Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 12 b.

Jeg er lidt overtroisk, haha. Derfor skal min ff ikke slutte med kapitel 13, men det kommer så til at hedde 12 b. Bum.
Bonusinfo: Jeg har boet i en lejlighed hvor nummeret var 12b ;) Total ligegyldigt.

Jeg gik op til døren, trak vejret og bankede på. Ingen reagerede, så jeg ringede på. Jeg hørte skridt og kort tid efter åbnede døren. ”Åh Tom!” sagde hun og omfavnede mig. ”Jeg troede du var død..” hun begyndte at græde. ”Hvorfor skulle jeg være død?” ”Det drømte jeg.. det var virkelig en forfærdelig drøm!” hun tog min hånd og trak mig med ind. Jeg var helt overrasket. ”Jeg troede jeg havde mistet dig for altid og det eneste jeg ville, det var bare at finde sammen med dig igen!” ”Jeg har noget til dig” Jeg fandt papiret frem og gav hende det. ”Kære Heidi. Der findes ingen ord til at beskrive min smerte, til at beskrive hvor ked af det jeg er. Jeg husker første gang du smilede til mig. Jeg husker første gang jeg fik dig til at le, og det gør mig lykkelig. At se din gnist i øjnene, som desværre ikke har været der i lang tid. Jeg undskylder. Af hele mit hjerte vil jeg gøre det godt igen. Må jeg ikke nok?
Jeg kan ikke ændre det jeg har gjort, men jeg fortryder det! Jeg fortryder jeg har gjort dig ked af det.
Jeg elsker dig, Heidi” Hun læste det højt, det lød måske en smule pjat i mine ører. Hun kiggede på mig og smilede. ”Lad mig give dig et kram!” Hun satte sig over til mig i stolen. ”Du er ikke klar til at tilgive mig, vel?” lettere grinte jeg. Hun trak i den ene mundvig; et halvt smil. ”Jeg ved det ikke, Tom” ”Det er også okay. Jeg er okay..” ”Nej du er ej” hun rystede på hovedet, lagde armene om mig og lå hos mig lidt. ”Jeg er glad for det du skrev, det må du tro! Jeg er bare lidt såret endnu..” ”Jeg vil bare gerne bearbejde det, for jeg tror ikke jeg kan klare at miste dig. Jeg troede virkelig på, at du var død..” ”Det er jeg ikke!” ”Det fik mig til at indse; man ved ikke hvad man har…” ”til man har mistet det” Hun kyssede mig igen. Denne gang på munden. ”Jeg elsker dig, Tom” ”Og jeg… jeg elsker dig, Heidi. Mere end noget andet!” Hun kyssede mig. Nu kunne vi nyde tosomheden, nyde hinanden og lade vores kærlighed til hinanden vokse.

Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 12

Jeg vågnede pludselig ved at en eller anden idiot dyttede konstant. Jeg gned mig lidt i øjnene og gik hen til vinduet for at se, hvad der var sket. Det varede lidt før jeg kunne se noget. Jeg kunne se, at en eller anden bil holdte foran huset. En dame steg ud af bilen og løb et kort stykke. Jeg fulgte hende med øjnene. ”Åh gud!” skreg jeg. Der lå en på jorden. Jeg løb alt hvad jeg kunne ned af trappen og ud på gaden. Jeg løb hen til damen som sad bøjet over personen. ”Jeg ringer 112!” sagde jeg højt. Hun kiggede op på mig. Hun kiggede på mig og jeg fik et glimt af personen. ”Tom?” skreg jeg. ”Det er min.. FLYT DIG!” Jeg satte mig ned til Tom. “Tom, du må ikke dø..” “Heidi..” sagde han svagt. Han gav mit et stykke papir, men jeg havde ikke tid til at kigge på det og smed det i lommen. ”Du skal nok klare det!” ”Ambulancen kommer nu” sagde damen. Det gik stærkt. Ambulancefolkene fik Tom op på en båre og ind i ambulancen. ”Hvem er du?” jeg vendte mig om og så en politimand stå foran mig. ”Hans kæreste..” ”eller ekskæreste. Vil han overleve?” “Jeg ved det ikke. Ved du hvad der er sket?” Han begyndte at stille en masse forvirrende spørgsmål og fik kun et overfladisk svar. ”Tager du med?” Jeg nikkede og satte mig ind i ambulancen. Vi kørte af sted med fuld udrykning. ”Lov mig, at du ikke dør?” Tom svarede ikke, han var væk. ”hjælp ham!” råbte jeg til redderen. Han skyndte sig at tage Toms puls. ”Karl! Han har en svag puls, sæt farten op!”

“Kære Heidi,
Kan du huske første gang vi mødte hinanden? Jeg husker det tydeligt. Du kom til fest hos os sammen med Clara. Du havde den en flot, farverig, lang kjole på. Du var simpelthen så smuk. Og da du grinte, der var jeg solgt. Dit smil, dit grin og dine øjne – de gør mig glad. Dit livsglade menneske. Du holder mit humør oppe, du er den som gør mig.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden dig, du er alt for mig. Jeg ved det var dumt, og jeg ved, at du nok aldrig vil stole på mig igen. Men jeg vil gøre alt for at få dig tilbage, selvom det er min skyld vi er adskilt. Og jeg er virkelig ked af al den smerte jeg har forvoldt dig. Jeg vil prøve at gøre det godt for dig igen resten af mit liv. Der er ingen tvivl om hvor meget jeg elsker dig, og hvis du ikke vil have mig mere, så vil jeg gå til verdens ende for at finde ud en måde vi to kan få det til at fungere. For jeg er ingenting uden dig, jeg er ingen. Det har jeg indset for sent. Jeg tror jeg vil have det bedre død, ligesom i din yndlingssang ”I need you like water, like the air that i breathe, like rain”. Du er alt for mig, Heidi. Jeg lover at elske dig for evigt.

Please tilgiv mig, Heidi. Jeg vil altid elske dig.

Tom”

Han ville have tilgivelse. Jeg nåede aldrig at sige, at jeg tilgav ham. Tænk hvis han døde. Jeg græd igen. Det kunne ikke holde op. Jeg var så bange og rystede i hele kroppen. Lægen kom ud. Jeg kiggede på hende. Jeg kunne se det på hende. Jeg kunne se på hende hvad der var galt. ”Jeg er ked af det..” startede hun ud med. ”NEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ!” Jeg brød sammen. Jeg brød fuldstændig sammen. ”Sig det løgn! Vær sød at sige jeg drømmer!” ”Han er død” ”Du lyver! Du må ikke lyve!” ”Jeg er ked af det” ”Jeg er gravid..” lægen kiggede på mig. ”Jeg nåede ikke at fortælle ham, at han skal være far” Hun satte sig ned ved siden af mig. ”Og nu er han død” ”Fortæl mig, at jeg bare drømme!”

Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 11

”Godmorgen!” sagde Clara, da jeg kom ned næste morgen. ”Godmorgen..” jeg kiggede forvirret rundt. ”Du har sovet længe..” ”Aha..” Jeg skimtede klokken. Den var elleve. ”Hvad laver du her?” ”Tom flytter hjem til os, til han finder noget andet..” hun kiggede undskyldende på mig. Jeg kunne bare mærke hvordan vreden steg indeni mig. ”Hvad?!” Jeg kiggede forvirrende rundt og kunne ikke trække vejret. ”Han er mig utro, jeg tilgiver, vi finder sammen og..” ”Stop Heidi!” Clara tog min hånd for at berolige mig. Jeg kæmpede en kamp for at holde tårerne inde, men det lykkedes mig ikke. ”Han skuffer mig, Clara..” Hun nikkede medfølende. ”Han skuffer mig igen!” Jeg rejste mig arrigt op. Og fik knaldet med adskillige døre på vejen. Ude i haven fik jeg trukket lidt frisk luft igennem et filter. Jeg skulle åbenbart have lyttet til min far! ”Heidi!” råbte Clara. Jeg gik op til hende og stirrede grumt på hende. ”Vi tager af sted nu..” ”Ja. Sig jeg hader ham!” ”Det gør jeg ikke” ”Nej, det tænkte jeg nok” ”Vil du have jeg bliver her lidt?” Jeg rystede på hovedet. ”Jeg klarer mig” ”Tror jeg, ha ha” ”Farvel Heidi!” Caroline kom løbende ud til os. ”Kan du nu opføre dig ordentligt!” smilede jeg og gav hende et kram. ”Kun hvis du også gør det..!” ”Det gør jeg” Clara og jeg grinte. ”Må jeg godt tale med Heidi?” Spurgte Tom Clara om. ”Nej!” svarede jeg. ”Heidi!” sagde Clara og gik indenfor. ”Jeg gider ikke tale med dig. Det eneste jeg faktisk har at sige til dig er: min far har nok ret. Du er ikke god nok til mig. Jeg skulle have lyttet til ham” ”Lad nu være med at såre mig” “Pff. Gælder den samme regel ikke for dig?!” ”Jeg vil bare sige, at jeg bliver nødt til at tage lidt væk fra alt det jeg har gjort. Tænke over tingene” ”Ja, det hjælper sikkert at tage hjem til dem! For der kommer jeg jo ikke” ”Ha’ det godt” Jeg rullede med øjnene og så på, mens han gik; forlod mig igen.

Det var koldt og jeg var alene. Huset var for stort til at jeg ønskede at være alene; sove alene. Jeg var bange, rædselsslagen, trist og vred. Jeg satte mig til rette i sofaen og så lidt tv. Det var ikke sjovt alene. Selv ikke en komiker kunne få mig til at grine. Jeg slukkede og gik ud på badeværelset. Der lå den graviditetstest som jeg skulle tage. Tom vidste intet. Det var jo kun en mistanke jeg havde. Jeg måtte tage den nu!
Imens jeg ventede på svar, gik jeg ind i soveværelset for at gøre klar til at sove. Synet af dobbeltsengen ramte mig. Jeg havde ikke lyst til at sove alene i den. Tom og jeg havde købt den sammen. Vi havde ligget sammen mange nætter og snakket om vores fremtid sammen. Uret bippede og jeg gik ud for at tjekke. Jeg var gravid..

”Er du okay?” Clara gav mig en kop kaffe. ”Jeg ved det ikke. Det var måske lidt ondt?” ”Ja. Ja, det var ondt, Tom. Men hvis det er det du har brug for, så er det okay..” ”Jeg ved ikke hvad jeg har brug for. Jeg tror måske jeg fortryder det?” ”Hvad vil du så gøre ved det?” ”Jeg ved det ikke. Men tak fordi jeg må bo her lidt” ”Selvfølgelig må du det! Lad os gå ind til Bill” Bill sad inde i stuen og så tv og vi slog os ned hos ham. Mandens grimme fjæs i fjernsynet kunne ikke få mig på andre tanke. Det var kun Heidi. At det var hende og jeg, som lige nu kunne sidde som Clara og Bill; holde i hånd og kigge forelsket ind i øjnene på hinanden. Jeg fortrød. Jeg fortrød alt ondt jeg havde gjort mod hende, og jeg blev nødt til at ordne det. ”Jeg kører over til hende!” sagde jeg. Jeg løb først op på værelset de havde lånt mig. Der var noget vigtigt hun skulle have. Ikke noget jeg skulle have gjort for længe siden, men noget der kunne vise hende, hvor meget jeg satte pris på hende; hvor meget jeg elskede hende.
Regnen piskede ned udenfor og selvom der ikke var meget trafik, så satte jeg farten op. Inden længe var jeg fremme. Jeg sad lidt og kiggede på gaven til hende. Hvis hun tilgav mig, så var den hendes. ”Jeg håber..” hviskede jeg for mig selv. Jeg steg ud af bilenKort efter hørte jeg en bil, som havde hornet i bund..

Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 10

Turen tilbage var lang. Forfærdelig. Rædselsfuld. Grusom. Trist. Jeg græd. Jeg ville ønske, at jeg kunne behandle hende bedre. En prinsesse fortjente selvfølgelig en prins. Selvfølgelig skulle Heidi have det bedste, det fortjente hun også. Og jeg ville sådan ønske, at jeg kunne være det bedste. Hvad det så end var..
Jeg kunne også godt følge hendes far.. for hver gang jeg kiggede på Caroline, så ville jeg give hende det bedste af det bedste. Hun var det tætteste jeg havde på en datter. Og jeg ville vædde min højre arm på, at Bill ønskede det samme for hende.
Jeg havde stadig tre timer tilbage af min køretur. Den blev værre og værre. Det eneste jeg ønskede var at vende om, køre tilbage og fortælle hendes far, at jeg sagtens kunne gøre hans prinsesse glad.
Min telefon ringede og jeg fumlede med at få den op. ”Hallo?” sagde jeg, måske lidt for gnavent. ”Det er Heidi.. jeg kommer til Tyskland” ”Hvorfor?” igen lød jeg sur og gnaven. ”Det er der jeg bor..” ”Okay..” Vi havde ikke længere noget at sige til hinanden. Det virkede for langt ude. ”Jeg vil ikke have, at min far skal skille os..” ”Jeg er skyld i det, Heidi. Jeg forstår godt din far” ”Nej! Min far er skyld i det her..” ”Og han ville ikke hade mig, hvis jeg ikke havde været hans prinsesse utro” ”Hvis jeg ikke havde såret dig!” Hun sagde intet. Jeg kunne kun høre at hun trak vejret, og toget som kørte i en fart. ”Jeg smutter nu” Jeg lagde røret på. Der var masser af trafik på vejene og jeg kunne fornemme, at turen ville komme til at vare endnu mere.

Jeg steg ud af toget og kiggede mig omkring. En bil dyttede. Jeg kiggede omkring og så, at det var Clara. ”Hej Heidipigen!” Jeg hoppede ind ved siden af hende. ”Nå, lad mig høre..” smilede hun og jeg begyndte at fortælle. ”Ved dine forældre så ikke, at du er her?!” ”Sofie kørte mig. De finder ud af det..” ”Jeg er ked af at høre det med Tom. Han fortalte os hvad han ville gøre, og han var så glad inden han tog af sted” ”Jeg var også rigtig glad for det han gjorde!” ”Bill har lavet aftensmad, og du må gerne komme med hjem og spise?” Jeg nikkede og vi trillede af sted.
”Hej skat” sagde Clara og kyssede Bill på munden. De var så kære sammen. ”Og hej Heidi. Glæder du dig til at smage min gryderet?” Bill smilede stolt. ”Uden kød?” Han nikkede og rørte rundt i gryden. ”Så glæder jeg mig ikke!” grinte jeg og gik ind til Caroline i stuen. ”Tom og hende er ikke sammen mere..” kunne jeg høre Clara sige til Bill. ”Igen? Det var da utroligt!” ”Heidis far hader Tom” ”Åh nej..” Jeg rullede med øjnene og grinte af dem. ”Vil du læse en historie for mig?” spurgte Caroline. Hun fandt en bog frem. ”Selvfølgelig!” svarede jeg, og begyndte at læse om en sulten bjørn. Meget underligt..
”Bill kører dig hjem..” sagde Clara. ”Han skal snakke med Tom om noget interview de skal til eller noget” ”Okay. Så må du hygge dig, Clarapigen!” smilede jeg og gav hende et kram. ”Vi ses vel snart?” Jeg nikkede og gik ud til Bill, som sad i bilen. ”Tror du han er kommet hjem?” Jeg kiggede undrende på Bill. ”Jeg har ikke snakket med ham, så det ved jeg ikke..” jeg smilede vagt til ham. ”Han sagde, at der var meget trafik?” ”Jeg ved det helt ærligt ikke, Bill. Vi snakker ikke lige sammen” ”Undskyld” han lo lidt. ”Vi finder ud af det nu” Bill parkerede ved huset. Der var ikke lys i huset, men hans bil holdte der. ”Sover han?” jeg kiggede på uret. ”Det tror jeg ikke, Bill. Klokken er kun 21.00!” Jeg grinte og vi gik hen mod huset. Jeg låste døren op og gik ind efterfulgt af Bill. ”Prøv at tjekke i soveværelset. Måske han sover?” Bill gik ovenpå, mens jeg satte noget kaffe over til dem. Kort tid efter kom Bill hurtigt løbende ned af trappen. ”Hvad så?” Han kiggede med medlidenhed på mig. ”Hvad er der med dig, Bill?” lo jeg. ”Du ønsker nok ikke at vide det!” Han satte sig ned i køkkenet. ”Jo??” ”Lise er her..” Nej, det ønskede jeg sådan set ikke at vide. Jeg sagde intet. Hvad kunne jeg sige? Tom og jeg var jo ikke sammen, han kunne jo gøre hvad han ville. Men det sårede mig alligevel. Meget faktisk. ”Farvel. Vi ses senere!” hørte jeg en pigestemme sige. Lidt efter kom Tom ud i køkkenet til os. ”Hej med jer” han lod som om ingenting var sket. Jeg smilede bare til ham, tog min kuffert og gik op i soveværelset. Her stank af en anden pige. Jeg åbnede alle vinduerne i soveværelset og smed dyner og hovedpuderne ud. Jeg ville bestemt ikke sove med samme sengelinned eller dyner og puder som hun havde knaldet i. Det var bare noget hun bare burde holde sig langt væk fra. Jeg hev lagnet af og noget faldt ned på gulvet. Jeg smed lagnet ud af vinduet og kiggede nærmede på det, som faldt ned. Et brugt kondom.. Jeg lukkede øjnene og kunne mærke, at min mave vendte sig. Det tog mig ikke ti sekunder at løbe ud på badeværelset.
”Er du okay?” Tom stak hovedet ind til mig på badeværelset. Jeg rystede på hovedet. Han kom hen og holdte mit hår. ”Lad mig være Tom!” ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige..” ”Nej, det er også fint nok. Men vær lige sød, at fjerne det kondom og læg et lagen på sengen!” Han gik sin vej.
Jeg kiggede mig omkring. Gangen var tom og lyset var slukket. Jeg listede ind i soveværelset. Tom lå i sengen. Uden dynen, men med et tæppe. Der lå to tæpper på den anden side. Desværre havde vi kun én seng i huset. Jeg lagde mig ned ved siden af ham. Betragtede ham. Han så fredfyldt ud. Han så ikke ud til at bekymre sig, men det gjorde han. Jeg vidste det bare. ”Undskyld!” En tåre trillede ned af hans kind. Jeg ignorerede ham og lagde mig til at sove.

Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 9

”Hej mor!” Min mor kom fisende ud til Tom og jeg i gangen. ”Hej min pige” hun gav mig et hurtigt kram og kiggede på Tom. ”Hyggeligt at se dig igen!” Hun skyndte sig ud i køkkenet igen. Det var tydeligt at se, at hun ikke længere var så glad for at se på ham. ”Jeg sagde det jo..” hviskede Tom. Jeg tog min jakke af og vi gik ind. ”Hej skat!” min farmor kom hen og gav mig et kram. Tom fik også ét. ”Sikke en flot fyr du har med dig!” Hun klappede Tom på maven og gik ind i stuen. ”Jeg kan godt lide din farmor..” grinte Tom. ”De andre sidder derude..” min mor nikkede ud mod haven og vi gik derud. ”Hej alle!” råbte jeg. Min far kom hen og hev mig lidt væk fra de andre. ”Hvad laver han her?” ”Mor sagde, at det var i orden jeg tog ham med”. ”Du kunne godt have spurgt mig!” ”Far, han gør intet..” ”Hvorfor kom du så hjem og lå og græd i din seng dagen lang?” Jeg rullede med øjnene. ”Stop det nu!” ”Hvis han gør det igen, så skal han ikke vise sig her igen..” Jeg gik hen til Tom, som sad og snakkede med mine søskende. ”hej søster!” sagde de. ”Hej Morten og Sofie” Min bror og søster var begge lidt ældre end mig, da jeg var en lille efternøler. Min søster var 29 og havde to små søde børn. Min bror var 25, han havde ingen børn, men en sød kæreste. ”Far er sur i dag..” grinte Sofie. ”Far er sur på mig!” Tom og jeg satte os ned hos dem. ”Hvad har du nu gjort?” ”Taget min kæreste med..” ”Yes! Han hader ikke længere Kim” grinte Morten. Kim var Mortens kæreste. Min far havde ikke været glad den dag Morten var kommet hjem og fortalt, at han var bøsse. ”Mange tak Tom!” sagde Morten til ham. Tom forstod intet og jeg kunne se, at han følte sig utilpas. ”Jeg går op og skifter tøj” sagde jeg til Tom. ”Jeg går med..”
”Jeg tager nok hjem, Heidi..” ”Tom..” Jeg satte mig ned til ham i sengen. ”Selv din mor hader mig nu! Det plejer hun ikke..” ”Jeg tager med dig så..” ”Nej, det skal du ikke. Hyg dig nu med din familie!” ”Min familie som hader min kæreste..” ”Glem det Tom. Jeg tager med dig” ”Nej Heidi!” råbte han. ”Bliv nu her hos din familie! Jeg er jo ikke god nok til dig..” ”Skal de afgøre det?” ”Åbenbart!” Han forlod værelset stille og roligt. Jeg dumpede ned på sengen igen. Jeg forstod ikke hvad der lige var sket? Jeg hørte skridt. To sekunder efter stod min far i døren..
”Kommer du ned til os andre?” Jeg kiggede på ham og forlod værelset i vrede. ”Hvor er Tom henne?” spurgte Sofie. ”Han kørte hjem..” ”Hvorfor?” ”Fordi vores familie hader ham..” jeg kunne mærke tårerne presse på. ”Han er da en sød fyr!” Jeg nikkede og betragtede mine to nevøer, som legede i haven. ”Han var mig utro.. far kan ikke tilgive ham” Jeg kiggede på min søster. ”Så kørte han fem timer, bare for at give mig et kys nytårsnat. Jeg ville give ham en chance til..” ”Og far ville ikke acceptere det!” Jeg rystede på hovedet. Resten af dagen sad jeg bare og kiggede på de andre, som havde det sjovt. Jeg savnede Tom.

Tom: Undskyld smukke. Jeg kunne ikke holde det ud længere. Det er rigeligt, at pressen sådan skal hade mig, men at din familie gør det samme.. det kan jeg ikke håndtere pt. Jeg er ked det og undskylder meget. Men det er bedst sådan. Som din far mener; du fortjener det bedste. Og jeg er bestemt ikke det bedste for dig.
Heidi: Hvad snakker du om, Tom?! Min far skal da slet ikke blande sig eller bestemmer noget.. og han skal da i hvert fald ikke være skyld i, at vi to ikke kan være sammen.. og hvad er det bedste? Findes denne perfekte mand som min far mener, vil passe bedst til mig? Burde det ikke være nok, at du gør mig lykkelig?
Tom: Det gør han nok ikke. Det må være op til din far at finde ham. Jeg er ked af det, Heidi.. At jeg gør dig lykkelig er åbenbart ikke nok.. undskyld. Du må ikke hade mig.

Jeg trampede hen til min far. ”Tak! Nu er Tom og jeg ikke sammen længere!” råbte jeg ind i hovedet på ham. ”Det er jeg glad for!” ”Er det virkelig ikke nok for dig og mor, at jeg er lykkelig med ham? At han gør mig lykkelig?” ”Hvad gør han!” Min far kiggede overrasket på mig. ”Ja Tom var mig utro! Ja, vi havde det elendigt på det tidspunkt!” råbte jeg. ”mit største ønske, var at blive kysset nytårsaften. Tom kørte i fem timer, bare for at opfylde mit ønske. Vi ville løse vores problemer. Hvad med at du får dine problemer løst, og indser, at i sidste ende så gør Tom mig lykkelig?!” ”Jeg har mine problemer løst..” ”Du er simpelthen for meget!” Jeg smuttede op på gæsteværelset hvor min ting lå, og hvor jeg havde boet siden jeg forlod Tom. Jeg smed mine ting ned i kufferten. Min far var umulig..

Heidi: Åbenbart ikke..
Heidi: Hej Claramusen. Jeg er på vej tilbage til Tyskland. Der er en masse jeg skal fortælle dig, men lige nu vil jeg bare lige høre, om der er mulighed for, at du ville hente når jeg ankommer? :i
Clara: Hej Heidipigen. Selvfølgelig vil jeg det. Skriv når du er der :i

Det bankede på døren og min søster kom ind. ”Jeg tager tilbage til Tyskland..” ”Mor og far bliver ked af det..” ”Sofie, de har ikke gjort andet end at gøre mig ked af det. Jeg holder det ikke ud. Tom er min eneste ene!” ”Hvordan kan du være så sikker?” ”Jeg ved det bare. Vil du køre mig ned til stationen?” Hun nikkede og hjalp mig med at pakke det sidste.
”Skal jeg hilse dem derhjemme?” Vi sad i bilen nede ved stationen. ”Hils alle undtagen far. Sig til mor, at jeg er ked af det, men sådan er det..” Hun nikkede og gav mig et langt, varmt kram. ”Tak for hjælpen!” jeg steg ud af bilen. ”Skriv et brev!” grinte hun ”Også til Morten!” Jeg nikkede og smækkede døren. Nu var det tilbage til det tyske land.

Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 8

”Godmorgen smukke” jeg kyssede hende på panden og rejste mig op. ”Åh jeg har sovet fantastisk. Kan jeg ikke få denne seng med hjem?” ”Betaler du selv?” smilede jeg. ”Det er dig som er den rige, Tom” ”Du kan få lov til at sove i vores seng igen?” jeg kiggede spørgende på hende. ”Så jeg skal have tilladelse til at sove i vores seng?” grinte hun. ”Nej.. du ved hvad jeg mener” jeg begyndte at tage tøj på. ”Nu må vi se” Hun smilede. Det var nok for mig lige nu. Selvfølgelig ville jeg have et ja, men jeg forstod hende godt. ”Jeg har arrangeret noget til dig i dag” ”Hvad er det for noget?” Hun tog fat i mig og hev mig ned i sengen. ”Det skal jeg ikke sige” ”Jeg troede jeg skulle nyde dagen med dig” ”Eller jeg håbede” fniste hun. ”Hvem siger jeg ikke er med?” Jeg kiggede på klokken. ”Hvad tid skal vi det dér?” ”Klokken elleve. Om tre kvarter” svarede jeg og kyssede hende. ”Vil du ikke nok sige hvad det er?” Jeg grinte af hende og rystede på hovedet. ”Du skal bare forkæles” Hun så ud til at være tilfreds med det svar, og tog sit tøj på. ”Jeg er sulten. Lad os få noget mad!” Hun tog min hånd og vi gik ned til brunch.
”Hvor længe skal vi være her?” spurgte Heidi og tog en bid brød. ”Hvor længe vil du være her?” ”Resten af livet” grinte hun. ”Men så har jeg ikke nok tøj med” ”Vi har værelset til i morgen” smilede jeg. ”Hvor skønt!” Hun kiggede nu alvorligt på mig. ”Jeg bor i Tyskland.. jeg har mit liv dernede, mine ting. Alt” Hun holdte en lang pause, mens hun kiggede forvirret og såret på mig. ”Undtagen min familie. Og dem har jeg brug for nu. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..” Hun gjorde tegn til, at jeg bare skulle glemme det, men jeg kunne jo godt se, at det gik hende på. ”Du skal følge dit hjerte, Heidi..” jeg rakte over og tog hendes hånd. ”Du skal gøre det du har lyst til. Lad være med at tænke på andre” Hun gav mig et skævt smil og nikkede. ”Kom med. Det er tid til, du skal forkæles!” Vi gik ind i et rum tæt på vores værelse. Hun lyste op, da hun så to brikse stå i rummet. ”Skal jeg have massage?!” Hun kiggede på de to damer som stod i rummet og vendte sig om mod mig. Jeg nikkede. ”Først skal vi lige gå ind i omklædningsrummene og skifte til noget andet” oversatte Heidi. Heidi stod lidt og snakkede med en af damerne. Jeg forstod intet af det. Vi fik begge en badekåbe og gik ind i hver sit omklædningsrum. Jeg var så glad for, at jeg kunne give hende noget fantastisk. Hun fortjente virkelig at nogen ville forkæle hende. Hun fortjente, at slippe for alt det onde.
Efter jeg havde skiftet gik jeg tilbage i rummet. Heidi sad allerede klar til massagen. Hun smilte stort til mig, og klappede ivrigt i hænderne, da hun fik besked på at ligge sig ned på briksen. ”Hvorfor giver du hende ikke selv massage?” spurgte damen, som gav mig massage. ”Hun skulle helst ikke komme til skade” grinte jeg. ”Nej, hun fortjener det simpelthen bare!” Damerne begyndte at snakke dansk med Heidi og jeg nød bare, at hun var glad.

”Det var en dejlig time!” sagde jeg til Tom, mens vi gik hånd i hånd tilbage til værelset. ”Ja, det var fantastisk!” smilede han. ”Øh, jeg lovede min far, at jeg ville komme hjem til middag i dag?” Jeg kiggede spørgende på ham. ”Så tager du bare af sted..” ”Du må gerne komme med?” ”Med hjem til din familie som hader mig?” ”Hold op!” Jeg satte mig ned på sengen. ”Min familie kan godt lide dig..” ”undtagen din far!” Tom smed sig ned ved siden af mig og jeg kravlede op til ham. ”Nej, han er nok ikke din største fan” ”Han er slet ikke fan af mig!” ”Nej, jeg ved det godt.. Han beskytter mig bare” ”Fra hvad? Er jeg måske et monster?” ”I min fars øjne, ja..” ”Ja, det er perfekt” ”Og det er sikkert blevet værre efter jeg var dig utro?” Jeg nikkede. ”Tag nu bare med. Jeg skal nok bede ham om at være sød!” ”Må jeg overhovedet for ham?” ”Det skal han da ikke bestemme.. og min mor har sagt ja” smilede jeg. ”Godt min smukke pige” han kyssede mig på panden. ”Nu skal vi vist gøre os klar” ”Jeg skifter tøj når jeg kommer hjem, eftersom jeg ikke har mere tøj” ”Så skift du tøj, flotte fyr. Jeg skal nok kigge på!” Han klappede mig på låret og begyndte at klæde om.

Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 7

”Er du klar til party?!” Jeg rakte min veninde Kia mit overtøj. ”Altid! Du kender mig jo” løj jeg. ”Nice!” Vi gik ind i køkkenet. Der sad en del mennesker inde i stuen. ”Hej” smilede jeg og satte mig ned mellem et par stykker jeg kendte dem. To af dem var kærester. De var overalt på hinanden. Åh.. jeg savnede sådan Tom. Tiden gik langsomt. Det var hyggeligt, men jeg ville hellere nyde denne dag med Tom. At gå ind i et nyt år med ham.
”Heidi!” Kia kom luntende ind i stuen. Jeg vendte mig om. ”Det er snart nytår” grinte hun. Hun var fuld. Det var de fleste omkring mig. ”Ja. Om et minuts tid” smilede jeg. ”Og der står en i døren som vil tale med dig” ”Aha..” Jeg gik derudaf og undrede mig over hvem det kunne være. Min bror måske? Jeg åbnede døren. ”Hvad laver du?” Tom stod i døren. ”Dit største ønske er, at blive kysset nytårsaften” Jeg nikkede. ”Lad mig opfylde dit ønske” Jeg smilede. Han var kørt i fem timer bare for at opfylde mit ønske. ”TI, NI, OTTE, SYV, SEKS, FEM..” hørte jeg de andre tælle ned. Jeg kastede mig ind i Toms favn og han kyssede mig. Vi stod der længe. Et stykke efter midnat også. ”Kørte du virkelig fem timer bare for det?” ”Bare og bare..” grinte han. ”Jeg vil gøre alt for at gøre dig glad igen” ”Åh Tom!” Jeg kyssede ham. ”Hvem er han?” grinte Kia. ”Tom..” grinte jeg. Hun var så fuld, at det var forfærdeligt. ”Jeg har arrangeret noget.. hvis du vil med?” Jeg kiggede spørgende på Kia. ”Smut med dig” Jeg fandt mine ting og tog med Tom.
”Hvad er det du har arrangeret?” ”Vent og se” svarede han bare og lagde hånden på mit lår. Efter vi havde kørt i tyve minutter kom vi til et hotel. ”Sex?” smilede jeg. ”Jeg kan faktisk godt tænke på andet” grinte han. Vi kom op til disken og Tom fik en nøgle. ”Nu skal du bare lige se hvor sød jeg er” han grinte igen. Jeg kiggede på ham. Han lyste op igen. Han var glad. ”Vent her” Tom smuttede ind på værelset. Fem minutter efter kom han ud igen. ”Kom med” Han trak mig med ind på værelset. Der var tændt op med stearinlys, et par steder stod der en vase med røde roser og på sengen var der spredt røde rosenblade, formet som et hjerte. ”Jeg håbede sådan du ville sige ja til at komme med” Jeg smilede og gik længere ind på værelset. ”Jeg har aldrig tilbragt nytårsaften her” grinte jeg og smed min taske og overtøj. ”Så er vi skam to” Han tog fat om mig og kyssede mig på halsen. ”Der kommer champagne op om lidt” ”Du er da lidt sød” grinte jeg og satte mig på sengekanten. Det bankede på døren og han gik derud. ”Så er der champagne” han åbnede flasken og hældte noget op til os. ”Skål og glædeligt nytår” sagde han og vi klingede glas. ”Jeg er glad for, at jeg fik lov til at gå ind i det nye år med dig” svarede jeg og tog en tår af champagnen. ”Jeg er glad for, at du ville kysse mig” Jeg satte glasset og trak Tom hen til mig. ”Selvfølgelig vil jeg kysse dig” jeg fik hans bluse af ham og kyssede ham på maven. ”Kom her” sagde jeg og vi kravlede op i sengen. Tom kyssede mig igen og begyndte at tage min bluse af. ”Jeg vil hellere snakke Tom” han holdte op og jeg møvede mig længere ind til ham. Han lagde en arm om mig og kiggede bare på mig. ”Jeg vil gerne snakke om det der skete” ”Jeg ved godt, at det ødelægger det hele, men jeg vil gerne vide noget” ”Skyd løs” han flyttede håret, som var faldet ned foran mine øjne. ”Hvorfor var du mig utro?” ”Det havde intet med sex at gøre, men jeg havde brug for noget..” ”Vores sex var fantastisk, men vi røg længere og længere væk fra hinanden” Jeg nikkede. Jeg kunne tydeligt huske det. ”Jeg kunne godt mærke på dig, at det blev værre for dig, at du ikke havde noget at lave. Jeg ved du elskede mig og at du stadig gør, men der var noget der forhindrede dig i at vise det. Jeg måtte finde det et andet sted” Jeg nikkede igen. ”Ikke fordi det er i orden eller nogen undskyldning, men det er sandheden” Tom fik en tåre i øjnene og jeg tørrede den væk. ”Hvordan har du det?” spurgte jeg. ”Noget gik op for mig efter du fandt ud af det og jeg fik bank. Det havde jeg fortjent” han smålo af det. ”Men jeg håber vi kan finde ud af at løse det sammen” ”sammen..” sagde jeg og møvede mig helt ind til ham. Han kyssede mig på panden og vi lå bare sammen og var.. sammen.

Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 6

Ikke mange dage efter Heidi var taget af sted blev det juleaften. Mor og Gordon kom for at fejre det med os, hos Bill og Clara. Vores bedsteforældre, Carolines oldeforældre, kom også. Og Claras familie. Det var hyggeligt, men jeg følte mig ensom. Især da vi kom til gaverne. Clara og Bill gav hinanden gaver og det fik mig igen til at tænke på Heidi. Jeg havde sendt hende en gave. Liljer – hendes yndlingsblomster. Bare for at vise, at jeg tænkte på hende. ”Tom!” sagde Clara. Jeg kiggede op på hende. ”Der er en gave til dig” Jeg kiggede nu undrende på hende. Jeg havde fået de gaver jeg skulle jo.. Det var en meget lille pakke og jeg flåede papiret af den. Jeg åbnede æsken. Indeni lå et lille stykke papir som jeg hurtigt fik ud. ”Jeg elsker dig stadig trods det du gjorde. – Heidi” ”Hvem er den fra?” spurgte Bill. De sad alle og kiggede på mig. ”Heidi..” smilede jeg. ”Hvad er det?” ”Det er lige meget..” Jeg lagde den ned i lommen og lyttede til de andre.
”Skal oldefar hjem nu?” spurgte Caroline. Vi sad inde i stuen og legede med hendes nye dukkehus. De andre sad inde i den anden stue og drak kaffe. ”Ja. Oldemor og oldefar tager hjem nu” ”Hvorfor?” Jeg smilede til hende. ”De er gamle og har brug for søvn” grinte jeg. ”Hvem kalder du gammel?” Min bedstefar kom gående ind. ”Oldefar er gammel” grinte Caroline. ”Lærer onkel Tom dig virkelig sådan noget?” han tog hende op. Caroline nikkede. ”Du kender mig jo bedstefar” Jeg rejste mig op og gav ham et kram. ”Tag nu at få ordnet det med din pige. Hun vil jo gerne have dig tilbage” Han blinkede og jeg smilede bare stort. Vi fik sat farvel til de sidste. Claras forældre var også taget hjem. De havde et stykke hjem. Kun mor og Gordon var tilbage nu. ”Onkel Tom skal putte mig” sagde Caroline til Bill. Jeg gik ud og løftede hende op. ”Det er lige en sag for Onkel Tom!” Vi tøffede op på værelset, fik børstet tænder og læst godnathistorie. ”Sov godt skat” ”Kommer Heidi tilbage?” ”Savner du hende da?” ”Ja og det gør du også” smilede hun. Jeg kyssede hende på panden. ”Godnat”

Heidi: Tak for gaven (:
Tom: Selv tak..

Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 5

Tom gjorde det ikke nemmere ved at bo i huset. Han havde været her i to måneder og eftersom det var vinter, så var vi mere omkring hinanden. Jeg savnede ham. Hver gang jeg var i nærheden af ham, havde jeg lyst til at springe ind i hans favn. Nyde det jeg nød før det hele startede, vores sjove øjeblikke, når vi snakkede om ingenting, når vi lavede mad sammen, når han holdte om mig mens vi så film og vores lidenskabelige stunder. Jeg savnede hvert øjeblik med ham selv vores skænderier. Vi endte altid med at grine af det.
Jeg gik ned til Clara som sad i stuen og nød synet af sin kæreste lege med deres datter. ”Hej Heidi” smilede hun. Jeg satte mig ned ved siden af hende. ”Hejsa” ”Hvad så?” ”Hvornår ryger Tom ud?” Hun tyssede hurtigt på mig. ”Bill siger, at han må blive så længe han vil” ”Så flytter jeg tilbage til vores lejlighed” ”Hvad er dit største ønske, Heidi?” Jeg kiggede underligt på hende og grinte. ”Hvorfor?” ”Har du ikke et stort ønske?” ”Jeg er aldrig blevet kysset nytårsaften” jeg rødmede da jeg sagde det. Clara fniste af mig. ”Det har altid været mit største ønske” ”Det kan jeg hvert fald ikke opfylde” grinte hun. ”Nej..” svarede jeg. ”Det sker nok aldrig” ”Det er jo nytår om to uger.. du er måske heldig!” ”ha!” ”Skal i have en kop kaffe?” Tom stod i døren og kiggede på os. ”Ja tak!” svarede Bill og Clara i munden på hinanden. ”Ja tak” grinte Caroline. ”Hvad med dig Heidi?” ”Ja ja” Han gik ud i køkkenet. ”Du kan da godt svare ham ordentligt!” svarede Bill. Jeg rakte tunge af ham. Caroline gjorde det samme og jeg kunne ikke lade være med at grine.

”Hej..” jeg vendte mig forskrækket om. Heidi stod der. Talte til mig for første gang frivilligt. Hun startede en samtale. Jeg var chokeret. ”Hej” smilede jeg og prøvede at tage mig sammen. ”Ehm..” Hun tog en dyb indånding. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. Jeg havde lyst til at sige noget, men..” Jeg havde lyst til at tage hende indtil mig. ”Jeg savner dig, okay?” Jeg nikkede. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. ”Jeg tager hjem i morgen..” Hun gik ovenpå. Jeg kunne se, at hun var ved at græde. Jeg hældte kaffe op til de andre to og gik ind til dem. Stadig chokeret. ”Hvor blev Heidi af?” spurgte Bill. ”Hun gik ovenpå..” svarede jeg. ”Hvad er der med dig?” han grinte af mig, men stoppede da han så, at jeg slet ikke fandt det morsomt. ”Intet..” Jeg tog en tår af min kaffe.

Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 4

”Tager du hjem i dag?” spurgte Clara. Jeg nikkede og pakkede de sidste ting ned i min kuffert. ”Jeg tager bare hjem til jeg har et andet sted at bo” ”Du kan jo altid bo hos os” insisterede hun. ”Jeg ved det. Og jeg er utroligt glad for det, men så er jeg i nærheden af Tom hele tiden” Jeg smilede til hende og hun nikkede forstående. ”Men jeg lover, at jeg kommer og besøger jer!” ”Godt” grinte hun. ”Og jeg har denne til dig..” hun rakte mig en konvolut og gik ud af døren. Jeg åbnede konvolutten og tog et stykke papir ud.

”I wrote your name in the sky,
but the wind blew it away.
I wrote your name in the sand,
but the waves washed it away.
I wrote your name in my heart,
and forever it will stay.

Jeg elsker dig.
- Tom”

Åh.. han var så sød for tiden. Jeg håbede da sandelig også, at han havde det dårligt og fortrød det han havde gjort mod mig. Jeg tog min kuffert, hvori mit tøj og minder lå og gik ned. ”Hvor skal du hen?” spurgte Caroline. ”Jeg skal hjem til mine forældre i noget tid” Jeg satte mig ned til hende. ”Hvorfor?” ”Fordi det har jeg brug for” smilede jeg. ”Er det derfor Onkel Tom er trist?” den sad lige i hjertet. Jeg kiggede op på Clara og Bill og derefter på Tom. ”Ja, det er det..” ”Hvorfor bliver du ikke? Onkel Tom skal ikke være trist!” ”Nej, selvfølgelig skal han ikke det, men jeg skal besøge min familie” ”Han kan tage med” ”Så skat, så skal vi lege” sagde Bill og bar hende ind i stuen, hvor de begyndte at lege. ”En hård omgang” grinte jeg og rejste mig op igen. ”Undskyld” smilede hun. ”Kommer du snart igen?” ”selvfølgelig!” svarede jeg og gav hende et kram. ”Godt. Så ses vi” sagde hun og gik ind i stuen. ”Vi ses Bill!” råbte jeg og vinkede til ham og Caroline, som vinkede lystigt igen. Jeg kiggede på Tom og tog en dyb indånding. ”Farvel Tom” ”Heidi..” Jeg vendte mig om og gik ud til min bil. Jeg satte mig ind og kørte min vej. Væk fra det jeg vidste jeg ville savne mere end noget andet.. Væk fra det der havde været min hverdag i så lang tid.. Væk fra de mennesker jeg holdte af.. Væk fra.. Tom. Jeg kunne mærke tårerne presse på. Jeg kørte ind til siden og begyndte at græde. Hvorfor skete dette for mig? ”Hvorfor mig?!” råbte jeg og slog løs på rattet.

Heidi: JEG HADER DIG! Jeg hader dig for den smerte du har påført. Jeg hader dig fordi du har knust mit hjerte. Jeg hader dig for at elske mig! Jeg hader dig for at være ligeglad. Jeg hader dig for at have gjort mig ulykkelig! Jeg hader, at jeg græder på grund af dig. Jeg hader dig for alt, Tom! Jeg hader dig..

Min telefon ringede lidt efter. ”Hvad?!” skreg jeg. ”Heidi, hvad sker der?” Jeg hørte Claras stemme og blev mere rolig. ”Jeg kan ikke Clara.. Jeg kan ikke klare det” ”Hvad kan du ikke klare, Heidipigen?” ”Alt. Jeg klarer aldrig at køre hjem. Jeg klarer aldrig at skulle fortælle dem det. De bliver så knust. Jeg klarer ikke at have det sådan..” Rolig..” Jeg tørrede mine øjne. ”Hvor er du henne?” ”10 kilometer væk fra jer..” ”Jeg kommer og henter dig sammen med Bill” ”Tak” hulkede jeg og lagde på.


