg. Det var nu at jeg skulle til at se min første musikvideo og jeg var en smule nervøs. ”uuuh, mit hår ser godt ud” sagde jeg. ”Jeg ser godt ud” Jeg lo af ham. ”Både mit hår og jeg ser godt ud” sagde Bill. ”Det har vi sgu da gjort godt drenge!” ”Ja, vi får også en masse positiv respons de forskellige steder. Folk kan godt lide dig, Heidi” sagde Tom. ”Hvad havde du regnet med, Tom??” Bill lo og hentede noget at drikke til os.

”Hvad så?” spurgte jeg, efter Tom og jeg havde kigget på hinanden i et stykke tid. ”Vær klar kl. 20.00 på lørdag” Jeg nikkede. ”Fint tøj, men ikke galla” Jeg nikkede igen. ”Hvor skal jeg hen med ham?” ”Jeg siger ikke mere!” ”Hvor er du altså træls” jeg puffede til ham. ”Ja, men det er for din egen skyld..” ”Okay så.. haha!” ”Hvad snakker i om?” ”Amanda og Tom har tvunget mig på date med en random fyr” ”Nå?” Bill kiggede undrende på Tom og derefter på mig. ”Jeg troede du ville have Tom?” Ingen sagde noget efter dette. Der blev helt stille, men jeg kunne tydeligt se på Bill at han morede sig storartet. ”Altså det er sgu tydeligt at se, men ingen af jer gør noget ved det. Tumper..!” Han forlod rummet igen og Tom og jeg sad tilbage med en følelse af… ingenting. ”Øhm.. Jeg må hellere” Ja..” ”Okay, men så..” ”Ses vi, ja” Jeg nikkede og  fandt selv ud, godt forvirret. Inden jeg satte mig ind i bilen røg jeg en smøg. Jeg kiggede op mod Bills lejlighed. Tom stod i vinduet og det samme gjort Bill. De snakkede sammen.  Og med det billede printet på nethinden besluttede jeg mig for at køre hjem.

Heidi: Hej Jesse pigen. Hvis ham fyren han kommer inden jeg når at komme hjem, så underhold ham. Jeg bliver lige lidt forsinket.

Jesse: Hej tøsen! Han er ikke kommet endnu, men det klarer Amy og jeg ;-)

Heidi: Gør ham nu ikke flov… eller mig for den sags skyld :-D

Jesse: Kunne vi ikke drømme om. Du kender os :-D!

Heidi: Ja, det husker jeg godt..

Jeg kørte lidt stærkere end jeg måtte. Selvom jeg ved første tanke ikke havde lyst til denne date, så glædede jeg mig faktisk en smule. Jeg trykkede lidt mere på speederen.

Jeg fik sommerfugle i maven da jeg gik op med lejligheden. Der var ingen at se da jeg kom ind. Jeg gik ind på mit værelse og begyndte at gøre mig klar.

Jesse: Amy og jeg sidder på tagterrassen. Kom op når du er færdig. Vi vil se dig! J

Heidi: Javel ;-)

Jeg gav mit hår et sidste lag hårlak og stod et stykke tid og kiggede på mig selv i spejlet. Han var ikke kommet endnu.. tænk hvis han ikke gad alligevel. Jeg gik op mod tagterrassen. Jeg glædede mig til at se pigernes reaktion over min nye kjole og jeg glædede mig til at fortælle dem en fed nyhed.

”Hej piger! Nu skal i høre….” Jeg kiggede op og blev ikke mødt af pigerne, men af en helt anden. ”Hej smukke” Jeg smilede og stod samtidig fuldstændig forvirret og vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. ”Hej Tom” Han kom hen og tog min hånd og førte mig hen til kanten. Der stod champagne og han gav mig et glas. ”Så pigerne vidste det fra start?” Tom nikkede. ”Jamen..” ”Skål” sagde han og grinte af mig. ”Du ser smuk ud, Heidi” ”Tak..” ”Hvordan kom du før mig?” ”Jeg kom efter dig.. pigerne har ordnet maden og jeg blev smuglet ind mens du gjorde dig klar” ”Imponerende” Jeg kiggede mig rundt. Lys på bordet og hvide roser. ”Sæt dig ned” Han trak stolen ud for mig og skubbede den ind igen. ”Hvad syns du?” ”At du er helt fantastisk, men.. hvorfor, Tom? Efter alt hvad jeg har gjort, hvorfor?” Han satte sig selv ned. Han kiggede udover byen og trak tiden ud. Jeg stirrede på ham. Han var smuk; havde de smukkeste træk og de smukkeste øjne. ”Fordi jeg tror på du har indset, at det intet godt gjorde. Det tror jeg hele tiden du har været klar over. Og jeg har aldrig mistet følelserne for dig. Du skulle bare lære det, for jeg var sur.. gal. Jeg mistede også tilliden til dig” Jeg smilede igen. ”Ja og jeg fattede det. Jeg har fortrudt det mange gange, men jeg kan ikke lave det om.” ”Ja, det har jeg godt kunne fornemme, men jeg elsker dig, Heidi” Jeg smilede til ham. ”Jeg var lige ved at frygte ’ham’ fyren ikke ville komme, for den var over otte” grinte jeg. ”Der er da ingen som ville droppe dig!” ”Han gjorde åbenbart! Haha”

I stille believe - kapitel 16

”Er han her nu?” spurgte Amanda. Jeg kiggede rundt i lejligheden. Der var proppet med mennesker. ”Jeg kan ikke se ham” jeg kiggede lidt mere rundt. ”jo. Det er ham der kommer ind nu” ”Wow.. sikke en godte” ”Hvem er hende pigen?” ”Linda. Hans kæreste. Mere at drikke?” ”Hende kan vi ikke lide?” ”Hun er sød nok” ”Hun har bare din fyr” ”mmh” mumlede jeg og tvang mig gennem mængden og hen til køkkenet. ”Lad mig se dig go, go! Lad mig se dig go” sang Jesse mens hun var ved at dø af grin. ”Karaoke?” smilede jeg. ”Den er jeg med på! Dig mod mig” ”Deal! Du finder det frem” Bill stod pludselig foran Amanda og jeg sammen med Tom og Linda. ”Tillykke med albummet! Jeg har hørt det og det lyder fantastisk, smukke” Jeg gav ham et kram. ”Tusind tak, Bill” ”Du kan godt være stolt af det, Heidi” sagde Tom. Jeg smilede til ham. ”Det er jeg også. Meget stolt” ”HEIDI!” hørte jeg der blev råbt et sted i mængden. ”Jesse vil konkurrere mod mig i karaoke. Jeg smadrer hende” grinte jeg og skyndte mig derhen. ”Hvilken skal vi synge?” ”Aerosmith! Du vælger bare en” ”Jeg har allerede tabt” sagde hun opgivende og valgte en sang.

”Hvor længe har du så kendt Heidi?” ”Hele livet” Amanda smilede til Tom. ”Hun er en af mine bedste veninder” ”Ja. Hun har også tit snakket om dig. Hvertfald dengang vi var sammen” ”Hun snakkede også meget om dig” ”Du er heldig at have hende i dit liv. Pas godt på hende for mig” ”Haaaaaaaaaaaaalllllllllllllllllløøøøøøøjsa!” råbte jeg og satte mig ned ved siden af Tom og Amanda. Tom smilede til mig mens Amanda plaprede løs om Tom og hvad de havde snakket om. ”Tom!” råbte hun pludselig. ”Ham fyren du snakkede om.. ville han ikke passe godt til Heidi?” Tom kiggede på mig og jeg rullede bare med øjnene. ”Jo, det ville han..” ”Jeg skal ikke se nogen i øjeblikket..” ”kom nu! Det er bare en enkelt date.. du kan altid droppe ham hvis han viser sig at være en bonderøv” hylede hun af grin. ”Ja.. men nej!” ”Hun gør det Tom!” ”Nej..” ”Jo! Hav det nu lidt sjovt” ”Hvad vil du gøre for et ja?” ”give dig et kys på kinden” ”Kom nuuuuuu!” ”Okay” Amanda gav mig et kys på kinden. Jeg kiggede på Tom. ”Hvem er denne gut så?” ”Det er en du har mødt før. Han er sød og rar og et godt menneske og vil gerne se dig” ”Hvad hedder han? Hvor gammel er han? Hvor bor han? Hvordan ser han ud?” ”Jeg siger ikke mere, Heidi” grinte han. ”Okay så.. hvornår?” ”Lørdag?” ”Kan han der?” ”Det kan han blive nødt til” Jeg trak på skuldrene. ”Okay så” jeg lo af det og fortsatte rundt i huset.

