”Tror du min far vil lege superhelte med mig?” Noah og Magnus sad ude i haven. De havde lige været i gang med at lege og tog sig en velfortjent pause. Vinduet til køkkenet stod på klem og Heidi kunne høre alt de sagde.
”Ja, det tror jeg da” ”Selvom han er god, så vil han aldrig blive bedre end dig!” ”For du er stærk” Heidi grinte for sig selv. ”Ligesom dig også!” svarede Magnus. ”Gæt hvem der kommer i dag!” Der var en der råbte fra den anden side af hækken. ”ADAM!” skreg Noah og løb hen til indgangen. Magnus’ ven kom ind. ”Se hvad jeg har med” Han gav Noah en pakke og tog ham op. ”Du forkæler min søn for meget” Heidi gik ud til dem i haven. ”Jeg kan ikke lade være” Magnus tog fat om hende og de stod og kiggede på de to drenge; Adam var i gang med at give Noah en flyvetur.
”Skal du spise sammen med os?” spurgte Noah, da Adam havde sat ham ned igen. ”Ja, din mor laver jo lækkert mad!” ”Har du sagt tak for gaven, skat?” ”Tak for gave, Adam” Han løb hen og gav ham et kram. ”Åh moar! SE!” Han viste indholdet af pakken. ”Åh hvor er den sej! En spiderman trøje!” ”Jeg vil have den på!” Hun hjalp ham med at skifte bluse. ”Du ser fantastisk ud!” ”Nej. Jeg ser sej ud” Drengene grinte af det. ”Så ser du sej ud, skat!” Han tog sit sværd i hånden og gik i gang med at lege. ”Tak Adam!” Heidi slap Magnus’ hånd og gav ham et kram. ”Det var da så lidt” De kiggede alle et øjeblik på Noah, som løb rundt i haven og lavede lyde. ”Jeg tjekker postkassen” Hun gik ud til den. Den var blevet tjekket hver dag siden hun sendte brevet. En uge var der gået og intet svar. Hun prøvede hele tiden, at huske sig selv på, at Tom var kendt og havde gang i en masse. Hun fik sommerfugle i maven, drejede nøglen til postkassen. Den var tom. Hun blev en smule skuffet. Igen. Hun ville snart have besked. Ventetiden var uudholdelig.
”Var der intet?” spurgte Magnus. Heidi rystede på hovedet. ”Ved Noah det?” spurgte Adam. Heidi rystede igen på hovedet. ”Det skal han heller ikke vide før jeg ved noget” ”Det er klart” Han gav hende et smil.
Hun prøvede at forberede sig på svaret. Hvad ville hun gøre hvis han ikke ville have noget at gøre med Noah? Hvordan skulle hun fortælle det? Hun ville knuse hans hjerte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar