What did I blieve? - kapitel 10

”Okay jeg indrømmer gerne, at det gjorde mig lidt sur det du gjorde i går, men du er tilgivet” sagde jeg til Clara på vej hjem i toget. ”Jeg fortrød det også. Det var jo din egen sag, men jeg følte bare, at jeg måtte gøre noget” Jeg nikkede. ”Nu må vi se hvad han siger når jeg kommer hjem” ”Jeg tager ned til Bill på fredag igen, skal du med?” Jeg trak på skuldrene. Skulle jeg med? Mit liv i Danmark skulle først på plads inden jeg ville til Tyskland igen. Jeg kunne ikke lade det hele hænge i luften med. Jeg havde en beslutning som skulle tages. ”Nej, må hellere lade være!” ”Forhåbentligt ikke for Mads’ skyld?” ”Nej, for min egen skyld” jeg smilede til hende. ”Jeg må nok hellere få skidtet ud af mit liv, så jeg kan se hvad der skal ske med mig” ”Med skidtet mener du så Mads?” ”Det tror jeg” jeg smilede til hende igen. Damen i højtalerne nævnte, at næste station var vores stoppested, så vi begyndte at pakke sammen. ”Hvem henter os?” ”Gæt” grinte jeg. ”Din far?” Hun så bange ud. ”Det er jeg ret så sikker på. Det skrev min brormand hvert fald” ”Bare han tager fejl!”

”Hej far..” ”mmh!” var det eneste jeg fik tilbage. ”Mads vil i næste uge flytte hjem til os” ”okay?” Jeg kiggede på Clara, som så en del skræmt ud. Hvorfor kunne jeg ikke få lov til det? Han var bare en nar til tider, ham min far.
”Farvel far, hils mor” ”Skal jeg gøre!” Vi nåede knap nok selv at komme ud af bilen inden min far var kørt. ”Det skal nok blive spændende det her..” sagde jeg, da jeg tog fat i håndtaget og gik ind. ”Der kom en masse larm inde fra stuen af, og jeg kunne regne ud, at Mads havde besøg af en masse venner. ”Smid bare dine ting inde i soveværelset” sagde jeg til Clara og satte også selv mine ting derind. ”Tør vi?” spurgte Clara, da jeg var ved at gå ind i stuen. ”Jeg ved det ikke..” grinte jeg. Jeg åbnede døren og gik ind. En masse ansigter vendte sig mod os. ”Halløjsa” smilede jeg. ”Hej piger!” sagde Peter. ”God tur?” ”Udmærket” svarede jeg. ”Jeg hører, at du har været ude og svømme med flotte fyre?” sagde Morten spørgende. Jeg kiggede på Clara og fniste. ”Åh ja. Der var sørme mange af dem. De var over det hele og kunne slet ikke lade Heidi være” grinte Clara. ”Skal vi tro på den eller ej?” ”Det er da jeres egen beslutning” Vi satte os ned i en af sofaerne. ”Spiste i en masse pølser så?” spurgte Kim, en anden af Mads’ venner. ”Ja! Masser! Det er nemlig det eneste man kan få der nede!” svarede Clara ironisk. Jeg kiggede på Mads, som kiggede væk. Han følte sig helt klart utilpas. Jeg kunne se det på ham, for så godt kendte jeg ham. Et år med ham og det hele skulle ende nu? Jeg blev igen i tvivl. ”Mads har også væltet sig i piger, skal i vide!” sagde Morten. Peter, som var vores fællesven, så nu også utilpas ud. ”Gu’ har jeg ej!” ”Det har du da, man!” Morten blinkede til ham. ”Du er så dårlig til at lyve, kære Morten” grinte jeg. ”Det er du heller ogs, hører jeg?” ”Okay” jeg smilede til ham. ”Skal du have noget at drikke, Clara?” Hun nikkede og jeg rejste mig op for at gå ud i køkkenet. ”Du kan da tage nogle flere bajere med, kvinde!” Ham Morten var virkelig et provokerende svin sommetider. Mads kom ud til mig lidt efter. ”Undskyld de behandler dig sådan” Jeg vendte mig mod ham. Han kommer tættere på og lagde op til et kram. Jeg gav ham krammet og derefter det kys, som jeg kunne se han længtes efter. ”Jeg er vant til det..” ”Jeg flytter hjem til dine forældre i næste uge..” ”Ja, det fortalte min far” Jeg tog sodavand og øl ud af køleskabet og kiggede igen på Mads. ”Du ville have tid for dig selv, så det får du” Han smilede til mig. ”Jeg vil gøre alt for dig, Heidi!” ”Tak Mads. Jeg sætter pris på det” Han nikkede og vi fulgtes tilbage til stuen.

Tom: Hej smukke, kom I godt hjem? :-)
Heidi: Hej flotte fyr, ja det gjorde vi. Vi er næsten lige trådt ind af døren.
Tom: Hvordan er tingene der?
Heidi: Mads flytter ud i næste uge, for at give mig plads og tænketid.
Tom: Kan jeg så komme og besøge dig?
Heidi: Det kunne vi sikkert godt finde ud af (;
Tom: Vil jeg glæde mig til. Hils Clara.

Jeg viste hende beskeden. ”Hvem er det som skriver?” spurgte Kim. ”Det kommer faktisk ikke dig ved, Kim!” ”Hvad er det nu han hedder?” Kim kiggede dumt rundt på de andre drenge. ”Mads? Nåe nej, det er jo din kæreste. Adam? Nej…” Jeg rullede med øjnene. Sikke en opførelse han havde. ”Tom?” Jeg kiggede på Mads. Han var så trist. Det gjorde mig trist – knust. ”Er du egentligt misundelig over, at nogen har et sexliv når du ikke har?” spurgte Clara. ”Nå så det er sandt!” Kim lød som en søløve, som var ved at dø, da han begyndte at grine. ”Det sagde jeg ikke, men jeg vil tage det svar som et ja” ”I er for barnlige..!” Mads gik ud for at ryge og de fleste af drenge fulgte med ham. ”Han var i bedre humør inden i kom” sagde Peter og satte sig over imellem os. ”Ja, det er jo forståeligt” svarede jeg. ”Ham Kim der… han gør heller ikke noget bedre” sagde Clara. ”Nej, Kim kan godt være en idiot” svarede Peter. ”Mon ikke! En kæmpe en af slagsen” ”Er jeg så slem, Peter?” Han stirrede på et mig stykke tid. ”Jeg ved ikke hvad der er sket. Jeg har kun hørt det fra Mads’ side, så jeg vil ikke svare på det” ”Hvad du end har hørt, så er det sikkert sandt” ”Han har hvert fald snakket meget om dig. Og han er villig til at ændre og gøre alt, for at du skal blive ved ham” ”Nu fik jeg det værre” ”Følg dit hjerte, Heidipigen” sagde Clara. ”Det siger to forskellige ting” ”Og du vælger det, som er mest rigtigt. Jeg er her for dig” ”Det er jeg også, men du ved jo, at jeg er hans bedste ven..” ”Ja. Selvfølgelig Peter” ”Skal vi gå ud og ryge også?” Clara og jeg fulgte med Peter ud. ”Hun er ikke særlig..” samtalen endte brat, da jeg trådte udenfor. Kim var i gang med at sige noget, men flyttede sig nu fra Mads og gik over til de andre drenge. Clara og Peter stod og snakkede, så jeg besluttede mig for, at gå hen til ham Mads. ”Min far hader mig..” ”Nej han gør ej!” svarede han og lagde en arm om mig. ”Her bliver helt tomt når det kun bliver mig” ”Jeg overnatter gerne” grinte han. Jeg gav ham et halvt smil. Jeg kiggede på ringen jeg havde fået af ham. ”Behold den” ”Den er jo fra din farmor?” ”Og du fik den, fordi jeg elsker dig. Det gør jeg stadig” Jeg kyssede ham, selvom det var forkert. ”Undskyld Mads. Undskyld den sidste uge” Jeg smed min cigaret og gik indenfor igen. ”Hvorfor kyssede du mig, når jeg kan se, at du slet ikke har lyst?” ”Jeg er splittet!” Jeg gik ind i soveværelset og Mads fulgte efter. ”Okay? Jeg ved slet ikke noget” Mads tog fat om mig. ”Jeg vil ikke skulle vælge mellem noget! Jeg ville ønske, at vi aldrig var taget til Tyskland” ”Vi skal nok klare det” ”Det er ikke sikkert.. jeg vil gerne være alene nu” Han kyssede mig på kinden og gik sin vej.

What did I believe? - kapitel 9

”Vi skal give koncert i morgen aften.. for velgørenhed” sagde Bill. ”Hvor er I søde!” svarede Clara. Jeg gik ned til dem i stuen. Tom sad der også. Jeg smilede til dem og satte mig ned ved siden af Clara. ”Har du svaret?” ”Snak nu tysk, for satan!” sagde Tom. ”Har du svaret?” gentog Clara på tysk. Jeg rystede på hovedet.

Heidi: Tror du han er sur? ;)
Clara: Hvad får dig til at tro det? :-D
Heidi: Sådan en mavefornemmelse jeg lige fik :-D haha
Clara: Ja! Han er sgu sur. Han har siddet og bitchet over det mindste den sidste halve time :-D
Heidi: Thank god, jeg ikke var her :-D Er det sådan mest mig han er sur på mig?
Clara: Det skal du nok regne med :-D
Heidi: Øv bøv!
Clara: Måske du skulle snakke med ham? :i
Heidi: Måske han skulle fortælle mig hvad der sker for ham?
Clara: Du har nok ret :i

”Hvad ser vi?” spurgte jeg. ”Op!” svarede Bill. ”Den er så sød” Clara smilte og lænede sig indtil Bill.

Heidi: Du forvirrer mig, Mads..
Mads: Kan jeg godt forstå. Men du skal bare vide, at jeg elsker dig og jeg vil vente på dig, når du kommer tilbage :-)
Heidi: Hvad hvis jeg behøver tid for mig selv?
Mads: Hvor vil du så have, at jeg skal befinde mig?
Heidi: Ja..
Mads: Jeg har brug for dig. Du er det eneste lyspunkt i mit liv. Du er pigen i mit liv!

Jeg viste beskeden til Clara. Hun rullede med øjnene, men jeg var solgt. Jeg var splittet. Jeg kunne også godt lide Tom, men jeg kendte ham knap nok. Jeg ville ikke spilde tiden med en uskyldig flirt, hvis nu det var Mads som var the one..
”Jeg keder mig..” Jeg kiggede rundt på de andre. Bill og Clara var helt optaget af filmen og Tom småsov. ”Det gør jeg også, Heidi” svarede jeg mig selv. ”Skal vi ryge, Heidi?” ”God idé, Heidi!” De andre begyndte at grine af mig. ”Så vågnede i op!” klukkede jeg og gik ud i køkkenet. ”Skal du med ud i poolen?” spurgte Tom. Jeg vendte mig forskrækket om. ”Selvfølgelig” Jeg slukkede min smøg og løb op for at skifte til badetøj.
”Hop i smukke!” Jeg smuttede ned til Tom i vandet. Hans lækre overkrop fik mig til at savle. Jeg svømmede hen til ham, så jeg kunne hænge om halsen på ham. ”Kommer du ned og besøger mig igen?” ”Det vil tiden vise” jeg lagde mit hoved på hans skulder. ”Undskyld, hvis jeg har været dum i dag” ”Det er mig, som har været dum, Tom. Du skal ikke undskylde” ”Jeg kan bare ikke forstå, at du stadig vil være sammen med ham” ”Jeg kan ikke forstå, at du dømmer ham uden at kende ham” ”Det jeg har hørt er ikke specielt positivt” ”Clara kan virkelig ikke fordrage, så selvfølgelig ikke!” ”Men hvorfor lytter du ikke til hende? Din bedste veninde?” Jeg vidste det ikke engang selv. Jeg trak på skuldrene. ”Hvordan kan det være et problem for dig, når vi knap nok kender hinanden?” ”Livet har lært mig, at man skal tage chancer. Jeg vil gerne tage en chance med dig. Lære dig bedre at kende. Jeg håber” Perfekt svar. ”Du er nu lidt sød” klukkede jeg og kyssede ham. ”Det tror jeg også, at Mads ville syns” Tom grinte, men jeg syns ikke det var specielt sjovt. ”Hold op. Jeg vil gerne lige glemme ham. Bare for to minutter og nyde dig” ”Selvfølgelig. Men det sjove er snart ovre og du skal tilbage til virkeligheden. Vil jeg være glemt?” ”Bestemt ikke! Jeg vil bare gerne være klar i hovedet når jeg tager mit valg” ”Så du vil have tid til at vente med at bestemme hvem du vil være sammen med?” ”Jeg vil have tid til at tænke; tænke over om jeg skal blive sammen med Mads” jeg kiggede ind i hans fortryllende brune øjne. ”Hvis jeg forlader Mads, så har jeg intet sted at bo. Min far elsker Mads” ”Forhåbentligt ikke mere end han elsker dig?” ”Det er ikke til at vide” smålo jeg. ”Sommetider føles det sådan. Men Mads har det heller ikke for let; forældre, you know?” Tom nikkede. ”Du kan altid bo hos mig” Tom blinkede og kyssede mig. ”Heidi?” kaldte Clara. Jeg svømmede hen til kanten til hende. ”Ja?” ”Bed din ulækre kæreste om at lade være med at skrive til mig” svarede hun gnavent. ”Snak pænt om ham!” Hun grinte af mig og viste mig beskeden fra ham.

Mads: Vil du ikke sige til Heidi, at jeg savner hende og glæder mig enormt meget til hun kommer hjem? Hun svarer ikke, så jeg skrev lige til dig :-)

”Har du skrevet til ham?” Clara nikkede. ”Jeg skrev, at du var ude og bade med Tom” hun grinte lidt for sig selv. ”Åh Clara..” jeg grinte selv af situationen, mest fordi jeg troede hun jokede, men jeg kunne se på hende, at det var sandt. ”Så ved han da det..” Jeg satte mig op ved siden af hende. ”Hvad svarede han?”

