Hvis jeg var din - kapitel 22

Heidi: Har du det godt Clara? Vi savner dig hernede i det tyske!
Clara: Det går lidt op og ned.. Jeg savner også jer, har Bill det godt?
Heidi: Han snakker ikke om andet end dig.. Snak nu med ham?
Clara: Jeg kan bare ikke..
Heidi: Kommer du snart på besøg? Vi skal snart ses igen! Hihihi
Clara: Selvfølgelig min smukke Heidi!

Der var gået nogle måneder, siden jeg forlod dem i det tyske land. Jeg havde ikke på fornemmelsen, om de overhovedet savnede mig. Heidi gjorde, det mindede hun mig på dagligt. Men Bill? Han kontaktede mig ikke længere. I startede skrev han meget til mig, men holdt op efter nogle uger. Jeg var nu endnu en gang kommet ned til dem. Jeg var nervøs.. Hvad ville Bill ikke sige? Han ville nok ikke snakke med mig alligevel. Jeg stod foran døren, tog en dyb indånding og gik ind. ”Hallo? Heidi?” Det var blevet vinter, så det var koldt udenfor. Jeg smed mit overtøj og ledte videre. ”Tom? Er I hjemme?” Tom kom tøffende ud fra stuen og smilede stort. ”Hej Clara! Jeg har savnet dig!” Han gik hen til mig og gav mig et kram. Heidi stod i køkkenet og lavede mad. ”Hej Heidipigen!” Vi krammede, og jeg satte mig ved køkkenbordet. ”Går det godt?” Jeg trak på skuldrene. ”Sådan lidt op og ned. Jeg går i skole nu, så jeg har noget andet at tænke på.. Men jeg savner ham.” Hun nikkede og gav mig en kop kaffe. ”Han kommer hjem om lidt.” ”Har han snakket om mig?” Hun lagde sin hånd på min og kiggede mig i øjnene. ”Du må hellere selv snakke med ham.” Jeg hørte døren gå, og Bill kom traskende ud til os i køkkenet. ”Bill..” Jeg rejste mig op og kiggede på ham. ”Hej,” mumlede han og gik ind i sit soveværelse. Jeg kiggede på Tom, der signalerede, at jeg skulle gå efter ham. Jeg bankede på hans dør, men der var intet svar. ”Bill?” Jeg lukkede døren efter mig og satte mig ved siden af ham på sengen. ”Går det godt?” Han nikkede og kiggede på mig. ”Hvad med dig?” ”Jeg ved ikke..” Han klappede mig på låret og rejste sig. ”Fair nok.” ”Er du bare ligeglad?” ”Nej da.” ”Hmm det virker sådan da..” Jeg gik hen til ham og tog hans hånd. ”Jeg har virkelig savnet dig.. Og jeg fortryder virkelig. Jeg ville jo ikke gå fra dig, jeg havde bare brug for lidt tænkepause. Du ville endelig have mig, og så ødelagde jeg det.” Han hev sin hånd til dig og skar ansigt. ”Ja.. Altså det er nok ikke en særlig god idé,” sagde han lavt og kiggede ned i gulvet. ”Ikke? Har du en kæreste?” ”Nej.. Det vil bare ikke gå mellem os to. Det ved du også godt.. Vi kan jo ikke holde på hinanden, så hvorfor prøve igen?” Det føltes som et slag lige i ansigtet. Jeg dumpede ned på sengen, og han satte sig ned lige foran mig. ”Jeg elsker dig jo..” Han nikkede og kiggede ud af vinduet. ”Det går bare ikke længere. Vi to kan nok ikke være sammen mere,” mumlede han lidt for sig selv og kiggede ned i jorden. Han satte sig ved siden af mig og gav mig et kys på kinden. ”Øhm ja..” Efter det vi havde været igennem, var det enden. Enden på noget så smukt.. Noget jeg virkelig kæmpede for. Men jeg vidste det vel godt fra starten.. At det ikke ville holde. At vi ikke var skabt for hinanden. Jeg tog et stykke papir og skrev noget ned.

So it comes to a bitter end
Guess I blew it once again
Still I haven't learned my lesson well
I can't get over you
Could you spit me in the face
Could I starve a hundred days
Whatever it takes to break this spell
I can't get over you


Jeg lagde det på hans seng og sneg mig ud foran huset uden at blive opdaget. ”Det var så det,” mumlede jeg for mig selv, mens jeg tørrede en tåre væk.



Historien er slut..

Hvis jeg var din - kapitel 21

Der var stadig nogle timer til, mit tog kørte. Jeg sad inde i sengen og kiggede ud af vinduet. Værelset lignede ikke sig selv længere, alle mine ting lå ikke længere på gulvet, men fint pakket sammen i min kuffert for enden af sengen. Jeg var slet ikke glad. Jeg var nødt til at snakke med Bill om det, han burde få det at vide. Jeg havde ikke haft lyst til at fortælle ham det til at starte med, men jeg vidste jo godt, at jeg skulle. Det bankede på. ”Ja?” Bill tittede ind med hovedet, men tøvede ikke med at komme længere ind. ”Hvad så?” Han satte sig ved siden af mig i sengen og tog dynen over os. ”Har du det godt?” smilede han til mig. Han var så sød og betænksom, og hans humør smittede altid. ”Jeg må fortælle dig noget Bill..” ”Nej vent! Jeg har noget, du skal vide først. Jeg synes du er den mest fantastiske pige, jeg nogensinde har mødt. Du er så dejlig og sød, jeg forstår ikke hvordan jeg har kunnet uden dig den sidste tid. Du ved hvor højt jeg elsker dig, og det gik op for mig, at intet må skille os ad uanset hvad. Jeg gik og tænkte lidt over det med barnet, og det er jo mit ansvar. Jeg har lyst til at få barnet med dig Clara, vi kan blive en lille familie. Ja vi er unge, men hvad gør det? Der er så megen kærlighed mellem os, intet skal kunne ødelægge det.” Han tog en pakke frem fra gulvet, der var pakket smukt ind. ”Værsgo, den er til dig.” Han lagde sin arm om mig, mens jeg pakkede op. Jeg foldede indholdet ud, det var den yndigste lille sparkedragt, jeg nu sad med i hænderne. ”Den er beige, så kan den bruges uanset om vi får en dreng eller en pige.” Han var så dedikeret, han ville virkelig det her. ”Åh Bill..” ”Kan du lide den? Jeg syntes, den var så fin.” Jeg kunne ikke længere, jeg brød ud i gråd. Jeg faldt sammen, men Bill holdt mig oppe. ”Hvad er der galt?” ”Åh Bill.. Jeg elsker dig.” ”Sig hvad der er i vejen?” ”Jeg var ved lægen i dag.. det viste sig, at jeg ikke var gravid.” Jeg hulkede og hulkede. Bill fik tårer i øjnene, men holdt sig stærk. Han tørrede tårerne væk fra mine kinder og tog mig i hånden. ”Du skal ikke græde Clara.” ”Ikke græde? Jeg havde lige forberedt mig på, at jeg skulle have et barn og opdrage det helt alene.. Nu er alt helt anderledes.” ”Jamen er du ikke glad?” ”Jeg ved det ikke..” Han hev mig ind til sig. Han holdt mig helt tæt, jeg kunne høre hans vejrtrækning, der gjorde mig rolig. ”Så.. det skal nok gå alt sammen. Bare rolig.” ”Hvordan kan du være så sikker?” Jeg steg ud af sengen og kiggede på ham. ”Vi har jo hinanden smukke.” Han stillede sig foran mig og lagde armene om mig. ”Stol på mig. Jeg er her for dig, vi skal nok klare det.” Ud af det
blå kyssede han mig blidt på læberne.

Vi gik langt om længe ud hånd i hånd. ”Tager du stadig hjem?” Jeg svarede ham ikke, nikkede bare. Jeg ville jo gerne blive, men det var nok det bedste.. Vi blev mødt af Heidi og Tom, der stod og kiggede på os. ”Er I sammen igen?” Jeg kiggede på Bill, men vristede min hånd ud af hans greb. ”Nej.. Jeg ved det ikke,” svarede jeg uden at kigge på Bill. ”Vil du køre mig hen til toget Heidi?” ”Skal jeg ikke køre dig helt hjem?” spurgte Bill og lagde sine arme om mig. ”Jeg vil gerne.” ”Jeg må nok hellere bare tage toget.” Heidi kiggede forvirret over på Tom, der trak på skuldrene. ”Hvad er der galt?” Jeg kunne mærke tårerne presse på, men jeg holdt det tilbage. ”Vi.. Vi skal ikke være forældre alligevel. Jeg var ikke gravid.” ”Er det ikke en god ting?” spurgte Tom, mens han stod med Heidis hånd i sin. ”Slet ikke,” svarede jeg lavt og stillede mig tæt ind til Bill. ”I var jo ikke klar til at være forældre alligevel.” Heidi prøvede at trøste mig. ”Det ved jeg ligesom godt! Men vi havde lige forberedt os på det hele, og nu kan det bare være ligegyldigt.” ”Det vigtigste er, at I holder sammen nu.” ”Men..” Jeg gik lidt væk fra Bill og kiggede på alle tre. ”Jeg skal til at hjem.” Jeg susede ind på mit værelse og hentede mine ting. Jeg løb ud til bilen med mine ting, da Heidi kom susende efter mig. ”Bare kør,” hviskede jeg, da jeg så Bill komme løbende ud af døren. ”Hvad med Bill?” ”Glem det, bare kør..” Hun gjorde, som jeg sagde og kørte hen ad vejen. ”Jeg troede I fandt ud af det?” ”Det er måske bedst, at vi ikke finder sammen igen? Han ville jo ikke engang være sammen med mig, da han hørte, at vi skulle have et barn.” ”Det beviste han da lige for dig, at han ville?” ”Han ville ikke fra starten af, jeg måtte true med, at jeg ville flytte hjem. Jeg betyder ikke ligeså meget for ham som før vel,” sukkede jeg og kiggede ud af ruden. Det var en regnfuld dag, og jeg så regndråberne glide om kap ned ad ruden. ”Hold nu op! Du ved jo godt selv, at Bill elsker dig.” ”Ja ja..” Resten af turen hen til toget snakkede vi ikke sammen. ”Sig til Bill, at jeg elsker ham.” Jeg smækkede bildøren og gik hen mod indgangen. Nu måtte jeg bare væk fra det hele..

Hvis jeg var din - kapitel 20

”Godmorgen.” Bill kiggede den anden vej, da han rejste sig op. ”Kunne du ikke sove i nat?” Han tog tøjet på, stadig uden svar. ”Vi er altså nødt til at snakke sammen om det her Bill, det nytter ikke noget det der.” Han kiggede forlegent ned i gulvet, da han tog sig sammen til at vende sig mod mig – dog stadig uden øjenkontakt. ”Hvad vil du have jeg skal gøre ved det?” ”Ja eventuelt være der for mig og støtte mig i det?” ”Det var jo bare en fejl Clara. Det var ikke meningen.” ”Nej det var sgu heller ikke lige min plan, at jeg ville blive gravid.” ”Nej men.. Det var også dumt af mig, nu hvor jeg er sammen med Amalie. Det er ikke fair overfor hende.” Han kløede sig nervøst i håret og smilede skævt til mig. ”Betyder det her intet for dig Bill?” ”Jo men.. Nej. Jeg burde ikke have været sammen med dig, jeg har jo en kæreste!” Jeg tog fat i hans hænder og kiggede på ham. ”Kig mig i øjnene og fortæl mig, at jeg ikke betyder noget for dig.” ”Hvad?” ”Sig det.” ”Men du betyder jo så meget,” sagde han lavt og kiggede genert ned i jorden. ”Du leger alt for meget rundt med mine følelser.. Jeg kan snart ikke holde det ud mere. Enten så vælger du at være sammen med mig og få barnet.. Eller også rejser jeg hjem til Danmark igen, så vi ikke skal ses.” Han kiggede underligt på mig, men så at jeg mente det. ”Jeg er ikke klar til at være far,” mumlede han for sig selv. ”Fint!” råbte jeg ad ham og kastede min kuffert op på sengen. ”Hvad nu?” ”Jeg vil hjem lige med det samme!” Jeg kastede arrigt alle mine ting ned i den, mens Bill så på og pakkede sine egne ting. ”Ja ja..” Vi gik ud til bilen uden at veksle et ord med hinanden. Vi så de to turtelduer står og kysse foran Toms bil. Hvis bare alt var så perfekt og dejligt som dem.
Turen hjem var forfærdelig. Den eneste gang, vi snakkede sammen var, da Bill spurgte om jeg var sulten. ”Nej!” havde jeg svaret arrigt. Var jeg nu for hård mod ham? Jeg kunne ikke finde ud af noget som helst...

Da vi kom hjem, gik der ikke længe, før Amalie kom over. Hun irriterede mig sådan.. Hun skule bare gå så langt væk! Jeg satte mig ud på kantstenen foran huset og kiggede ned ad gaden. Heidi og Tom kom gående ud hånd i hånd og satte sig ved mig. ”Ved han det?” Jeg nikkede over mod Tom. ”Ja..” ”Hvad skal jeg gøre? Bill vil jo ikke være sammen med mig..” Jeg sukkede og kiggede skiftevis fra den ene til den anden. ”Snak med ham!” ”Selvfølgelig.. Jeg må prøve at tale ham til fornuft.” Jeg valgte at gå indenfor igen, da jeg så Bill og Amalie i sofaen. Hun var lidt dum, hun havde absolut ingen idé om, at Bill og jeg havde noget sammen, hvis vi stadig havde det. Jeg gik ind på gæsteværelset, hvor jeg lagde mig ned. Hvad havde jeg dog rodet mig ud i.. Jeg begyndte at tænke tilbage til starten af sommerferien, hvor jeg kom herned for at besøge Mikkel. Hvor hurtigt alting ændrede sig. Jeg tænkte på, hvis jeg aldrig havde mødt Bill.. Så havde mit liv ikke været fuldendt, sukkede jeg for mig selv og lukkede øjnene. Bare dette var en ond drøm, som jeg kunne vågne op fra..
Da jeg vågnede igen næste morgen var Amalie taget hjem. Jeg måtte tale med Bill, jeg måtte vide, hvad der skulle ske. ”Bill kom lige med..” Vi fulgtes ud til bænken i haven, hvor solen skinnede på. ”Hvad gør vi?” Han kiggede udover landskabet og tog en dyb indånding. ”Jeg er stadig ikke klar til at blive far, jeg tror ikke jeg kan klare det.” ”Elsker du mig stadig Bill?” Jeg kunne se på ham, at han havde det dårligt med det spørgsmål. ”Du ved hvor højt jeg elsker dig.. Men du må kunne forstå, at jeg ikke kan klare det. Hvad med dig? Du har slet ikke sagt noget om det. Kan du klare det?” ”Jeg har jo ikke noget andet valg Bill. Nogen skal jo gøre det!” Han nikkede og fjernede blikket fra mig. ”Der er jo også alt det med bandet og det..” ”Jeg ved det.” Han lagde sin hånd på min og rykkede tættere på. ”Det må du virkelig undskylde.” Jeg rejste mig op. ”Hvad så?” ”Jeg rejser hjem i morgen Bill. Det bliver sidste aften sammen i morgen,” svarede jeg ham uden at kigge ham i øjnene. Jeg løb grædende indenfor, forbi Heidi og Tom og lige ind på mit værelse. ”Er du okay?” Heidi lukkede døren efter sig og satte sig ved mig i sengen. ”Det kan man ikke påstå... Jeg rejser tilbage til Danmark i morgen Heidi, det bliver sidste dag her i morgen.” Hun kiggede på mig med et trist ansigt, der bestemt ikke hjalp. ”Hold op Heidi, du må ikke græde.” ”Undskyld.. Men du skal blive sammen med Bill!” ”Desværre er det ikke sådan, jeg ville ønske det var..” Jeg tørrede en tåre væk fra min kind og kiggede mig i spejlet. ”Hvorfor vil Bill ikke have mig?” ”Han elsker dig, det ved du.. Jeg tror bare det hele er for meget for ham nu..” Jeg dumpede igen ned på sengen. ”Åh altså..” ”Clara det skal nok gå. Jeg er her for dig.” Hun klappede på på låret og forsvandt. ”Men hvad med Bill?” hviskede jeg til døren, der blev lukket i foran mig.

Hvis jeg var din - kapitel 19

Clara, er du herinde?” Bill kom ind og vækkede mig. ”Mmmh,” brummede jeg og satte mig op. ”Vi må snakke sammen,” sagde han alvorligt og rykkede sig tættere på. Jeg gav ham et kys, inden han begyndte at snakke. ”Hvad så?” ”Jeg snakkede med Amalie.” ”Fortalte du hende det?” ”Hun ville gerne give mig en chance til. Hun mente, at det ikke var hendes problem, at du var forelsket i mig.” ”Men du er det jo også i mig?” ”Ja.. Men jeg føler at vi to skal give det lidt tid.” ”Tid? Hvad mener du?” ”Jeg tror ikke, jeg er helt klar til at finde sammen med dig igen.” Jeg rejste mig op og stillede mig foran ham. ”Ikke klar?!” råbte jeg. ”Men du kunne sagtens fortælle mig hvor forelsket du var i mig i går, og så gå i seng med mig bagefter?!” Han kiggede skyldigt ned i jorden. ”Undskyld, men.. Jeg er bare ikke klar.” Jeg dumpede ned ved siden af ham og begyndte at græde. Bill lagde armen om mig, men jeg trak mig væk. ”Nej lad være! Jeg vil gerne have, at du går nu.” Han nikkede stille og var hurtigt ude af døren. Jeg smed mig på sengen og græd færdigt. Hvorfor skulle det gå sådan? Jeg som lige troede, at alt var okay igen..

Der var gået nogle uger nu. Drengene skulle spille en koncert, og Heidi havde besluttet, at jeg skulle med dem.”Er du klar? Så kom!” Jeg løb ud til bilen med min taske. ”Lad os køre,” grinede Heidi og satte sig ind. Koncerterne var heldigvis i Tyskland, så vi kunne bare selv køre derhen. Bill og jeg var blevet gode venner igen, men vi var stadigvæk ikke sammen.. Jeg skulle køre sammen med ham, og vi skulle til Oberhausen. Vi talte ikke meget sammen, jeg var stadig sur over det, der skete.

Heidi og Tom sad allerede i lobbyen på hotellet sammen med Georg, Lolita og Gustav, da vi kom. Vi gik hen og fik vores værelsesnøgler og gik så ovenpå. ”Bill bor vi sammen?” Han nikkede kort og åbnede ind til værelset. Jeg lagde mig på sengen og kiggede på ham. Han var stadig ligeså fantastisk dejlig som altid, og jeg savnede ham sådan.. Det bankede på døren. ”Ja?” ”V skal ned og øve nu, er du klar?” Bill nikkede, da Tom spurgte. Vi gik ud til de andre og kørte alle hen til hallen, hvor drengene skulle have lydtjek. Heidi og jeg havde slået os ned i backstagelokalerne. ”Hvordan går det med jer to?” ”Det går,” smilede jeg skævt til hende. Jeg kiggede længe på hende, men tøvede, da jeg ville sige det. ”Heidi.. Der er altså noget jeg må fortælle dig.” ”Hvad så? Er der noget galt?” ”Altså.. Jeg er sent på den,” sagde jeg lavt, mens mit blik var fæstnet på gulvet. ”Tror du, at du er gravid?” ”Det er en mulighed.” ”Men hvem har du gjort det med?” Heidi smilede pludselig stort. ”Heidi det er altså ikke sjovt!” ”Er det Bill?” ”Ja selvfølgelig er det ham!” Vi kunne ikke lade være med at grine. ”Hvad skal jeg dog gøre?” ”Du må fortælle ham det..” ”Fortælle hvem hvad?” Pludselig kom drengene ind og slog sig ned. ”At du er sød,” smilede jeg. ”Aha” svarede han, og jeg kunne ane et smil på hans læber.

Efter koncerten var vi hurtigt henne på hotellet. Drengene var trætte, så de gik alle ind til sig selv. ”Bill?” ”Ja?” Han stillede sig foran mig og kiggede på mig med sine smukke øjne. ”Jeg må fortælle dig noget..” Jeg kiggede alvorligt på ham og tøvede lidt. ”Jeg tror jeg er gravid.” Han stod måbende og kiggede på mig. ”Skete det den aften?” ”Mhhhm.” Han kiggede stadig bare på mig, som om jeg var dum. ”Jamen.. For helvede, det kan jo ikke ske nu det her!” Han puffede til mig og gik hen til vinduet. ”Hey.. Det skal nok gå.” ”Det her er virkelig noget lort.” Han tog sig til hovedet og gik tilbage til mig. ”Jeg har virkelig dummet mig! Vi skulle aldrig være endt sammen den aften.” Han gik forvirret frem og tilbage. ”Jeg har brug for at være lidt alene.” Han tog sine ting og tilsidst sine bilnøgler og gik ud af døren. ”Bill!” råbte jeg ud gennem vinduet, men han ignorerede mig. Jeg dumpede ned på gulvet med hænderne foran ansigtet. Jeg ringede til Heidi, der hurtigt var inde ved mig. ”Hvad så?” ”Han smuttede,” svarede jeg hæst, mens jeg stirrede på væggen. ”Han skal nok komme til fornuft.” ”Jeg gider det fandme ikke mere Heidi.. Han kan ikke bestemme sig, så kan det hele være ligemeget.” ”Hvad mener du?” ”Han må bestemme sig!” Jeg satte mig på sengen ved siden af Heidi. ”Og hvis jeg er gravid, gør det ikke noget som helst lettere.” Hun rejste sig og gik hen mod døren. ”Kan du klare at være alene i nat?” ”Tror du ikke han kommer tilbage?” Hun trak på skuldrene og forlod værelset.
Clara: ”Hvor er du?”
Bill: ”Jeg kørte en tur.. Undskyld, det blev for meget for mig.”
Clara: ”Det gør ikke noget, bare du har det godt. Vi ses.”

Jeg pustede ud og lagde mobilen på bordet. Jeg var så urolig for ham, men heldigvis havde han det godt. Nu kunne jeg få sovet, selvom problemerne ikke forsvandt på grund af det. Jeg lå stadig vågen nogle timer senere, da jeg hørte døren gå. Bill lagde sig forsigtigt ved siden af mig i sengen uden at sige noget. Han lå længe og vendte og drejede sig, han kunne ikke sove ligesom mig. Af en eller anden grund snakkede vi ikke sammen. Vi lå bare i vores egen verden og bekymrede os om forskellige ting. Bill lå nok og tænkte på, hvad han skulle gøre med barnet. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om jeg ville miste Bill helt efter dette?

Hvis jeg var din - kapitel 18

Jeg vågnede næste morgen ved, at det bankede på døren. ”Bill? Er du oppe? Jeg skal lige..” Jeg slog øjnene op og så Tom stå inde på værelset. ”Åhhhh… Heidi kom lige herind!” Heidi kom løbende og smilede stort, da hun stå os. ”Åh åh åh hvad har I dog lavet?” Bill lå med armen om mig, og jeg kiggede op på ham. ”Intet,” smilede han. ”Er I sammen igen?” Heidi kiggede skiftevis fra Bill til mig, mens hun stod med Tom i hånden. ”Øhm.. Altså..” ”I behøver ikke at svare.” Heidi stod stadig og smilede stort. ”Lad os gå, så de kan være i fred,” hviskede Tom og hev Heidi med ud af værelset. ”Godmorgen smukke.” Han kyssede mig på panden. ”Har du sovet godt?” ”Bestemt.” Bill gik ud af sengen for at tage tøj på. ”Åh du er en flot fyr Bill… Mmmh!” Han smilede til mig, mens han tog bukser på. Også jeg tog tøj på, og vi gik hånd i hånd ud til de andre to, der sad ved morgenbordet. ”Gik jeres date godt i går?” ”Ja det var fantastisk,” fnisede Heidi og kiggede forelsket op på Tom. ”Han gav mig den skønneste buket med mine yndlingsblomster, han er så fantastisk! Åh!” Hun lænede sig over mod ham og gav ham et kys. ”Jeg elsker dig,” hviskede hun. ”Det er jeg glad for,” svarede jeg og slog mig ned over for dem, og Bill med. ”Havde I to en god nat?” Tom løftede øjenbrynene og gloede over på os. Jeg kiggede genert ned i bordet. ”Bestemt,” svarede Bill og tog min hånd. ”Jeg smutter lige,” hviskede jeg i Bills øre og gik udenfor. Jeg gik hen til Mikkels hus og op på hans værelse. ”Mikkel?” ”Hej smukke.” Han gik hen og prøvede at kysse mig, men jeg undveg. ”Vi må tale sammen.” Vi satte os ned, og jeg kiggede alvorligt på ham. ”Mikkel jeg.. Jeg er ikke forelsket i dig.” Han kiggede ned i jorden og nikkede. ”Nej jeg ved det.” ”Ved du det?” ”Ja det er jo tydeligt, at du stadig er forelsket i Bill. Det var mig, der var så dum at tro, at du faktisk ville være sammen med mig igen.” Jeg lagde min hånd på hans lår. ”Du er bestemt ikke dum. Jeg holder stadig af dig.” Han nikkede og kiggede på mig. ”Jeg havde set det komme, og det er okay. Jeg bærer ikke nag.” Han smilede og gav mig et kram. ”Held og lykke med Bill, jeg håber I finder sammen igen.” ”Tusinde tak.” Jeg gav ham endnu et kram og smuttede så tilbage til drengenes hus. Jeg følte mig helt nyforelsket; alt var bare helt perfekt, intet kunne ødelægge mit humør. Jeg satte mig nu ud til de andre, der sad ude i baghaven. ”Hvad så?” Bill gav tegn til, at jeg skulle sætte mig ved siden af ham. ”Jeg slog op med Mikkel.” Bill smilede tilfredst og gav mig et lille kys på kinden. ”Dejligt.” Vi tog en tår af vores røde saft og kunne ikke få øjnene fra hinanden. ”Bill?” Amalie stod pludselig bag os. ”Kan vi lige snakke?” Han fulgte efter hende ind i køkkenet. Jeg kiggede over på Heidi og Tom, der gloede efter de to andre. Få minutter efter kom Bill ud. ”Vi tager lige hjem til Amalie,” smilede han. ”Vi ses i aften.” De gik indenfor igen, og jeg gloede bare efter dem. ”Hjem til Amalie?” Jeg drejede mig om mod turtelduerne, der ikke var lige så fortvivlet som jeg. ”Hvad skal han der?” Heidi trak på skuldrene og gik over til mig. ”Bare rolig, det skal nok komme. Giv ham lidt tid.” Jeg nikkede, men var stadig ret trist. Var det hele bare en joke? Jeg smilede til de to og gik så ind. Jeg måtte bruge lidt stilhed.

”Er du okay?” Heidi kom ind og satte sig på min seng. ”Ja jeg har det fint..” Jeg havde det egentlig ikke fint. ”Ærligt?” ”Ja..” Hun lagde sin hånd på min ryg. ”Sig til, hvis der er noget, du vil snakke om ikke? Kom med ud, så kan vi få noget at spise.” Vi gik ud til Tom. ”Har du det godt?” ”Ja jeg har det fint nok.. Tror I Bill kommer senere?” ”Ja selvfølgelig gør han det.. Kom sæt dig nu ned, tænk på noget andet.” ”Det er lidt svært,” mumlede jeg og tog en tår vand. ”Jeg ved det,” sagde Heidi. ”Men du må prøve, der er intet at gøre lige nu. Efter jeg havde spist, valgte jeg at gå en tur for at tænke på noget andet. Min mobil bippede, og jeg tog den frem. ”Undskyld jeg bare gik i morges. Vi er nødt til at snakke sammen senere..” Jeg sukkede og fortsatte min tur. ”Buuuuh” mumlede jeg for mig selv og gloede ned i jorden. Jeg begyndte at gå hjemad og endte som altid på min seng, hvor jeg faldt i søvn.

Hvis jeg var din - kapitel 17

”Har du sovet godt?” Heidi og Tom var allerede oppe, hvilket de altid var, når jeg stod op. ”Hvordan kan I altid være så friske?” Tom kiggede smilende over på Heidi. ”Det ville du også have, hvis du var sammen med Bill.” ”Ja ja..” Jeg slog mig ned ved siden af Heidi og tog et brød. ”Hvor er Mikkel?” Heidi kiggede på min soveværelsesdør og tilbage til mig. ”Hjemme?” svarede jeg og tog en bid. Pludselig brasede Amalie ud af døren til Bills værelse. ”God morgen!” råbte hun frisk. ”Hej hej…” Jeg havde egentlig aldrig snakket med Amalie. Når hun var her, var hun altid inde i Bills soveværelse, ellers klæbede hun sig til ham, når de var herude. ”Jeg har bare sovet fantastisk! I hvert fald den tid, jeg har sovet,” fnisede hun og kiggede på mig. ”Tillykke….” ”Hvad med dig Clara? Hvor er Mikkel?” ”Derhjemme!” sagde jeg småirriteret. ”Har han ikke sovet her?” ”Stadig, nej, han har sovet derhjemme.” ”Hmm det var ærgeligt. Bill og jeg har bare haft den skønneste nat. Vi startede me..” Inden hun nåede at fortælle videre havde jeg forladt bordet og var nu på vej udenfor. Jeg kunne ikke klare at skulle høre på hendes klamme historier. Nogle minutter senere kom Heidi luntende ud til mig med Tom i hånden. ”Er du okay?” Jeg trak på skuldrene, og de satte sig ved siden af mig. ”Det går. Hvad sagde hun?” ”Hun sagde bare, at de havde hygget sig, snakket osv.” Heidi lagde sin hånd på min. ”De knaldede i hvert fald ikke!” ”Tom for helvede,” grinede Heidi og rullede med øjnene. ”Det passer, de har aldrig knaldet.” Tom smilede nu og kiggede på mig. ”Aha..” Heidi rejste sig og gik indenfor. ”Jeg tænkte..” Tom rykkede tættere på mig. ”Hvad er Heidis yndlingsblomst?” Han kiggede alvorligt på mig, men samtidig med et lille smil på læben. ”Jeg er ret sikker på, at det er liljer. Hvorfor?” ”Jeg vil invitere Heidi på date i aften.. Det er så længe siden, og jeg savner at være lidt romantisk,” smilede han hemmelighedsfuldt. ”Så jeg tænkte.. Kan du godt klare at være alene her sammen med Bill og Amalie? For ellers skal vi nok blive hjemme..” ”Nej Tom hold da op! Selvfølgelig skal I afsted, det er da den bedste idé. Det bliver Heidi utroligt glad for, det fortjener hun.” ”Du må ikke sige noget vel? Det skal være en overraskelse.” Man kunne ikke blive andet end glad, når man så på den dreng. Når han snakkede om Heidi, kunne man se i hans blik, hvor lykkelig han var. Han elskede hende mere end noget andet, og det var fantastisk, at de to stadig var lige så nyforelskede som fra første dag. ”Jeg siger intet.” Han gav mig et kram og rejste sig. ”Tak.” Han stak hænderne i lommerne og vandrede indenfor.