”Er du klar til at se videoen?” spurgte Tom og satte sig ned ved siden af mig. ”Det ved jeg ikke!” lo jeg. Det var nu at jeg skulle til at se min første musikvideo og jeg var en smule nervøs. ”uuuh, mit hår ser godt ud” sagde jeg. ”Jeg ser godt ud” Jeg lo af ham. ”Både mit hår og jeg ser godt ud” sagde Bill. ”Det har vi sgu da gjort godt drenge!” ”Ja, vi får også en masse positiv respons de forskellige steder. Folk kan godt lide dig, Heidi” sagde Tom. ”Hvad havde du regnet med, Tom??” Bill lo og hentede noget at drikke til os.

”Hvad så?” spurgte jeg, efter Tom og jeg havde kigget på hinanden i et stykke tid. ”Vær klar kl. 20.00 på lørdag” Jeg nikkede. ”Fint tøj, men ikke galla” Jeg nikkede igen. ”Hvor skal jeg hen med ham?” ”Jeg siger ikke mere!” ”Hvor er du altså træls” jeg puffede til ham. ”Ja, men det er for din egen skyld..” ”Okay så.. haha!” ”Hvad snakker i om?” ”Amanda og Tom har tvunget mig på date med en random fyr” ”Nå?” Bill kiggede undrende på Tom og derefter på mig. ”Jeg troede du ville have Tom?” Ingen sagde noget efter dette. Der blev helt stille, men jeg kunne tydeligt se på Bill at han morede sig storartet. ”Altså det er sgu tydeligt at se, men ingen af jer gør noget ved det. Tumper..!” Han forlod rummet igen og Tom og jeg sad tilbage med en følelse af… ingenting. ”Øhm.. Jeg må hellere” Ja..” ”Okay, men så..” ”Ses vi, ja” Jeg nikkede og  fandt selv ud, godt forvirret. Inden jeg satte mig ind i bilen røg jeg en smøg. Jeg kiggede op mod Bills lejlighed. Tom stod i vinduet og det samme gjort Bill. De snakkede sammen.  Og med det billede printet på nethinden besluttede jeg mig for at køre hjem.

Star - kapitel 7

”Hej Heidi,
Jeg har tænkt over tingene.. jeg føler ikke jeg har brugt dagen på andet. I snart fem år har der eksisteret en mini udgave af mig (det er hvad min familie siger, for han ligner jo ret åbenlyst mig) uden at jeg vidste noget om det. Hvornår tager man for hurtige skridt? I tre uger har jeg kendt til dette og jeg er mere end åben for at lære ham at kende. Hvis det var muligt ville jeg have det skulle være i dag.
Denne sms er nok uden ret meget indhold, men jeg føler mig lidt underlig tilpas.”

”Hej Tom,
Det er forståeligt!
Haha ja, han er en lille udgave af dig. Og i dag fik vi rigtigt at mærke hvad det betyder for ham, at han ikke kender dig. Han blev sur på min kæreste, da han rettede på ham og råbte og skreg op om, at han ikke var hans far. Det er aldrig sket før. Jeg ved ikke hvornår det er for hurtigt, men nu hvor jeg ved du er åben for at mødes med ham, så vil jeg snakke med ham om det.”

”Det er jeg ked af at høre, at det har været sådan. Er han blevet glad igen så?
Det syns jeg lyder som en god idé. Resten af min familie har taget imod det med blandede følelser, men de tætteste vil også gerne møde ham. Jeg har tænkt mig at købe en gave til ham når vi skal mødes, vil du fortælle lidt om hvad han kan lide?”

”Ja, han er lige blevet snakket til ro og sover nu.
Jeg kan godt se det fra din families side og jeg forstår godt at I er sure på mig. Men jeg har ikke rigtigt vidst hvad jeg skulle gøre… og jeg beklager også dybt at jeg intet har sagt før.
Han elsker at lege superhelt; spiderman, batman og så videre. Han har tit spurgt min kæreste om han tror, at far vil lege superhelt med ham..
Han kan også godt lide biler. Han elsker at tumle rundt.”

”Ja, jeg kan godt se det fra din side. Det må for fanden da heller ikke have været nemt. Jeg har fået mange breve lignende dit, men det som gjorde forskellen var, at jeg mødte dig inden jeg blev kendt og at du virkede oprigtigt dengang og i dit brev og så kunne jeg huske dig. Jeg kunne jo også tydeligt se, at han lignede mig. Billedet står i en ramme på mit natbord nu og jeg tænker på ham hele tiden.”

”Jeg var lidt bekymret for om du ville tro mig. Jeg vil ikke have dine penge, jeg vil bare gerne have at Noah ser sin far. Han betyder alt for mig og han bliver for hurtigt stor :)
Jeg snakker med ham i morgen. Sov godt.”

”Det er Tom som skriver” sagde hun til Magnus. ”Jeg snakker med Noah i morgen om det her og så må vi arrangere et møde derfra”. ”Puha, det går stærkt” ”Heidi nikkede. ”Meget” Hun lænede sig ind til ham og lukkede øjnene.

Star - kapitel 6

”Jeg har skrevet med Tom” Hun kiggede spændt på Magnus. Noah var blevet lagt i seng. Han var godt træt efter dagens udflugt. ”Okay” Han fokuserede på fjernsynet. Hun tog hans hånd og kyssede den. ”Hvorfor gjorde du det?” spurgte han. Han kiggede nu på hende. ”Fordi jeg kan se, at du er ked af det og det gør mig ked af det” ”Du ved.. han er min guldklump og jeg elsker ham som min egen søn, derfor gør det lidt ondt” Heidi fældede en lille tåre. Hun blev så glad for hendes kærestes kærlighed til sin søn. ”Men selvfølgelig skal han se Tom, selvfølgelig skat” ”Bare det ikke gik udover dig” ”Hellere det, end noget går udover Noah” Heidi nikkede. Han havde ret. ”Mor?” Noah stod pludselig i døren. ”Ja, skat?” Hun gik hen og tog ham op. Han gned sig i øjnene og kiggede rundt. ”Jeg kan ikke sove” Hun satte sig i sofaen igen. Noah placerede hun mellem hende selv og Magnus. ”Hvorfor ikke?” ”Jeg drømte noget farligt” ”Så blev du her ved Magnus og mor, så skal vi passe på dig” Hun kiggede på Magnus, som bare smilede. ”Må jeg ikke få noget cola?” ”Nej, ikke nu hvor du har børstet tænder. Du må få noget vand, skat” ”Jeg vil ha’ cola” ”Det må du ikke..” ”Hvor er du dum!” ”Du skal snakke pænt til din mor” ”Ti stille!” ”Noah! Du skal snakke pænt og sige undskyld. Nu!” ”Nej..” ”Jo!” ”Han skal ikke bestemme. Han er ikke min far!” Heidi kiggede på Magnus. De sagde intet, fortsatte bare med at kigge på hinanden. ”Du skal gå ind på dit værelse, nu, Noah!” ”NEJ!” Heidi bare ham ind på værelset mens han råbte og græd. ”Du er dum! Jeg hader dig!” Hun ignorerede ham og gik ud igen. Han forsatte med at råbe og skrige og trampede i gulvet. Hun græd. Magnus tog fat om hende ”MOAAAAR!” Han hamrede løs på døren. ”Skal jeg gå derind, skat?” Hun trak på skuldrene. ”Hvis du vil.. tror jeg”
Efter en halv time kom Magnus ud. ”han er faldet til ro” ”Hvor er det pisse frustrerende!” Hun rejste sig op og gik frem og tilbage uden noget mål. ”Jeg ved slet ikke hvor det udbrud kommer fra. Hvordan kan det pludselig være? Ååhh” Hun satte sig opgivende ned i sofaen ved siden af Magnus. ”Han blev glad igen, Heidi. Det skulle jo komme på et tidspunkt, det er bare dejligt at du har valgt at være ærlig overfor ham fra start”

Star - kapitel 5

”Tak for mad, mor!” ”Velbekomme, skat” ”Magnus, vil du ikke med?” han kiggede på Heidi, som bare nikkede. ”Jeg kommer om lidt” sagde hun. Hun betragtede dem lidt. Hun kunne ikke vente længere og fandt mobilen frem.

”Hej Tom,
Tak for brevet. Jeg har fuld forståelse for din vrede og for at du er i chok. Sådan ville jeg også have haft det.
Ja, jeg er sikker på han er din søn. Han ligner endda dig. Han er smuk og dejlig. Jeg vedhæfter et billede, så du kan se ham.
Igen så forventer jeg intet af dig. Det er også forkert af mig at komme nu, men jeg kan desværre intet lave om. Stil gerne alle de spørgsmål du vil, jeg vil med glæde svare.
Hilsen Heidi”
Hun kiggede ud på vandet og grinte over drengenes fjollerier. Hun ville gå derud, men blev afbrudt af den sms der tikkede ind.
”Han ligner godt nok mig, ja.. hold da op.
Hvordan er han? Hvem er der for ham udover dig? Hvad ved han om mig?
Undskyld hvis det er for meget på en gang, men det er frustrerende og spændende på én gang. Jeg er lidt forvirret.”

”Jeg ville også helst, at vi sammen kunne sætte os ned og snakke en dag..
Han er energisk og en charmetrold. Han elsker at rocke til jeres musik. Han er betænksom og fuld af numre. En rigtig dreng er han.
Udover mig har min kæreste været der for ham. Han ved godt hvem hans far er og min kæreste har ingen erstatning været. Jeg har været ærlig helt fra start, for jeg kunne ikke være andet bekendt. Min kæreste har været den mandlige rolle som Noah manglede; der har været brug for en hård hånd sommetider.
Han ved, hvad jeg ved om dig: at du bor i Tyskland, er kendt, rejser rundt i verden og ikke har meget tid. Der var jo selvfølgelig et par ucharmerende ting som Noah ikke behøvede at vide, men jeg har også sagt, at du er rigtig, rigtig sød og dejlig, ligesom ham.
Jeg forstår dig godt. Tag dig god tid, tag dig god tid”

”Det lyder som en god idé. Det må vi finde ud af engang.
Han lyder lidt som mig, da jeg var lille, siger min mor. De syns også, at han ser skøn ud og, at han ligner Bill og jeg. Hvis du husker min tvillingebror?
Jeg håber, at han en dag kommer til at lære mig rigtigt at kende. Det ville være skønt. Men jeg får heller ikke modsatte idéer fra dig.”

”Bestemt. Vi har samlet et album med alting om jer, så Noah kan følge lidt med. Han har selv lavet den og har tit sagt: ”Den skal far se!” (-: Han er meget stolt af den og af, at du er hans far.
Nej, bestemt ikke. Jeg ønsker, at han skal kende dig. Det er hvad jeg håber, kommer til at ske engang.”

”Han lyder skøn (-:
Det håber jeg også. Hold mig gerne opdateret omkring ham.”

”KOMMER DU MOAAAAAAAAAAR?!” ”Jeg kommer nu” råbte hun tilbage og løb ud til dem i vandet.

Star - kapitel 4

”Hvornår tager vi af sted? Hvornår tager vi af sted?” Noah hoppede op og ned ude i gangen og havde ingen tålmodighed. ”Snart!” Råbte Heidi tilbage. ”Jeg vil af sted nu, mooooaaar!” ”Noah! Nu må du vente lidt” Hun fortrød allerede efter hun havde råbt det. Hun kunne godt høre, at hun lød for sur, men nu var der stille. Hun pakkede kurven med maden og gik ud i gangen. ”Nu skal vi af sted, skat” ”Hvor er Magnus?” ”Her!” svarede han og stod bag hende. ”Er I klar?” ”jaaaa!” råbte Noah og smuttede ud i solen. ”Jeg går ud og tjekker postkassen. Låser du efter dig?” ”Nej. Jeg lader huset stå åbent for fremmede” smilede Magnus. ”ha ha..”
Det var den samme rutine hver gang hun stod foran postkassen. Nervøsiteten ramte hende og hænderne rystede når hun prøvede at åbne, lige inden hun åbnede for den ville hun få sommerfugle i maven, for hvad nu hvis? Og når hun så åbnede den og opdagede den var tom ville hun blive skuffet. Hun havde ikke vænnet sig til det endnu.
Hun åbnede forsigtigt lågen. Lukkede øjnene og ventede lidt med at åbne. ”Kom nu…” hviskede hun. Hun tog sig sammen og åbnede igen øjnene. Hun tog reklamerne ud og gik dem igennem. I midten af bunken lå der en konvolut. Hendes hjerte bankede lidt hurtigere og hun smed alle reklamerne på jorden. ”Tom Kaulitz” stod der som afsender. Det var uvirkeligt. Hun nev sig i armen. Det var virkeligt. Der gik ikke længe før konvolutten var flået op og hun stod og læste brevet.

”Hej Heidi,
Wow….
Jeg blev chokeret og vred da jeg læste dit brev. Nu er der gået tre uger og jeg er begyndt at vænne mig til tanken. Men har jeg virkelig en søn? Er du helt sikker på han er min?
Jeg er fyldt med spørgsmål. Det er meget underligt og uvirkeligt det her.
Jeg ville dog ønske, at du havde skrevet noget før. For selvfølgelig skal jeg tage ansvar for mine handlinger og jeg ville da gerne have været der hele vejen igennem.
Jeg efterlader mit nummer. Så kan vi finde ud af en masse mere og sådan.
Wow…. Mere har jeg ikke at sige lige nu. Jeg er stadig i chok.”

”Noget godt, skat?” Hun kiggede op på Magnus. ”Ja….” ”Ja, ja! Der er kun godt” Hun rakte ham brevet. ”Hvem er det fra, mor?” Noah løb hen til hende. ”En af mors venner” Hun tog sin lille dreng op til sig og knugede ham ind til sig. Hun havde aldrig forestillet sig, at det ville komme så langt. Ville han tage Noah fra hende? Hun ville ikke miste ham. Hun prøvede at skubbe tanken væk. Noah kiggede spændt rundt på dem begge to. Han var nysgerrig som sin mor og ville også gerne vide, hvad der foregik. ”Nå, lad os gå ud til bilen” Magnus tog reklamerne og smed dem ud.

”Skal vi bade, mor?” ”Hvis du vil, skat” ”Vil du?” ”Måske” ”Vil Magnus?” ”Prøv at spørge ham” ”Vil du bade, Magnus?” ”Det finder vi ud af” ”Øv. Hvor er i kedelige” svarede Noah ærligt. De grinte begge af ham. Han fandt et par biler frem fra tasken og gav sig til at lege med lydeffekter.
”Er vi der nu, mor?” ”Om lidt, skat?” ”Hvorfor tager det så lang tid?” ”Det tager kun 15 minutter at køre derhen” ”Men her er så kedeligt” ”Vi er her heldigvis nu” Magnus nåede lige akkurat at parkere og Noah var ude. ”Hvor er han oppe og køre i dag” sukkede Heidi. De gik ned mod stranden. Noah var allerede henne og mærke på vandet. ”Må jeg bade, mor?” ”Ja, men du skal lige have badebukser på først” Hun hjalp ham med at skifte og hurtigt var han ude igen. De satte sig ned på det medbragte tæppe. ”Hvad vil du svare Tom tilbage?” Heidi lagde sig ind i Magnus’ skød. Han nussede hendes hovedbund og hun nød det lidt før hun svarede. ”Jeg er ikke klar over det. Han vil jo gerne være en del af det, så det må vi finde ud af” Hun kiggede op på Magnus. ”Er du bange for at miste ham?” Han trak på skuldrene og svarede: ”Lidt” Hun kunne se at det ikke passede. Han var virkelig bange. Han havde også været der hele Noahs liv. ”Det skal du ikke være, skat” Hun fik en klump i halsen og følte slet ikke at hun havde tænkt på Magnus; hvordan han havde det; hvad han syntes. ”Han elsker dig lige så højt som jeg gør” ”Ja..” Han gav hende et halvt smil. ”Jeg burde have tænkt på dig også” Hun tog hans hånd og flettede sine fingre ind i hans. ”Det er Noah som er vigtigst, Heidi. Selvfølgelig skal han se sin far. Jeg vidste det en dag ville komme” Hun nikkede og forstod det godt. ”Men du skal vide, at lige meget hvad, så er du meget betydningsfuld for Noah. Han ser op til dig” Magnus kyssede hende. ”Ad. Hvor ulækkert” Noah stod pludselig foran dem. ”Det syns du ikke den dag du får en kæreste” svarede Magnus. Heidi satte sig op og pakkede maden ud. ”Jeg skal aldrig have en kæreste. Ad” ”Det tror jeg nu ikke helt på” grinte Magnus. ”Er i kærester?” Magnus nikkede. ”Ja” ”Mor?” Heidi kiggede på ham. ”Ja skat?” ”Var dig og far kærester?” Heidi kiggede på Magnus der også ventede på svar. ”Nej, far og jeg nåede ikke at blive kærester” ”Hvorfor?” ”Fordi vi boede så langt fra hinanden” Noah så ud til at tænke lidt over det hele og imens spiste de I fred; bortset fra mågernes skrig og bølgernes slag når de ramte strandkanten. Det var perfekt det hele.

Star - kapitel 3

”Tror du min far vil lege superhelte med mig?” Noah og Magnus sad ude i haven. De havde lige været i gang med at lege og tog sig en velfortjent pause. Vinduet til køkkenet stod på klem og Heidi kunne høre alt de sagde.
”Ja, det tror jeg da” ”Selvom han er god, så vil han aldrig blive bedre end dig!” ”For du er stærk” Heidi grinte for sig selv. ”Ligesom dig også!” svarede Magnus. ”Gæt hvem der kommer i dag!” Der var en der råbte fra den anden side af hækken. ”ADAM!” skreg Noah og løb hen til indgangen. Magnus’ ven kom ind. ”Se hvad jeg har med” Han gav Noah en pakke og tog ham op. ”Du forkæler min søn for meget” Heidi gik ud til dem i haven. ”Jeg kan ikke lade være” Magnus tog fat om hende og de stod og kiggede på de to drenge; Adam var i gang med at give Noah en flyvetur.
”Skal du spise sammen med os?” spurgte Noah, da Adam havde sat ham ned igen. ”Ja, din mor laver jo lækkert mad!” ”Har du sagt tak for gaven, skat?” ”Tak for gave, Adam” Han løb hen og gav ham et kram. ”Åh moar! SE!” Han viste indholdet af pakken. ”Åh hvor er den sej! En spiderman trøje!” ”Jeg vil have den på!” Hun hjalp ham med at skifte bluse. ”Du ser fantastisk ud!” ”Nej. Jeg ser sej ud” Drengene grinte af det. ”Så ser du sej ud, skat!” Han tog sit sværd i hånden og gik i gang med at lege. ”Tak Adam!” Heidi slap Magnus’ hånd og gav ham et kram. ”Det var da så lidt” De kiggede alle et øjeblik på Noah, som løb rundt i haven og lavede lyde. ”Jeg tjekker postkassen” Hun gik ud til den. Den var blevet tjekket hver dag siden hun sendte brevet. En uge var der gået og intet svar. Hun prøvede hele tiden, at huske sig selv på, at Tom var kendt og havde gang i en masse. Hun fik sommerfugle i maven, drejede nøglen til postkassen. Den var tom. Hun blev en smule skuffet. Igen. Hun ville snart have besked. Ventetiden var uudholdelig.
”Var der intet?” spurgte Magnus. Heidi rystede på hovedet. ”Ved Noah det?” spurgte Adam. Heidi rystede igen på hovedet. ”Det skal han heller ikke vide før jeg ved noget” ”Det er klart” Han gav hende et smil.
Hun prøvede at forberede sig på svaret. Hvad ville hun gøre hvis han ikke ville have noget at gøre med Noah? Hvordan skulle hun fortælle det? Hun ville knuse hans hjerte.

Star - kapitel 2

”Jeg har snakket med dem. De syns det er dumt” ”Hvorfor?” ”Fordi Noah er så glad for dig og omvendt. De mener, at hvis Tom kommer ind i billedet, så vil det ødelægge jeres forhold”. ”Det tror jeg nu ikke” ”Noah har kendt dig hele sit liv, så det tror jeg nu heller ikke. Han elsker jo når I tumler rundt ude i haven og leger helte”. Heidi smilede ved tanken. ”Men han kan se, at han ligner sin far. Og han vil så gerne vide hvem han er; han ved ikke hvad en far er. For han har ikke en rigtig en… endnu” ”Jeg kan godt følge dig, skat” ”Mine forældre, selvom de ikke er vilde med idéen, men dig, støtter mig. For de vil jo kun Noah det bedste” Hun dvælede lidt ved den tanke et øjeblik. Hun ville give sit liv for Noah. Hun ville bare se ham være glad. Få hans største ønske opfyldt. ”Så hvad gør du, skat?” ”Jeg skriver et brev til ham.. jeg har ikke mod til at ringe og det ville også virke lidt mærkeligt” Hun smilede ti Magnus. Papir og blyant lå allerede på bordet. Hun stirrede på det lidt og tog sig endelig sammen.

”Hej Tom,
Jeg ved ikke hvor meget du husker; om du husker mig, men for fem år siden, snart seks, mødtes vi på en bar. Bill, Georg og Gustav var der også og jeg var der sammen med et par veninder. I Hamborg. Vi havde en sjov aften og nat, du og jeg. Jeg skriver ikke til dig fordi du nu er kendt og en verdensstjerne, jeg skriver til dig fordi jeg har noget som også er dit.
To måneder efter den aften opdagede jeg ved et tilfælde, at jeg var gravid. Seks måneder senere fødte jeg en fantastisk lille dreng; Noah. Og han er din, Tom.
Jeg har aldrig fortalt dig det, fordi vi mistede kontakten og din karriere hurtig tog fart. Jeg regnede med, at du havde glemt vores aften sammen.
Noah er nu fire år og han spørger tit til dig. Han vil vide hvem du er og hvem han er. Han kan ikke helt forstå det hele. Han ser tit på billeder af dig og jeg fortæller hvad jeg kan om dig, men han vil så gerne møde dig; se dig, mærke du er der. Han vil så gerne vide hvem hans far er.
Jeg forventer ikke noget fra dig. Jeg gør det for min dreng. Jeg kan kun håbe på, at du vil svare tilbage og se hvad det fører til. Det er en stor mundfuld og jeg forstår hvis du siger nej. Men der er en der længtes efter at møde dig.
Jeg vedlægger et billede af ham. Han ligner dig på mange punkter. Han er skøn :-)
Mange hilsner
Heidi”

”Det lyder plat!” svarede hun opgivende og smed papiret fra sig. Magnus læste det igennem. Han var stille et øjeblik. ”Nej, skat. Det lyder godt” Hun nikkede. Besluttede sig for, at hun skulle sende det alligevel. Det var stort det her. Og hun vidste ikke helt om hun kunne rumme det eller ej.

One Love - kapitel 83

”Har i fået snakket med jeres piger?” Det var dejligt, at det var dr. Haven som skulle være vores læge nu. Jeg følte mig virkelig tryg. ”Ja. Vi har fortalt at Hailey er syg og sådan..” ”Har i bemærket forandringer hos hende? Tale besvær, noget motorikken?” Jeg nikkede. ”Hun er lidt bagefter med at tale i forhold til Hope” ”Ja, det kan godt være tumorens skyld. Det er det højst sandsynligt” Vi nikkede begge to igen. ”Vi går i gang med kemobehandlingen. I kan desværre ikke være tilstede, men vi vil passe rigtig godt på hende” ”Kan vi få lov til at tage hende med hjem bagefter?” ”Desværre..” ”Vi bliver nødt til at beholde hende her og observere hende ” Jeg hørte kun et par af de sidste ting han sagde, hvor han snakkede om bivirkningerne. Jeg sad og betragtede pigerne. De var så smukke og yndige..
”Hun er lige fyldt to.. hun burde virkelig ikke skulle gå gennem dette” sagde jeg opgivende. Vi sad og ventede på Hailey var færdig. Hun havde været så knust da vi forlod hende derinde, men vi kunne jo intet gøre. ”Jeg har overvejet at tage et år fri fra musikken” ”Har du lyst til det, Tom?” Han rystede på hovedet. ”Men jeg vil være der for jer” ”Jeg tror vi ender med at gå hinanden på nerverne hvis det er… men hvis du syns, så er det i orden” ”Hvis du ville have det, så gjorde jeg det, men jeg kan godt se hvad du mener” Endnu engang var der helt stille. Hope var blevet hentet af mine forældre efter Hailey var kommet af sted. Mikkel var her. Han sagde ingenting og det var lidt sært. Det hele var lidt sært og stadig lige så uvirkeligt. Som om jeg havde mareridt.
Efter at have siddet på stuen i hvad der føltes som flere timer kom Hailey tilbage. Hun sov. Jeg satte mig hen til sengen og tog hendes hånd. Hun rørte lidt på sig. Dr. Haven kom ind. ”Det gik godt. Der skete intet uventet mens hun fik behandlingen og det er selvfølgelig kun gode tegn. Nu ser vi tiden an og hvis hun har det godt i morgen, så må hun komme hjem” ”Med godt mener du vel på trods af bivirkningerne?” spurgte jeg. Han nikkede og svarede ja. Han gik igen. ”Bliver du her i nat, skat?” Tom kiggede på mig. ”Eller skal jeg?” Jeg vidste det ikke. Jeg ville allerhelst være hos Hailey lige nu, men jeg havde jo også en anden datter som jeg skulle tænke på. ”Bliv bare, Heidi” sagde han så. Han mente det ikke, men han gjorde det for min skyld. ”Jeg bliver her også, Heidi” sagde Mikkel. ”Vil du virkelig?” ”Ja” svarede han og nikkede på samme tid. ”Du trænger til det” Jeg fældede en tåre og blev en smule overvældet. ”Tak Mikkel” ”Mor” Det var Hailey der vågnede op. ”Hej skat.. har du det godt?” Hun svarede ikke, lå bare og kiggede rundt. Hun grinte lidt da hun så Mikkel. Jeg smeltede indeni og var så glad for at se hende smile.

One Love - kapitel 82

Næste morgen blev jeg vækket af Tom. Han havde været hjemme ved Simone og Gordon hele natten sammen med Hope, som han også havde med. Kun en af os måtte sove her, desværre.
”Godmorgen skat” Han satte et par blomster på bordet før han kom hen og gav mig et kys. ”Hvordan har hun det?” Vi kiggede begge på Hailey som lå og sov så fredfyldt” ”Godt. Hun var vældig glad i går. Havde lidt ondt i hovedet” ”Det er jeg glad for at høre” ”Hvad med dig, Tom?” ”Jeg sov sammen med Hope og vi har begge sovet godt og hygget hele morgen” Han smilede til mig. ”Jeg er meget nervøs for resultaterne” Jeg nikkede. ”Også mig. Sover Hope?” Jeg kiggede hen mod klapvognen. ”Ja” ”Hun var også så stille” ”Kom med hen og få noget morgenmad” ”Du er skøn, ved du godt det?” Jeg lagde armene omkring ham. ”Ja, det er jeg egentligt godt klar over” grinte han. ”Mor?” sagde Hailey. ”Hun er vågen” kluklo jeg ”Godmorgen skat” Jeg tog hende og satte mig hen til Tom ved bordet. ”Vil du over til far? Han har savnet dig” ”Nej!” ”okay så..”
Efter morgenmaden kom mine forældre og bror. Min far og bror ville holde øje med pigernes mens min mor tog med Tom og jeg ind til samtale med lægen. Jeg var nervøs. Nervøs for min lille piges fremtid. Tom klemte min hånd. Vi sagde ikke noget til hinanden. Der var ikke noget at sige. Vi var alle bange for hvad der skulle ske. Luften var tyk og trist.
”Hej” Lægen smilede. Var det et godt eller skidt tegn? Jeg kunne ikke aflæse det og blev skidt. Min mave vendte sig og en smerte dunkede i hovedet. ”Hvordan har Hailey det?” Tom svarede det samme som jeg havde sagt til morges. Lægen kiggede lidt rundt i computeren. Han vendte ansigtet mod os. Det sagde pludselig det hele. ”Ja.. vi har resultatet” Han kiggede flygtigt på computerskærmen igen. ”Jeg må desværre meddele jer..” åh nej, åh nej..” udbrød min mor. ”at tumoren er ondartet. Jeg beklager virkelig” Jeg gemte mit ansigt væk i Tom og græd lydløst. ”Hvad skal der ske nu?” spurgte min mor. ”Vi starter kemobehandling hurtigst muligt” ”Jeg troede vi havde været igennem nok!” råbte jeg pludselig ud i det blå. Jeg farede op og løb alt hvad jeg kunne hen til stuen, hev mine to piger ind til mig og sad der til de spurgte hvorfor jeg græd. ”Mor elsker jer bare” svarede jeg.

”Hvad skal der ske, Tom?” ”Lægen spurgte hvornår vi kunne tage tilbage til USA. Det er der vi bor og der vi kan få den bedste behandling” ”Hvad med pigernes fødselsdag?” ”Vi tager familien med..” ”Du er virkelig den bedste!” Jeg stoppede om og gav ham et kram. Gangen var tom og der var ikke et menneske at spore. Det var ensomt, trist, uhyggeligt og forladt. ”Jeg har snakket med din mor om det. De tager fri en uges tid for at være sammen med os” ”Tager Simone og Gordon med?” ”Ja, det håber jeg” ”Hun skal have sin første kemobehandling efter deres fødselsdag” ”Vi skal snakke med dem om det, Tom. De kan jo ikke forstå hvad der sker” ”Nej, jeg ved det godt, skat. Vi må tage hjem nu og så skal vi bare slappe af” ”Hvornår skal vi tilbage til USA?” ”Der er bestilt til i aften” Jeg nikkede og vi gik ind på stuen igen. Alle var her også Clara og Bill. Jeg kiggede kort på Clara og løb derefter hen og gav hende et kram. ”Jeg er så ked af det på jeres vegne” sagde hun. ”Jaa..”
”Jeg ved hvad vi skal lave når pigerne vågner” sagde Tom. Vi var kommet hjem. Pigerne sov til middag og vi var alene. Det var virkelig rart. ”Hvad så, skat?” ”Vi tager i parken.. hvis nu det er sidste gang hun..” ”Shh..” Jeg lagde en finger på hans mund. ”Jeg syns det lyder som en god idé!” ”Skal vi pakke tingene?” Jeg nikkede. ”Tom?” Han vendte sig om. ”Jeg elsker dig”

Star - kapitel 1

Stjernene er langt væk, alligevel er de dog tættere på end vi tror.

"Se mor! Det regner med stjerner" Hun kiggede ned på ham og lo. "Tror du far er deroppe?" Hun satte sig ned ved siden af ham. "Hvad skulle far lave deroppe, skat?" "Amalie har heller ingen far. Hun siger, at han sidder i himlen" "Det er fordi, at Amalies ikke længere er hos os" "Min far er heller ikke hos os" "Men din far er jo i Tyskland, skat" Noah sad lidt og kiggede på stjernerne. "Vil han ikke se mig?" "Din far har meget tralvt. Han skal besøge en masse mennesker i verden" "Jeg vil gerne se far" "Jeg har billeder af ham". Noah løb hen til hylden med albums. Heidi tog et album ned og åbnede det. Det var det rigtige. "Er det min far?" Han bladrede ivrigt igennem albummet. "Ja skat" "Og han er lige så flot som dig!" "Tror du han er lige så stærk?" Han hoppede op i sofaen og viste sine muller frem. Heidi grinte lidt. "Jeg tror endda at du er stærkest!" svarede hun og hev Noah indtil sig. Krammede ham og smilede for sig selv.

"Hej skat" Heidi gav sin kæreste et smil, da han kom hjem efter en lang arbejdsdag. "Sover forbryderen?" Heidi nikkede og gav ham et kys. "Vi har rigtig hygget os i dag" Magnus satte sig ned ved siden af ham. "Han spurgte ind til sin far" Heidi trak lidt på skuldrene. "Han vil så gerne vide hvem han er.." "Hvad med at gøre noget ved det?" "Ja, det burde jeg nok også..” ”Hvad forhindrer dig?” ”Dårlig samvittighed” ”Du skal tænke på Noah først! Jeg støtter dig i hvad som helst. Og hvis det kan gøre Noah glad, så gør det jo os begge glade” Heidi nikkede. Hun havde en masse bekymringer. ”Jeg vil bare ikke have, at han blive skuffet. Han fortjener det ikke” ”Nej, men så er det godt, at han har en mor som elsker ham mere end noget andet” ”Og så er det godt, at han har dig” ”Jeg snakker med mine forældre i morgen, jeg håber bare sådan de støtter mig” ”Selvfølgelig gør de det! De vil da også kun deres barnebarn det bedste” Hun nikkede og lagde sit hoved på hans skulder.

Update

Hejsa skønne læsere!

Jeg har lige tjekket lidt omkring det der med når man tilmelder sin mail og jeg kan faktisk se, at mange har tilmeldt sig, men folk glemmer en lille detalje (som jeg ikke vidste noget om.)
Når I har tilmeldt jeres mail, så får I en fin lille mail, hvori der er et link, som I skal klikke på, hvor at bekræfte. Når I har gjort det, så får I en mail hver gang jeg smider noget ud :-)

Og endelig har jeg smidt noget nyt ud!