Mads: Jeg ved godt, at du hader mig. Så jeg tror dig selvfølgelig ikke. Tro ikke, at sådan en lille ting kan få os til at gå fra hinanden. Heidi er det vigtigste i mit liv, Clara. Det ved du også godt. Du er udmærket godt klar over, at Heidi hjalp mig igennem alt dengang. Du ved også godt, at vi ikke sådan bare går fra hinanden.

”Har du svaret på det?” Hun nikkede igen. ”Jeg skrev, at det sikkert var sandt nok, men selvom han elskede dig, kunne du sagtens svømme rundt med en herre lækker fyr” ”Jeg håber du tager med mig hjem!” ”Selvfølgelig. Men jeg kan virkelig ikke tage hans pis mere. Han behandler dig som en eller anden hund. Du holder det heller ikke ud i længden” Jeg kiggede på Tom, som stod foran mig i vandet. ”Meget muligt, men jeg foretrækker selv at fortælle ham sandheden” Hun grinte. ”Nu gjorde jeg det lettere for dig. Du kan takke mig senere. Her er det han svarede”

Mads: Du er lidt af en kælling! Jeg ved godt, at jeg ikke altid har behandlet Heidi lige godt, men jeg har ændret mig! Og hvis det er sandt det du fortæller mig, så kan hun da med glæde flytte derned! Jeg har snakket med hendes far, han vil nok kontakte jer snart.

”Tak for din hjælp, Clara” lo jeg. ”Du er velkommen” Jeg havde det ad helvedes til. Jeg forstod godt Clara og jeg vidste udmærket godt, at hun kunne finde på sådan noget. Sådan svarede hun altid Mads. Clara var ærlig og ligefrem. Han kunne jo bare lade være med at skrive til hende. Det var jo heller ingen undskyldning. Men jeg følte ikke, at jeg kunne tillade mig at være sur på Clara. Hvis det var mig, ville jeg så gøre det samme? Måske, det kunne ingen vide. Og måske kunne jeg godt tillade mig at være sur, men han var jo heller ikke altid sød mod mig. Vi havde nu haft de hyggeligste stunder sammen.
”Måske han tror, at det bare er en joke?” grinte hun. ”Jeg er egentligt lidt ligeglad med hvad han tror. Han ved godt, at jeg vil have tid for mig selv. Det må han leve med” ”Ja..” Clara gav mig et klem. ”Jeg frygter nu mere min far!”

What did I believe? - kapitel 8

”Vil i piger med ned til stranden?” spurgte Tom. ”ja, selvfølgelig!” Clara var hurtig og allerede på vej op ad trappen. ”Hun vil vist meget gerne til stranden” Jeg nikkede og gik op til hende. ”Vi skal til stranden, vi skal til stranden” sang hun og dansede rundt i hele rummet. ”Ja” smilede jeg. ”op med humøret!” Hun tog noget tøj udover sit tøj. ”Jeg er da glad” jeg gav hende mit største smil og tog selv en løs trøje udover bikinien.
”Jeg glæder mig til at komme i vandet” smilede Clara og spredte tæppet ud på sandet og slog strandteltet op. ”Så er vi to smukke” Bill satte sig ned ved siden af hende. ”mmh, du har taget jordbær med” Clara spiste en. ”Solen er forbandet varm” brokkede Tom sig. ”Hvem er den første ude i vandet?” udfordrede Clara os. ”Hey! Jeg har altså lige sat mig ned, nu må du tage en pause kvinde!” ”Hun har så meget energi” grinte Bill og kiggede forelsket på hende. Han var i en helt anden verden når han snakkede om Clara eller var sammen med hende. ”Okay, så gør vi det om lidt” Solen skinnede, ingen vind. Det var næsten for perfekt. ”okay, det bliver nødt til at blive nu” grinte hun og rejste sig op. Vi andre rejste sig også op. ”Nu løber vi om kap!” Clara var allerede på vej ud mod havet med Bill lige i hælene. ”Bill er virkelig vild med hende..” ”mmh” svarede jeg. Tom tog min hånd. Jeg fik en underlig, men behagelig følelse indeni. Men et eller andet lå og stikkede bag glæden. Jeg lod som ingenting, smilte til ham og vi fortsatte ud mod vandet. De to turtelduer pjaskede allerede rundt i det som to børn. De fik mig til at smile. De var jo nærmest perfekte sammen. ”Skal vi hoppe i?” spurgte Tom og kiggede mystisk på mig. Han lod en fod dumpe ud i vandet, men trak den hurtigt tilbage. ”Gud! Det er virkelig koldt” Jeg gjorde efter ham og fik også hurtigt min fod tilbage. ”At de kan holde ud at være i det vand” Jeg fik kuldegysninger ved tanken og ville helst ligge i solen lige nu. ”Jeg går tilbage Tom” jeg hev min hånd til mig og begyndte at gå tilbage mod vores sted. Tom kom småløbende hen til mig. Lettere forpustet sagde han: ”Er du okay? Du virker lidt mut” Jeg var mut. Jeg var lidt nede over… jeg vidste ikke hvad. Jeg hadede når jeg fik det sådan, for det endte altid med at i sidste ende, ville det gå udover dem jeg holdt mest af. ”Jeg har det fint” sagde jeg med et påklistret smil. Vi smed os ned på tæppet. Jeg kunne mærke at Tom rykkede tættere på mig. ”Er du sikker?” ”Ja!” Han sagde ikke mere og vendte sig væk fra mig. Jeg skubbede pt. alle væk fra mig. Hvad var der galt med mig?

Mads: Undskyld Heidi.. jeg burde stole mere på dig. Jeg elsker dig :-)

”Det var en våd tur!” grinte Bill. De satte sig ned til os. ”I fejler noget; det var jo skide koldt” svarede Tom. ”Ikke når du er i vandet med Bill” ”Ooookay” lo Tom. ”Hvorfor så mut, Heidi?” Clara kiggede igen bekymret på mig. Jeg kastede min mobil over til hende, så hun kunne læse beskeden. Hun kastede den kort efter tilbage. ”Hvad vil du gøre?” Jeg trak på skuldrene. ”Vil i være søde at snakke et sprog vi kan forstå?” klukkede Bill og hev Clara indtil sig. ”Jeg ved det ikke, Clara” svarede jeg på tysk, og kiggede på Bill for at se om han var tilfreds. ”Meget bedre!” ”Hvad er det så du ikke ved?” spurgte han. ”Hvad jeg skal gøre?” ”Med hensyn til hvad?” ”Om jeg skal have den flotte nye kjole jeg så forleden” grinte jeg. ”Okay, jeg kan høre jeg ikke skal blande mig” grinte han. ”det er bare Mads som skriver igen..” ”Åh” Han gav mig et skævt smil.

”Det går virkelig Tom på!” konstaterede Clara. ”Jaa. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal tænke om det?” ”At han virkelig kan lide dig?” foreslog hun. ”Vi har kendt hinanden i en uge.. umuligt” ”Men det er ikke umuligt for Bill og jeg, at kunne lide hinanden?” ”Du tror på kærligheden. Jeg tror ikke på noget” ”Mads har ikke gjort noget godt for dig, overhovedet!” Vi gik indenfor. Nu var det tid til et bad, for at få alt strandsandet ud.

