Stjernene er langt væk, alligevel er de dog tættere på end vi tror.
"Se mor! Det regner med stjerner" Hun kiggede ned på ham og lo. "Tror du far er deroppe?" Hun satte sig ned ved siden af ham. "Hvad skulle far lave deroppe, skat?" "Amalie har heller ingen far. Hun siger, at han sidder i himlen" "Det er fordi, at Amalies ikke længere er hos os" "Min far er heller ikke hos os" "Men din far er jo i Tyskland, skat" Noah sad lidt og kiggede på stjernerne. "Vil han ikke se mig?" "Din far har meget tralvt. Han skal besøge en masse mennesker i verden" "Jeg vil gerne se far" "Jeg har billeder af ham". Noah løb hen til hylden med albums. Heidi tog et album ned og åbnede det. Det var det rigtige. "Er det min far?" Han bladrede ivrigt igennem albummet. "Ja skat" "Og han er lige så flot som dig!" "Tror du han er lige så stærk?" Han hoppede op i sofaen og viste sine muller frem. Heidi grinte lidt. "Jeg tror endda at du er stærkest!" svarede hun og hev Noah indtil sig. Krammede ham og smilede for sig selv.
"Hej skat" Heidi gav sin kæreste et smil, da han kom hjem efter en lang arbejdsdag. "Sover forbryderen?" Heidi nikkede og gav ham et kys. "Vi har rigtig hygget os i dag" Magnus satte sig ned ved siden af ham. "Han spurgte ind til sin far" Heidi trak lidt på skuldrene. "Han vil så gerne vide hvem han er.." "Hvad med at gøre noget ved det?" "Ja, det burde jeg nok også..” ”Hvad forhindrer dig?” ”Dårlig samvittighed” ”Du skal tænke på Noah først! Jeg støtter dig i hvad som helst. Og hvis det kan gøre Noah glad, så gør det jo os begge glade” Heidi nikkede. Hun havde en masse bekymringer. ”Jeg vil bare ikke have, at han blive skuffet. Han fortjener det ikke” ”Nej, men så er det godt, at han har en mor som elsker ham mere end noget andet” ”Og så er det godt, at han har dig” ”Jeg snakker med mine forældre i morgen, jeg håber bare sådan de støtter mig” ”Selvfølgelig gør de det! De vil da også kun deres barnebarn det bedste” Hun nikkede og lagde sit hoved på hans skulder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar