One love - kapitel 84

”Vi ser dig hele tiden omkring hospitalet, Tom. Vil du fortælle os hvad der sker? Jeg har læst en masse kommentarer fra jeres fans og de er bekymret.” intervieweren kiggede på Tom. Georg, Bill og Gustav sad også hos ham.

”Der er intet med mig. Det er vores datter. Hun har fået kræft” Jeg kunne se at han kæmpede for at holde tårerne tilbage.

”Det er jeg frygtelig ked af at høre. Vil du uddybe det?” ”Jeg har ikke andet at sige end, at lige nu tilbringer jeg så meget tid jeg kan sammen med min lille familie. Vi prøver at holde hovedet oppe..” Bill afbrød ham. ”Derfor sker der heller ikke så meget på musikfronten. Gustav, Georg og jeg er selvfølgelig stadig i studiet, men det påvirker også os”

”Det gør det. De er jo også vores familie” sagde Gustav. Jeg smilede og blev glad.

”Gustav!” Hailey pegede op på skærmen. ”ja, det er onkel Gustav, skat” ”Kan du klare det, Heidi?” Jeg nikkede til Mikkel. ”Ja, det kan jeg. Det skal jeg” Jeg kiggede på Hailey. Hendes hår var begyndt at falde af. Det frustrerede hende. Hun kunne ikke forstå det og det var svært at forklare hende hvorfor. ”Mikkel!” grinte hun og pegede på ham. ”Ja, det er onkel Mikkel. Skal han ikke have et kram?” hun lænede sig frem og gav Mikkel et stort kram. Jeg slukkede for fjernsynet. Jeg orkede ikke at se mere af det interview.

Pludselig, ud af det blå, kom lægen ind til os. ”Hej!” Han smilede stort og gik lige hen til Hailey. ”Hej” Vi vendte os om mod ham. ”Da vi tidligere i dag scannede hende kom der noget positivt frem. Kemoen har hjulpet og vi forudser, at hun ikke skal have så mange gange” ”Mener du virkelig det?!” Jeg hoppede næsten op af stolen for at give ham et kram. ”Ja. Men man kan aldrig vide sig sikker med hensyn til kræft. Det ser heldigvis godt ud indtil videre” Jeg smilede. Jeg gav ham et ægte smil. Det kom helt fra hjertet. Jeg vendte mig mod Mikkel og gav ham også sådan et smil og derefter et kram. ”Men nu ser vi lige det hele an.. hvis kemoen fortsætter, så regner vi heller ikke med en operation. Hendes tal er også fin, taget i betragtning” Hvor er det skønt!” hviskede Mikkel. ”Hvornår må vi tage hende med hjem?” ”I dag” Mit smil blev endnu større nu. ”Når I vil..” ”Jeg bliver nødt til at ringe til Tom” ”Men han interviewes?” ”Jeg er ligeglad, Mikkel. Han skal vide det med det samme” Jeg luntede smilende fra stuen og ud på gangen. Jeg prøvede flere gange, men kunne ikke få fat på ham og lagde til sidst en besked: ”Hej skat. Ring lige når du får tid har noget at fortælle dig.  Jeg elsker dig højere end noget andet.” Jeg kunne slet ikke få mine arme ned da jeg kom ind til Mikkel igen. ”Du skal med mor hjem i dag!” ”Far?” ”Ja og far, skat”

En time efter ringede Tom tilbage. ”Hvad så skat?”

”Jeg har gode nyheder.. lægen siger, at de kan se, at kemoen har hjulpet. Og vi må få hende med hjem i dag!” ”Er det rigtigt?!” Jeg kunne lige se hans store smil for mig. ”Jeg kommer straks ind til jer. Og jeg tager Hope med” ”Okay skat. Så ses vi” ”Jeg elsker dig” svarede han og jeg lagde på. Jeg gik ned i kantinen og købte mig noget at drikke. Bagefter gik jeg udenfor for at ryge. Solen skinnede og kun glade mennesker gik rundt. Jeg havde aldrig set så mange glade mennesker før.

Heidi: Hej mor, lægen har lige været forbi og han siger, at de kan se at kemoen hjælper, men han sagde også, at man aldrig kan vide sig sikker med kræft. Men det er kun godt. Jeg er så glad lige nu. Hils far!

Jeg slukkede smøgen og gik op igen. Hailey sad i sengen og legede med Mikkel. Hun var glad i dag.

Jeg fordrev ventetiden med at pakke.

”Mor” Hailey grinte og pegede på mig. ”Ja, det er mor” sagde Mikkel og smilede til mig. ”Hjem” ”Ja, du skal hjem i dag” ”Onkel” Jeg lo for mig selv. ”Ja, jeg er onkel. Kan du sige onkel er den bedste?” Onkel bedst” ”Du skal altså ikke lære hende at bande, Mikkel” ”Hun skal lære at jeg er bedst” ”Onkel bedst!” sagde den lille dame bestemt. ”Ja, onkel er sød” ”Bedst!” ”Okay så” grinte jeg og fortsatte med at pakke tingene sammen.

”Halløj bag døren” sagde et kendt ansigt. Jeg småløb hen til Tom, som havde Hope i armene og gav dem begge et kæmpe kram. ”Hope!” ”Ja, det er Hope.. din søster” sagde Mikkel. ”Far!” ”Og der står din far” Jeg fik Hope over til mig, mens Tom gik hen til Hailey. ”Mormor og morfar kommer hjem til os i dag” Hope grinte. Jeg kiggede på Mikkel og så at han sad og lavede ansigter. ”Onkel er skør” ”Ja, onkel er ikke helt normal” Jeg satte Hope ned og hun blev hen til Mikkel.