What did I believe? - kapitel 7

”HA HA HA! Hvad gør du ved maden Tom? Det kommer til at se farligt ud” ”Vegetarmad ser farligt ud, Heidi” grinte han. ”Jeg troede at kødet var skyld i det så farligt ud” ”hmm, du kan have fat i noget der” sagde han og rørte rundt i pastaen. ”Men jeg er glad for vi skal have pasta!” Jeg dækkede bordet og kaldte på Bill og Clara. ”Åh, det dufter godt” smilede Clara og satte sig ned. ”Ja, min mad er også en oplevelse i sig selv” ”Eventuelt ikke noget positivt” smilede Bill. ”HEY! Ingen har ringet dig op” svarede Tom irriteret og vi satte os alle hen til bordet. ”Hvem ejer den telefon der ringer?” spurgte Clara. Vi sad alle i et par sekunder og lyttede. ”ÅH! Det er min” grinte jeg og løb hen efter den i tasken.

Heidi: Det er Heidi
Mads: Hvorfor lyver du for mig?
Heidi: Hvad?
Mads: Du er ikke hjemme ved Louise
Jeg kiggede med bange anelser hen på Clara og hun kunne regne ud hvem det var.
Heidi: Nej…
Mads: sig det er løgn at du er sammen med de skide tyskere!?
Heidi: Jeg tog herned for at holde Clara med selskab. Jeg er slet ikke sammen med ham.
Mads: Og jeg skal tro på det?
Heidi: Du kan gøre hvad du vil.. du vil jo sikkert ikke tro på mig om jeg løj eller ej.
Mads: Nej, det var nok en KÆMPE fejl overhovedet at tro på dig! At være sammen med dig. Du er en kælling.
Heidi: Det bliver man af at være sammen med en som dig..
Mads: Hold din kæft!

Mads smed røret på. Jeg stod længe og kiggede ud af vinduet indtil Clara kom hen til mig og vækkede mig op fra mine tanker. ”Hvad så?” jeg fortalte hende det hele. ”Hvordan fanden er det han taler til dig?!” sagde hun vredt og fægtede med arme og ben, mens hun fortalte hvad hun havde lyst til at gøre ved ham. ”Ja, men nu er det helt klart forbi..” jeg kiggede trist på hende. Jeg følte en smule tristhed ved det, men jeg var alligevel også glad for det. ”Han behandlede dig jo heller ikke godt..” ”Du så det bare aldrig..” ”NEJ, men det jeg så var forfærdeligt!” ”buuh” vi satte os hen til drengene igen. ”Hvad snakkede i om?” Clara forklarede det hele mens jeg bare sad og spiste. ”Åh, han er en idiot” sagde Tom. ”Han skal bare holde sig så langt væk!” svarede Clara vredt. ”Og i skal bare holde kæft nu” smilede jeg. ”Sover du ved mig i nat?” jeg kiggede hen på Tom og grinte. ”Hvis du er heldig” ”Clara sover hos mig!” sagde Bill og puffede til Clara. ”Ja jeg gør så”

Mads: Undskyld jeg kaldte dig en kælling, skat..

”HAHAHAHAHAHAHAHA!” sagde jeg og kunne ikke holde op med at grine. ”Hvad så?” spurgte Clara. Vi sad lige nu inde i stuen og så en film. Jeg vidste beskeden til hende og hun begyndte også at grine. ”Skriv han kan lukke røven for jeg hader ham” Tom og Bill kiggede begge på os. Selvfølgelig fattede de ikke en brik, vi snakkede jo dansk. ”Det er Mads igen. Han skriver undskyld til hende” sagde Clara. ”Bed ham om at holde sig væk fra dig” sagde Tom og lagde armen om mig.

Heidi: 1. Jeg er ikke din skat længere. 2. Fint fint. Skrid.
Mads: Jeg elsker dig Heidi. Jeg har tænkt over det, og syns ikke bare vi kan lade det gå udover vores forhold at du er dernede. Du laver jo intet med ham.
Heidi: .. Hvad ved du om det?
Mads: Din far bliver glad nu..
Heidi: Du render altid til min far når du har problemer med mig. Bliv voksen. Jeg er ligeglad med hvad min far siger til det, så længe jeg ikke er sammen med dig længere skal det nok gå.

”Skal vi gå op i seng, smukke?” jeg nikkede. ”Godnat Bill og Clara” smilede jeg. Tom tog min hånd og hev mig med på. Jeg fik hurtigt skiftet til noget andet tøj og smuttede under dynen. ”Jeg fryser” Tom lagde sig ned til mig. ”Om lidt bliver her varmt” ”Nå, så det gør det?” ”Altid. Når du er sammen med mig, it’s going to be fire!” Jeg grinte af ham. ”Godnat Tom” jeg kyssede ham på kinden og vi lagde os til at sove.

What did I believe? - kapitel 6

”Åh! Jeg glæder mig så meget til at se Bill igen!” sagde Clara begejstret. Vi stod nu på banegården i Hamborg og ventede på at vores bus ville komme, så vi kunne komme hjem til dem. ”Også mig. Og der kommer bussen” vi fik os slæbt derhen og af sted var vi.
Vi kom hen til drengenes hus og bankede på. ”HEJ!” sagde Tom da han åbnede døren. ”Kom ind i mit smukke hjem” ”Det er da også mit smukke hjem” sagde Bill og kom ud til os. ”Men det er mig der gør det smukt” ”Du gør da ikke rent” ”Nej nej, men jeg er den der gør, at huset er så smukt” Clara og jeg grinte af dem og bevægede os indenfor. ”Har i savnet os?” spurgte Tom og gav mig et kram. ”ja da!” sagde Clara.

”Kom med Heidipigen!” sagde Tom og trak mig med ud i deres have. Det var nu tre timer siden at vi var kommet. Vi havde brugt det meste af tiden på at slappe af og snakke. ”Hvad så?” spurgte jeg da vi satte os på græsset. Solen skinnede og det var rigtig fantastisk. ”Clara fortalte mig, da hende og jeg var alene at Mads ikke behandler dig ordentligt..” Jeg rullede med øjnene og blev vred. Hvad vidste de om det?! ”Okay..” ”Hvorfor er du sammen med ham?” ”Fordi jeg holder af ham” ”Er du stadig forelsket i ham?” ”Hvad sker der for alle de underlige spørgsmål?!” svarede jeg vredt. Jeg ville helst ikke svare på det spørgsmål for jeg var ikke klar over det. ”Du skal bare behandles ordentligt” ”Og du ved at han ikke gør?” ”Clara siger noget andet end du hentyder til” ”Og du tror mere på hende?” ”Du ser jo bare igennem det, Heidi..” Havde han ret? ”Men jeg har været sammen med ham i så lang tid, jeg kan ikke bare give slip?” Jeg kiggede spørgende på ham. ”Nej, jeg ved det smukke..” En tåre trillede ned af min kind og Tom tog mig indtil sig.

Mads: Hvorfor er du ikke hjemme ved Clara?!