”Åh hvad skal jeg tage på?” Heidi ledte forvirret i sit skab og kiggede det hele igennem. ”Tom vil kunne lide det uanset hvad,” sagde jeg, mens hun stadig ledte. ”Jeg købte en ny kjole sidste uge!” Hun lyste op og ledte nu i et andet skab. Denne!” Hun holdt en fin hvid kjole foran sig. ”Ja den er flot! Perfekt.” Hun trak i den og begyndte at lægge makeup. ”Glæder du dig?” ”Jeg er faktisk ret nervøs,” grinede hun for sig selv og kiggede over på mig. ”Tror du han kan lide det?” Hun drejede en omgang. ”Han vil elske det! Han elsker jo dig!” Hun rødmede og tog sine sorte stiletter på. ”Det gør han,” fnisede hun og rettede sig op. Hun elskede ham så højt. De var ikke til at skille ad, de holdt altid sammen. De var mere end lykkelige sammen, og jeg var så glade på deres vegne. De bragte det bedste op i hinanden. ”Nu er jeg klar!” Hun greb sin taske, og vi gik sammen nedenunder, hvor Tom stod og ventede. Hans øjne lyste op, da hun kom gående. ”Hej smukke.” Hun bevægede hen til ham, og de mødtes i et kys. ”Hej selv, flotte fyr.” De stod længe og bare kiggede forelsket på hinanden, da Bill kom gående. ”Hvor skal I hen?” ”Ud og spise,” svarede Tom uden at fjerne blikket fra sin kæreste. ”Aha..” Bill kiggede hen på mig, og jeg smilede skævt til ham. ”Vi må hellere smutte. Kan I have det godt?” spurgte Tom forsigtigt og blinkede til mig. ”Ja. Vi ses.” De smilede om kap og smuttede så ud af døren. ”Nå men..” Nu stod Bill og jeg foran hinanden. ”Skal jeg lave mad?” Bill stak mig et lille smil. ”Hvad med Amalie?” ”Hvad med hende?” ”Skal du ikke være sammen med hende i aften?” Vi satte os ved bordet over for hinanden. ”Nej vi to skal da være sammen.” Han kiggede på mig, og et sus gik gennem min krop. ”Hvad med Mikkel?” ”Det skal være os to,” grinede jeg. ”Altså… Du ved, i aften.” ”Jeg forstår,” sagde han og smilede til mig. Han rejste sig op. ”Skal vi gå?” ”Hvorhen?” Han gik hen og tog sin jakke. ”Ud og handle!” ”Jeg er på vej!” Jeg fik mine sko og jakke på, og inden længe var vi på vej. Vi pjattede sammen hele dagen, vi havde det så hyggeligt sammen.
”Har du brug for hjælp?” Jeg tog en ske og rørte rundt i gryden. Bill kom hen og stillede sig bag mig. ”Det er du da ret god til.” Jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Men det var jo mig der skulle lave mad til dig! Sæt dig hen, så ordner jeg resten.” Jeg gjorde som han sagde og satte mig ved køkkenbordet. ”Det dufter dejligt!” Pludselig bankede det på døren. ”Kom ind!” råbte Bill glad og fortsatte madlavningen. ”Hej skat.” Det var Amalie. Jeg kiggede nervøst over på Bill, der havde det ligesom jeg. ”Øh hej.. Hvad laver du her?” ”Jeg ville da besøge dig. Ej har du lavet mad? Jeg spiser med så.” ”Øhm det er nok ikke nogen god idé..” ”Hvorfor dog ikke?” Hun gloede bare på ham. ”Jeg har lavet mad til Clara og mig..” Han kløede sig nervøst i håret og kiggede ned på gulvet. ”Såå..” ”Okay så. Så går jeg, hvis du vil have det!” Hurtigt var hun ude af døren, og den blev smækket efter hende. Han kiggede efter hende gennem vinduet, men hurtigt tilbage til mig. ”Så kan vi være alene,” smilede Bill og satte maden på bordet. ”Vær så god!” Vi begyndte at spise, og vi snakkede ligeså meget som altid. ”Åh Bill, det smager fantastisk! Nam nam.” ”Godt du kan lide det!” Vi blev hurtigt færdige med at spise. ”Skal vi gå en tur?” Jeg nikkede ivrigt og skyndte mig i tøjet. ”Jeg er klar!” Det var ved at blive mørkt, men det var ikke så koldt igen. ”Lad os gå op i parken!” Han hev mig med i parken, hvor vi slog os ned på en bænk. ”Jeg elsker den her park,” smilede jeg til ham og kiggede ud over området. ”Jeg savner dig sådan.” Jeg kiggede nu over på Bill, der genert kiggede ned i jorden. ”Jeg savner også dig,” svarede han. Vi var fuldstændig forelskede i hinanden, men vi gjorde intet ved det. Jeg ved ikke hvorfor.. Jeg tror ikke, at Bill stolede på mig mere. Vi sad længe og bare kiggede på hinanden. ”Du er stadig sød,” grinede Bill og smilede stort. ”Du er mest.” Han tog fat i min hånd og flettede sine fingre ind i mine. Min hjerte begyndte at banke hurtigere, og jeg kunne ikke lade være med at rødme. ”Bill det burde være os to. Det skulle det have været hele tiden!” Han kiggede trist ned i jorden og nikkede. ”Ja men du..” ”Jeg ved det. Undskyld Bill, undskyld. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg skal sige det.. Jeg var en idiot, den største idiot, der findes! Jeg kastede alt vi havde væk og for hvad? Jeg var jo ikke forelsket i Mikkel, slet ikke.. Jeg er ikke forelsket i ham.” ”Men I er jo sammen?” ”Ja det syntes han vi skulle være.. Jeg blev det egentlig bare fordi..” ”Ja?” ”Fordi du var sammen med Amalie, og jeg… Jeg ville have dig til at føle, ligesom jeg gjorde.” ”Det lykkedes også,” sukkede Bill. ”Jeg er jo ligeså forelsket som fra starten.. Jeg har været det hele tiden.” Det begyndte at blive køligt udenfor. Bill tog sin jakke af og lagde den om mig, hvorefter han rykkede tættere på og lagde sin arm om mig. ”Fryser du stadig?” ”Nej det er helt fint.” Vi sad lidt uden at sige noget. ”Hvad skal vi så gøre?” Vores hoveder var helt tætte sammen, da han pludselig kyssede mig. Jeg følte hans bløde læber mod mine, og jeg havde ikke lyst til at give slip igen. ”Det skal være os to igen. Clara og Bill… Jeg savner dig.” Jeg kiggede nærmest bedende på ham og ventede på et svar. ”Jeg elsker dig stadig,” hviskede han og kiggede på mig ned sine smukke nøddebrune øjne. Jeg blev helt varm indvendig og lagde mit hoved på hans skulder. ”Du er fantastisk. Jeg elsker også dig.” Det var noget helt specielt, vi følte. Selvom vi ikke var kærester, elskede vi stadig hinanden højt.
”Skal vi ikke gå hjem? Det er lidt køligt,” spurgte Bill mig lavt og rejste sig. Jeg tog fat i hans hånd og vi gik hjemad. Han hev mig med ind i soveværelset, hvor han kyssede mig. ”Bill.. burde vi ikke lade være?” Han trak på skuldrene og fortsatte med at kysse mig ned ad halsen. ”Åh Bill… Det er forkert det her.” ”Er det forkert at vi elsker hinanden?” ”Over for Amalie og Mikkel, ja.” Endnu en gang kyssede han mig og tog min bluse af. ”Bill..” Han fortsatte med at kysse mig, og inden længe lå vi sammen i hans seng. Jeg var så vild med Bill, at jeg ikke tænkte på andet lige nu. Jeg glemte alt om Mikkel og Amalie, og lod Bill gøre hvad han ville. ”Jeg elsker dig,” sagde jeg og kyssede Bill. ”Jeg elsker også dig,” smilede han tilbage og lagde sig ovenpå mig. Jeg lagde mine arme om hans hals og nød at være sammen med Bill igen.