What hurts the most? - kapitel 9

”Hvorfor skal jeg høre gennem dine søskende at du har været ude for en ulykke?!” Emma var opreven. Hun havde været bekymret, men ikke hørt en lyd fra Heidi. ”Fordi jeg har haft travlt med at være ynkelig og en kælling” ”Hvad snakker du om?” Heidi fortalte og Emma lyttede. Det var et halvt år siden de sidst havde været sammen, men sådan føltes det ikke..
”Så du vidste ikke, at han havde været dig utro?” Heidi rystede på hovedet. Emma kunne ikke få det til at gå op i sit hoved og sad længe og tænkte. ”Hvad sker der så med dig?” spurgte Heidi for at bryde stilheden. ”Ikke så meget.. jeg går og keder mig i Danmark” ”Så var det godt, at jeg intet skulle” ”Din søster sagde, at du skulle have været hjem til dem?” Emma kiggede lige ind i øjnene på Heidi og vidste der var noget galt. ”Jeg orkede det ikke..” ”Din lillebror glædede sig ellers sådan..” Heidi blev irriteret. Hun vidste det jo udmærket godt. ”Jeg har haft brug for at få det hele til at sive ind.. at jeg nu er alene” ”Det har jeg aldrig været før, Emma” En tåre trillede ned af kinden på hende og hun smilede. ”Jeg er heldig at jeg har haft Bill og Gustav. De har virkelig været der for mig. Og Marie..” ”Hvad er der i vejen? Jeg kan se, at der noget i vejen” ”Jeg ved godt hvorfor de er sure på mig..” Emma kiggede og lyttede intenst til det Heidi sagde. ”Som der stod i brevet fra Tom, så er jeg ikke den samme mere. Det han skrev, var mellem os, men nu er det gået ud over alle andre” ”Jeg kan godt mærke det. Dit humør er væk” Heidi nikkede. Det var det nemlig. Men hvad skulle hun gøre? Glemme at hun var ked af det og more sig? Begrave smerterne og i sidste ende lade dem gøre endnu mere skade? Det kunne hun jo ikke og de andre måtte da forstå.. mente hun.

Gustav: Hej sødeste Heidi, håber du kom godt til lille Danmark. Ville have inviteret dig til fest i aften, men du kan jo at åbenlyse grunde ikke. Jeg savner dig allerede. Vi ses snart.

”Skal vi have det sjovt?” Emma kiggede undrende på hende. ”Hvad snakker du om?” ”Vi kunne spraye Toms hus ind i babarskum!” ”Det er altså..” ”Just kidding! Gustav inviterer til fest, hvis du lyster?” afbrød hun. Emma grinte af hende. ”Dit humør lader til at være oppe, så selvfølgelig!”

Heidi: Hej søde Gustav. Jeg tog alligevel ikke til Danmark. Humøret, du ved? Har fået besøg af en gammel veninde i stedet for. Står invitationen stadig åben? (:
Gustav: Selvfølgelig gør den det! I kommer bare engang når I vil.

Klokken fire glædede de sig til festen. Klokken seks begyndte de at gøre sig klar. Klokken syv begyndte det at gå op for Heidi, at muligheden for at Tom også ville være der, var høj. Klokken ni tog de en taxa hen til Gustav. Der stod et par festgæster i Gustav forhave; allerede godt fulde. Musikken blæste for fuld knald ud af vinduerne og man kunne høre folk plaske rundt i hans pool.
”God fest!” sagde taxachaufføren inden han kørte af sted. ”Wow…” ”Ja” svarede Heidi Emma. ”Det er imponerende” Heidi nikkede. De gik indenfor. Der var ikke mange mennesker igen, men en kreds af bandets tætteste venner var der. Heidi kendte de fleste og fik lidt mavepine. Hun frygtede lidt, at hun igen skulle til at svare på en masse, for hende, ubehagelige spørgsmål. Hun havde ikke set mange af dem længe. ”Hvad sagde taxamanden nu til dig, Heidi?” Hun kiggede på Emma og smilede. ”Det er nemlig rigtigt!”
Heidi trak Emma med ud i haven. Der gættede hun på Gustav sad. Han var der ikke, men Bill, Tom, Marie og Georg sad der. Ria var ingen steder at se. ”Jeg troede du var i Danmark! sagde Georg, da ingen andre sagde noget. Heidi følte sig utilpas og uvelkommen. ”Jeg ombestemte mig i sidste øjeblik og fik i stedet besøg af Emma.” ”Hej med dig” Georg kyssede hendes hånd. ”FEDTERØV!” råbte Tom til ham. Jeg blinkede til Emma, som stod og fniste. ”Emma, det er Tom, Bill, Marie og ham der..” hun pegede på ham, som stadig holdte hendes hånd. ”det er så Georg” ”Kom med mig!” Georg fløjtede imens han trak Emma væk. Heidi følte sig virkelig ensom og forladt nu. Hun kiggede på de andre. Følte pludselig et brændende had. Hun fik ondt i hovedet. ”Hey! Du ligner en der ikke er fuld” sagde Gustav og stak hende en drink. ”og tak fordi du kom” Han gav hende et kram. Han mærkede godt spændingen mellem de andre og Heidi og satte sig ned sammen med hende. Hun skulle under ingen omstændigheder føle sig alene. Hun sagde intet, men hun var her. Han smilede for sig selv. ”Hvad smiler du af?” spurgte Tom. ”Ingenting” løj han.

Efter et par timer i selskab med Georg kom Emma listende tilbage. ”Hvad?!” grinte hun forfjamsket. Heidi forsatte bare med at stirre på hende med et lumsk smil på læberne. ”Kysser han godt?” ”Hold op!” De grinte alle, da de lidt efter så Georg komme luntende tilbage med rodet hår. ”Så god?” grinte Heidi. ”Misundelig?” Heidi rystede på hovedet og nuppede endnu en drink.
Jorden snurrede rundt og det var svært at finde ud af hvor jorden overhovedet var. Hun følte sig fri; troede næsten hun kunne flyve, selvom hun godt vidste, at hun bare var fuld. ”Pas på” Bill kom hen til hende. Hun standsede sin vaklen og stirrede bare på ham med sådan et had, at han følte sig beskidt. Hvem var pigen foran ham? ”Er jeg virkelig så slem, at du hader mig?” sagde Heidi pludselig. Hun nåede ikke at stoppe sig selv, men noget lettede fra hendes skuldrene da ordene, med en kraft ingen kunne tage fejl af, kom ud; hun var vred. ”Jeg hader dig ikke..” ”hvorfor føler jeg det så?”Hun begyndte at græde og Bill følte sig skyldig. Han tog hende ind til sig. ”Fordi jeg sagde, at du havde ændret dig. Alt er imod dig lige nu, Heidi” ”Jeg vil gerne være den glade Heidi igen. Undskyld jeg var dum overfor dig” Hun kiggede op på ham. Han følte med hende, forstod hende og svarede. ”Du er tilgivet” Heidi klemte ham lidt hårdere. I hendes tågede verden følte hun sig elsket igen. Hun troede, for et øjeblik, at hun havde mistet sin bedste ven. ”Hvis du smiler” Heidi gav ham det største smil nogensinde. Med Bill under armen kom hun hen til de andre igen.
”Jeg er lidt fuld” grinte hun til en ligeså fuld Emma. De to piger kiggede på hinanden og brød ud i grin.

Det store spørgsmål...

... sker der snart noget?
Det håber jeg. Jeg mangler tid og inspiration, derfor er der så stille lige for tiden. Jeg syns, at ligemeget hvordan jeg end vender og drejer det hele, så ender mine ff's med at handle om præcis det samme, så jeg kæmper for at der skal komme noget!

Men men men... hvis du vil have besked når jeg smider ff's ud, så kan du se til højre at der er sådan en lille hvid boks (som den på billedet under). Hvis du skriver din mail og trykker submit, så får du en fin lille mail hver gang jeg smider noget ud. Smart.

Ha' det!