Jeg kiggede forvirret rundt og løb ind til Clara med Tom efter mig. ”Han ved jeg ikke er hjemme ved dig!” sagde jeg forpustet og kiggede på hende og Bill. ”hvad har du sagt til ham så?” Jeg satte mig ned ved siden af hende. ”Jeg har ikke svaret ham endnu” ”Sig vi er hjemme ved en veninde eller noget” ”Han vil jo bare tage hjem til hende?” ”Nej, ikke hvis hun bor langt væk” jeg grinte af hende. ”Nej okay”

Heidi: Nej, vi tog hjem til Louise. Sorry, glemte at skrive det til dig..
Mads: Hvad satan laver i på Fyn?
Heidi: Vi er der bare for at besøge hende. Vi er tilbage i morgen.
Mads: Kan jeg stole på dig?
Heidi: JA Mads.
Mads: Okay så…

”Jeg har sagt vi er ved Louise” sagde jeg til hende på dansk. ”Hoppede han på den?” ”Det er jeg ikke sikker på” ”hvad siger i?” grinte Bill. ”Det er lige meget. Lad os have det sjovt” sagde Clara. ”Lad os spille omkvædet af den nye sang for dem!” sagde Bill ivrigt. Tom var allerede på vej hen efter guitaren.

They’re telling me it’s beautiful
I believe them but will I ever know
The world behind my wall

The sun will shine like never before
One day I will be ready to go
See the world behind my wall

Tom og Bill kiggede spændt på os. Jeg sad med tårer i øjnene og var helt blæst væk af det smukke omkvæd. ”Smukt! Virkelig smukt!” sagde Clara og klappede. ”Vi er også rigtig stolte af den her sang” sagde Tom. Jeg sagde stadig intet. ”Forstår jeg godt” ”Hvad syns du Heidi?” spurgte Tom. Jeg kiggede op og så at de alle sammen kiggede på mig. ”Vidunderligt! Så vidunderligt at jeg må ryge” jeg rejste mig forvirret op og gik ud i køkkenet. ”Hvad er der i vejen med dig?” sagde Clara. Hun satte sig overfor mig. ”Jeg ved det ikke..” løj jeg. Jeg vidste godt hvad der var i vejen. Alt mindede mig om Mads og det var ved at gøre mig virkelig vred! Min telefon ringede. ”Det er Mads..” sagde jeg ligegyldigt. ”Tager du den?” ”Næ, jeg gider ham ikke!” ”sådan Heidipigen” sagde Clara højt og gav mig high five. ”Du har nok ret..” jeg kiggede på Clara. ”Jeg har tænkt en del over det, og han behandler mig ikke altid pænt, men jeg elsker ham..” ”Det forstår jeg godt. Men han fortjener dig ikke” Jeg smilede til hende og vi gik ind til drengene igen. ”Er i med på at lave absolut ingenting i aften?” spurgte Bill. Clara og jeg nikkede ivrigt. ”Hvem laver så mad?” Clara kiggede på Bill. ”TOM!” ”Er du god til at lave mad?” Clara vendte sig om og kiggede nu på ham. ”Jeg er god til alt” vi grinte af ham. ”Heidi, du hjælper mig med at lave mad så!” sagde han og tog fat om mig.”Buuuuh!”

What did I believe? - kapitel 5

Clara: Jeg er ved dig om to minutter.. jeg har noget fantastisk vidunderligt jeg skal fortælle dig!! :D
Heidi: Du er velkommen til hver en tid ;)

”ÅÅÅÅÅH!” skreg Clara udenfor døren og hun kom kort tid efter brasende ind. ”Ha ha, hej” smilede jeg og hun kastede sig ned ved siden af mig i sofaen. ”Hvad vil du fortælle?” spurgte jeg. Clara satte sig til rette og kiggede spændt på mig. ”Okay..” grinte hun. ”Bill skrev til mig i går og vi snakkede sådan lidt sammen og..” hun holdte en lang pause. ”Drengene vil gerne høre om vi kan komme derned på fredag?” Det var i dag onsdag, og to dage siden at vi kom hjem fra Tyskland. Mads og jeg prøvede på at bygge vores forhold op igen, og jeg vidste bare, at hvis jeg tog derned igen, så ville det ødelægge det hele. ”Men hvad med Mads?” ”Hvad med ham?” grinte Clara. ”Åh, du ved jo han ikke vil acceptere det” ”Nej, men han skal jo intet bestemme” Jeg trak lidt på skuldrene. ”Skid nu på ham..!” Han kommer nu. Vi kiggede begge ud i haven hvor han kom gående sammen med sin ven Morten. De kom ind gennem døren fra stuen. ”Hej piger” sagde de i kor og satte sig ned vores anden sofa. ”Hej..” svarede Clara og rullede med øjnene. ”Kom med Clara! Jeg er pludselig sulten” sagde jeg og hev hende med om i køkkenet. ”Kvinde! Kom med en øl til mig” råbte Mads. Inden jeg fik åbnet køleskabet tog Clara fat i mig. ”lader du ham virkelig tale sådan til dig?!” ”Hold nu op” jeg hev en øl ud af køleskabet og gav en til drengene. ”Heidi, han behandler dig jo som noget der er løgn” ”Er det ikke bare fordi du ikke kan lide ham?” Jeg vidste jo inderst inde godt, at han ikke behandlede mig ordentligt, men.. ”Du tager med mig til Tyskland og så skider du på hvad han har at sige!” ”Så siger jeg, at jeg tager hjem til dig i weekenden, okay?” ”TAK!” smilede hun og gav mig et kram. Vi lavede maden og åd den inden vi igen satte os hen til drengene. ”Jeg tager hen til Clara i weekenden” sagde jeg til Mads og kiggede på ham. ”I kan da bare være her?” sagde han spørgende. ”Nej. Vi vil gerne være alene!” Clara afbrød mig. ”gør nu ikke noget dumt!” ”Aldrig” smilede jeg og var en smule gladere nu.