Hvis jeg var din - kapitel 16

Næsten morgen vågnede jeg ret tidligt, fuglene vækkede mig. ”Godmorgen,” smilede Heidi henne fra køkkenbordet. ”Hej hej.” ”Frisk?” ”Nej.” Jeg satte mig ved hende. ”I kom senere hjem end jeg troede..” ”Ja vi gjorde. Hvor er Bill?” ”Hjemme ved Amalie.” ”Buuuh hvor er han bare dum!” ”Er der noget galt?” spurgte hun bekymret. ”Altså.. Jeg tror ikke Bill gider mig rigtigt.” ”Hvad snakker du om?” ”I går, da vi kom hjem.. Der måtte jeg ikke sove inde ved ham. Han kan sagtens sidde og kysse mig og fortælle mig at han elsker mig.. Men så er han hurtigt væk igen og sammen med sin kæreste. Tror du overhovedet han mener det? Med at han elsker mig” Heidi tog en tår af sin kaffe og kiggede ud af vinduet. ”Jeg ved det ikke.” ”Heidi du skal jo hjælpe mig, du er min bedste veninde!” Hun tøvede. ”Ja men du er nødt til at snakke med ham om det. Han ved bedst selv hvad han vil, og så må du jo acceptere hans beslutning.” ”Du har ret.. Jeg synes bare ikke han kan være bekendt at være sammen med to.. Hverken over for Amalie eller mig.” Hun rystede på hovedet. ”Jeg er enig.. Du må forklare ham, hvordan du har det.” ”Ja..” Tom kom luntende ind med hænderne i lommen og gav Heidi et smaskkys. ”Hej dejlige. Det var en fantastisk aften.” Længe sad de og kiggede forelsket på hinanden. ”Ja det var så.” ”Åh du er så skøn Heidi. Jeg elsker dig.” ”Jeg elsker også dig.” Hun kyssede ham igen, og jeg flækkede af grin. ”Hahaha sådan har jeg godt nok aldrig set jer!” Tom slog sig ned og kiggede på mig. ”Fik du scoret Bill i går?” ”Næ.” ”Prøv igen senere,” blinkede han og spiste noget mad. ”Jeg kender min bror bedre end nogen anden gør. Jeg ved, at han er vild med dig.” ”Jamen hvorfor fanden beholder han så Amalie?!” Han kiggede eftertænksomt op i loftet, og derefter tilbage på mig. ”Ingen anelse.” Han smilede stort. ”MAKE SOME NOISE!” Jeg satte den nye cd på anlægget og sang med. ”I er ikke værst,” grinede jeg til Tom og fortsatte med den smukke sang. Bill kom gående ind med Amalie i hånden. ”Hej Bill!” Jeg stoppede med at danse og kom til at stå og stirre på dem. ”Hvad glor du på?” vissede Amalie og satte sig ned ved siden af Tom. ”Øhh.. Ikke noget..” Bill kyssede Amalie og satte sig ned ved hende. ”Nå turtelduer, hvad skal I lave i dag?” Jeg slog Tom i ryggen, da han spurgte om det. ”Tja vi skal bare hygge os. Ud til stranden.” Bill kiggede op på mig med et smil, der irriterede mig. Han gjorde det bare for at irritere mig. De spiste hurtigt deres mad og var væk igen. ”Tom du skal ikke spørge dem om sådan noget.. og du må ikke kalde dem turtelduer! Buuuh.” ”Undskyld.” Han smilede skævt og trak på skuldrene. ”Men han er jo min bror, jeg er på hans side.” ”Jaaa du har ret.” Jeg rejste mig op og børstede krummer af min nye kjole. ”Øhm.. Vi ses lidt senere..” Jeg gik udenfor og hen ad gaden. Pludselig stod jeg foran Mikkels hus, og min finger ringede på af sig selv. ”Hej Clara!” Han smilede stort, da han åbnede døren. ”Kom indenfor.” Vi gik sammen op på hans værelse, og en masse minder kom frem. ”Kan du huske første gang vi var sammen? Du var så genert,” smilede han og pegede på et billede, der stod i vindueskarmen. ”Ej har du det endnu?” Jeg gik hen og tog billedet op. Det var et billede af Mikkel og mig, der sad i hans seng på det gamle værelse i Danmark. Han havde armen om mig, men jeg kiggede ned i jorden. ”Åh hvor er du sød.” Jeg satte mig igen ved ham og kiggede på ham. ”Bill og jeg er jo ikke sammen mere..” ”Nej det hører jeg.” ”Han og Amalie.” ”Ja... Jeg er ked af det, det er jo min skyld.” ”Nej nej det skal du ikke tænke på.. Bill og jeg var vel ikke skabt for hinanden alligevel, som vi alle gik rundt og troede.” ”Bortset fra mig.” ”Ja lige bortset fra dig Mikkel..” Han kiggede længe på mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Hvad er der?” ”Du er bare så smuk i dag. Det er du altid.” Jeg kunne ikke lade være med at rødme. ”Hold op..” ”Nej det er sandt. Du er så smuk.” Jeg vidste ikke hvad han havde gang i.. Men jeg vidste heller ikke hvad jeg selv havde gang i. Hvad lavede jeg egentlig her? Mikkel lænede sig frem mod mig og kyssede mig. Pludselig væltede alle minderne tilbage, og jeg glemte det hele. Jeg glemte mødet med Bill, forelskelsen, de dejlige minder med ham, bruddet. Jeg glemte Bill. I de sekunder det kys varede, var det eneste jeg tænkte på Mikkel. Og hvor dum jeg var, fordi jeg forladte ham. ”Hvad øh.. hvad laver du?” Jeg afbrudte kysset og kiggede på ham. ”Jeg elsker dig stadig Clara.” Han lænede sig frem igen for at kysse mig, men denne gang kyssede jeg igen. Jeg havde faktisk savnet ham, men så alligevel ikke. Det bankede på døren, og Mikkels mor kom ind. ”Jeg ville bare.. Åh.. Er I sammen igen?” Mikkel kiggede over på mig og nikkede. Hvornår var det lige sket? Hun nikkede og lukkede døren igen. Han prøvede at kysse mig igen. Jeg skubbede ham stille væk. ”Er vi sammen nu?” Han nikkede og tog min hånd. ”Ja nu skal det kun være os to.” Jeg smilede skævt til ham. Jeg var jo forelsket i Bill, men jeg kunne ikke knuse Mikkels hjerte igen. Desuden kunne jeg jo stadig godt lide ham. På en anden måde måske.. Han rejste sig op og tog min hånd. ”Vil du med ud?” Jeg nikkede og vi gik udenfor. ”Tom og Heidi skal da også vide, at vi er sammen igen.” Jeg nikkede, mens jeg stirrede ud i luften. ”Noget galt?” ”Nej nej.. Det er helt fint,” smilede jeg til ham, men det falmede hurtigt igen. Jeg tænkte på Bill. Hvordan kunne han have en kæreste, uden at tænke på mig? Han vidste jo hvordan jeg følte. Var han overhovedet stadig forelsket i mig? Jeg kunne slet ikke forstå ham. Bare at sidde her med Mikkel føltes forkert, men nu skulle Bill smage sin egen medicin. Jeg tog Mikkel i hånden og trak ham med over til de andre. ”Hej hej,” råbte jeg og gik ind i huset. Jeg havde været henne ved Mikkel i nogle timer, så Bill og Amalie var på stranden. ”Hej,” blev der råbt inde fra køkkenet. Det var Toms stemme. Vi gik ind, og da Tom fik øje på os, fik han store øjne. ”Mikkel?” Han kunne vidst ikke helt forstå det. ”Ja vi er sammen igen,” sagde Mikkel stolt, mens jeg smilede skævt til Tom. ”Heidi? Kom lige herind!” Heidi luntede ind ude fra haven, men kiggede også mærkeligt på os. ”Er I?” Mikkel nikkede og kyssede mig på munden. ”Jamen?” Heidi stod stadig som ét stort spørgsmålstegn. ”Clara?” Hun hev mig med ud i haven, mens Tom snakkede med Mikkel. ”Forklar!” ”Forklar hvad?” spurgte jeg uskyldigt, selvom jeg jo godt vidste, hvad hun mente. ”Dig og Mikkel?” ”Altså jeg gik jo over til ham.. Og så kyssede han mig, og vupti så var vi åbenbart sammen.” ”Du må jo fortælle det til ham. Du er jo vild med Bill!” ”Det ved du da ikke..” ”Ahahahahaha den var god!” Hun kiggede ondt på mig og forventede en forklaring. ”Ja altså! Mikkel var sød, jeg kunne ikke stå for det.. og jeg kan jo godt lide ham, så jeg tænkte ’hvorfor ikke?’..” Endnu en gang kiggede hun bare på mig. ”Og?” ”Så kan Bill fandme selv prøve hvordan det er!” råbte jeg og løb ned bag i haven. ”Clara..” Hun løb efter mig og satte sig ved siden af mig i haven. ”Undskyld.” ”Det gør ikke noget.. Men det er jo ikke nemt det her, vel?” Jeg var lige ved at græde, men jeg holdt det tilbage. ”Nej du har ret.. men du er nødt til at se tiden an. Ja Bill er sammen med Amalie nu, og om han er forelsket i dig ved han egentlig kun selv. Men du skal ikke lade det gå ud over Mikkel. Vel?” Jeg kiggede ned i jorden og skammede mig egentlig lidt. Jeg var en idiot. ”Nej du har ret. Men hvad hvis nu jeg bare godt kan lide Mikkel?” ”Så er det jo op til dig selv. Jeg blander mig ikke.” Hun smilede til mig, og jeg gav hende et kram. ”Tak Heidi, du er virkelig en god veninde.” Vi rejste os op og gik arm i arm ind i huset igen. ”Hvad snakker I om drenge?” ”Intet,” grinede Tom hemmelighedsfuldt og blinkede til mig. ”Er I hjemme?” Pludselig hørte vi Bills stemme ude fra hoveddøren, og jeg gik hen til Mikkel. ”Ja vi er!” råbte Heidi og tog en tår vand. ”Åh det var så lækkert på stranden, vandet var bare så..” Bill fik pludselig øje på Mikkel og mig og stoppede helt op. ”Skønt.” Han afsluttede sætningen og gloede bare på os. ”Bill kom nu, lad os gå ind til dig.” Amalie slæbte sine ting ind på Bills værelse, mens Bill stadig stod og kiggede. Jeg holdt mit blik fast på Bill, mens jeg kyssede Mikkel. ”Kommer du?” lød det fra Amalie. ”Ja..” sagde han svagt og gik langsomt ind på værelset uden at fjerne blikket. ”Han er nok lidt misundelig,” grinede Mikkel. ”Ja det er nok det..” Heidi kiggede igen på mig med et blik, der gav mig skyldfølelse. Jeg kunne altid vide hvad Heidi mente, bare ved at tyde hendes blik. ”Fedt,” sagde Tom ironisk og rullede med øjnene. Lige nu var alle imod mig, følte jeg. ”Jeg er nødt til at smutte nu, jeg skal på arbejde om lidt.” Mikkel kyssede mig og gik hen mod døren. ”Vi ses!” smilede han til Heidi og Tom, der svarede i kor. ”Vi ses.” Efter han var gået kiggede de endnu engang på mig, med det samme blik. ”Hvad? Jeg kan faktisk godt lide ham!” Bill kom ud af døren og gik nu hen til mig. ”Hvad har du gang i?” ”Hvad mener du?” ”Med Mikkel? Du er jo tydeligvist ikke forelsket i ham.” ”Jeg er ligeså forelsket i ham, som du er i Amalie.” Jeg kiggede overlegent på ham, men han virkede ikke specielt glad. ”Ja ja,” svarede han og rullede med øjnene. Amalie kom gående ud og hen til Bill. ”Hvad så skat?” Han tog fat i hende og gav hende et kys, der fortsatre i en evighed efter min mening. De kyssede og kyssede, og jeg var lige ved at brække mig. ”Raaauw,” sagde Bill og løsrev sig fra Amalie igen, mens han kiggede på mig. ”Pfff..” Jeg vendte mig rundt og gik ud i haven. Jeg orkede ikke at glo på de to snave hinanden i gulvet. Nogle minutter senere kom Bill ud og satte sig ved os; Heidi, Tom og mig. ”Tog hun hjem?” spurgte Heidi. Bill nikkede. ”Ja hun kommer igen i aften..” ”Igen?” halvråbte Heidi helt forarget. Hun kunne ikke lide hende. ”Hold da kæft I går til den,” grinede Tom henne fra bordenden, der så tingene fra en lidt anden vinkel. ”Ja ja,” smågrinede Bill og himmelvendte øjnene. ”Men I larmer ikke lige så meget som dig og Clara.” Bill blev helt genert og rødmede. ”Men dig og Amalie har måske ikke?” Tom var meget interesseret. Bill trak på skuldrerne og smilede genert. ”Hvor sødt,” smilede Heidi og lagde en hånd på Bills lår. Hun hviskede noget i hans øre. Han kiggede over på mig, smilede derefter og hviskede noget tilbage. Jeg var stadigvæk helt væk i ham. Men hvad skulle jeg gøre? ”Amalie skal spise her i aften, så jeg laver mad til os alle.” ”Fint, så inviterer jeg Mikkel!” ”Mikkel?” ”Ja da, hvis vi holder parmiddag, skal min kæreste da også være her.” Han trak lidt på det. ”Øh.. ja okay da.” Han rejste sig og gik indenfor. ”Jeg smutter lidt op og handler.” Inden længe hørte vi bilen køre afsted. ”Hvorfor gør du det her mod Bill?” ”Jeg gør intet.” ”Du er sammen med Mikkel.” ”Ja og? Bill kan da være ligeglad.” ”Så du ikke hvor trist han blev, da du ville invitere Mikkel med?” ”Jo men Bill har jo Amalie, så han burde være ligeglad.” ”Men det er han jo ikke!” De blev ved med at forvirre mig de to. ”I forvirrer mig virkelig!” ”Ja men hovedsagen er: dig og Bill skal være sammen, og sådan er det bare.” ”Ja men det er vi så ikke, og det kommer ikke til at ske.” Jeg blev sur og gik ind på gæsteværelset, hvor jeg holdte til. Jeg ledte i skabet efter nogle sko, som jeg ville have på. En bunke papirer faldt ud, og imellem dem fandt jeg et kort. ”Tak for en vidunderlig dag på stranden med dig” Jeg smilede for mig selv. Jeg huskede den dag jeg fik kortet, efter jeg havde været på stranden med Bill. Jeg huskede følelsen af at være nyforelsket.. Med Mikkel gik selve forelskelsen hurtigt væk, men ved Bill.. Den var der endnu. Jeg smilede stort og lagde kortet ned i min pung, så det ikke skulle blive væk. ”Kommer du over og spiser i aften?” En besked blev sendt til Mikkel, hvorefter jeg lagde mig på sengen, for jeg var virkelig træt. Jeg sov i et par timer, da jeg blev vækket af Mikkel, der åbnede døren. ”Så kunne jeg være her,” smilede han og satte sig på sengekanten. ”Hvad er klokken?” ”18.30.” Han satte sig tættere på og gav mig et kys. Tom stak derefter hovedet ind. ”Er I sultne?” ”Ja jeg har ikke spist hele dagen!” ”Der er mad nu,” smilede han stort og lod døren stå. Jeg tog en dyb indånding. Først ind…….så ud. ”Let’s go!” Jeg tog Mikkel i hånden, og sammen slentrede vi ud til de andre fire. Vi lignede et fint kærestepar, hvilket vi vel også var.. Næsten i hvert fald. ”Mmmmh det dufter dejligt!” Jeg kiggede hen på Bill, der betragtede mig. ”Hvad?” grinede jeg til ham, men han smilede bare tilbage. Åh det smil fik mig bare til at smelte.. Vi satte os ned og begyndte at spise. Mens vi spiste mødtes Bills og mit blik ofte. ’Hvad er der?’ prøvede jeg at spørge med mit blik, men jeg kunne ikke tyde det. ”Tak for mad!” sagde vi alle tilfredst efter maden. ”Lad os se film!” Heidi tog fat i Tom, der rullede med øjnene. ”Igen?!” ”Ja kom nu Tom! Jeg ved du elsker det..” Hun kyssede ham på kinden, og jeg kunne se på ham, hvor forelsket han var i hende. Det var virkelig dejligt at se, at de i det mindste kunne bevare deres forhold. ”Jeg vil også gerne, kom nu Bill!” Amalie tog fat i Bill ligesom Heidi gjorde i Tom. Bill kiggede hen på mig og smilede. ”Jo hvorfor ikke?” Han drejede sig mod Amalie og begyndte at kysse hende. Jeg kiggede hen på Heidi, der rullede med øjnene. Da Bill løsrev sig fra Amalie, tog han hende i hånden og gik med hende ind i stuen. ”Hmm,” mumlede jeg for mig selv og fulgte bare efter med Mikkel i hælene. Heidi satte sig oven på Tom i den ene sofa, Bill og Amalie i den anden, stadig hånd i hånd. Jeg følte misundelse indvendig.. Jeg kunne virkelig ikke fordrage Amalie! Hun skulle i hvert fald ikke stjæle Bill fra mig. Jeg hev Mikkel med over i Heidi og Toms sofa, hvor vi slog os ned. ”Skal vi ikke se en kærlighedsfilm?” Bill kiggede rundt, men blikket endte på mig. ”Næ,” grinede jeg og smilede til ham. ”Jo lad os!” Amalie hev Bills arm rundt om sig, hvilket jeg derefter gjorde med Mikkels. ”Jeg orker det ikke..” Tom brokkede sig ovre fra hjørnet, men Heidi puffede til ham. Jeg kiggede over på Bill, der endnu en gang sad og kiggede på mig. ”Bill hvorfor glor du hele tiden?!” ”Du må glo ligeså meget på mig, siden du lægger mærke til det,” sagde han og løftede det ene øjenbryn. Hvorfor skulle han altid være et skridt foran? Han kyssede Amalie, mens han kiggede på mig. Jeg hev Mikkel hen til mig, og han fik et kæmpe kys lige på munden. Jeg lagde hovedet på skrå og kiggede over på Bill. Heidi og Tom havde travlt med hinanden. De kunne da heldigvis finde ud af det sammen, de var så skønne! Hver eneste gang de kyssede, kiggede de hinanden dybt i øjnene bagefter. De elskede hinanden mere end noget andet. Mit blik kørte tilbage på Bill, der endnu en gang kyssede Amalie. Nu holdte jeg mig ikke tilbage og kyssede Mikkel med tunge og gav den ikke for lidt. Bill så nu temmelig sur ud og rejste sig. ”Amalie, kom lad os gå ind i sengen..” Han gav mig et overlegent blik. ”Ja Mikkel og jeg må nok også hellere finde en seng snart!” Bill gav slip på Amalie og gik hen mod mig. ”Kan vi to lige snakke sammen kort?” hvæsede han og tog mig med ud i haven, inden jeg nåede at sige ja. ”Hvad har du gang i?” Vi stod helt nede i enden af haven, så vi ikke kunne høres indenfor. ”Hvad snakker du om?” ”Ja hvorfor er du sammen med Mikkel?” ”Hvorfor er du sammen med Amalie?” Vi kiggede undrede på hinanden. ”Det var sådan set dig, der startede,” hvæsede jeg ad ham. ”Mig?! Hvordan det?” ”Ja det er dig, der altid skal sidde og kysse Amalie, hver gang jeg kigger på dig.” ”Og når jeg så gør det, gør du jo det samme med Mikkel!” ”Ja sgu da kun fordi du også gør det!” råbte jeg ham lige ind i hovedet. ”Du kan bare lade være med at kigge.” ”Pff det er da dig, der glor på mig, mens du kysser din kæreste!” ”Du gør det samme,” mumlede han for sig selv. ”Nææ!” ”Hvorfor skal du prøve at overgå mig, når jeg sidder med Amalie?” ”Jeg gør intet.” Jeg satte mig nu ned på bænken, og han med. Vi sad længe og bare kiggede på hinanden. Jeg kunne mærke noget mellem os.. ”Hvad gør vi nu så?” Bill sad og gloede ud i luften, da vi pludselig hørte Amalies stemme. ”Bill? Er du herude?” Han kiggede kort på mig og rejste sig. ”Jeg kommer nu skat!” Han drejede sig en halv omgang. ”Jamen?” ”Det er nok ikke nogen god idé,” mumlede han og fortsatte så hen til Amalie, der kastede sig i hans arme. ”Lad os gå ind i seng,” grinte hun og trak Bill med sig. Han drejede hovedet og kiggede på mig. ”Ja lad os det..” sagde han, lige inden han forsvandt ind af døren.

Hvis jeg var din - kapitel 15

Jeg gik ind i huset og kiggede mig rundt. ”Bill?” Han dukkede pludselig op, smilende. ”Hej!” ”Åh hej. Er du klar?” Han nikkede, og jeg gav ham tegn til at komme med. ”Hvad skal vi?” ”Vent og se,” fnisede jeg, og han tog mig under armen. Vi gik i 10 minutter, da vi kom ud til en eng. ”Kom med.” Jeg trak ham hen igennem en hel masse blomster og græs, da vi endelig kom til stedet. Jeg havde bredt et tæppe ud og taget en kurv med mad med til os. ”En picnic?” ”Ja” smilede jeg, og han klappede i hænderne. ”Årh jeg elsker picnic!” Han satte sig på tæppet og hev mig med. ”Hvor er du sød Clara..” Vi sad længe og kiggede på hinanden, da jeg åbnede kurven. ”Vi skal have kage” grinede han, og gav mig en tallerken. ”Nemlig!” Vi kunne slet ikke tage øjnene fra hinanden. ”Går det godt mellem dig og Amalie?” Et spørgsmål, som han ikke lige havde set komme. ”Øhm ja det går fint.” ”Hun virker sød.” ”Det er hun også...” Jeg sad længe og kiggede på ham uden at sige noget. ”Men hun er ikke dig,” sagde han pludseligt og vendte hovedet. ”Nej..” ”Jeg holder af hende.. Men slet ikke, som jeg holder af dig.” Han tog min hånd og aede den. ”Kan det ikke blive os igen?” sagde jeg lavt. Han kiggede op mod himlen og missede med øjnene. ”Jeg elsker dig.” Jeg rykkede mig tættere på ham, så jeg sad helt op ad ham. ”Og jeg elsker dig,” sagde han, mens han lænede sig over mod mig. Pludselig mærkede jeg hans læber mod mine, noget jeg havde savnet så uendeligt meget. Længe kyssede vi. Vi gled fra hinanden, og jeg lagde mig med hovedet på hans mave. Jeg kiggede op på den skyfrie himmel. Det var en fantastisk dag, solen skinnede, og fuglene fløjtede - intet kunne ødelægge det. ”Jeg har virkelig savnet dig ubeskriveligt meget.” ”Men hvorfor tog du Amalie med ned til stranden?” Han tøvede. ”Jeg havde brug for tryghed efter vores brud, og vi havde det så godt sammen inden vi to mødtes.” ”Men er du forelsket?” Jeg blev afbrudt af Bills mobil, der ringede. ”Hej skat. Ja jeg er lige ude..” Bill listede hen til et træ for at snakke, mens jeg lå fladet ud på tæppet. ”Hvorfor skal det være sådan,” mumlede jeg og fortsatte med at kigge på himlen. Inden længe kom han tilbage. ”Jeg bliver nødt til at smutte nu.” ”Hvad? Hvorfor?” ”Undskyld.. Amalie inviterede mig med på café.” ”Jamen Bill du er jo her med mig nu..” Jeg rejste mig og tog ham i hånden. ”Os to.” hviskede jeg. Hans hånd gled stille ud af min, da han bevægede sig længere og længere væk. ”Undskyld” mimede han med læberne, og pludselig var han ikke til at se mere. ”Bill?!” råbte jeg efter ham, men der var intet svar. Jeg dumpede ned på tæppet og lagde mig til at kigge på himlen igen. Ingen skyer, bare solskin. Jeg ville ønske, det kunne være sådan for Bill og mig igen - intet der stod i vejen, så lykken kunne skinne på os. Jeg blev liggende der i et stykke tid, da jeg så at Bill havde glemt sin bluse. Jeg krøllede den sammen og lagde den under mit hoved. Jeg lukkede øjnene, og jeg kunne lugte ham. Jeg følte, at han stadig lå ved siden af mig med sin hånd i min.

Jeg gik hjemad med kurven i hånden. Egentlig var jeg glad, og tænkte ikke over at Bill var smuttet.. men på hvor dejligt vi havde haft det. Jeg listede ind af døren, men hørte ingen, så jeg smuttede ud i haven. ”Hej Clara!” råbte Tom og løb mod mig. ”Nå hvordan gik det så?” Han smilede stort, men Heidi endnu større. ”Fantastisk!” råbte jeg og satte mig ned. ”Jeg havde lavet en picnic.” Heidi afbrød med et ”åååårh”. Vi sad derude og.. pludselig skete der noget og..” ”HVAD?!” ”Vi kyssede.” De kiggede på hinanden og derefter mig. ”Og han sagde, at han elsker mig.” Heidi klappede i hænderne af begejstring og hev i Tom. ”Det er jo fantastisk!” Jeg nikkede. ”Og hvad så?” ”Så lå vi bare ved siden af hinanden.. Og pludselig ringede Amalie.” ”Buuuh!” ”Ja så nu er de på café.” Jeg smilede stadig, men var alligevel lidt trist. ”Men vi havde det jo skønt sammen.” ”Bestemt,” grinede Tom, da han kom gående med tre glas saft. ”Det skal nok gå,” smilede Heidi og tog en slurk. ”Hallo, nogen hjemme?” Bill kom trækkende med Amalie gennem køkkenet, da han så os i haven. ”Åh hej!” Han kiggede på mig og smilede. ”Hej.” ”Havde I en god cafétur?” ”Ja!” Amalie smilede stort og fortalte løs om, hvad hun havde oplevet i løbet af dagen. ”Det var hyggeligt i dag.” ”Ja,” grinede Bill stille. Jeg lagde min han på hans, men han fjernede den hurtigt og nikkede mod Amalie. ”Aha..” Hun fortsatte med at plapre, da jeg gik indenfor. Jeg listede ind på mit værelse, lige ved siden af Bills, og lagde mig ned med dynen over mig. Jeg faldt hurtigt i søvn, men vågnede ved Amalies stemme, der borede sig gennem væggen. Jeg kastede et blik på uret. Den var 18:30, og jeg kunne dufte mad ude fra køkkenet. ”Tom?! Er det dig der kokkererer?” Jeg var meget overrasket, men på en god måde. ”Ja min pige skal kun have det bedste.” ”Så der er intet til mig?” ”Heidi og jeg skal spise romantisk middag.” Han kiggede forelsket hen på Heidi, der gengældte hans forelskede blik. ”Fint fint, så smutter jeg bare ind igen,” grinede jeg. Jeg gik hen og bankede på Bills dør. ”Bill? Er du alene?” ”Ja kom bare ind.” Han sad med sin computer på sengen, men jeg satte mig bare ved siden af. ”Vil du med ud?” Han flyttede blikket over på mig. ”Hvorhen?” ”Heidi og Tom har arrangeret en romantisk middag sammen.. Så jeg tænkte, om du ville med mig ud og spise?” Han kiggede længe på mig. Han svarede ikke, men smilede dog. ”Gerne.” Vi tog noget tøj på og gik udenfor. Det så ud til at begynde at regne, men det gjorde dog intet. Bill tog mig i hånden og kiggede på mig. ”Undskyld jeg gik i dag.. Men jeg var nødt til det.” Jeg nikkede. ”Jeg forstår.” Vi gik ned til byen, hånd i hånd.

”Fri bane?” Bill tjekkede inden vi gik ind. ”Måske knalder de på sofaen, det gør de nogle gange” grinede han. Vi fulgtes ad og han smed nøglerne på køkkenbordet. ”Jeg er træt.” Jeg satte mig ned og kiggede på uret. 00:15, vi havde været længe ude. ”Også jeg.” Bill gabte og tog jakken af. ”Det har virkelig været en hyggelig aften Bill.” Jeg smilede til ham. ”Ja.. Jeg må hellere gå ind i seng.” Han kyssede mig på kinden og åbnede døren. ”Vent!” Han vendte sig rundt. ”Hvad med mig?” ”Dig?” ”Ja.. Skal jeg ikke med dig ind i seng?” Han kiggede ind i soveværelset og igen ud på mig. ”Øhm.. Jeg tror ikke det er nogen god idé..” Han lukkede stille døren i efter sig, og der sad jeg tilbage og følte mig som verdens største idiot...

Hvis jeg var din - kapitel 14

”Kom nu Tom, vi venter kun på dig!” ”Ja ja ja, bare fordi jeg skal slæbe det hele.” ”Åh det er da også så hårdt for dig! Jeg troede du var superman?” grinede Heidi og blev væltet omkuld af Tom i græsset. ”Buuh Tom det kilder! HAHAHA!” ”Ej kom nu med turtelduer! Vi skal jo mødes med Bill husker I?” De var hurtigt oppe og vi slentrede videre ned mod stranden. ”Nervøs?” ”Mhhmm!” mumlede jeg og var ved at falde. ”Det ser jeg,” grinede Heidi og puffede mig i siden. ”Så er vi her!” Vi satte os og inden længe havde vi tændt et bål. Tom lagde armen og Heidi og de sad helt tæt. Pludselig hørte jeg nogle skridt og vendte mig om. Bill stod foran os og kiggede på bålet. ”Kom nu skat,” grinede han, og pludselig kom en pige ud gennem det høje græs. ”Åh hvor fantastisk!” Hun gik hen og tog Bill i hånden, og lige med ét blev mit hjerte knust. Jeg kiggede på Heidi og Tom, der så ligeså overraskede ud som jeg. ”Jamen?” Bill bredte et tæppe ud, hvor han og pigen satte sig på. ”Så kunne vi være her!” Heidi kiggede forbavset fra Tom til Bill og til mig. ”Hvem er det?” spurgte Heidi pludseligt. ”Det er Amalie, min nye kæreste.” Jeg fik det så skidt, at jeg var tæt på at kaste op. Jeg ved ikke om det var fordi min hjerte var knust, eller fordi Bills nye kæreste var så klam.. Nok det sidste! Tom og Heidi gloede stadig på hende og forstod intet. ”Har du allerede fået en ny kæreste?” Heidi gloede stadig. ”Tja jeg har været vild med hende længe.” Bill ikke så meget som drejede hovedet i min retning. ”Selvom du var sammen med Clara?” ”Tja,” grinede Bill og kyssede Amalie. Jeg fik det endnu dårligere, så jeg rejste mig op og gik væk fra bålet, ned mod vandet. Eller rettere sagt: jeg løb. ”Clara vent!” Heidi kom løbende efter mig, og fik fat i mig. ”Undskyld, jeg havde virkelig ingen anelse! Undskyld, undskyld, undsk...” ”Det er jo ikke din skyld..” Jeg vendte mig om og jeg følte en tåre på min kind. ”Hvor er han dum” mumlede Heidi og aede mig på armen. ”Nej det er jo mig der er dum. Jeg kyssede min ekskæreste, og så kommer jeg her og tror at alt kan blive som før.. Hvorfor tænker jeg aldrig?!” ”Hold op. Sket er sket, og nu må du tage tingene som de kommer.. Jeg tror slet ikke det er alvorligt med hende.. Alberte eller hvad fanden hun hed.” ”Amalie” ”Ja ja, men hovedsagen er, at I to stadig kan finde sammen. Han kiggede sådan efter dig, da vi snakkede under æbletræet i dag.. Han har snakket så meget om dig på det sidste.” ”Hvad har han sagt?” ”At du er den eneste pige, der accepterer ham, som han er. I kunne få hinanden til at grine. At han savner dig.” ”årh altså..” ”Og jeg vidste ikke engang noget om hende dimsen, så det kan umuligt være noget som helst alvorligt. Alt bliver i orden igen.” ”Lover du det?” ”Ja det bliver i orden på den ene eller anden måde.” Jeg gav hende et kram, og vi gik tilbage til de andre tre. ”Hvor længe har I så kendt hinanden?” spurgte Heidi mistroisk. ”Tre måneder,” smilede Amalie og kiggede på Bill. ”Vi mødtes efter en koncert, og så slog det klik.” Heidi kiggede over på mig og skar ansigt. ”Aha” svarede hun interesseret. ”Men så gik vi lidt hver til sidst inden sommerferien, men mødtes så igen her sidst, og så skete det.” Bill smilede stort og kiggede på mig. ”Så blev vi forelskede.” Jeg rullede med øjnene, da Bill rejste sig. ”Vil du med ned til vandet skat?” Jeg var lige ved at svare, da det gik op for mig, at det ikke var mig han snakkede til. ”Åh ja!” Amalie sprang op og trak afsted med Bill. Jeg drejede hovedet mod Tom, og Heidi gjorde det samme. ”Tom?” ”Ja smukke Heidi?” ”Vidste du godt til det her?” Hans blik skiftede nervøst mellem Heidi og mig, da det tilsidst faldt på jorden. ”Altså jeg vidste godt at de var sammen for nogle måneder siden.. Og at de havde mødtes igen, men jeg havde ingen idé om, at de havde fundet sammen!” Tom smilede nervøst til mig og fastholdt mit blik. ”Undskyld.” Jeg rystede på hovedet og kiggede ud mod de to ved vandet. ”Det er jo ikke din skyld. Det er min skyld.” Jeg havde ikke lyst til at se på dem, men mit blik var limet fast til dem. Bill lænede sig frem mod hende og kyssede hende på munden. Jeg sukkede og var tæt på at græde. ”Jeg er fandme en idiot,” mumlede jeg for mig selv og kiggede op på månen. Lyset skinnede lige ned på kæresteparret, og jeg blev så ked af det. ”Jeg tror jeg går hjem nu.” ”Vi skal nok gå med dig,” sagde Tom mens han lagde sin hånd på min ryg. ”Nej.. Jeg vil gerne være lidt alene.” Han nikkede, og jeg gik nogle skridt baglæns, mens mit blik stadig lå på Bill og Amalie, der kyssede. Hurtigt vendte jeg mig og løb tilbage til huset.

Heidi vækkede mig om morgenen, da hun kom ind til mig. ”Har du det godt?” Hun satte sig på sengekanten. ”Åh Heidi, jeg drømte noget forfærdeligt..” Jeg rejste mig op og begyndte at tage tøj på. ”Jeg drømte at Bill havde fået en ny kæreste.. Puha!” Jeg tog i dørhåndtaget, og lige foran min dør stod... Dam dam dam Bill og Amalie og kyssede igen! ”Åh nej..” Heidi kom ud bag mig og trak mig med over til Tom, der sad ved spisebordet. ”Hvorfor helvede skal de stå lige foran min dør” mumlede jeg og satte mig ved Tom. ”Er du okay?” ”Næ.” Tom nikkede og lagde en hånd på mit lår. ”Jeg kender min bror. Alt kan hurtigt ændre sig.” ”Hvad mener du?” ”Jeg tror ikke han mener det alvorligt med hende.. Hvorfor brød han ellers med hende, da I mødtes?” Jeg kiggede underligt på ham og Heidi med. ”Brød med hende?” ”Ja da du flyttede herned til Mikkel og havde været til fest ved os, der slog han op med hende. Han fik følelser for dig.” ”Er det rigtigt?” ”JA tror du jeg lyver?” Så Bill var sammen med hende, da vi mødtes... men vragede hende til fordel for mig. Pludselig fik jeg det anderledes, nu følte jeg, at der var en chance for at det kunne blive Bill og mig igen! Jeg smilede stort til både Heidi og Tom. ”Aha” grinede jeg og tog en bid af mit brød. Bill kom slentrende med Amalie i hånden og satte sig over for mig. ”Godmorgen.” Vi stirrede alle tre på ham, men intet svar. ”Godmorgen..?” ”Godmorgen Bill,” fik jeg så endelig sagt. ”Sovet godt? Det har vi ihvertfald!” Både Bill og Amalies smil gik helt op til ørerne. Jeg kunne brække mig. Tom og Heidi sad og var helt optaget af hinanden. Hvis bare alt mellem Bill og mig kunne blive ligesom deres forhold. De holdt altid sammen, de var så ubeskriveligt lykkelige sammen. Det smittede, så når jeg kiggede på dem, kunne jeg ikke holde mit smil tilbage. Tom sad med armen om Heidi og kyssede hende på panden. ”årh” fik jeg sagt, uden jeg lagde mærke til det. De kiggede på mig, og jeg smilede stort. ”I er så søde!” Bill rullede med øjnene og lagde en arm om Amalie. Jeg rejste mig fra bordet og gik tilbage på mit værelse og fik tøj på. Heidi bankede på døren og listede ind. ”Er du okay?” ”Ja ja jeg har det fint.” Jeg tog en bluse over og gik hen til hende i døråbningen. ”Bill er lidt dum” hviskede hun til mig og smilede. ”Men sød,” grinede jeg og kiggede på ham. ”Tror du stadig han kan lide mig? Bare lidt?” ”Han er stadig helt vild med dig, det er jeg sikker på.” ”Jeg ved nu ikke..” Hun vendte sig rundt, kiggede på ham. ”Heidi er du klar?” ”Jeg kommer nu skat!” ”Vi skal i biografen,” fnisede Heidi og tog sin taske. ”Tro mig,” hviskede hun og løb hen til Tom. Nu stod jeg der alene med Bill og hans nye kæreste. ”Bill har du tid et øjeblik?” Jeg gjorde tegn til, at han skulle komme med mig ind på mit værelse. ”Ja?” Han lukkede døren bag sig. ”Jeg tænkte.. Har du ikke lyst til at lave noget i dag? Bare os to..” Der kom et smil frem på hans læber, der blev større og større. ”Jo hvorfor ikke? Hvad tænkte du på?” ”Jeg har en idé. Hvis du bare er klar ved 14 tiden, så forbereder jeg det?” Han nikkede til mig, og jeg gik hen for at give ham et kram. ”Jeg savner dig.” Han gav slip og kiggede mig i øjnene. ”Jeg savner også dig.” Han forlod rummet, men jeg satte mig på sengen. Nu var det snart kun ham og mig.

Hvis jeg var din - kapitel 13

Der var stadig nogle uger tilbage af ferien. Selvom det havde føltes som en evighed nede ved drengene, så var der ikke gået særlig lang tid. Jeg havde ikke lyst til noget som helst, da jeg kom hjem. Jeg sad bare og stirrede ud i den tomme luft. Jeg valgte at gå en tur, så kunne jeg måske tænke på noget andet. Overalt så jeg kærestepar, selvfølgelig. Jeg kunne ikke tænke på andet end Bill, han betød jo alt for mig! Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Når jeg ringede til ham, svarede han ikke. Jeg ville så gerne kunne snakke med ham igen, men han ville ikke høre på mig. Jeg måtte snakke med nogen.

Clara: Hej Heidi..
Heidi: Clara! Hvad så? Har du det godt?
Clara: Jeg har det forfærdeligt, jeg er så ked af det..
Heidi: Ja.. Bill savner dig sådan.
Clara: Er du sikker? Han gider ikke at snakke med mig.
Heidi: Han snakker om dig hele tiden!
Clara: Pff.. Jeg har sådan brug for ham..
Heidi: Kom herned igen..
Clara: Bill vil mig ikke..
Heidi: Han har bare haft brug for lidt tid at tænke i..
Clara: Vi må se hvad der sker.

Jeg havde absolut intet at lave herhjemme. Heidi var jo i Hamburg, og de andre veninder, jeg havde, var på ferie eller havde travlt med andre ting. Jeg kunne ringe til Bill mindst 20 gange i løbet af en dag, men han tog den ikke. Hvad skulle jeg dog gøre?

Der var nu gået en måned siden jeg tog hjem fra Hamburg. Heidi havde snart fødselsdag, så jeg ville komme ned til hende og besøge hende. Jeg glædede mig til at se Bill igen, men jeg tvivlede på, at han havde det på samme måde med mig. Jeg blev mødt af Heidi og Tom på banegården, og jeg kunne se hvor lykkelige de var sammen. ”Hej Clara! ÅH hvor har jeg dog savnet dig!” Heidi for hen imod mig og kastede sig om min hals. ”Jeg har virkelig også savnet dig Heidibaben.” Vi fulgtes ad hen til Toms lækre Audi, hvor vi satte os ind. ”Glæder du dig til at se Bill igen?” Tom kiggede på mig i bakspejlet. ”Det ved jeg ikke. Jeg glæder mig selvfølgelig til at se ham, men han glæder sig jo ikke til at se mig..” ”Vi får se!” Vi kørte ind i indkørslen og mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere. Jeg hørte stemmer indefra. ”Bill?” Jeg åbnede forsigtigt døren og gik videre ind i stuen. ”Hej Bill”. Han vendte sig rundt og kiggede på mig. ”Hej Clara..” Mit blik gled over på den anden sofa, hvor endnu en bekendt sad. ”Hej Clara,” smilede han og rejste sig. ”Mikkel? Er I blevet godt venner igen?” ”Vi har skam aldrig været uvenner,” grinede han og gav mig et kram. Jeg kiggede på Bill, der så skeptisk ud og rev mig fri fra Mikkels greb. ”Går det godt?” Jeg nikkede og satte mig ved Bill. ”Hvordan går det Bill?” ”Fint nok.” Han prøvede at undgå mit blik. ”Er du sikker?” ”Ja!” Han rejste sig og gik ud af rummet. ”Nå hvad har du så lavet?” Mikkel blev ved med at kigge på mig, så jeg gik ud til Heidi og Tom. ”Han er stadig ligeglad,” surmulede jeg og dumpede ned på en stol. ”Giv ham tid.” Jeg tog min taske og hev den med ind på gæsteværelset, der lå lige ved siden af Bills. Her havde jeg aldrig været før, jeg sov jo normalt inde hos ham.. Jeg lagde mig i sengen og kiggede ud af vinduet. Solen skinnede, og det var en dejlig dag. Jeg havde egentlig ikke lyst til at give Bill tid. Han måtte vel vide, om han ville være sammen med mig eller ej.. og det virkede ikke ligefrem sådan. Jeg rejste mig og gik udenfor til de andre. Jeg satte mig ned ved Heidi og lænede mig over mod hende. ”Åh gud hvorfor skal Mikkel være her? Jeg dør!” ”Han er stadig Bills bedste ven.” ”Buuuh Bill giver bare mig skylden for det hele så.. Det var jo Mikkels skyld, han kyssede mig ikke omvendt!” De andre vendte hovedet og kiggede over mod mig. ”Det sagde jeg vidst lidt for højt, hva’?” smilede jeg skævt til dem. Heidi trak med med hen under et æbletræ. ”Skal vi ikke lave noget sammen, bare os fire? Så kan det være der sker noget mellem dig og Bill igen?” ”Hmm jeg ved nu ikke..” ”Jo kom nu! Bill vil helt sikkert gerne med, og så kan Tom og jeg jo fordufte efter et stykke tid..” Hun smilede stort og ventede på mit svar. ”Nå hvad siger du så?” ”Det er i orden!” ”Super, jeg spørger Bill om han vil med os ned på stranden i aften!” Hun futtede hen og fik fat i Bill, der hurtigt fik et stort smil frem og nikkede. Hun stak tommelfingeren i vejret, satte sig ved siden af Tom og gav ham et kys.

Hvis jeg var din - kapitel 12

”Nu glæder jeg mig bare til at være sammen med hende igen, jeg savner det.” Jeg hørte nogle stemmer i baggrunden, men tænkte ikke mere over det. ”Øhh hvad laver I?” Pludselig var stemmen helt tæt på, og jeg vågnede med et sæt. ”Bill?” Jeg slog øjnene op, og fandt mig selv liggende i Mikkels arme. ”Åh nej, hvad har jeg gjort..” Det var det eneste, der løb gennem mit hoved. Jeg skubbede til Mikkel, så han vågnede. ”Øhm hej skat!” Jeg rejste mig og prøvede på at kysse Bill, men han undveg. ”Hvad har I lavet?” Han kiggede mistænksomt på mig, mens jeg kastede et blik rundt i rummet. Han så spisebordet med stearinlys og en rose. Han fandt æsken til dvd’en. ”Clara..” Han lød så... skuffet. ”Vi har bare haft en hyggeaften..” Jeg prøvede endnu en gang at give ham et kys, men han gik bare væk fra mig. Han rystede på hovedet og stormede ud af rummet. ”ÅH du er så skøn Tom!” Heidi kom grinende ind i rummet med Tom i hånden, men stoppede brat op. ”Hvad sker der her?” Jeg løb ud efter Bill, der var på vej hen ad gaden. ”Bill vent nu!” Jeg fik indhentet ham, men han ville ikke stoppe. ”Bill stop nu og hør på mig, intet skete!” Han stoppede, vendte sig rundt og gik tilbage til mig. ”Så hold dog op med at lyve.” ”Jeg lyver sgu da ikke Bill!” ”Jo du gør. Jeg kan se det på dig.” ”Hvad snakker du om?” ”Da du stadig var sammen med Mikkel? Når du løj og fortalte ham, at du elskede ham. Du havde det samme blik i øjnene som nu.” Han vendte rundt igen og gik videre hen ad vejen, mens jeg stod som forstenet. Jeg kunne ikke bevæge mig, jeg kunne intet råbe efter ham. Det eneste, der gik igennem mit hoved var: idiot, idiot, idiot. Jeg væltede ned på asfalten og brød sammen. Jeg græd og græd, og jeg var ligeglad med, at alle kunne høre det. Jeg vidste, lige i dét øjeblik, at jeg havde smidt alt jeg havde væk. Alt. Heidi kom løbende ud og satte sig ned til mig. ”Det skal nok gå.” Hun lagde armene om mig og rørte sig ikke. ”Det bliver okay igen.” ”Det kan du jo sagtens sige. Jeg har fandme dummet mig Heidi, men jeg har jo ikke rigtig gjort noget.” ”Hvad skete der?” Hun gav slip, og jeg tørrede mine øjne. ”Altså vi sad på sofaen.. og pludselig kyssede han mig. Der var romantisk middag og det hele, jeg ved ikke hvad der skete.” Jeg tog fat i hendes arme. ”Jeg elsker jo Bill, det ved du!” Hun nikkede. ”Bare rolig.” Hun hjalp mig op at stå igen. ”Det er jo Bill, han elsker dig. Han kan jo ikke være sur på dig.” Jeg tog en dyb indånding og tænkte over det. Hun havde jo ret. ”Jeg tror på dig.” ”Vi skal bare lige lade ham køle lidt ned. Lad os gå op på mit værelse, så kan du lige slappe lidt af.” Jeg nikkede, og vi fulgtes på på hendes værelse.

Jeg tog en dyb indånding og gik indenfor. ”Bill? Hvor er du?” Jeg gennemsøgte huset, men fandt ham ikke. Havedøren stod åben, så jeg kastede et blik udenfor, hvor jeg så ham sidde på bænken bagest i haven. Jeg gik hen og satte mig ved siden af ham. ”Er du okay?” Han kiggede bare ud i luften. ”Kom nu Bill, sig noget.” Stadig intet. ”Jeg kan ikke holde det ud!” Jeg begyndte at græde, og satte mig hen til ham, men han var iskold. ”Det skete jo ikke noget.” Han kiggede på mig. ”Sig nu sandheden.” ”Altså.. vi kyssede på en måde.” Stilhed. ”Men det betød jo intet, det var ham der kyssede mig!” ”Men du kunne jo bare have trukket dig væk.” Godt ord igen. ”Undskyld Bill. Det var jo bare et øjebliks svaghed. Tilgiv mig!” ”Jeg kan jo tydeligvis ikke stole på dig.” ”Hvad snakker du om Bill?” ”Ja jeg tager væk et par dage og finder sig sammen med din ekskæreste.” ”Årh ja Bill, men det var ligesom dig, der snuppede mig fra ham.” ”Du forlod ham til fordel for mig.” ”Ja okay.. men Bill jeg elsker dig jo overalt! Du kan ikke bare smide det hele væk på grund af det!” ”Jeg synes... Vi skal holde en pause fra hinanden.” ”Nej Bill det kan du jo ikke mene.” Jeg begyndte igen at græde. Tanken om ikke at skulle være med Bill knuste mit hjerte. ”Det er det bedste.” Han rejste sig op og gik indenfor. ”Hold nu op Bill!” Jeg blev siddende med hænderne foran ansigtet. Hvad havde jeg dog gjort?

”Hvad sker der?” Tom kom og satte sig ved siden af mig. ”Bill og jeg er vidst ikke sammen mere.” Jeg græd stadig, og han lagde sin arm omkring mig. ”Det skal nok gå.” ”Ja det siger I jo allesammen...” ”Bill elsker dig og ville gøre alt for dig.” ”Bortset fra at blive hos mig.” ”Han skal nok komme til fornuft igen, du kender jo Bill.” ”Hmm..” ”Prøv at snakke med ham.” Jeg nikkede og rejste mig. ”Jeg gør det nu så.” Jeg gik målrettet efter hans værelse og fandt ham på sengen. ”Bill kan vi ikke snakke om det?” ”Nej Clara, der er intet at snakke om. Og måske skulle du få fjernet dine ting herfra.” ”Jamen Bill?” Jeg satte mig ved ham og tog hans hånd i min. ”Vi må da kunne løse det her Bill.. Det er jo os to.” Han fjernede sin hånd. ”Jeg synes ikke vi har mere at snakke om.” ”Bill forhelvede! Du er så barnlig, vi burde da kunne ordne det her! Og du har endda fortalt mig, at jeg betød alt for dig, og at jeg var din eneste ene. Betyder det intet nu så?” ”Jo selvfølgelig... men du kyssede Mikkel, mens vi var sammen. Og det kan jeg bare ikke have..” Jeg kunne selvfølgelig godt forstå ham, og jeg ville da være ligeså rasende, hvis det var ham, der havde gjort det, men det skulle jo ikke stoppe her! ”Du må vel kunne forstå, at jeg ikke vil væk fra dig.” ”Jeg vil heller ikke væk fra dig jo.. Men det er det bedste.” Jeg fandt mine ting sammen og begyndte at pakke det. ”Hvad så nu? Er det bare slut for altid?” ”Jeg ved det ikke..” Jeg havde tårer i øjnene. Hans svar virkede så ligegyldigt, som om det her bare var for sjov. Jeg fik det hele bikset ned i min kuffert. ”Så er det vel det. Jeg har haft den skønneste sommer med dig Bill. Du skal vide, at jeg har haft den bedste tid i mit liv sammen med dig, og jeg respekterer din beslutning.” Jeg kunne se hans øjne fyldtes med vand. Han ville så gerne beholde mig, men det gik imod hans holdninger. ”Det er helt i orden Bill.” Jeg rørte en sidste gang hans hånd, inden jeg gik ud af døren. Jeg var så grædefærdig, så jeg faldt sammen på dørtrinet. ”Hvordan kunne det ske?” mumlede jeg, mens jeg græd. ”Hej...” Tom satte sig ved siden af mig. ”Jeg har hørt det..” ”Buuuuuh Tom. Det er fandme ikke sjovt det her.” ”Nej det er ikke..” ”Og nu er jeg nødt til at tage hjem jo.” Han kiggede mærkeligt på mig. ”Hjem? Hvorfor dog det?” ”Bill vil ikke have mig? Og jeg har intet andet sted at være. Jeg kan ikke bo hjemme hos Mikkel, det ville Bill bestemt ikke synes om. Der er ikke nogen anden mulighed.” Han kiggede ud på vejen, hvor en bil trillede forbi. ”Nej jeg kan godt se det.” Jeg rejste mig, greb fat i min mobil og trykkede et nummer ind. ”Hej mor.. Øhm jeg tænkte på, kan du hente mig i Hamburg? Ja det er en lang historie, men jeg har intet sted at være mere.. Tusind tak.” Jeg lagde på og satte mig foran Tom. ”Hun kommer om nogle timer.” ”Ja..” Vi sad bare og kiggede uden at sige noget. ”Vil du ikke med indenfor?” ”Bill vil jo ikke have mig der.” ”...siger han.” Vi gik ind og så Bill i køkkenet. Han kiggede på mig, men sagde intet. ”Jeg bliver hentet om nogle timer,” sagde jeg lavt, men han hørte det. Stadig intet. ”Ja pffff..” Vi fortsatte ind i stuen, hvor Heidi sad. ”Hej smukke Heidi,” smilede jeg til hende. ”Hæhæhæ. Hvad så?” Jeg dumpede ned i sofaen, lige ved siden af hende og klappede mig selv på lårene. ”Tja..” ”Jeg ved det godt.” ”Buuuh hvorfor spørger du så?” Hun trak på skuldrene. ”Er du okay?” Jeg tøvede, men fik endelig svaret hende: ”Nej.” ”Fortæl mig hvordan du har det.” Jeg havde egentlig ikke lyst til at snakke, da Bill nemt kunne høre det hele ude fra køkkenet. ”Nej Heidi.. Ikke nu.” Jeg nikkede ud mod køkkenet, og hun forstod min hentydning. ”Aha.” ”Jeg tager snart hjemmo.” ”Åh nej! Det må du altså ikke!” Hun tog fat i mig. ”Bliv her!” ”Jamen jeg er nødt til det.. Det er nok også det bedste” ”Bliv hos os! Du kan bare bo hos mig.” ”Ja wow du bor sammen med Mikkel søde Heidi.” ”Nååe ja! Buuuh.” ”Jeg tager hjem. Jeg vil gerne besøge jer, hvis jeg må det? Det er nok bare bedst, hvis jeg tager hjem og bor lidt. Så kan jeg få samlet tankerne.” ”Du skal besøge os!” Hun gav mig et kram. ”Lov mig det.” ”Selvfølgelig.” Der var sådan en trist stemning resten af tiden. Vi sad egentlig bare og så fjernsyn, fordi det regnede den dag. Bill havde sluttet sig til os, men sagde ikke rigtigt noget. ”Bill kan vi ikke lige snakke sammen?” Vi fulgtes ind i hans soveværelse. Jeg satte mig i vindueskarmen og kiggede ud. ”Jeg tager hjem i dag.” ”Hvad? Hvornår?” ”Min mor er på vej herned.” ”Jamen du skal jo ikke tage hjem!” ”Jeg må ikke bo hos dig søde Bill. Og det er nok en dum idé at bo hos Mikkel igen, synes du ikke? Så der er ikke flere muligheder.” Han så helt forvirret ud og tog sig til hovedet. ”For helvede..” Jeg gik hen til ham og prøvede at kysse ham, og han holdt ikke igen. ”Jeg elsker dig Bill” Jeg gik ud til de andre, da en besked tikkede ind. ”Jeg er her nu.” Jeg krammede Heidi og Tom og gik ind til Bill. ”Farvel Bill.” Endnu en gang kyssede jeg ham, og jeg nød det fuldt ud. ”Vi ses.” Jeg tog mine ting og gik trist ud foran, hvor jeg så min mor. ”Nå det var så det,” sukkede jeg. Heidi og Tom stod i døren. ”Men vi ses jo igen Clara! Lov mig det..” Hun gav mig endnu et kram, og jeg var lige ved at bryde sammen. ”Selvfølgelig Heidibaben. Det gør vi helt sikkert.” Jeg traskede langsomt hen til bilen, hvor min mor sad med et stort smil. ”Hej.” Jeg smed tingene ind og satte mig. ”Hej Clara! Har du haft det godt?” ”Mhhmm..” Min mor vinkede til Heidi og Tom, der vinkede tilbage. ”Jeg troede du boede hos Mikkel?” ”Øhm ja det skete lige en ændring i planerne.. Mikkel og jeg gik fra hinanden, fordi jeg forelskede mig i Bill. Bill og jeg blev kærester, og jeg flyttede ind hos ham. Så kom jeg til at kysse med Mikkel, mens jeg var sammen med Bill, og så ville han ikke være sammen med mig mere. Så her sidder jeg!” Hun nikkede bare og tændte bilen. ”Klar til at komme hjem?” ”Ja det er jeg vel nødt til.” Bilen trillede afsted, mens Heidi og Tom vinkede. Jeg så Bill stå i vinduet og sendte ham hurtigt et luftkys, inden vi var kørt væk, så huset ikke kunne ses mere. ”Det var så den ferie,” smilede min mor til mig. ”Ja det var så den drøm, der brast,” mumlede jeg for mig selv. ”Hvad siger du søde?” ”Intet.” Solen skinnede mig i øjnene, da vi kørte ud på motorvejen. Nu kunne vi ikke vende om...

Hvis jeg var din - kapitel 11

”Gad vide om jeg kan sove, når du ikke ligger ved siden af mig.” Jeg kiggede på Bill, der lige var vågnet og tog tøj på. ”Det er kun et par dage jo.” Han kyssede mig og åbnede døren. ”Vil du med ned og spise?” Jeg skyndte mig ud og lod ham lægge armen om mig. ”Nå Bill, klar til at komme afsted?” ”Ja jeg skal lige være frisk først.” Han hældte en kop kaffe op og satte sig ved bordet. ”Kan du nu passe huset alene?” grinede Tom til mig. ”Orrrk ja da!” Inden længe var vi alle fra bordet, og drengene var klar til at køre. ”Kan I nu passe på jer selv i stor Berlin? Og nu ikke noget med at gå hver for sig, bliv sammen!” ”Det skal vi nok mor,” smilede Tom, mens Bill havde armene om mig. ”Du må også passe på dig selv skat,” hviskede Bill til mig. ”Det lover jeg.” Han kyssede mig, og vi stoppede først, da Tom afbrød os: ”Bliver det i dag eller hvad?” Han kyssede mig færdig og satte sig ind. ”Vi ses smukke.” Jeg sendte ham et luftkys, og afsted kørte de alle tre, på vej for at hente de andre drenge. ”Så er det bare mig alene.” Det første jeg gjorde var at tænde for musikken, så højt jeg kunne. ”Schreeeei!” løb jeg rundt og råbte. ”Schrei so laut du kannst!” Jeg glædede mig til at være lidt alene, for selvom jeg elskede at være sammen med Bill, så var de andre der også. Og jeg elskede at være sammen med dem, men nu kunne jeg bare flade helt ud. Min mobil lyste, så jeg tog den op. ”Jeg savner dig allerede..” Åh han var så fantastisk dejlig. Jeg fortsatte med at danse og fik sved på panden. ”Puha det var hårdt!” Jeg hentede mig en cola i køkkenet og smed mig på sofaen.

Clara: Hej Heidibaben <3 Er I kommet godt til Berlin? :-)
Heidi: Ja vi er lige ankommet og er tjekket ind på hotellet. <3
Clara: Var det en god tur? :D <3
Heidi: Bestemt, og Bill snakkede virkelig ikke om andet end dig ;-) <3
Clara: Åh hvor er han dog fantastisk <3

Dagen efter lavede jeg stort set ingenting. Sidst på eftermiddagen sendte jeg en besked til Mikkel: ”Kan jeg komme over i aften? Så kan vi lave mad sammen..” Han takkede heldigvis ja. Jeg kunne ikke selv lave mad, så det var godt, at han ville hjælpe. ”Det lyder skønt, du kommer bare..”
”Nå endelig kom du!” Han stod i køkkenet og var godt igang med aftensmaden. ”Hvad skal vi have?” spurgte jeg, mens jeg kiggede i køleskabet. ”Din livret.” ”Åhhh pizza?” Jeg klappede i hænderne af begejstring. ”Det er længe siden.” Jeg glædede mig til at få det. Mikkel lavede den bedste pizza, og det var altid det vi skulle spise, da vi havde en romantisk middag sammen. ”Det lyder virkelig lækkert.” Jeg satte mig til at skære nogle af tingene til pizzaen i stykker. ”Så er det færdigt,” lød jeg stolt. Hurtigt var de færdige, og vi skulle spise. ”Vent her!” Mikkel forsvandt ind i spisestuen, mens jeg tog pizzaerne ud. ”Sådan. Kom med mig. Luk øjnene.” Jeg blev ført ind i spisestuen. ”Åben dem!” Mine øjne åbnedes og jeg så et bord med stearinlys og en rose. ”Jeg håber du kan lide det smukke.” Jeg vendte mig om og så forvirret på ham. ”Hvad har du gang i?” ”Jeg troede vi skulle finde sammen igen?” Endnu en gang var jeg utroligt forvirret. ”Det har jeg da aldrig sagt..” mumlede jeg lidt for mig selv. ”Sid ned!” Jeg valgte at spille med, så jeg kunne få noget aftensmad. ”Smager det godt?” ”Mhmm..” Jeg nikkede og fortsatte med at spise. ”Det er dejligt, at vi kunne få lidt tid for os selv.” Jeg kiggede ham i øjnene. Alle de gange jeg havde kigget på ham i de sidste par uger, havde jeg intet følt. Men ligepludselig var det bare helt anderledes. ”Ja det er dejligt..” Jeg skyndte mig at kigge væk og tænke på Bill. ”Nå hvad tror du så drengene laver lige nu?” Bare for at skifte emnet helt. ”Tom og Heidi har sikkert gang i det samme som os..” ”Gad vide hvad den skønne Bill, altså min højtelskede kæreste laver?” Han kiggede ned på tallerknen. ”Jeg savner dig jo.” Han lagde sin hånd ovenpå min og kiggede på mig. ”Jeg vil have, at det skal blive os igen.” ”Jamen vi var jo blevet så gode venner?” Han nikkede uden at fjerne sit blik. ”Jeg vil gerne være mere igen.” Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle sige. Det var et utroligt svagt øjeblik. ”Aha.” ”Så derfor håbede jeg, at jeg kunne.. med den her middag.” Jeg fjernede min hånd. ”Lad os nu lige..” Han smilede og fortsatte med at spise.
”Skal vi se en film?” Jeg satte mig i sofaen. ”Det er bare i orden!” Han fandt en film frem. ”Den her!” Åh nej, det var Bills og min film. The Notebook.. Den havde vi set så mange gange nu, og det vidste Mikkel udemærket godt. ”Jamen Mikkel..” Han rystede på hovedet, satte sig og lagde armen om mig. ”Lad os nu bare se den.” Jeg havde det ikke godt med at sidde sådan. Slet ikke efter han havde sagt, at han ville have mig tilbage. Et godt stykke inde i filmen begyndte Mikkel at snakke. ”Jeg har tænkt på dig uafbrudt. Jeg kan virkelig ikke få dig ud af mit hoved.. Du er mit et og alt.” Jeg kiggede op på ham, og lige dér fik jeg en masse gamle følelser op i mig igen. Jeg ved ikke, om de følelser kom af medlidenhed, eller om jeg bare havde fortrængt de følelser for at komme over ham. Jeg var ikke forelsket i ham, men der var noget mellem os. Jeg kunne ikke få øjnene væk fra ham. Pludselig kyssede han mig. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kæmpede ikke imod. Mine følelser fortalte mig, at det bare var helt forkert, hvordan kunne jeg gøre det mod Bill? Men jeg kunne bare ikke trække mig væk igen. Og det værste af det hele var, at jeg faktisk kyssede ham tilbage og nød det. ”Hvad laver du Mikkel?” ”Jeg elsker dig stadig.” Endnu en gang kyssede han mig, og endnu en gang kyssede jeg ham tilbage. Jeg sad bare der i hans arme, og det var ligesom gamle dage. De dage, jeg forlængst havde lagt bag mig, men minderne kom kravlende tilbage nu. Jeg havde ikke lyst til at give slip igen. Lige i det korte øjeblik savnede jeg det år, vi havde haft sammen. Alle de fantastiske stunder med ham. Vi blev siddende i hinandens arme, mens vi så film, og jeg kunne mærke mine øjne glide mere og mere i.

Hvis jeg var din - kapitel 10

”Wenn du lachst, lachst du nicht!” Heidi og jeg dansede rundt inde i stuen til en Tokio Hotel sang på MTV. ”Ham Tom ser ret godt ud,” udbrød Heidi, mens hun skraldgrinede. ”Gad vide om han er single?” ”Jeg synes forsangeren er en lækker steg!” råbte jeg. Vi lå på gulvet og var flade af grin, da drengene kom gående. ”Hvad så piger?” smilede Bill, da han satte sig i sofaen. ”Ikke så meget.” Jeg gik hen og satte mig ovenpå ham og kyssede ham. ”Hvad skal vi lave i dag?” Han kiggede på Tom, der var gået hen til Heidi. ”Ja vi har jo planer,” smilede Tom og gav Heidi et kys på kinden. Jeg kunne ikke lade være med at smile, de var så søde sammen de to. Og man kunne tydeligt se, hvor meget Tom elskede Heidi. Han tog hende i hånden og gik ovenpå med hende. ”Og os to?” Jeg kiggede tilbage på Bill, der smilede til mig. ”Lad os slappe af. Bare os to.” Han kyssede mig, inden jeg rejste mig op. ”Vi kan også invitere Georg og Gustav over i aften?” Jeg nikkede og gik ud i køkkenet. ”Skat din mobil ringer!” ”Kan du ikke lige tage den for mig?” Jeg tog et glas vand og gik tilbage til Bill. ”Nej. Hold nu op!” ”Hvem snakker du med?” Han kiggede på mig med et vredt blik og mimede ’Mikkel’ med læberne. ”Åh nej.” Jeg flåede mobilen ud af hans hånd og tog den op til øret. ”Hvad vil du nu?” ”Snakke med dig, og så får jeg fat i...Bill.” ”Ja ja han tog lige telefonen for mig.” ”Kan du ikke komme hjem til mig? Så kan vi være lidt sammen i dag.” ”Jeg skal være sammen med Bill.” ”Vil du ikke hellere være sammen med mig da?” ”Hahaha næ hvad tror du selv.” ”Hmm.. Jeg vil så gerne se dig igen.” ”Du bor lige nede ad gaden. Hvis du gerne vil se mig, så kom dog herhen.” Jeg smækkede røret på og smed mobilen i sofaen. ”Hvorfor er han dog blevet sådan?” Jeg dumpede ned på sofaen og kiggede på Bill. ”Han var så skøn engang, og nu er han bare blevet sådan.. som om han ejer mig.” ”Han er jo bare stadig forelsket i dig.” ”Ja.. men jeg er ikke i ham. Og nu kommer han sikkert herhen lige om lidt.” Ikke mange sekunder senere bankede det på døren, og ind kom Mikkel. ”Hvad laver I?” Jeg rejste mig op, gik ud i køkkenet og Bill fulgte efter. ”Ikke noget særligt.” Jeg kiggede ham i øjnene og huskede den gnist, der engang var mellem om os. Jeg følte intet som helst. Hverken kærlighed eller had. Intet. ”Kan vi snakke alene?” Jeg kiggede på Bill og lavede et udtryk, som jeg håbede han forstod, men han fangede den ikke. ”Jeg går bare udenfor i mens.” Bill forsvandt, og Mikkel prøvede at tage min hånd. ”Kan du slet ikke mærke det?” ”Hvad snakker du om?” ”Ja den gnist vi stadig har mellem os? Der er tydeligvis noget mellem os.” Jeg anede ikke hvad han fablede om. Jeg havde åbenbart ikke vist tydeligt nok, at jeg ikke havde følelser for ham. ”Nej Mikkel?” Han lænede sig over mod mig og prøvede at kysse mig, men jeg skubbede ham væk. ”Gå nu væk med dig! Hvornår fatter du, at jeg ikke har følelser for dig mere?!” Jeg trampede arrigt ud i haven, hvor Bill stod og røg. ”Hvad så da?” Mikkel kom ud lige efter. Jeg gav Mikkel det styggeste dræberblik, men han blev stående. ”Hør nu på hvad jeg siger Clara.” ”Lad mig nu være i fred Mikkel!” Jeg gik hen og stillede mig helt op ad Bill. ”Få ham til at gå,” hviskede jeg. Bill lagde en hånd på Mikkels ryg og gik med ham indenfor. Få minutter var han tilbage. ”Er han gået?” Bill nikkede og satte sig på en havestol. ”Bare han ville komme over mig.” ”Han håber vel stadig.” ”Det er for sent nu.” Jeg satte mig lige overfor Bill. ”Alle mine ting ligger hjemme ved ham.” ”Skal vi hente dem nu?” Jeg nikkede kort. Bill rejste sig, tog mig i hånden, og så gik vi hjem til Mikkel.

”Mikkel?” Døren stod åben, da vi kom hjem til ham. ”Er du her?” Vi bevægede os indenfor, men han var ikke til at se. ”Kom vi henter bare tingene hurtigt.” Vi skyndte os ovenpå, men blev mødt af Mikkel på værelset. ”Hvad laver I nu her?” ”Vi skal hente mine ting.” Jeg hev mit tøj ud af skabet og proppede det ned i kufferten. ”Nej lad nu være.” Jeg gik ud på badeværelset og hentede mine ting derude. ”Det er slut Mikkel, og der er ikke nogen vej tilbage. Du må komme dig over det.” Hurtigt var alle tingene pakket sammen, og Bill og jeg gik nedenunder igen. ”Clara vent nu!” ”Nej Mikkel!” Vi gik udenfor. ”Vent.” Bill stoppede mig og kyssede mig på munden. ”Hvad var det for?” ”Tak fordi du gjorde det her.” Han kyssede mig igen og smilede. Han begyndte at gå hen ad fortorvet. ”Kommer du smukke?” ”Selvfølgelig.” Jeg løb hen og tog ham i hånden, og lige i det øjeblik følte jeg, at jeg var verdens heldigste pige.

”Clara, Clara, Clara, Clara!” Heidi kom susende ud i haven, hvor Bill og jeg sad sammen med Gustav, Georg og Lolita. ”Heidi, Heidi, Heidi?” ”Se hvad jeg har fået!” Heidi holdt sin hånd hen foran mit hoved. ”En ring, gud den er smuk!” Hun smilede og kiggede på den. ”Åh du er så skøn skat, jeg elsker dig.” Hun kyssede Tom, der stod lige ved siden af hende. ”Er I så forlovede nu?” spurgte Gustav en smule dumt ovre fra hjørnet. Heidi grinede og satte sig ned. De andre snakkede videre, mens Heidi kiggede alvorligt på mig. ”Har du snakket med Mikkel?” ”Ja vi har hentet tingene.” Hun smilede og nikkede. ”Fantastisk, så er det bare dig og Bill.” ”JA!” Vi tog vores drinks og skålede en gang. ”For Clara og Bill!” råbte Heidi til de andre, der ikke forstod hvorfor, men deltog i skålen. ”For Clara og Bill!” ”Nå Gustav, hvordan går det så med dig og hende fra Frankrig? Snakker I stadig sammen?” Han tog en tår af sin øl og kiggede på mig. ”Ja jeg har lige snakket med hende. Hun vil komme op og besøge mig en dag.” ”Hvad hedder den heldige?” grinede Bill. ”Lola!” Han så så forelsket ud. Jeg kiggede over på Bill, der også kiggede på mig. Hvordan kunne jeg være så heldig at få ham? Jeg, der altid var uden held, fik den skønneste og dejligste dreng i verden. ”Hvad tænker du på?” Bill sad lige ved siden af mig. ”På dig.” smilede han til mig. ”Åh hvor er du fantastisk.” Jeg lænede mig frem og kyssede ham. Pludselig hørte jeg en bekendt stemme. ”Sidder I bare her og hygger uden at invitere mig?” Jeg vendte mig rundt og så... Mikkel. ”Åh gud,” mumlede jeg for mig selv. ”Tag en stol og slå dig ned,” smilede Tom til ham. ”Buuuh han skulle jo ikke være her..” Bill var ligeså forvirret som jeg, da Mikkel satte sig ned. ”Hvad så?” ”Ikke noget,” svarede jeg ham. Jeg hev ham hen til mig og sagde lavt: ”Hvad laver du her?” ”Du sagde, at jeg skulle komme over dig, og at vi kunne fortsætte som venner.” Jeg tøvede, men fik så svaret ham. ”Det er jeg virkelig glad for.” Jeg smilede til ham og fik en dejlig fornemmelse indvendig. Nu var alt, som det skulle være. Alt var perfekt nu, og intet kunne ødelægge det. Jeg satte mig tilbage i stolen og kiggede ud over dem allesammen. ”I aner ikke hvor glad jeg er for jer.” udbrød jeg pludseligt. ”Åhh vi elsker også dig!” grinede Heidi tilbage.

Der gik nogle uger, hvor alt bare var skønt. Jeg var fuldstændig forelsket i Bill, mens Mikkel og jeg var blevet rigtigt gode venner. Det virkede ikke som om, han bar nag, så vi kunne sagtens være sammen alle tre. ”Hej skat.” Bill kom ind til mig i stuen og satte sig. ”Hvad laver du?” ”Jeg ser en utroligt spændende film. Hæhæhæ.” Jeg slukkede fjernsynet. ”Hvad så?” ”Drengene og jeg skal til Berlin i morgen, for at give nogle autografer. Vil du med?” Jeg gad faktisk ikke. Jeg ville gerne være sammen med Bill, men nu havde jeg været med flere gange allerede, og så spændende var det heller ikke. ”Hmmm Bill du ved jo godt, at jeg elsker dig men...” Han smilede og sagde: ”Jeg forstår det, og det gør ikke noget. Heidi skal med alligevel, hun kan ikke undvære Tom.” Han blinkede til mig.” Jamen du ved da, at jeg heller ikke kan undvære dig.” ”Det ved jeg skal smukke.” Han kyssede mig og rejste sig. ”Det skal skam nok gå. Vi smutter afsted i morgen, men ved ikke hvornår vi kommer hjem igen. Så må du blive hjemme og passe på huset.” ”Åh åh åh det skal jeg nok!” Jeg gav ham et kram, og vi fulgtes ud til de andre, der var i køkkenet. ”Åh åh jeg skal til Berlin i morgen, jeg glæder mig sådan!” Heidi hoppede op og ned. ”Jeg bliver hjemme,” smilede jeg. ”Ej buuuuh! Så kommer jeg til at kede mig.” ”Jeg er der da,” blinkede Tom til hende. ”Yay yay yay” grinede hun endnu en gang og dansede ovenpå med Tom lige i hælene.

Hvis jeg var din - kapitel 9

”Jeg gider ikke hjem igen. Jeg vil blive her sammen med Clara.” Bill stod og hviskede med Tom inde på vores hotelværelse. ”Jeg kan godt forstå det Bill..” Jeg vendte mig rundt og satte mig op. ”Hvad snakker I om?” Jeg begyndte at tage noget tøj på. Klokken var allerede blevet 13, så jeg havde sovet længe. ”Intet smukke.” Bill kyssede mig på panden. ”Jeg er sulten!” Jeg hoppede ind til Heidi, der lå og så fjernsyn. ”Vil du med ned og spise?” Hun nikkede og fulgte efter mig ned. ”Årh der er meget mad!” grinede Heidi og skyndte sig hen til buffeten. Jeg gik lige i hælene på hende. ”Buuuh vi skal hjem i aften.” Vi tøffede hen til et bord i hjørnet og slog os ned. ”Ja det skal vi desværre.” ”Jeg gider ikke.” Heidi tog en bid af sit brød og kiggede over mod døren, hvor hun så Bill og Tom. ”Det skal nok blive godt igen alt sammen.” Drengene slog sig ned ved os med deres mad. ”Hyggede I jer så i går aftes?” smilede jeg til Tom. ”Bestemt.” Han blinkede til Heidi, der bare smilede. ”Vi skal snart ud til lufthavnen.” ”Allerede?” Bill nikkede og drak lidt juice. ”Så skal vi hjem.” Han stirrede tomt ud i luften. ”Kan vi ikke blive her?” Jeg gav Tom mine hundeøjne. ”Desværre nej,” sagde han stille. Vi sad alle og var triste over noget, der egentlig kun var mit problem. ”Lad os nu være glade.” Vi stillede tallerkenerne hen og gik op på værelserne. ”Jeg tjekker lige om Georg og Gustav er igang med at pakke.” Jeg bankede på Gustavs dør, og han åbnede med et stort smil. ”Hvad så Gustav?” Jeg gik ind og kiggede rundt. ”Hvad har du gang i?” Han smilede stadig. ”Jeg har mødt en pige!” Han grinede som en forelsket teenager. ”Årh tillykke! Hvem er det?” ”Hun er franskmand. Jeg mødte hende i går, da vi tog på klub efter koncerten.” ”Hvor er hun så nu?” ”I bad.” ”Ej Gustav din frækkert!” Jeg puffede til ham. ”Kommer du skat?” Pigen råbte på Gustav ude fra badet. ”Jeg må hellere komme afsted,” smilede Gustav mens han begyndte at tage sit tøj af på vej ud til badeværelset. Jeg skyndte mig ud og løb ind til de andre. ”Ha ha ha Gustav har fået sig en fransk flirt.” ”Seriøst?” Tom var helt flad af grin. ”Ja ja! De er i bad sammen nu!” Tom kiggede på Bill, der også grinede. ”Nå så vil han sikkert ikke med hjem igen.” ”Nææ men kan vi ikke godt blive? Kom nu!” Bill kiggede på Tom med et forventningsfuldt blik. ”Åh jeg ville ønske vi kunne, men jeg har planer i morgen. Heidi og jeg har månedsdag.” ”Jamen der er da ikke et mere perfekt sted at fejre det end i Paris!” Tom så skeptisk ud. ”Jamen.. Heidis gave ligger derhjemme.” ”Åh skat..” Heidi kyssede Tom. ”Det er da ligemeget, den får jeg bare når vi kommer hjem. Gør det for Clara og Bills skyld.” ”Undskyld Clara, men jeg vil så gerne give hende den gave..” Jeg nikkede. ”Det gør ikke noget. Det skal heller ikke være jeres problem. Lad os nu bare komme afsted.”

Om aftenen ankom vi til lufthavnen, men Gustav var trist. ”Jeg savner Lola.” ”Kommer hun ikke og besøger dig?” ”Jo.. men stadig.” ”Jeg forstår dig.” Vi tjekkede al vores bagage ind og satte os i nogle stole og sad bare og kiggede. ”Er der noget galt skat?” Bill flettede sine fingre ind i mine og kiggede bekymret på mig. ”Nej nej.. jeg glæder mig bare ikke til vi kommer hjem igen.” ”Heller ikke mig.” Vi gik ombord på flyet og blev senere mødt af Mikkel i lufthavnen. ”Hej skat!” Han løb hen og tog fat om mig. ”Øh hej Mikkel.” Jeg kiggede over på Bill, der bare smilede til mig. Buuuh. ”Så skal vi hjemad.” ”Jamen jeg havde regnet med, at jeg skulle køre med Bill?” ”Nej nej du kører med mig. Han kan vel køre selv, han er en stor dreng.” Han puffede Bill i siden, og jeg fik lyst til at slå ham! Han skulle ikke være sådan. ”Ja det kan han vel..” Inden længe var vi hjemme og alt var ved det normale igen. ”Havde dig og Heidi det sjovt sammen i Paris?” ”Ja da det var superhyggeligt, vi var nærmest sammen hele tiden.” Jeg sad og løj ham lige op i ansigtet. Flot. ”Det er jeg glad for.” Vi gik op på hans værelse, hvor han lagde sig i sengen. ”Du må da også være træt.” ”Hmm nej faktisk ikke.” Jeg blev stående. ”Jo kom nu, læg dig her.” Jeg tøvede lidt, men fik mig så taget sammen til at sige noget. ”Der er noget, jeg skal fortælle dig.” ”Okay.” Mikkel satte sig op. ”Sig frem.” Jeg dumpede ned på sengen ved siden af ham. ”Øhm..” ”Ja?” Han ventede på det. ”Jeg... Jeg er forelsket.” ”Åhh skat, jeg er jo også forelsket i dig.” ”Ja men.. Jeg tror ikke det er gengældt mere.” ”Hvad snakker du om?” ”Altså.. Jeg er faldet for en anden.” Han rejste sig op og kiggede alvorligt på mig. ”Hvem?” ”Det er ligemeget jo...” ”HVEM?” Han råbte så højt, at jeg fik et chok. ”Du ved.. Bill.” ”Ej det er da løgn.” ”Nej..” ”Det kan fandme da ikke passe!” ”Desværre jo..” Han blev ved med at kigge på mig. ”Jeg tænkte det nok. Og så endda Bill. Min bedste ven!” ”Ja jeg ved det. Men jeg kunne jo ikke gøre for det.” ”Men min bedste ven!” ”Ja jeg er godt klar over det! Men det skete bare.” ”Hvornår? Da I var i Paris?” ”Det er ligemeget.” ”Nej Clara, sig det så!” ”Jeg tror.. Allerede efter jeg havde set ham først gang var der noget..” ”Det kan sgu da ikke passe. Du har løjet for mig!” ”Undskyld Mikkel, men jeg var jo i tvivl. Jeg vidste ikke, om jeg bare var lidt vild med ham, eller om det var en rigtig forelskelse.. du ved. Og så gik det egentlig op for mig, at mine følelser for dig var væk.” Han kiggede ud af vinduet og så rasende ud. ”Han får dig ikke så nemt.” ”Hvad snakker du om?” Han vendte sig rundt og tog fat i mig. ”Vi lovede hinanden at intet ville komme imellem os ikke? Det her skal ikke ødelægge vores forhold.” ”Mikkel, jeg er ikke forelsket i dig. Jeg vil ikke være sammen med dig mere.” ”Det er ikke så simpelt.” Han prøvede på at kysse mig, men jeg rev mig løs og løb væk. ”Hvor skal du hen?” Mikkel løb efter mig ned ad trappen. ”Lad mig være i fred!” Jeg spænede alt hvad jeg kunne hen ad gaden og løb ind til Bill. ”Bill!” Han sad og snakkede med Tom ved spisebordet. ”Hvad så smukke?” Jeg løb hen og kastede mig i hans arme. ”Jeg gjorde det.” ”Hvilket?” ”Jeg slog op med Mikkel.” Tårerne løb ned ad mine kinder, men jeg følte mig så tryg. ”Han vil bare ikke give slip.” ”Vil han ikke?” ”Nej. Han siger at det ikke skal komme i mellem os. Selvom jeg fortalte ham at jeg ikke elsker ham mere.” ”Det skal han da ikke bestemme!” ”Nej men han ville ikke lytte til mig. Jeg vil ikke have ham mere, forstå det dog Mikkel!” Bill hold mig tæt til sig, mens jeg bare græd. ”Det skal vi gøre noget ved.” ”Ja men hvad? Jeg må snakke med ham igen.” ”Ja men ikke nu. Kom vi går ind og sover.” Han trak mig med ind i soveværelset. ”Åh men alle mine ting ligger jo hjemme hos Mikkel. Fuck..” ”Du kan låne en bluse at sove i.” Han rodede i sit skab. ”Værsgo skat.” Han kyssede mig og begyndte at tage sit tøj af. ”Jeg har virkelig aldrig mødt en person, der var ligeså sød som dig Bill. Virkelig.” Han kiggede op på mig og smilede, så jeg var ved at smelte. Jeg kunne ikke lade være med at smile og lagde mig ned til ham. ”Hvis jeg var din Bill.. Så var alting meget nemmere.”

Mikkel: Kom nu tilbage, så vi kan snakke om det...

Jeg listede ud af sengen, så jeg ikke vækkede Bill. Jeg trak et par bukser på og listede stille ud af døren og hjem til Mikkel. Jeg nåede lige at fange ham inden han tog afsted på arbejde. ”Hej Mikkel.” Han stod i køkkenet. ”Hej... Hvor har du været?” Han kiggede på mit tøj. ”Hvis bluse er det?” ”Øhm det er Bills... Jeg sov hos ham, og mine ting lå jo her.” Han nikkede og fortsatte med at kigge. ”Mikkel vi må løse det her.” ”Men jeg elsker dig jo.” ”Jeg ved det godt. Men ...” Han nikkede og kiggede ud af vinduet. ”Hvad skal vi gøre?” ”Vi kan jo bare fortsætte med at være venner?” ”Jeg vil være mere end venner. Jeg giver ikke op.” ”Men du får mig ikke.” ”Du lovede også at intet ville komme imellem os. Det var heller ikke sandt.” ”Buuuh Mikkel. Hold nu op.” ”Jeg giver ikke op så let.” Han prøvede igen at kysse mig, men jeg undveg. ”Du bliver vel boende her, ikke?” ”Nej det tror jeg nu ikke..” ”Jo kom nu.” ”Det er vidst bedst, hvis jeg ikke gør.” Jeg vendte om og gik, da han tog fat i mig. ”Du vil altid være min.” ”Pff..” Jeg gik hen og åbnede døren. ”Vi ses.” Jeg smækkede den og løb tilbage til Bill og lagde mig igen i sengen ved ham.