One Love - kapitel 83

”Har i fået snakket med jeres piger?” Det var dejligt, at det var dr. Haven som skulle være vores læge nu. Jeg følte mig virkelig tryg. ”Ja. Vi har fortalt at Hailey er syg og sådan..” ”Har i bemærket forandringer hos hende? Tale besvær, noget motorikken?” Jeg nikkede. ”Hun er lidt bagefter med at tale i forhold til Hope” ”Ja, det kan godt være tumorens skyld. Det er det højst sandsynligt” Vi nikkede begge to igen. ”Vi går i gang med kemobehandlingen. I kan desværre ikke være tilstede, men vi vil passe rigtig godt på hende” ”Kan vi få lov til at tage hende med hjem bagefter?” ”Desværre..” ”Vi bliver nødt til at beholde hende her og observere hende ” Jeg hørte kun et par af de sidste ting han sagde, hvor han snakkede om bivirkningerne. Jeg sad og betragtede pigerne. De var så smukke og yndige..
”Hun er lige fyldt to.. hun burde virkelig ikke skulle gå gennem dette” sagde jeg opgivende. Vi sad og ventede på Hailey var færdig. Hun havde været så knust da vi forlod hende derinde, men vi kunne jo intet gøre. ”Jeg har overvejet at tage et år fri fra musikken” ”Har du lyst til det, Tom?” Han rystede på hovedet. ”Men jeg vil være der for jer” ”Jeg tror vi ender med at gå hinanden på nerverne hvis det er… men hvis du syns, så er det i orden” ”Hvis du ville have det, så gjorde jeg det, men jeg kan godt se hvad du mener” Endnu engang var der helt stille. Hope var blevet hentet af mine forældre efter Hailey var kommet af sted. Mikkel var her. Han sagde ingenting og det var lidt sært. Det hele var lidt sært og stadig lige så uvirkeligt. Som om jeg havde mareridt.
Efter at have siddet på stuen i hvad der føltes som flere timer kom Hailey tilbage. Hun sov. Jeg satte mig hen til sengen og tog hendes hånd. Hun rørte lidt på sig. Dr. Haven kom ind. ”Det gik godt. Der skete intet uventet mens hun fik behandlingen og det er selvfølgelig kun gode tegn. Nu ser vi tiden an og hvis hun har det godt i morgen, så må hun komme hjem” ”Med godt mener du vel på trods af bivirkningerne?” spurgte jeg. Han nikkede og svarede ja. Han gik igen. ”Bliver du her i nat, skat?” Tom kiggede på mig. ”Eller skal jeg?” Jeg vidste det ikke. Jeg ville allerhelst være hos Hailey lige nu, men jeg havde jo også en anden datter som jeg skulle tænke på. ”Bliv bare, Heidi” sagde han så. Han mente det ikke, men han gjorde det for min skyld. ”Jeg bliver her også, Heidi” sagde Mikkel. ”Vil du virkelig?” ”Ja” svarede han og nikkede på samme tid. ”Du trænger til det” Jeg fældede en tåre og blev en smule overvældet. ”Tak Mikkel” ”Mor” Det var Hailey der vågnede op. ”Hej skat.. har du det godt?” Hun svarede ikke, lå bare og kiggede rundt. Hun grinte lidt da hun så Mikkel. Jeg smeltede indeni og var så glad for at se hende smile.