What did I believe? - kapitel 4

”Åh, det var faktisk en smule trist at sige farvel til dem..” sagde Clara, mens vi gik hen mod hotellet. ”mmh..” svarede jeg, mens mine tanker var et andet sted. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Mads, og det jeg havde gjort mod ham, og om det faktisk var det rette.”Buuh, min bror er her allerede” jeg pegede over mod hans bil og vi gik derhen. ”Hej piger” smilede han.”Hej grimme” svarede jeg. ”Vi går op og henter vores ting” ”Okay” smilede han og satte sig ind i bilen igen. ”Jeg gider ikke!” brokkede Clara sig mens hun fik smidt sit sidste tøj ned i kufferten. ”Nej, forstår jeg godt..” vi slæbte vores kufferter ned til bilen og nu var vi godt på vej. ”ved du noget om, om Mads er i lejligheden?” spurgte jeg Per om. ”Det er han. Far kørte ham derhen, men jeg ved ikke om han blev..” ”Jeg tror ikke far kan lide mig..” grinte jeg. ”Jo han kan da” ”Næ, tror han vil gøre mere for Mads” ”Ja, Mads bliver sku forkælet af far, det dyr” ”godt Per!” udbrød Clara. ”Jeg kan heller ikke lide ham der Mads! Næ, Tom er mere noget for Heidi” ”som minder om Mads..” mumlede jeg, mens Per sagde; ”Uh, hvem er Tom? Er det derfor i ikke er sammen?” Han kiggede på mig i bakspejlet og jeg nikkede.
Jeg blev virkelig nervøs da vi kom til min lejlighed. Jeg fik svedige hænder og fik kvalme. Jeg havde bestemt ikke lyst til at se Mads.”Så er det nu..” sagde jeg nervøst til Clara og fik os låst ind. Der kom lyst fra revnerne i døren og han var helt klart hjemme. Jeg kiggede på Clara som nikkede forstående til mig. Vi smed vores kufferter ind i soveværelset.”Jeg bliver her” Clara blinkede til mig og jeg gik alene ind i stuen. Mads kiggede med dræbende øjnene på mig og jeg begyndte at græde. ”Jeg er ked af det..” jeg satte mig i den modsatte ende af sofaen og kiggede på ham, men han fortsatte med at kigge på fjernsynet og viede ikke et blink til mig. ”Fint for dig. Jeg flytter ud herfra!” ”Mads, lad være..” ”LAD VÆRE? Det skulle du måske have tænkt inden du knaldede den skide pølsetysker” ”Jeg ved det godt. Og jeg ved det forkert, men jeg fortryder!” Eller gjorde jeg? ”Tillykke!” Tak skal du have. Tårerne trillede ned af mine kinder og jeg havde lyst til at råbe og skrige og på samme kramme ham og fortælle ham; at jeg faktisk elskede ham. En sang kom op i fjernsynet og fik mig til at tude endnu mere. Mads kiggede hen på mig og sagde; ”Den sang passer perfekt på mig..”

Never thought that I'd say wish I didn't love you ever
Since the first date when you got close my heart
Would just stop thought me and you together would end
Up on top, you changed me for better for worse I know
I was caught up alway's put you first I never once thought
You would be triflin but o I was blinded...

[Chorus:]
I was like oh oh oh never wanna let you go go go
Cause I was open before I was open before but
Now I know... That love made me blind so I could'nt
See all the lies you told were right in front of me
Since love made me blind you made a fool of me
You made it look so perfect when it wasn't meant to be
Your love made me blind, love made blind, love made me blind,
Your love made me blind.

I gave all of my trust didn't think being faithfull was asking
To much but I'm good glad that I know now I was fooled but
Fate let me see how they say every tear has it's reasons
Every smile has it's own season never once thought
Youd be this triflin but o I was blinded...

[Chorus:]
I was like oh oh oh never wanna let you go go go
Cause I was open before I was open before but
Now I know... That love made me blind so I could'nt
See all the lies you told were right in front of me
Since love made me blind you made a fool of me
You made it look so perfect when it wasn't meant to be.
Your love made me blind, love made blind, love made me blind,
Your love made me blind.

Cause I felt your lips pressed against mine thought the
Sweet smell of your perfume was all mine,
Didn’t know you were a beautiful liar
Cause’ love made me blind

love made me blind so I could'nt See
all the lies you told were right in front of me
Since love made me blind you made a fool of me
You made it look so perfect when it wasn't meant to be.
Your love made me blind, your love made blind, your love made me blind,
Your love made me blind.

”Jeg er ked af, at du føler sådan.. jeg er ked af, at jeg var en idiot..” ”Jeg er ked af det hele..” Første gang efter jeg havde sat mig i sofaen kiggede han på mig og hans øjnene var ligeså våde som mine. ”Mads..” jeg rykkede hen til ham og han lagde armen om mig og trak mig ind til sig. Jeg følte mig så tryg lige i dette øjeblik. ”Clara er her også..” ”Hvorhenne?” ”I soveværelset.. hun sover her” ”Selvfølgelig” Om jeg var tilgivet eller ej vidste jeg ikke, men lige nu var jeg ligeglad, for jeg følte mig tryg.

What did I believe? - kapitel 3

”Tom vil have jeg mødes med ham udenfor hotellet” De andre havde allerede forladt hotellet. Os to piger havde siddet tilbage og gloet samtlige blade igennem og ventet på at Tom skulle kontakte mig. Jeg følte mig ret beskidt når jeg gjorde sådan noget mod Mads. Jeg havde slet aldrig gjort det mod ham. Vi havde været sammen i et år og jeg holdte jo betydeligt meget af ham. ”Skal jeg tage med dig?” ”Ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja!” jeg var allerede i gang med at finde tøj. ”Det kan være han har Bill med” grinte hun og var også i sving med at finde tøj til sig selv. ”Jeg burde slet ikke gøre det her mod Mads..” sagde jeg og stoppede op et sekund. ”Nu har du begivet dig ind i det, så ti stille og kom i sving!” sagde Clara og jeg grinte af hende.
”Hej piger” sagde Tom og kom gående hen mod os. Vi havde nu stået og ventet på ham i ti minutter. ”Hej” smilede jeg og gav ham et kram. ”Jeg har taget Bill med, men jeg aner ikke lige hvornår han kommer” grinte han og trak mig ud til siden. ”Hvor er din kæreste?” Vi satte os på en bænk foran hotellet. ”Han er i byen” jeg smilede nervøst. ”Ved han noget af det her?” ”satme nej! Er du sindssyg!” jeg blev helt bange ved tanken om det. ”Men alligevel går du med til det?” ”Ja, jeg ved godt hvordan det lyder” grinte jeg. ”Men fuck det, lad os have det sjovt” ”Vil i med hjem til os?” ”lad os spørge Clara, jeg er med på den” Vi gik hen til Clara og Bill som snakkede gevaldigt. ”Forstyrrer vi?” spurgte Tom. ”Ja” smilede Clara. ”Skal vi tage hjem til os? Der er ikke så langt” ”ja ja ja ja ja!” svarede Clara og hende og Bill var allerede på vej af sted. Vi kom ikke særlig langt før jeg så noget jeg virkelig ikke ønskede at se. ”Heidi..?” sagde Mads. ”Det troede jeg lige godt ikke om dig!” ”nej, det gjorde jeg heller ikke..” ”Hvad fanden er du for én?!” han hævede stemmen. ”Mads, jeg er jo ikke sammen med ham..” jeg vidste godt at jeg ikke kunne redde mig ud af den her, men jeg kunne altid prøve. ”hvad laver du så med ham nu?” ”Hvad ligner det?” ”Hold op med at være så flabet! Jeg gider dig ikke mere, jeg skrider hjem til Danmark. Du kan selv finde en måde at komme hjem på, tak!” jeg stod og kiggede på dem forsvinde. ”er du okay?” spurgte Tom og kom hen og tog fat om mig. ”Nej!” ”Heidi, han var jo også en nar” sagde Clara. ”Ja, men jeg holder virkelig meget af den nar” bed jeg af hende og begyndte at gå. Tom kom op til mig. ”Det skal nok gå Heidi” jeg nikkede vemodigt.

Mads: Jeg troede du var en anden Heidi!
Heidi: Nå..
Mads: Bare så du ved det, så er din far kontaktet.

”Åh Clara! Han har kontaktet min far!” For første gang så Clara bekymret ud. Min far var ikke verdens rareste mand til tider. Han kunne virkelig godt lide Mads og eftersom Mads’ forældre ikke var de venligste så havde han de sidste fire måneder boet hos mig. Hvilket også var rart, men nu ville det bestemt ikke blive rart. Mads var som en søn for min far. Jeg havde godt nok en storebror og storesøster, men han holdte rigtig meget af ham. ”Så ved vi jo godt hvor det her ender..” svarede Clara trist og satte sig ned ved siden af mig i køkkenet. Hun kiggede ind mod Bill. ”Jeg kan godt lide ham, og ville nu rigtig gerne lære ham bedre at kende..” jeg nikkede forstående. ”Du må jo gerne blive, Clarapigen..” ”Nej, det ville være synd for dig” smilede hun.

Per: Jeg skal hente jer i aften, siger din far..
Heidi: Han er mest din far. Hvornår er du her så?
Per: Jeg er kørt, så der er nok to timer til.
Heidi: det bliver sku da sent, Per!
Per: Hvad skal jeg gøre?
Heidi: skide en neger og komme i morgen?
Per: Ja, jeg spurgte også om jeg ikke kunne køre i morgen, men far er ikke rigtig med på idéen. Jeg vil være nede ved hotellet omkring klokken 23.00.

”Per er hernede omkring klokken elleve” ”Det er jo sent” ”Jeg ved det godt, men.. han har snakket med far” ”Ja okay.. men jeg sover hos dig!” grinte hun. ”Ja, det skal nok blive hyggeligt. Mads vil sikkert elske det” ”Uh ja. Er det i orden jeg sover der så?” Jeg nikkede selvom jeg ikke rigtig var klar over det. Clara listede ind til drengene igen og jeg sad her, prøvede at finde ud af hvad jeg havde gjort de sidste par dage. Jeg havde gjort noget forfærdeligt overfor Mads, som jeg faktisk holdte betydeligt meget af. Og var det det rigtige jeg havde gjort? Clara syns ikke han behandlede mig ordentligt, men han behandlede mig jo som en prinsesse, som hans et og alt. Eller var jeg bare blind og så igennem det fordi han betød så meget for mig? ”Heidi!!” råbte Clara og jeg smuttede ind til dem. ”Jeg er ked af i skal smutte..” sagde Tom. Jeg satte mig på armlænet til sofaen ved siden af ham. ”Også mig..” ”Så længe i kommer igen, så er i tilgivet!” grinte Bill. ”Selvfølgelig kommer vi igen!” sagde Clara og rykkede en smule tættere på ham. Jeg nikkede og gled ned til Tom. Han lagde armen om mig, og jeg vidste ikke rigtig om jeg følte mig godt tilpas..

What did I believe? - kapitel 2

Jeg slog øjnene op og med det samme ramte sollyset mig og jeg kunne mærke den forfærdelige hovedpine var stille og smertefuldt på vej. Jeg kiggede op i loftet og så at jeg ikke var på hotellet. Jeg satte mig hurtigt op. Hvor fanden kunne jeg dog være henne? ”Hvad så?” TOM! Jeg kunne genkende den stemme. ”Hej” smilede jeg og fløj ud af sengen. Jeg ledte desperat efter mit tøj, men kunne ikke finde det nogen stedet. ”Hvor er mit tøj?” ”Det smed vi ude i gangen i går. Har du travlt?” ”Min kæreste venter mig!” ”Åh shit!” jeg kiggede nu på uret og så at den allerede var 11. Åh, jeg gik helt i panik. Og hvor var Clara også henne? Jeg fandt min taske, hvori min mobil også lå. Jeg trykkede hendes nummer og den ringede op. ”CLARA!” sagde jeg da hun tog den. ”Ja, det er mig” grinte hun. ”Hvor er du henne?” ”på hotellet.. hvor er du?” ”hvert fald ikke på hotellet! Jeg er hos Tom” ”knaldede i?” grinte hun. ”Åh Clara, Mads bliver tosset!” ”Jeg forlader ikke rummet, så regner han intet ud” ”Åh du er en skat. Jeg kommer snart hjem” jeg lagde hurtigt på igen og fik taget mit tøj på. Tom kom ud til mig i bar overkrop og jeg blev forstenet. ”Jeg håber jeg kommer til at se dig igen” smilede han og tog mine hænder. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige. Jeg ønskede at se ham igen, men hvad så med Mads? ”lad os udveksle numre og så ser vi” smilede jeg og var en smule lykkeligere indeni. Jeg gav ham et kram og fik mig selv jokket hjem.
”For satan!” grinte Clara, da jeg kom ind på hendes værelse. ”Det er ikke sjovt” svarede jeg og grinte selv. ”Hvad skete der så?” ”Gæt..” ”I knep..” ”Eller lad være!” grinte jeg. ”Du kan jo godt regne det ud. Clara nikkede. ”Mads har banket på flere gange” ”For satan, jeg må nok også hellere gå ind til ham. Hvor skal jeg sige vi har været?” ”Noget med at vi fandt nogle piger vi overnattede hos, bla bla” grinte hun, men var stadig alvorlig. Jeg nikkede og gik ind til ham. ”hvor fanden har du været?!” råbte han vredt. Velkommen hjem, Heidi! ”I byen” svarede jeg og kastede mine stiletter hen i bunken til resten af mit tøj. ”I har da ikke gået rundt indtil nu” ”Vi mødte nogle piger i morges og var sammen med dem” Dårlig løgn Heidi, dårlig løgn. Jeg grinte indvendig. ”hmpf!” svarede Mads utilfredst og satte sig ned ved siden af mig. ”Jeg skal have sovet disse tømmermænd ud, så jeg går ind til Clara” jeg rejste mig op og gik derind. ”JEG SKAL SOVE!” jeg smed mig på hendes seng og kunne mærke hvordan mine øjenlåg langsomt begyndte at falde i. ”Men hvordan gik det med dig og var det Bill han hed?” hun nikkede og satte sig spændt ned ved siden af mig. ”Jeg fik kysset en del med ham, og..” hun holdte en lang pause. ”Du ved jeg tror på kærlighed ved første blik, ikk?” jeg nikkede. ”Jeg tror det skete” ”Åh, hvor fantastisk! Han virkede også sød” ”Det var han virkelig også. Hans øjne var så klare og det var som om han kiggede på forelsket på mig. Han var sikkert ikke forelsket men det kunne jo ske. Og når han smilte til mig, jeg blev helt blød i knæene. Og så skal du høre ham synge..! Åh Heidi, jeg kan fortæll…” Claras stemme blev svagere og svagere og jeg kunne knap nok holde mig vågen mere selvom jeg ønskede at høre hvad hun havde at sige.

”Tom har skrevet til mig..” hviskede jeg, da vi næste dag sad og fik aftensmad. ”Han vil gerne mødes med mig..” jeg kiggede spørgende på hende og håbede hun kunne komme med et godt råd. ”Du ved jo hvad jeg syns..” ”Buuuh!” sagde jeg lidt for højt og de andre to kiggede på os. ”Hvad så piger? Spurgte Peter. ”Skal vi i byen i aften?” ”Jeg er frisk!” svarede Clara. Jeg kiggede ondt på hende. Hun skulle jo hjælpe mig i stedet for. ”Ellers tak, jeg bliver hjemme i dag” svarede jeg og fjernede min tallerken. Jeg var så mæt nu. ”Så spørger vi André og Pernille” sagde Peter. ”Jeg bliver her med Heidi” sagde Clara pludseligt. ”du er kedelig Clara” grinte Mads. ”Klap i” svarede hun lettere irriteret. Ja, hun kunne helt klart ikke lide ham.