I still believe - kapitel 15

”Tillykke!” råbte Kim da jeg trådte ind på hans kontor. ”Tak Kim!” ”Indtil videre har jeg ikke set en eneste dårlig anmeldelse” ”Du har i Danmark solgt 17.000 albums – efter 10 timer!” ”Det lyder jo fantastisk!” ”Ja. Jeg hører også, at du holder fest i aften?” ”Hvor får du sådan noget at vide fra?” ”Jeg har mine kilder” grinte han. ”Vildt. Men ja, det gør jeg. Pladeudgivelsen skal fejres!” ”Var i går ikke nok?” ”nope!” ”Vi er ved at planlægge en promotour” ”Javel ja” ”De vil gerne have dig i Danmark og i Tyskland er de også vilde med dig” ”Cool” ”Og din video med Tokio Hotel har fået folk til at få øjnene op for dig og mange spørger efter dig” ”Ja..” Kim og jeg snakkede i hvad der føltes som flere timer. ”Vi har allerede arrangeret lidt, men lad os se på det næste gang. Nu skal du hjem og feste” ”Jaaa! Kom gerne forbi, Kim” ”Min datter kommer” ”Og derfor bliver du hjemme!” ”Javel. Smut nu pigebarn” Jeg gav ham et kram og smuttede ud på gangen.

Heidi: Op, op, op, op, op stiger salget! Mangler vi noget til festen?
Jesse: Du er for sej! Ja, dig og drengene fra Tokio Hotel. Hvorfor har du ikke inviteret dem?
Heidi: Fordi jeg ikke gad.. : )
Jesse: Men jeg kom altså til at inviterer dem, så de kommer alligevel! :D
Heidi: Du er så heldig for tiden, Jesse…
Jesse: Tag nu bare en slapper, basse. Du behøver ikke snakke med dem : )

”Hej babe!” Jeg var knap nok kommet ud af døren før min bedste veninde fra Danmark kom løbende ud til mig. ”Amanda!” skreg jeg og løb hende i møde. ”Hvor er det bare skide dejligt at se dig igen!” ”Jeg har sådan savnet dig, Heidi!” Jeg fik samlet mine ting sammen og vi gik ind i lejligheden. ”Det er en virkelig lækker lejlighed du har fundet” ”Ja, den er sgu skøn. Har du mødt pigerne?” ”Ja, de er søde. Og tog pænt imod mig” ”Fantastisk!” ”Jeg modtog albummet i går. Det lyder vidunderligt” ”Tak! Vil du have noget at drikke?” Amanda nikkede og jeg skænkede noget op til os begge. ”De andre piger kommer også i aften” sagde jeg. ”Emma og Line har skrevet at de er på vej” ”Cool” ”kommer ham der Tom også? Ham vil jeg jo gerne møde” ”Ja, desværre kommer han” ”Ja, jeg gider egentligt ikke se på ham. Eller jeg ved ikke om han kommer, jeg ved bare at han er inviteret” ”Det skal han! Så jeg kan se ham” Ja okay så” grinte jeg og viste hende ind til mit værelse.
”Heidi! Undskyld, jeg håber ikke du er sur” Amanda og jeg sad og terrassen og drak noget champagne da Jesse kom brasende ud. ”Nej, det er fint nok. Skaden er sket” ”Jeg kan godt sige til dem, at det var en fejl” ”Det gør ikke noget, søde Jesse” ”Sikker?” ”Sikker! Sæt dig ned og få noget champagne med os” ”Mmh den smager skønt” Solen stod højt på himlen og bagte på os. Lige nu var det hele perfekt. ”Det hele er klart. Vi mangler kun os selv” ”Jeg er virkelig glad for, at I har ordnet alt det, Jesse!” ”Selvfølgelig. Det er også vores fest jo” ”Ja, men alligevel” ”Vi har jo ikke ligefrem andet at give os til. Og Amanda hjalp også” jeg kiggede på hende og gav hende et smil. ”Tak. I er fantastiske!” ”Ja, vi er så. Lad os tage flasken med og komme i svin. Vi skal se lækre ud” Vi rejse os op og kom ned. Amy stod i stuen og kissemissede med sin kæreste. ”Hej i to” sagde Jesse. ”Vil du med ind for at gøre dig lækker?” ”Hun er allerede lækker” ”Åh du er så sød skat” ”Jeg brækker mig!” sagde jeg og vi gik ind på værelse. ”Hvad skal du have på?” spurgte Amanda. Hun satte sig ned på min seng og kiggede på mig mens jeg stirrede ind i mit skab. ”En maxi-kjole, tænker jeg” ”Hvad med dig?” Jeg kiggede lidt ind i skabet. ”Amanda?” Jeg vendte mig om. ”Undskyld. Ja, hvad sagde du?” Hun lagde et billede fra sig. Jeg satte mig hen til hende. ”Du ser glad ud” ”Jeg var glad” ”Savner du ham?” Jeg nikkede. ”Kom, lad os gøre os klar” Amanda så skuffet ud. Jeg kunne ikke. Kunne ikke tale om det. Det gjorde mig trist. ”Jeg har altså intet fint tøj” ”Kig i mit skab. Men det bliver altså heller ikke en fin fest. Det vil blive som i Danmark” ”Må jeg alligevel godt kigge i dit skab?” ”Selvfølgelig!” grinte jeg.
”HALLO?!” blev der råbt ude fra gange. ”LINE!” råbte jeg tilbage og småløb derud. ”Hvor er du lækker, Heidi!” ”I lige måde” Jeg gav både hende og Emma et kram. ”Kom ind” De slæbte deres mange tasker ind. ”Mit værelse. Første dør til højre” Jeg gik ind i køkkenet og fandt velkomstdrinksene frem. ”Du bor altså en smule lækkert!” sagde Emma. ”Og hej Amanda!” De gav alle hinanden et kram.

I still believe - kapitel 14

”Du svarede flot på spørgsmålene!” sagde Kim, da jeg kom ud bagved. ”Jeg hader Jesse lige nu. Og jeg hader, at jeg altid skal besvare de samme spørgsmål!” svarede jeg surt og farede ind til omklædningsrummet. ”Hold op, Heidi.. sådan er det at være kendt” ”Jeg er møghamrendeligeglad. Hun kan ikke være det bekendt” Det bankede på døren. ”Hvis det er Jessica, så sig hun skal blive væk til jeg kommer ud og ryger” Det var ikke Jessica, men Amy der trådte ind. Kim forsvandt stille bag døren og lod Amy og jeg være alene. ”Er du sur?” Jeg kiggede på hende i spejlet. ”Brusende glad” svarede jeg sarkastisk. ”Undskyld.. vi var lige gode om det” ”Det er ikke det at I gjorde det, men jeg er bare træt af, at det hele altid skal handle om Tom!” ”Men du vil godt være sammen med ham igen?” ”Ja, men min karrierer skal jo ikke handle om ham..” ”Du skriver sange om ham; det var ham der fik dig ind i miljøet.. gi’r det så ikke god mening?” Jeg måtte give hende ret, selvom det stadig var frustrerende. ”Lad os gå udenfor. Du trænger til at ryge” Jeg smilede til hende og vi gik ud.
”UNDskyld.. kan du nogensinde tilgive mig?” ”Du er for dum!” grinte jeg og gav hende et kram. ”Det var hylende skægt! Du skulle have set dig ansigt” ”Pretty, much?” ”Tja…” svarede Jesse. ”Det kommer an på hvad man betegner som kønt” Jeg tændte en smøg og nød stilheden.
”Ham værten han var skide..” ”HEIDI?!” Jesse blev afbrudt. Vi vendte os alle om og så, at Kim stod i døren. ”Kommer du ind når du er færdig? Du skal interviewes og have taget billeder med et par fans?” Jeg nikkede og han forsvandt igen. ”Jeg glæder mig til at komme hjem i seng” Jeg slukkede smøgen. ”Smut i bare piger” Vi sagde godnat, fik hver et kram og pigerne kørte hjem.
Efter et par timer med interviewes og billeder, som skulle tages, blev vi færdige. ”Kører du mig hjem?” Kim nikkede. ”Gå udenfor og vent. Jeg kommer og lidt” Udenfor tændte jeg en smøg. Det var bælgravende mørkt nu og det var også begyndt at blive koldt.
”Hej med dig” Jeg fik et chok og vendte mig om. ”Hej Tom” jeg smilede og blev glad for at se ham. ”Du sang smukt” Jeg smilede igen og takkede. ”Hvad laver du her endnu?” ”Vi blev overfaldet af journalister på vej ud, så vi er først lige blevet sluppet fri. Jeg fandt din manager og han førte mig herud. Bill venter indenfor” Jeg nikkede og kiggede lidt rundt, selvom jeg intet kunne se. ”Jeg ville bare lige hilse på dig og fortælle dig, at det var fantastisk. Også sangen. Virkelig smuk” ”Tak, Tom” ”Den beskriver tingene ret godt” Jeg nikkede igen. ”Det vil jeg også mene” Jeg grinte. Fandt ham pludselig, uden grund, meget irriterende. ”Forstyrrede jeg dig?” Jeg rystede på hovedet. Jeg slukkede smøgen. ”Jeg går ind nu nemlig” ”Jeg ville også bare sige hej..” Jeg smilede til ham og gik ind.

One Love - kapitel 81

”Nej mor. Du skal ikke komme. Det er din fødselsdag, nyd det nu!” sagde Tom til telefonen. ”Nej jeg ved det godt, men jeg vil ikke have din fødselsdag ødelagt” ”Mor?” jeg vendte mig om mod Hailey. ”Hej skat” Hun satte sig op og kiggede rundt. Jeg tog hende over til mig. ”Okay mor, gør det. Hailey er vågnet, så jeg smutter nu” ”Far” hun smilede til ham. ”Ja, far snakker med farmor” ”Ja, meget gerne. Vi ses mor” Han lagde på og kom hen til os. ”Hej skat” Han satte sig ned ved siden af os. ”Farmor kommer ind til os snart. Og bedstefar og Hope kommer også” ”jaaa!” udbrød Hailey. Jeg satte hende op i sengen igen og gav hende et par dukker vi havde med. Tom tog fat i mine hænder. ”Hun burde ikke komme herind” sagde jeg så. ”Nej, sagde jeg også, men hun kan ikke nyde sin fødselsdag, sagde hun” ”Selvfølgelig ikke” Hailey grinte og mit hjerte smeltede. ”Jeg må hellere snakke med min mor..” ”Vent lidt, skat” Vi sad lidt og kiggede på Hailey.

Heidi: Hej mor. Kan jeg få dig til at ringe? Vi er blevet indlagt og jeg vil gerne lige fortælle dig hvad der sker.

Der gik ikke mange sekunder før jeg blev ringet op. ”Hvad er der sket?!” ”Hej mor..” jeg smilede lidt for mig selv. Hun fik hele forklaringen og græd allerede inden hun havde fået det at vide. ”Skat dog..” ”Ja det er træls, mor” ”Din far og jeg kommer ned til jer snart” ”Det gør altså ikke noget. Hvis I har planer så bliv hjemme, jeg har Tom” jeg kiggede over på ham og smilede. ”De er altså ikke lige så vigtige som mit barnebarn! Vi er på vej. Vi ses senere skat. Hils Tom” Jeg lagde på og gik hen til Tom igen. ”jeg skulle hilse” Han nikkede. ”De kommer også” Han nikkede endnu en gang, mens han bare fortsatte med at kigge på Hailey.
”Hej fars pige!” Hope rendte lige hen i armene på Tom da de kom ind. ”Har du hygget dig?” Bedstefar driller!” Hun pegede hen på Gordon. ”Driller bedstefar?” hun nikkede til ham. ”Har du så givet ham noget tæsk?” ”Nej, hahaha!” Simone kom hen til mig og gav mig et kram. ”Hej mormors pige” Hun tog Hailey op. ”Har i snakket med hende?” jeg rystede på hovedet. ”Op” sagde Hope og jeg tog hende op. ”Nej, vi har ikke lige gjort så meget” ”Det er forståeligt” hun gav Hailey til Gordon og gik hen til Tom. ”Er du okay, skat?” hørte jeg hun sagde. Tom brød pludselig sammen og de gik ud. ”Skal dig og Hailey ikke over og lege med dukker?” ”jooooo!” sagde pigerne i kor og vi satte dem derover. ”Hvordan har du det, Heidi?” ”Tja.. sådan” grinte jeg. ”Jeg er bange..” ”Gå ud til Tom. I har brug for hinanden” Jeg gav Gordon et kram inden jeg forlod rummet. Tom og Simone sad ikke så langt fra stuen. Jeg gik derhen. ”Jeg går ind igen” Simone klappede Tom på låret og gik. ”Hvad så, skat?” ”Hvorfor os, Heidi? Hvorfor?” ”Jeg ved det ikke..” ”Jeg ved ikke om jeg kan være stærk nok til at komme igennem det” ”Sammen er vi stærke” ”Men hvis du bryder sammen, så..” ”Vi skal nok klare det, Tom” ”Mor sagde, at de gerne vil tage Hope et stykke tid”
”Mor og far tager med Hailey nu. Du skal med farmor og bedstefar hjem” ”Nej” Hope begyndte at græde og mit hjerte sank. ”Mor!” råbte hun grædende og gjorde tegn til at hun ville op til mig. ”Kom her, skat” Jeg tog hende op til mig. ”Mor og far skal hjælpe Hailey og imens skal du hjælpe farmor med at holde fødselsdag for hende. Er det en aftale?” ”Nej..” Jeg opgav og gav hende til Gordon. Hun begyndte at skrige. ”Mor!!!” ”Ja lille skat, du kommer og besøger os i morgen” Jeg var ved selv at græde nu. Det gjorde ondt at se hende sådan. ”Bare gå nu, mor” De gik deres vej og vi kunne lang tid efter høre Hope skrige efter os. ”Er i klar?” spurgte lægen. Jeg havde glemt alt om ham. ”Ja” jeg nikkede. Tom tog Hailey op og vi fulgte efter ham.
”Læg i hende ned her. Vi putter hende i narkose, for at det også skal blive behageligt for hende” ”Okay” ”Narkoselægen kommer om lidt. Bare sæt jer ned” Lægen forlod os igen. ”Så skat” Tom satte hende ned på sengen. ”Lægerne skal undersøge dig” ”Mor!” jeg tog hende over til mig. Jeg så på Tom. Hans blik var tomt og han var såret. ”Lægerne skal undersøge dig, så du kan få det bedre” ”Ondt” ”Det vil slet ikke gøre ondt, skat. Far og mor vil være ved dig hele tiden” ”Far” ”Ja, far. Og mens du skal sove, så vil han holde dig i hånden” ”Ja” hun smilede. Hun var ikke bekymret som vi var. Hun vidste jo slet ikke hvad der skulle ske. ”Og mor” ”Ja, han vil også godt holde mor i hånden” Tom satte sig ned ved siden af mig. ”Hej med jer” En sygeplejerske kom ind. Hun rodede rundt henne i et hjørne. ”Hej Hailey” hun kom hen til os med en bamse. Hailey fik den og lyste op. ”Bamse, mor” ”Ja, den er fin, skat” ”Lægen kommer om lidt og så putter vi hende i narkose. For at tage prøver stikker vi en nål ind, mens vi kigger med på en skærm” ”Okay” svarede vi. ”Bagefter beholder vi hende til overvågning” ”Hvor lang tid kommer det til at tage?” ”Et par timer højest” Jeg kiggede bekymret på Tom. Det hele var stadig en smule underligt og virkeligt.

”Lad os få noget at spise, skat” Tom tog mig i hånden og trak mig med ned til cafeteriet. Tom kom, efter jeg havde sat mig ned, hen med to sandwich. ”Jeg er slet ikke sulten..” ”Spis nu lidt, skat..” Han kiggede bekymret på mig. Jeg stirrede bare tomt tilbage.

Mor: Hej skat, vi er ved sygehuset nu. Hvor er i henne?
Heidi: I cafeteriet..

”Mor kommer nu” ”Ja, det kan jeg godt se..” Tom smilede til mig. Jeg vendte mig om. Jeg løb, løb alt hvad jeg kunne og faldt min mor om halsen. Jeg følte mig så lille. Jeg ville bare være lille igen og uden bekymringer.
”Det er okay, skat” Min mor aede mig på hovedet. Jeg tudbrølede. Vi gik stille hen til Tom. Alle gloede, men jeg var ligeglad. De kunne skride langt væk. Jeg hadede sygehuse. Jeg hadede al den tid jeg havde tilbragt her. ”Hej Tom” Min mor satte sig ned ved siden af ham og gav ham et kram. ”Hvordan har du det?” Jeg satte mig på den anden side af ham. Han trak mig ind til sig og kyssede mig på panden. ”Forfærdeligt.. Jeg kan ikke tåle at se Heidi så ulykkelig” Han kiggede igen på mig. ”Hvor er hun henne?” Det var først nu jeg bemærkede Mikkel. Han var så stille; det var underligt. ”Til undersøgelse..” svarede jeg. ”De vil tjekke tumoren” ”Hvordan har hun det?” ”Hun har det fint. Stadig lidt syg, men det ser ikke ud til at have påvirket hende alt det her” svarede Tom min far. ”Hun er stærk.. ligesom jer to” Jeg smilede til min far. ”Hvor er Hope?” ”Hope er hjemme ved Toms forældre. De kommer med hende i morgen” Vi sagde ikke længere noget. Stilheden sagde alligevel alt.