Jeg kunne se ud af vinduet, at Clara og Bill kom med Heidi nu. Jeg fik det dårligt. Hendes besked ramte virkelig hårdt og et ømt sted – hjertet. De kom ind i køkkenet hvor jeg sad og røg. Heidi stoppede op ved forenden af trappen, tog noget op af lommen og kiggede på mig. ”Her” Hun kastede et stykke papir på mig og skred ovenpå. Jeg åbnede det og så, at det var digtet til hende. Jeg havde en stor lyst til at græde. Clara og Bill stod bare og kiggede på mig. ”Hvad skal jeg gøre?” sagde jeg så til sidst. ”Hun er stædig..” svarede Clara. ”Du må kæmpe for hende, så hun ved du mener det” ”Hvordan?” ”Det finder du ud af” svarede hun. De gik begge ind i stuen og jeg følte mig forfærdelig tom og trist indeni. Hvordan skulle jeg kunne gøre det godt igen? Og hvorfor gjorde jeg det mod hende? Jeg var en kæmpe idiot! Som virkelig havde ondt af sig selv..
”Heidi?” Hun vendte sig om og kiggede på mig. ”Gå med dig, Tom” ”Må jeg ikke tale med dig?” ”Nej” Hun vendte sig om igen. ”Heidi..” ”Lad mig nu være!” Jeg lod hende ikke være, men gik hen og satte mig ved siden af hende. Jeg havde lyst til at sige undskyld, men det ville ikke være nok. Det ville aldrig blive nok. ”Hvad vil du?!” sagde hun så. Hun vendte sig om og kiggede på mig.. med et blik, der kunne dræbe. ”Jeg er ked af det, Heidi..” ”Nå da” Hun rejste sig op og stirrede på mig. ”Hvordan tror du jeg har det, Tom?” ”Værre. Jeg er godt klar over det” ”Godt. Og så kan du godt skride” Jeg lagde papiret hun havde kastet tilbage til mig i går, ved siden af hende. ”Jeg mener det” sagde. Det gjorde forfærdeligt ondt i mit ribben da jeg rejste mig op. ”Er du okay?” Jeg kiggede på hende. Hun så ud til at have ondt af mig. Jeg nikkede og forlod rummet.

Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 3

”Hvad blev der af Tom?” spurgte Fie pludselig. ”Hvorfor tog han ikke dig med Heidi?” Jeg grinte af hende. ”Vi er ikke sammen længere!” ”Det kunne du da godt have sagt noget før” Jeg kiggede rundt på forsamlingen. Der var blevet så stille nu. ”Freaks” jeg blev pludselig træt og besluttede mig for, at smide mig på sofaen i ti minutter..
”Heidi, vågn op!” råbte Clara. Bill farede frem og tilbage og ledte efter et eller andet. ”Hvad fanden sker der?” spurgte jeg og tog mig til hovedet. At blive vækket på denne måde gav mig altid hovedpine. ”Tom har fået en omgang tæv” ”Så kan han sgu lære det” smilede jeg. Bill kiggede ondt på mig. ”Jeg har taskerne nu. Sørg for at få hende den fulde med” Han gik ud til bilen. ”Jeg er ikke fuld længere!” protesterede jeg. Clara tog mig under armen og vi gik med ham. ”Hvor er han henne?” jeg blev nu lidt bekymret. ”Han fik fat i mor og hun fik ham på hospitalet” Bill gassede op og efter et kvarter var vi henne på hospitalet. ”Skal jeg gå med op?” spurgte jeg. ”Han vil nok lyse op hvis han så dig” Jeg havde nu stadig mine tvivl, men gik med dem. En masse paparazzier stod udenfor og tog billeder af os. Jeg havde lyst til at udføre en masse karatespark på dem, men desværre kunne jeg ikke hitte ud af sådan noget. Og at give dem fingeren ville nok heller ikke være en smart idé. Det bedste ville nok være at ignorere dem, selvom det var svært.
”Hej børn” Simone stod ude på gangen, hvor Toms værelse lå, for at tage imod os. ”Hej mor!” råbte Caroline og løb hen i hendes favn. ”Hej skattebasse” smilede Clara og tog hende op. ”Hej” sagde vi i kor til Simone. ”Gå i bare derind. Jeg bliver her og venter på Gordon” Bill bankede stille på døren og gik så ind. Han farede hen til Tom, gav ham titusinde kram og begyndte så at spørge om hvad der var sket. Inden han begyndte gav han Clara et kram. Jeg satte mig i den stol længst væk fra ham. Jeg kunne dog stadig høre hvad der blev sagt. ”De sagde til mig, at man ikke sagde nej til sådan en pige som Lise..” Tom kiggede på mig, da han nævnte hendes navn. ”De spurgte hvorfor og sådan, og da jeg ikke gad dem længere og bad dem om at skride, fik jeg et slag lige i hovedet og sådan fortsatte de” De stod længe og snakkede om det. ”Vil i ikke gå ud?” Bill og Clara nikkede. Jeg vidste ikke rigtigt om jeg skulle følge med dem eller blive siddende, han havde jo kun talt til dem. Åh shit, hvad nu hvis han ville snakke med mig? ”Heidi?” Det ville han så. Jeg gik hen til ham og kiggede ind i de flotte brune øjne. ”Undskyld..” Jeg trak på skuldrene. ”Jeg er frygteligt ked af det” ”Jeg er ked af det der er sket med dig, men det du gjorde, er nu stadig utilgiveligt” han nikkede forstående og jeg gik ud igen. Nu skulle jeg bare hjem! Hvor det så end var..

”Har du snakket med lægen?” Min mor kom gående ind med Gordon i hånden. ”Ja” hun smilede, men fortsatte ikke. ”Og hvad sagen lægen så?” ”At hvis du skal hjem, så skal du ikke være alene” ”Kan jeg komme med jer hjem?” Min mor kiggede hurtigt på Gordon og så på mig igen. ”Vi rejser jo i morgen tidlig, skat” ”Jeg gider ikke være her længere..!” ”Snak med Bill. Han står ude på gangen og venter på han kan komme ind” Som om jeg nogensinde ville komme hjem til dem. Der var ikke andre muligheder og jeg kunne egentligt ikke forestille mig ham sige nej alligevel. ”Okay” smilede jeg. Mor og Gordon sad længe og snakkede om deres rejse til Frankrig. De glædede sig sådan. ”Vi tager af sted nu. Og vi skal nok sende de andre ind” sagde Gordon. Vi sagde farvel, de gik og de andre kom ind. ”Kan jeg ikke nok få lov til at tage med jer hjem?!” Bill grinte af mig. Hvad var det der var så sjovt? ”Selvfølgelig må du det!” sagde Clara så endelig. Jeg kiggede over på Heidi. Hun så ikke glad ud og jeg forstod det godt. ”Pak dine ting, så vi kan tage af sted” sagde Bill. Jeg rejste mig op og begyndte at klæde om til almindeligt tøj. ”Clara.. jeg tager tilbage til Danmark i morgen..” hørte jeg Heidi hviske. Jeg kiggede derover. Clara kiggede hurtigt på mig og tilbage til Heidi igen. ”Er du sikker Heidi?” spurgte Clara. Hun nikkede. Jeg blev så knust. Hun måtte ikke forlade landet, så ville jeg aldrig få chancen for at få hende tilbage..
”Er du klar, Tom?” ”Hvad?” Bill stod og kiggede på mig. ”Er du klar?” ”Ja.. Ja, jeg er klar” smilede jeg. Bill tog de ting jeg havde. Jeg havde et trykket ribben og det gjorde sindssygt ondt hver gang jeg bevægede mig. Og jeg havde også ondt i hovedet. Lægerne kunne dog sige med sikkerhed, at jeg ingen hjernerystelse havde fået.
”Skal du have hjælp til at komme ind i bilen?” spurgte Clara. Jeg rystede på hovedet og fik mig møvet ind. Bill tændte bilen og på vej hjemad var vi. Jeg sad og kiggede på Heidi, som bare kiggede lige ud. Pludselig drejede hun hovedet og stirrede på mig. Var det et smil jeg fornemmede på hendes læber? Jeg kunne intet sige. Efter et kvarter i bilen var vi tilbage ved huset. Det hus som Bill og jeg havde delt, inden jeg flyttede sammen med Heidi.
”Vil I have en kop kaffe?” Clara gjorde kaffen klar. ”Ja tak!” sagde Heidi. ”Ja tak skat. Jeg lægger lige Caroline i seng”

Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 2

”Hej Heidi og Clara” sagde Malene og gav os begge et kram. ”Hvor har i gjort af jeres mænd?” Hun tog os med ud i haven hvor der var kommet en del mennesker. ”Bill kommer snart sammen med Tom” svarede Clara. ”Og Heidi og Tom er gået fra hinanden, så shh” det sidste forsøgte Clara at hviske. Det var sødt af hende. ”De kommer nu” jublede Malene og løb ud for at tage imod dem. Jeg kiggede bange på Clara. ”Det skal nok gå” smilede hun. Vi satte os ned til Malenes kæreste Mark og to andre venner, Peter og Thomas. ”Hej skat” Bill tog fat i Clara og kyssede hende. De var nu så søde sammen. Selv det sødeste slik kunne ikke overgå deres sødme. ”Hej Heidipigen” Bill gav mig et kram og et stykke papir. ”gå lidt væk og læs det” hviskede han. Jeg gik ned på en bænk i Malene og Marks have. De havde et fantastisk stort hus med tilhørende have. Jeg åbnede papiret:

”85 grunde til jeg elsker dig:

Du er smuk.
Du har det smukkeste smil i verden.
Når du smiler, kan jeg ikke holde mit smil tilbage.
Din humor er noget for sig selv.
Du er der altid for mig.
Du elskede mig selv da jeg var et svin.
Du kan få enhver til at føle sig elsket.
Du bringer et smil frem på alles læber.
Når du er nervøs, rynker du ved dit højre øje.
Dit grin er skønt.
Du er der altid for alle!
Selvom du er nede, er du der altid for folk som har brug for det.
Når du spiser suppe, bruger du venstre hånd.
Når du nyser lyder det sødt.
Inge kan måle sig med dig
Når du kysser mig på kinden.
Når du holder mig i hånden.
Du rødmer når jeg giver dig komplimenter.
Når du drikker vin stritter din lillefinger, ubevidst.
Når du sover, snakker du i søvne.
Du har verdens mest beroligende øjne.
Du har verdens smukkeste øjne.
Din tilstedeværelse gør mig lykkelig.
Selv når vi bare sidder uden at sige noget, kan du få mig til at smile.
Den måde du hoster på.
Du elsker mig for den jeg er.
Du er betænksom.
Du er dejlig.
Jeg kan være mig selv når jeg er med dig.
Fordi du får mig til at føle noget, jeg aldrig har følt før.
Vi kan tale om alt og intet og det er okay med dig.
Du ved altid, når tingene ikke er som de skal være.
Du ved hvordan du skal få mig til at smile.
Du er altid ved min side.
Når jeg har brug for at græde, kan jeg altid låne din skulder.
Du giver mig aldrig op.
I min livshistorie er kapitlerne med dig de bedste.
Hvert øjeblik med dig er en skat som er mere værd end guld.
Alt jeg behøver, er at se på dig og…
Din stemmes blødhed er som satin i min sjæl.
Jeg elsker at være sammen med dig.
Jeg kan ikke forestille mig uden dig.
Du har set mine værste sider, og du elsker mig stadig.
Kun ét strøg.. og jeg taber mit hjerte til dig igen.
Du er cool – lige meget hvor og hvornår.
Når vi er sammen flyver tiden af sted.
Du er den som har nøglen til mit hjerte.
Jeg elsker følelsen af at være sikker, når du holder dine arme om mig.
Jeg har haft den bedste tid med dig, og jeg skylder dig alt!
Jeg elsker, at du er den sidste jeg vil se inden jeg går i seng og den første jeg ser, når jeg vågner op.
At vi kan snakke sammen, selv uden at sige et ord.
Jeg elsker når du lægger dit hoved på min brystkasse.
Når du går ind i et rum lyser det hele op.
Jeg elsker at dine hænder passer perfekt ind i mine.
Jeg elsker dine læber.
Jeg elsker, at når jeg drømmer om min eneste ene, så er det altid dig.
Jeg elsker at du er min.
Jeg elsker dig, for alt hvad du er.
For at være en engel.
For at holde mig varm når jeg er kold.
Jeg føler mig hel når jeg er med dig.
Fordi du er stolt af mig.
Fordi du gør mit liv farverigt.
Fordi du får mig til at føle, at jeg er vigtig.
Fordi du tror på mig.
Fordi jeg er gladest når jeg er sammen med dig.
Den måde du ser på mig, når jeg klæder mig på.
Den måde du tager makeup på.
Når du skal bestemme dig for hvilket tøj du vil have på.
Du kan græde foran mig uden at være flov.
Du kan lide mig mere end nogen anden.
Når vi ligger sammen passer vi sammen som et puslespil.
Du lytter til mig.
Jeg elsker, at din stemme er det første jeg hører når jeg vågner.
Jeg kan ikke forestille mig en dag uden dig.
Du inspirerer mig til at være som jeg er.
Du lader mig være den jeg er.
Jeg elsker vores liv sammen.
Jeg elsker din krop.
Jeg elsker tanken om, at hvis jeg dør i morgen, så ved jeg at jeg nåede at finde min soulmate.
Jeg elsker at du stadig kæmper for os.
Jeg elsker dig, for at elske det jeg laver.
Jeg elsker, at du holder mig nede på jorden.
Jeg elsker de små ting du gør.
Jeg elsker de små søde ting du siger.

Undskyld.
Jeg mener hvert et ord.”

Jeg blev en smule sur. Hvis han absolut ville give det til mig, kunne han så ikke have gjort det en dag, hvor vi ikke var sådan et sted. Det bragte jo tårer frem. Jeg smilede for mig selv. Dog var det sødt, men det han gjorde mod mig var utilgiveligt.
Jeg gik tilbage til de andre, som sad og hyggede sig. Jeg lagde mærke til, at Tom sad og kiggede på mig. Han forventede nok en reaktion, men han ville ikke en gang få et blik fra mig. ”Hvad skulle du?” spurgte Fie. En anden veninde som var kommet til i mellemtiden. ”Jeg skulle bare lige ordne noget” løj jeg. Bill og Tom sad og kiggede på mig. Jeg prøvede at undgå at skulle gøre noget, men jeg gav dem til sidst et smil. ”Vi får altså pizza bragt. Vi har knoklet hele dagen, så vi orker ikke noget” sagde Malene højt. ”Jeg har knoklet!” Tilføjede Mark og vi grinte. ”okay okay, Mark har knoklet, men det var hårdt at se på så” smilede hun og satte sig ned ved siden af mig igen. ”Er du okay?” Alle andre snakkede på livet løs. ”Ja” løj jeg og gav hende et smil. ”Hvor flytter du hen?” ”Til Danmark måske.. jeg har ikke tænkt på det endnu” ”Vi er her, hvis du får brug for det” ”Tak!” jeg gav hende et klem. Jeg lagde igen mærke til, at Tom sad og kiggede på mig. Det var da ret så ubehageligt faktisk.
”Vi skal have noget mere sprut!” konstaterede Malene. Jeg gik med hende ind for at hente det, og vi fandt Tom siddende i køkkenet for sig selv. Han var ikke fuld, men det var Malene og jeg. ”Hej flotte fyr” grinte Malene. Hun satte sig ned til ham, mens jeg tømte køleskabet. ”Skal du ikke med ud til os andre? Du kan godt klare at blive lidt fuld!” sagde hun. ”Nej..” ”Hvorfor ikke?” ”Det er lige meget.. jeg skal ikke drikke” Jeg vidste hvorfor nu.. prøvede han virkelig at ændre sig?

Jeg forlod Malene ved bordet og gik ud til de andre. Der var godt gang i festen og Bill var for en gangs skyld også ved at blive fuld. ”Jeg ville gøre alt anderledes. Jeg ville ændre mig selv fuldstændig, hvis det var det der skulle til for at få Heidi tilbage.. ”Tag en øl!” beordrede Mark og åbnede en til mig. Jeg tog en tår af den. Føj! Den mindede mig bare om alle de aftener jeg var kommet fuld hjem til Heidi. Hun udvidende om, at jeg havde været hende utro og jeg, vidende om, at jeg havde og det rørte mig ikke. Ikke før hun forlod mig. Og nu kunne jeg så sidde her, og se hende flirte med en anden. Eller gjorde hun det? Var det bare noget jeg bildte mig ind? Det ville ikke ligne Heidi og alligevel. Og hvad mente hun med, at hun ville flytte tilbage til Danmark? Det måtte hun for guds skyld ikke! ”Jeg tager hjem..” Jeg rejste mig op og kiggede flygtigt rundt på forsamlingen. De var alle så glade og smilende. Jeg sagde hurtigt farvel og smuttede så ud til min bil, tændte og kørte af sted. Alene.. for første gang kørte jeg alene af sted fra en fest.
Da jeg kørte ind i indkørslen stod Lise der. ”Hej basse” sagde hun og prøvede at give mig et kram, men jeg undveg. ”Hvad er der med dig?” ”Min kæreste er gået fra mig!” ”Var det ikke også det du ønskede?” hun fulgte med mig hen til døren. Hun kunne åbenbart ikke mærke, at jeg bestemt ikke var i humør til hende. ”Nej. Det har aldrig været det jeg ønskede mig.. og gå nu bare!” ”Hey! Du skal behandle mig ordentligt” ”Det gør jeg sgu da også” ”Hvorfor beder du mig så pludselig om at skride?” ”Jeg vil ikke have noget med dig at gøre længere” Jeg kiggede på hende med et tomt blik. Hun var rasende på mig. ”Jeg kender en masse som nok skal tage sig af dig..” truede hun og skred endelig. Jeg var da ligeglad. De var mit mindste problem lige nu. Tyve minutter efter jeg var kommet ind af døren, ringede det på. Jeg gik ud for at åbne og der stod Lise og to andre..

Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 1

”Heidi..” Jeg sad i stuen og så tv. Det var sent, men det samme som altid. ”Hej skat” jeg smilede til Tom. Han satte sig ned til mig. Meget beruset. Han gav mig et kram og derefter et kys på munden. ”Jeg er træt” han brød ud i en høj latterlig. For mig var det det samme som det plejede. Vente på Tom kom hjem fra en bytur, en tur i studiet eller noget andet. Sad og ventede i flere timer på en restaurant. Mit liv var ikke en dans på roser, men jeg støttede min kæreste. Jeg svigtede ikke folk, jeg var der altid for folk. Hvis de var der for mig. ”Gå i seng, Tom!” ”Jeg vil hellere være hos dig” ”Du er fuld” ”Og en glad mand. Der har sit livs kærlighed ved sin side” han begyndte at grine igen. Jeg rullede med øjnene og smilede bare til ham. ”Smil mere min smukke pige! Du er kun køn når du gør det” Jeg lod mundvigene falde ned igen. Han kom altid med sårene kommentar når han var fuld. ”Jeg går i seng, skat” Jeg kyssede ham på kinden og rejste mig op. ”Er du nu sur igen? Det er du altid” jeg rystede på hovedet og begyndte at gå. Tom greb fat i min arm og hev mig ned. ”Lad være..” ”Jeg er træt, Tom” ”Jeg går med dig op så” Han tog min hånd og vi gik op. Tom smed hurtigt tøjet og var klar til sjove ting og sager. Jeg smuttede hurtigt under dynen. Ikke opsat på noget. ”Kom nu skat” han kyssede mig ned af halsen. ”Nej Tom. Jeg vil gerne have lov til at sove!” ”Du gider heller aldrig!” svarede han fornærmet og puffede mig væk fra sig. ”Undskyld. Jeg vil bare gerne sove” Han vendte sig rundt. Igen lå vi væk fra hinanden. Denne aften var ikke anderledes end andre. Næsten.. jeg kunne ikke sove. En underlig følelse i min krop. Det havde aldrig været et problem for mig at sove, så at jeg ikke kunne nu gjorde mig nervøs. Hvad var der i vejen med mig? Tom sov. Ret nemt at vide, når han snorkede. Var jeg virkelig hans livs kærlighed? Hvorfor blev jeg så behandlet så usselt? Det sidste halve år var det hele gået ned af bakke. Tom gik mere og mere i byen, kom senere og senere hjem lige meget hvad han havde været til. Hvad der havde slået klik for os var jeg ikke klar over? Og ligegyldigt hvor meget tid jeg brugte på at tænke over det, så kunne jeg ikke finde svaret. Toms mobil ringede pludselig. Han hørte den ikke så jeg tog den. ”Hallo?” sagde jeg. ”Det er Lise. Er Tom der ikke?” ”Hvem er du?” ”Toms kæreste” grinte hun. Jeg var lige ved at blive kvalt i mit gab. ”Hvor længe har i været sammen?” spurgte jeg. ”Hvad rager det dig?” ”Undskyld. Jeg var bare nysgerrig” ”Vi har været sammen i syv måneder. Jeg venter bare på, at han slår op med sin irriterende kæreste” Hun var fuld. To plus to. Jeg havde nu fundet svaret. ”Okay” svarede jeg venligt. ”Hvem er du?” hun grinte. ”Heidi..” ”Shit!” Hun smækkede røret på med det samme. Jeg sad tilbage og stirrede på telefonen. Tom rørte på sig. Jeg vendte mig om. Han sov gudskelov stadig. Jeg trak i noget behageligt let tøj og gik.

”Godmorgen skat” Jeg lagde armen over på den anden side af sengen, men der var tomt. Jeg slog straks øjnene op. ”Heidi?” Hun var ikke i sengen. Jeg tog hurtigt noget tøj på og gik nedenunder. Der lugtede ikke af kaffe som der plejede. Måske hun lige var stået op? ”Heidi?” Jeg råbte højere denne gang, men intet svar. Jeg gik i panik og begyndte at lede hele huset igennem, men der var ingen Heidi. ”Min mobil..” jeg mærkede på lommerne, men den var ikke der. Jeg styrtede op i soveværelset og så, at den lå på hendes side af sengen. Et besvaret opkald modtaget i nat. ”Åh nej..” Jeg kiggede mig febrilsk omkring efter et brev eller et tegn på, at hun kom tilbage, men der var intet.
Jeg slog mig selv i håb om, at det hele var en ond drøm jeg lige var vågnet op fra. Det eneste jeg nok fik ud af det var blå mærker.
En halvtime efter kom Bill over. Jeg blev nødt til at snakke med en. En der måske kunne sætte sig ind i min situation. Eller nok ikke. Han ville gøre alt for sin kære Clara. Han ville aldrig gøre som jeg havde gjort.
”Hvad så?” sagde han forpustet. Han måtte være løbet op af trappen. ”Heidi er skredet..” Han så ikke videre overrasket ud. ”Hvad skal jeg gøre?” Jeg var desperat. Først nu gik det op for mig hvad jeg havde gjort. ”Hvad siger dit hjerte?” ”At jeg elsker hende..” ”Det er ikke nok, Tom. Du var hende utro, at elske hende er nok ikke en god undskyldning” ”Jeg vil gøre alt” ”Hun har hørt det før!” Han gjorde det heller ikke lettere for mig. ”Tror du hun går til pressen?” Jeg blev bange ved tanken om at vores fans ville få at vide hvilket svin jeg virkelig var. ”Hun kunne ikke drømme om det” Bill lød meget sikker på sit svar. Og hvorfor betvivlede jeg det overhovedet? Hun burde have tvivlet på mig det sidste halve år, men hun var der hele tiden. Og jeg var der overhovedet ikke. ”Kan du klare det interview i dag, Tom?” Fuck. Jeg havde fuldstændig glemt alt om det interview! Jeg nikkede usikkert. ”Hvad med den sammenkomst bagefter?” Shit shit shit. Vi skulle til poolparty ved fælles venner også. Det var gennem dem jeg havde lært hende at kende. ”Tror du hun kommer?” Min bror var der altid for mig. Jeg kunne regne med ham hele vejen. Lige meget hvad jeg havde gjort. ”Jeg har ingen idé” ”Jeg må tage det som det kommer” svarede jeg. Stadig usikker på det. ”Tag det som en mand!” Bill klappede mig op skulderen og gik ud for at sætte kaffe over. ”For resten så kommer Clara snart” ”Åh det hele bliver værre og værre!” Jeg faldt opgivende tilbage i sofaen. Clara og Heidi var bedste veninder. Hvordan ville hun ikke have det overfor mig? ”Hun ved det godt Tom. Jeg vidste det inden du ringede” ”Hvordan det?” Jeg gik ud til ham i køkkenet og vi satte os ned og røg en smøg. ”Heidi kom over til os her til morges..” ”Hvorfor sagde du intet?! Jeg må snakke med hende!” Jeg nåede ikke at rejse mig, før Bill sagde noget. ”Nej!” ”Men..” ”Nej. Du lader hende være i fred” ”Hvordan har hun det?” Dumt spørgsmål. Nok det dummeste man kunne stille når ens kæreste lige havde fundet ud af, at man havde været hende utro. ”Hun smiler..” Bill smilede til mig. Det var nok det bedste han kunne fortælle mig.

”Tager du med i aften?” Clara satte en kop kaffe foran mig og satte sig selv ned. ”Jeg ved det ikke Clara. Tror du han kommer?” ”Hvis han tror du kommer, så ja” ”Du siger intet når du tager derhen!” ”Nej selvfølgelig ikke” hun smilede til mig. ”Jeg er glad for, at du gider tage dig af Caroline imens” ”Så længe jeg slipper for hans ansigt, så er jeg glad” grinte jeg. ”Vidste du det godt?” Clara undgik mit blik. ”Ja..” ”Hvorfor sagde du intet Clara?!” ”Jeg ville simpelthen ikke være den som bragte dig den dårlige nyhed.. jeg vil jo heller ikke være uvenner med Tom” ”Nej. Undskyld. Hvordan kan jeg være så dum..” ”Du havde slet ikke nogen idé?” ”Et eller andet sted måske.. jeg stolede bare for meget på ham” Jeg tog en tår kaffe. ”Jeg beundrer Bill. Og jer to sammen” Hun kiggede spørgende på mig og jeg fortsatte. ”Du ved.. han klarer sin karriere, sit forhold og sit barn. Han kan det hele. Han må være supermand” ”Han er min supermand!” grine hun. ”Du er heldig. Du har din eneste ene hos dig” ”Åh Heidi..” jeg tørrede hurtigt tårerne væk. Jeg skulle ikke græde. Jeg ville være stærk! Det var noget helt andet om jeg så var det.. ”Det er fint. Tag du bare derhen nu..” ”Bill bad mig om det.. han vil jo gerne være der for sin bror” ”Forestil dig lige Tom i hovedet når han finder ud af, at jeg har været her hele tiden” jeg lo lidt. Clara smilede til mig og forlod rummet for at gøre sig klar. ”Heidi!” Caroline kom løbende ud fra haven. ”Hej smukke pige. Har du været ude og lege?” ”Ja. Det var sjovt!” ”Det var godt!” Hun løb videre ovenpå og jeg sad bare og stirrede lige ud. Det var noget lort det her..