What did I believe? - kapitel 1

“Jeg tager I byen med Clara snart” jeg farede frem og tilbage for at finde mit gå-i-byen outfit, men lige nu fik jeg mere revet gammelt tøj frem, end tøj jeg faktisk ville have på. ”Kommer du hjem og sover i aften, skat? Du ved jo, at hotellet lukker dørene klokken to” svarede Mads og kiggede på, at jeg løb frem og tilbage som en tosse, der ikke havde fået sin medicin endnu. ”Ja, men så finder vi et andet sted at sove” smilede jeg bare og bemærkede slet ikke hans bekymrede ansigt før jeg stoppede op for at trække vejret. ”Vi er i Hamborg, i kan da ikke bare rende rundt midt om natten” Han kiggede bekymret på mig og jeg fandt frem en ny top jeg lige havde købt i dag. Jeg holdte den op foran Mads og han nikkede. ”Nej, men jeg ved jo heller ikke hvor lang tid vi er i byen eller noget. Vi skal nok finde ud af noget, skat” forsikrede jeg ham og gav ham et kys på kinden. Jeg hev mit tøj af og tog den nye top på. ”Er du klar Heidibaben?” spurgte Clara, som kom brasende ind på vores værelse. ”Født klar!” smilede jeg, mens jeg stod halvnøgen endnu. Hun kiggede op og ned af mig og grinede. ”Det ser jeg..!” Hun satte sig ved siden af Mads. ”Hvad skal du lave så?” ”Tja, Peter er her jo, så ham hænger jeg ud med” smilede han og jeg fik trukket mig selv i et par leggins og tog mine stiletter på. ”Jeg er klar nu, Claramusen!” ”Du er lækker!” ”Så har vi noget tilfælles” smilede jeg. ”Nå skat, vi ses nok i morgen” jeg kyssede ham hurtigt på munden og vi bevægede os ud i byen.

”Det bedste ved denne by..” sagde Clara og kiggede på mig. Jeg tændte en smøg og nikkede til hende. Vi stod udenfor et lille diskotek lige nu og jeg skulle ryge inden vi gik derind. ”Det er fandeme at det ikke er Jylland!” jeg grinte af hende og svarede. ”Det har du ret i. Der sker så meget hernede i forhold til lille beskidte Jylland” ”Uh ja. Og tjek lige de fyre der kommer gående der” Vi stod et stykke fra indgangen og lige nu kom der nogle lækre drenge gående ind på diskoteket. Jeg fik øjenkontakt med den ene og han blinkede til mig. ”uh Clara, jeg tåler ikke fyre! Jeg har jo Mads..” ”shh, det tager ikke skade at kigge” smilede hun og gav mig et drop-ham-nu-for-fanden blik. Hun kunne med bestemthed ikke lide Mads og det havde hun flere gange udtrykt – og på forskellige måde. ”Men han var satme lækker! Vi må derind med det samme” jeg slukkede smøgen og vi fik os klemt derind. ”Heidi, de sidder i V.I.P afdelingen, vi kommer aldrig derop jo..!” sagde Clara opgivende og vi satte os i baren. Jeg vendte mig op og så op på fyren som også kiggede på mig. ”Næ, du har sikkert ret. Men bestil os nogle drinks!” ”Værsgo piger” sagde manden og satte nogle drinks foran os. ”Skål for os!” sagde jeg og vi klingede glas. ”Skål for den lækre fyr der kommer ned mod os” sagde Clara og smilede frækt til mig. Jeg kiggede om bag ved mig, og den lækre fyr fra V.I.P afdelingen kom hen mod os. ”Det er jo ham, Clara. Ham jeg snakkede om” hviskede jeg og hun blinkede bare til mig. ”fire øl” sagde han og stillede sig på den anden side af mig. ”Hvor er i fra piger?” han lænede sig over disken. Jeg drejede rundt på barstolen og kiggede ham ind i øjnene. Han havde nogle fantastiske øjne som virkelig var fangende. ”Danmark” svarede Clara kækt. ”I kommer langvejs fra så” han blinkede til os og jeg kunne mærke hvordan jeg langsomt blev rødere og rødere i hovedet. ”Værsgo” sagde manden og satte fire øl foran ham. ”Vil i med mig op?” spurgte drengen. Jeg kiggede på Clara der nikkede og svarede. ”Tak som byder” vi drejede rundt på stolene og fulgte med ham op. Han satte de fire øl på bordet og præsenterede os for de tre drenge og den ene pige, som sad der ”Det er min bror Bill, Gustav og Georg og hans kæreste Lolita” ”Hej!” sagde Clara og jeg i kor. ”Drenge og Lolita dette er..” han kiggede spørgende hen på os. ”Heidi” smilede jeg. ”Og mit navn er så nok Clara” svarede Clara. ”Hop ind med dig Clara!” sagde drengen og Clara fik lov til at sidde ved siden af Bill. Jeg rykkede ind ved siden af Clara og den mystiske fyr på den anden side. ”hvad hedder du?” hviskede jeg til ham. Clara snakkede allerede godt med Bill og hun lignede en der kunne lide hvad hun så. ”Tom!” sagde han og gav mig hånden. ”Hej Tom” sagde jeg og tog en tår af min drink. ”Hvad laver i så hernede?” ”Vi har sommerferie og tog hertil” smilede jeg. ”Hvor er i da fra?” råbte ham Gustav højt. ”Jeg kan godt høre dig” jeg grinte af ham. ”Men vi er fra Danmark” ”Nå da, vi er herfra” ”Det kunne jeg godt høre” ”SKÅL!” råbte Clara. ”Skål for vi fandt nogle lækre fyre!” Jeg kiggede på hende og hun kunne godt se på mig at jeg tænkte på Mads, for hun hviskede derefter ”mor dig nu bare, Heidipigen” jeg nikkede og skålede med de andre.
”Vil du med ud for at danse?” spurgte Tom og holdte sin hånd frem mod mig. ”Skal jeg danse med selveste Tom Kaulitz?” grinte jeg og tog imod hans tilbud. Jeg havde nok fået lidt for meget at drikke for jeg kunne ikke rigtig gå. Clara og jeg havde fundet ud af, at de fire drenge var fra det verdenskendte band Tokio Hotel. Vi havde set dem før, men det var ikke rigtig gået op for os, at det var dem. ”Ja, du er lidt heldig” han trak mig med ned på dansegulvet. ”Du danser fantastisk dårligt, Heidi!” ”Åh hold op, jeg danser smukt” smilede jeg og slog mig løs på dansegulvet. Det var ikke tit jeg havde chancen, så det var nu det skulle gøres. ”hvor bor i henne?” spurgte Tom og trak mig ind til sig. ”På sådan et hotel..” han kiggede spørgende på mig. ”Ikke så langt herfra, og jeg kan altså ikke huske hvad det hedder” ”Hvornår lukker dørene?” jeg kiggede på mit ur. ”nu” grinte jeg og dansede tilfreds videre.