”Hvorfor skal jeg høre gennem dine søskende at du har været ude for en ulykke?!” Emma var opreven. Hun havde været bekymret, men ikke hørt en lyd fra Heidi. ”Fordi jeg har haft travlt med at være ynkelig og en kælling” ”Hvad snakker du om?” Heidi fortalte og Emma lyttede. Det var et halvt år siden de sidst havde været sammen, men sådan føltes det ikke..
”Så du vidste ikke, at han havde været dig utro?” Heidi rystede på hovedet. Emma kunne ikke få det til at gå op i sit hoved og sad længe og tænkte. ”Hvad sker der så med dig?” spurgte Heidi for at bryde stilheden. ”Ikke så meget.. jeg går og keder mig i Danmark” ”Så var det godt, at jeg intet skulle” ”Din søster sagde, at du skulle have været hjem til dem?” Emma kiggede lige ind i øjnene på Heidi og vidste der var noget galt. ”Jeg orkede det ikke..” ”Din lillebror glædede sig ellers sådan..” Heidi blev irriteret. Hun vidste det jo udmærket godt. ”Jeg har haft brug for at få det hele til at sive ind.. at jeg nu er alene” ”Det har jeg aldrig været før, Emma” En tåre trillede ned af kinden på hende og hun smilede. ”Jeg er heldig at jeg har haft Bill og Gustav. De har virkelig været der for mig. Og Marie..” ”Hvad er der i vejen? Jeg kan se, at der noget i vejen” ”Jeg ved godt hvorfor de er sure på mig..” Emma kiggede og lyttede intenst til det Heidi sagde. ”Som der stod i brevet fra Tom, så er jeg ikke den samme mere. Det han skrev, var mellem os, men nu er det gået ud over alle andre” ”Jeg kan godt mærke det. Dit humør er væk” Heidi nikkede. Det var det nemlig. Men hvad skulle hun gøre? Glemme at hun var ked af det og more sig? Begrave smerterne og i sidste ende lade dem gøre endnu mere skade? Det kunne hun jo ikke og de andre måtte da forstå.. mente hun.
Gustav: Hej sødeste Heidi, håber du kom godt til lille Danmark. Ville have inviteret dig til fest i aften, men du kan jo at åbenlyse grunde ikke. Jeg savner dig allerede. Vi ses snart.
”Skal vi have det sjovt?” Emma kiggede undrende på hende. ”Hvad snakker du om?” ”Vi kunne spraye Toms hus ind i babarskum!” ”Det er altså..” ”Just kidding! Gustav inviterer til fest, hvis du lyster?” afbrød hun. Emma grinte af hende. ”Dit humør lader til at være oppe, så selvfølgelig!”
Heidi: Hej søde Gustav. Jeg tog alligevel ikke til Danmark. Humøret, du ved? Har fået besøg af en gammel veninde i stedet for. Står invitationen stadig åben? (:
Gustav: Selvfølgelig gør den det! I kommer bare engang når I vil.
Klokken fire glædede de sig til festen. Klokken seks begyndte de at gøre sig klar. Klokken syv begyndte det at gå op for Heidi, at muligheden for at Tom også ville være der, var høj. Klokken ni tog de en taxa hen til Gustav. Der stod et par festgæster i Gustav forhave; allerede godt fulde. Musikken blæste for fuld knald ud af vinduerne og man kunne høre folk plaske rundt i hans pool.
”God fest!” sagde taxachaufføren inden han kørte af sted. ”Wow…” ”Ja” svarede Heidi Emma. ”Det er imponerende” Heidi nikkede. De gik indenfor. Der var ikke mange mennesker igen, men en kreds af bandets tætteste venner var der. Heidi kendte de fleste og fik lidt mavepine. Hun frygtede lidt, at hun igen skulle til at svare på en masse, for hende, ubehagelige spørgsmål. Hun havde ikke set mange af dem længe. ”Hvad sagde taxamanden nu til dig, Heidi?” Hun kiggede på Emma og smilede. ”Det er nemlig rigtigt!”
Heidi trak Emma med ud i haven. Der gættede hun på Gustav sad. Han var der ikke, men Bill, Tom, Marie og Georg sad der. Ria var ingen steder at se. ”Jeg troede du var i Danmark! sagde Georg, da ingen andre sagde noget. Heidi følte sig utilpas og uvelkommen. ”Jeg ombestemte mig i sidste øjeblik og fik i stedet besøg af Emma.” ”Hej med dig” Georg kyssede hendes hånd. ”FEDTERØV!” råbte Tom til ham. Jeg blinkede til Emma, som stod og fniste. ”Emma, det er Tom, Bill, Marie og ham der..” hun pegede på ham, som stadig holdte hendes hånd. ”det er så Georg” ”Kom med mig!” Georg fløjtede imens han trak Emma væk. Heidi følte sig virkelig ensom og forladt nu. Hun kiggede på de andre. Følte pludselig et brændende had. Hun fik ondt i hovedet. ”Hey! Du ligner en der ikke er fuld” sagde Gustav og stak hende en drink. ”og tak fordi du kom” Han gav hende et kram. Han mærkede godt spændingen mellem de andre og Heidi og satte sig ned sammen med hende. Hun skulle under ingen omstændigheder føle sig alene. Hun sagde intet, men hun var her. Han smilede for sig selv. ”Hvad smiler du af?” spurgte Tom. ”Ingenting” løj han.
Efter et par timer i selskab med Georg kom Emma listende tilbage. ”Hvad?!” grinte hun forfjamsket. Heidi forsatte bare med at stirre på hende med et lumsk smil på læberne. ”Kysser han godt?” ”Hold op!” De grinte alle, da de lidt efter så Georg komme luntende tilbage med rodet hår. ”Så god?” grinte Heidi. ”Misundelig?” Heidi rystede på hovedet og nuppede endnu en drink.
Jorden snurrede rundt og det var svært at finde ud af hvor jorden overhovedet var. Hun følte sig fri; troede næsten hun kunne flyve, selvom hun godt vidste, at hun bare var fuld. ”Pas på” Bill kom hen til hende. Hun standsede sin vaklen og stirrede bare på ham med sådan et had, at han følte sig beskidt. Hvem var pigen foran ham? ”Er jeg virkelig så slem, at du hader mig?” sagde Heidi pludselig. Hun nåede ikke at stoppe sig selv, men noget lettede fra hendes skuldrene da ordene, med en kraft ingen kunne tage fejl af, kom ud; hun var vred. ”Jeg hader dig ikke..” ”hvorfor føler jeg det så?”Hun begyndte at græde og Bill følte sig skyldig. Han tog hende ind til sig. ”Fordi jeg sagde, at du havde ændret dig. Alt er imod dig lige nu, Heidi” ”Jeg vil gerne være den glade Heidi igen. Undskyld jeg var dum overfor dig” Hun kiggede op på ham. Han følte med hende, forstod hende og svarede. ”Du er tilgivet” Heidi klemte ham lidt hårdere. I hendes tågede verden følte hun sig elsket igen. Hun troede, for et øjeblik, at hun havde mistet sin bedste ven. ”Hvis du smiler” Heidi gav ham det største smil nogensinde. Med Bill under armen kom hun hen til de andre igen.
”Jeg er lidt fuld” grinte hun til en ligeså fuld Emma. De to piger kiggede på hinanden og brød ud i grin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar