Star - kapitel 7

”Hej Heidi,
Jeg har tænkt over tingene.. jeg føler ikke jeg har brugt dagen på andet. I snart fem år har der eksisteret en mini udgave af mig (det er hvad min familie siger, for han ligner jo ret åbenlyst mig) uden at jeg vidste noget om det. Hvornår tager man for hurtige skridt? I tre uger har jeg kendt til dette og jeg er mere end åben for at lære ham at kende. Hvis det var muligt ville jeg have det skulle være i dag.
Denne sms er nok uden ret meget indhold, men jeg føler mig lidt underlig tilpas.”

”Hej Tom,
Det er forståeligt!
Haha ja, han er en lille udgave af dig. Og i dag fik vi rigtigt at mærke hvad det betyder for ham, at han ikke kender dig. Han blev sur på min kæreste, da han rettede på ham og råbte og skreg op om, at han ikke var hans far. Det er aldrig sket før. Jeg ved ikke hvornår det er for hurtigt, men nu hvor jeg ved du er åben for at mødes med ham, så vil jeg snakke med ham om det.”

”Det er jeg ked af at høre, at det har været sådan. Er han blevet glad igen så?
Det syns jeg lyder som en god idé. Resten af min familie har taget imod det med blandede følelser, men de tætteste vil også gerne møde ham. Jeg har tænkt mig at købe en gave til ham når vi skal mødes, vil du fortælle lidt om hvad han kan lide?”

”Ja, han er lige blevet snakket til ro og sover nu.
Jeg kan godt se det fra din families side og jeg forstår godt at I er sure på mig. Men jeg har ikke rigtigt vidst hvad jeg skulle gøre… og jeg beklager også dybt at jeg intet har sagt før.
Han elsker at lege superhelt; spiderman, batman og så videre. Han har tit spurgt min kæreste om han tror, at far vil lege superhelt med ham..
Han kan også godt lide biler. Han elsker at tumle rundt.”

”Ja, jeg kan godt se det fra din side. Det må for fanden da heller ikke have været nemt. Jeg har fået mange breve lignende dit, men det som gjorde forskellen var, at jeg mødte dig inden jeg blev kendt og at du virkede oprigtigt dengang og i dit brev og så kunne jeg huske dig. Jeg kunne jo også tydeligt se, at han lignede mig. Billedet står i en ramme på mit natbord nu og jeg tænker på ham hele tiden.”

”Jeg var lidt bekymret for om du ville tro mig. Jeg vil ikke have dine penge, jeg vil bare gerne have at Noah ser sin far. Han betyder alt for mig og han bliver for hurtigt stor :)
Jeg snakker med ham i morgen. Sov godt.”

”Det er Tom som skriver” sagde hun til Magnus. ”Jeg snakker med Noah i morgen om det her og så må vi arrangere et møde derfra”. ”Puha, det går stærkt” ”Heidi nikkede. ”Meget” Hun lænede sig ind til ham og lukkede øjnene.

Star - kapitel 6

”Jeg har skrevet med Tom” Hun kiggede spændt på Magnus. Noah var blevet lagt i seng. Han var godt træt efter dagens udflugt. ”Okay” Han fokuserede på fjernsynet. Hun tog hans hånd og kyssede den. ”Hvorfor gjorde du det?” spurgte han. Han kiggede nu på hende. ”Fordi jeg kan se, at du er ked af det og det gør mig ked af det” ”Du ved.. han er min guldklump og jeg elsker ham som min egen søn, derfor gør det lidt ondt” Heidi fældede en lille tåre. Hun blev så glad for hendes kærestes kærlighed til sin søn. ”Men selvfølgelig skal han se Tom, selvfølgelig skat” ”Bare det ikke gik udover dig” ”Hellere det, end noget går udover Noah” Heidi nikkede. Han havde ret. ”Mor?” Noah stod pludselig i døren. ”Ja, skat?” Hun gik hen og tog ham op. Han gned sig i øjnene og kiggede rundt. ”Jeg kan ikke sove” Hun satte sig i sofaen igen. Noah placerede hun mellem hende selv og Magnus. ”Hvorfor ikke?” ”Jeg drømte noget farligt” ”Så blev du her ved Magnus og mor, så skal vi passe på dig” Hun kiggede på Magnus, som bare smilede. ”Må jeg ikke få noget cola?” ”Nej, ikke nu hvor du har børstet tænder. Du må få noget vand, skat” ”Jeg vil ha’ cola” ”Det må du ikke..” ”Hvor er du dum!” ”Du skal snakke pænt til din mor” ”Ti stille!” ”Noah! Du skal snakke pænt og sige undskyld. Nu!” ”Nej..” ”Jo!” ”Han skal ikke bestemme. Han er ikke min far!” Heidi kiggede på Magnus. De sagde intet, fortsatte bare med at kigge på hinanden. ”Du skal gå ind på dit værelse, nu, Noah!” ”NEJ!” Heidi bare ham ind på værelset mens han råbte og græd. ”Du er dum! Jeg hader dig!” Hun ignorerede ham og gik ud igen. Han forsatte med at råbe og skrige og trampede i gulvet. Hun græd. Magnus tog fat om hende ”MOAAAAR!” Han hamrede løs på døren. ”Skal jeg gå derind, skat?” Hun trak på skuldrene. ”Hvis du vil.. tror jeg”
Efter en halv time kom Magnus ud. ”han er faldet til ro” ”Hvor er det pisse frustrerende!” Hun rejste sig op og gik frem og tilbage uden noget mål. ”Jeg ved slet ikke hvor det udbrud kommer fra. Hvordan kan det pludselig være? Ååhh” Hun satte sig opgivende ned i sofaen ved siden af Magnus. ”Han blev glad igen, Heidi. Det skulle jo komme på et tidspunkt, det er bare dejligt at du har valgt at være ærlig overfor ham fra start”

Star - kapitel 5

”Tak for mad, mor!” ”Velbekomme, skat” ”Magnus, vil du ikke med?” han kiggede på Heidi, som bare nikkede. ”Jeg kommer om lidt” sagde hun. Hun betragtede dem lidt. Hun kunne ikke vente længere og fandt mobilen frem.

”Hej Tom,
Tak for brevet. Jeg har fuld forståelse for din vrede og for at du er i chok. Sådan ville jeg også have haft det.
Ja, jeg er sikker på han er din søn. Han ligner endda dig. Han er smuk og dejlig. Jeg vedhæfter et billede, så du kan se ham.
Igen så forventer jeg intet af dig. Det er også forkert af mig at komme nu, men jeg kan desværre intet lave om. Stil gerne alle de spørgsmål du vil, jeg vil med glæde svare.
Hilsen Heidi”
Hun kiggede ud på vandet og grinte over drengenes fjollerier. Hun ville gå derud, men blev afbrudt af den sms der tikkede ind.
”Han ligner godt nok mig, ja.. hold da op.
Hvordan er han? Hvem er der for ham udover dig? Hvad ved han om mig?
Undskyld hvis det er for meget på en gang, men det er frustrerende og spændende på én gang. Jeg er lidt forvirret.”

”Jeg ville også helst, at vi sammen kunne sætte os ned og snakke en dag..
Han er energisk og en charmetrold. Han elsker at rocke til jeres musik. Han er betænksom og fuld af numre. En rigtig dreng er han.
Udover mig har min kæreste været der for ham. Han ved godt hvem hans far er og min kæreste har ingen erstatning været. Jeg har været ærlig helt fra start, for jeg kunne ikke være andet bekendt. Min kæreste har været den mandlige rolle som Noah manglede; der har været brug for en hård hånd sommetider.
Han ved, hvad jeg ved om dig: at du bor i Tyskland, er kendt, rejser rundt i verden og ikke har meget tid. Der var jo selvfølgelig et par ucharmerende ting som Noah ikke behøvede at vide, men jeg har også sagt, at du er rigtig, rigtig sød og dejlig, ligesom ham.
Jeg forstår dig godt. Tag dig god tid, tag dig god tid”

”Det lyder som en god idé. Det må vi finde ud af engang.
Han lyder lidt som mig, da jeg var lille, siger min mor. De syns også, at han ser skøn ud og, at han ligner Bill og jeg. Hvis du husker min tvillingebror?
Jeg håber, at han en dag kommer til at lære mig rigtigt at kende. Det ville være skønt. Men jeg får heller ikke modsatte idéer fra dig.”

”Bestemt. Vi har samlet et album med alting om jer, så Noah kan følge lidt med. Han har selv lavet den og har tit sagt: ”Den skal far se!” (-: Han er meget stolt af den og af, at du er hans far.
Nej, bestemt ikke. Jeg ønsker, at han skal kende dig. Det er hvad jeg håber, kommer til at ske engang.”

”Han lyder skøn (-:
Det håber jeg også. Hold mig gerne opdateret omkring ham.”

”KOMMER DU MOAAAAAAAAAAR?!” ”Jeg kommer nu” råbte hun tilbage og løb ud til dem i vandet.

Star - kapitel 4

”Hvornår tager vi af sted? Hvornår tager vi af sted?” Noah hoppede op og ned ude i gangen og havde ingen tålmodighed. ”Snart!” Råbte Heidi tilbage. ”Jeg vil af sted nu, mooooaaar!” ”Noah! Nu må du vente lidt” Hun fortrød allerede efter hun havde råbt det. Hun kunne godt høre, at hun lød for sur, men nu var der stille. Hun pakkede kurven med maden og gik ud i gangen. ”Nu skal vi af sted, skat” ”Hvor er Magnus?” ”Her!” svarede han og stod bag hende. ”Er I klar?” ”jaaaa!” råbte Noah og smuttede ud i solen. ”Jeg går ud og tjekker postkassen. Låser du efter dig?” ”Nej. Jeg lader huset stå åbent for fremmede” smilede Magnus. ”ha ha..”
Det var den samme rutine hver gang hun stod foran postkassen. Nervøsiteten ramte hende og hænderne rystede når hun prøvede at åbne, lige inden hun åbnede for den ville hun få sommerfugle i maven, for hvad nu hvis? Og når hun så åbnede den og opdagede den var tom ville hun blive skuffet. Hun havde ikke vænnet sig til det endnu.
Hun åbnede forsigtigt lågen. Lukkede øjnene og ventede lidt med at åbne. ”Kom nu…” hviskede hun. Hun tog sig sammen og åbnede igen øjnene. Hun tog reklamerne ud og gik dem igennem. I midten af bunken lå der en konvolut. Hendes hjerte bankede lidt hurtigere og hun smed alle reklamerne på jorden. ”Tom Kaulitz” stod der som afsender. Det var uvirkeligt. Hun nev sig i armen. Det var virkeligt. Der gik ikke længe før konvolutten var flået op og hun stod og læste brevet.

”Hej Heidi,
Wow….
Jeg blev chokeret og vred da jeg læste dit brev. Nu er der gået tre uger og jeg er begyndt at vænne mig til tanken. Men har jeg virkelig en søn? Er du helt sikker på han er min?
Jeg er fyldt med spørgsmål. Det er meget underligt og uvirkeligt det her.
Jeg ville dog ønske, at du havde skrevet noget før. For selvfølgelig skal jeg tage ansvar for mine handlinger og jeg ville da gerne have været der hele vejen igennem.
Jeg efterlader mit nummer. Så kan vi finde ud af en masse mere og sådan.
Wow…. Mere har jeg ikke at sige lige nu. Jeg er stadig i chok.”

”Noget godt, skat?” Hun kiggede op på Magnus. ”Ja….” ”Ja, ja! Der er kun godt” Hun rakte ham brevet. ”Hvem er det fra, mor?” Noah løb hen til hende. ”En af mors venner” Hun tog sin lille dreng op til sig og knugede ham ind til sig. Hun havde aldrig forestillet sig, at det ville komme så langt. Ville han tage Noah fra hende? Hun ville ikke miste ham. Hun prøvede at skubbe tanken væk. Noah kiggede spændt rundt på dem begge to. Han var nysgerrig som sin mor og ville også gerne vide, hvad der foregik. ”Nå, lad os gå ud til bilen” Magnus tog reklamerne og smed dem ud.

”Skal vi bade, mor?” ”Hvis du vil, skat” ”Vil du?” ”Måske” ”Vil Magnus?” ”Prøv at spørge ham” ”Vil du bade, Magnus?” ”Det finder vi ud af” ”Øv. Hvor er i kedelige” svarede Noah ærligt. De grinte begge af ham. Han fandt et par biler frem fra tasken og gav sig til at lege med lydeffekter.
”Er vi der nu, mor?” ”Om lidt, skat?” ”Hvorfor tager det så lang tid?” ”Det tager kun 15 minutter at køre derhen” ”Men her er så kedeligt” ”Vi er her heldigvis nu” Magnus nåede lige akkurat at parkere og Noah var ude. ”Hvor er han oppe og køre i dag” sukkede Heidi. De gik ned mod stranden. Noah var allerede henne og mærke på vandet. ”Må jeg bade, mor?” ”Ja, men du skal lige have badebukser på først” Hun hjalp ham med at skifte og hurtigt var han ude igen. De satte sig ned på det medbragte tæppe. ”Hvad vil du svare Tom tilbage?” Heidi lagde sig ind i Magnus’ skød. Han nussede hendes hovedbund og hun nød det lidt før hun svarede. ”Jeg er ikke klar over det. Han vil jo gerne være en del af det, så det må vi finde ud af” Hun kiggede op på Magnus. ”Er du bange for at miste ham?” Han trak på skuldrene og svarede: ”Lidt” Hun kunne se at det ikke passede. Han var virkelig bange. Han havde også været der hele Noahs liv. ”Det skal du ikke være, skat” Hun fik en klump i halsen og følte slet ikke at hun havde tænkt på Magnus; hvordan han havde det; hvad han syntes. ”Han elsker dig lige så højt som jeg gør” ”Ja..” Han gav hende et halvt smil. ”Jeg burde have tænkt på dig også” Hun tog hans hånd og flettede sine fingre ind i hans. ”Det er Noah som er vigtigst, Heidi. Selvfølgelig skal han se sin far. Jeg vidste det en dag ville komme” Hun nikkede og forstod det godt. ”Men du skal vide, at lige meget hvad, så er du meget betydningsfuld for Noah. Han ser op til dig” Magnus kyssede hende. ”Ad. Hvor ulækkert” Noah stod pludselig foran dem. ”Det syns du ikke den dag du får en kæreste” svarede Magnus. Heidi satte sig op og pakkede maden ud. ”Jeg skal aldrig have en kæreste. Ad” ”Det tror jeg nu ikke helt på” grinte Magnus. ”Er i kærester?” Magnus nikkede. ”Ja” ”Mor?” Heidi kiggede på ham. ”Ja skat?” ”Var dig og far kærester?” Heidi kiggede på Magnus der også ventede på svar. ”Nej, far og jeg nåede ikke at blive kærester” ”Hvorfor?” ”Fordi vi boede så langt fra hinanden” Noah så ud til at tænke lidt over det hele og imens spiste de I fred; bortset fra mågernes skrig og bølgernes slag når de ramte strandkanten. Det var perfekt det hele.

Star - kapitel 3

”Tror du min far vil lege superhelte med mig?” Noah og Magnus sad ude i haven. De havde lige været i gang med at lege og tog sig en velfortjent pause. Vinduet til køkkenet stod på klem og Heidi kunne høre alt de sagde.
”Ja, det tror jeg da” ”Selvom han er god, så vil han aldrig blive bedre end dig!” ”For du er stærk” Heidi grinte for sig selv. ”Ligesom dig også!” svarede Magnus. ”Gæt hvem der kommer i dag!” Der var en der råbte fra den anden side af hækken. ”ADAM!” skreg Noah og løb hen til indgangen. Magnus’ ven kom ind. ”Se hvad jeg har med” Han gav Noah en pakke og tog ham op. ”Du forkæler min søn for meget” Heidi gik ud til dem i haven. ”Jeg kan ikke lade være” Magnus tog fat om hende og de stod og kiggede på de to drenge; Adam var i gang med at give Noah en flyvetur.
”Skal du spise sammen med os?” spurgte Noah, da Adam havde sat ham ned igen. ”Ja, din mor laver jo lækkert mad!” ”Har du sagt tak for gaven, skat?” ”Tak for gave, Adam” Han løb hen og gav ham et kram. ”Åh moar! SE!” Han viste indholdet af pakken. ”Åh hvor er den sej! En spiderman trøje!” ”Jeg vil have den på!” Hun hjalp ham med at skifte bluse. ”Du ser fantastisk ud!” ”Nej. Jeg ser sej ud” Drengene grinte af det. ”Så ser du sej ud, skat!” Han tog sit sværd i hånden og gik i gang med at lege. ”Tak Adam!” Heidi slap Magnus’ hånd og gav ham et kram. ”Det var da så lidt” De kiggede alle et øjeblik på Noah, som løb rundt i haven og lavede lyde. ”Jeg tjekker postkassen” Hun gik ud til den. Den var blevet tjekket hver dag siden hun sendte brevet. En uge var der gået og intet svar. Hun prøvede hele tiden, at huske sig selv på, at Tom var kendt og havde gang i en masse. Hun fik sommerfugle i maven, drejede nøglen til postkassen. Den var tom. Hun blev en smule skuffet. Igen. Hun ville snart have besked. Ventetiden var uudholdelig.
”Var der intet?” spurgte Magnus. Heidi rystede på hovedet. ”Ved Noah det?” spurgte Adam. Heidi rystede igen på hovedet. ”Det skal han heller ikke vide før jeg ved noget” ”Det er klart” Han gav hende et smil.
Hun prøvede at forberede sig på svaret. Hvad ville hun gøre hvis han ikke ville have noget at gøre med Noah? Hvordan skulle hun fortælle det? Hun ville knuse hans hjerte.

Star - kapitel 2

”Jeg har snakket med dem. De syns det er dumt” ”Hvorfor?” ”Fordi Noah er så glad for dig og omvendt. De mener, at hvis Tom kommer ind i billedet, så vil det ødelægge jeres forhold”. ”Det tror jeg nu ikke” ”Noah har kendt dig hele sit liv, så det tror jeg nu heller ikke. Han elsker jo når I tumler rundt ude i haven og leger helte”. Heidi smilede ved tanken. ”Men han kan se, at han ligner sin far. Og han vil så gerne vide hvem han er; han ved ikke hvad en far er. For han har ikke en rigtig en… endnu” ”Jeg kan godt følge dig, skat” ”Mine forældre, selvom de ikke er vilde med idéen, men dig, støtter mig. For de vil jo kun Noah det bedste” Hun dvælede lidt ved den tanke et øjeblik. Hun ville give sit liv for Noah. Hun ville bare se ham være glad. Få hans største ønske opfyldt. ”Så hvad gør du, skat?” ”Jeg skriver et brev til ham.. jeg har ikke mod til at ringe og det ville også virke lidt mærkeligt” Hun smilede ti Magnus. Papir og blyant lå allerede på bordet. Hun stirrede på det lidt og tog sig endelig sammen.

”Hej Tom,
Jeg ved ikke hvor meget du husker; om du husker mig, men for fem år siden, snart seks, mødtes vi på en bar. Bill, Georg og Gustav var der også og jeg var der sammen med et par veninder. I Hamborg. Vi havde en sjov aften og nat, du og jeg. Jeg skriver ikke til dig fordi du nu er kendt og en verdensstjerne, jeg skriver til dig fordi jeg har noget som også er dit.
To måneder efter den aften opdagede jeg ved et tilfælde, at jeg var gravid. Seks måneder senere fødte jeg en fantastisk lille dreng; Noah. Og han er din, Tom.
Jeg har aldrig fortalt dig det, fordi vi mistede kontakten og din karriere hurtig tog fart. Jeg regnede med, at du havde glemt vores aften sammen.
Noah er nu fire år og han spørger tit til dig. Han vil vide hvem du er og hvem han er. Han kan ikke helt forstå det hele. Han ser tit på billeder af dig og jeg fortæller hvad jeg kan om dig, men han vil så gerne møde dig; se dig, mærke du er der. Han vil så gerne vide hvem hans far er.
Jeg forventer ikke noget fra dig. Jeg gør det for min dreng. Jeg kan kun håbe på, at du vil svare tilbage og se hvad det fører til. Det er en stor mundfuld og jeg forstår hvis du siger nej. Men der er en der længtes efter at møde dig.
Jeg vedlægger et billede af ham. Han ligner dig på mange punkter. Han er skøn :-)
Mange hilsner
Heidi”

”Det lyder plat!” svarede hun opgivende og smed papiret fra sig. Magnus læste det igennem. Han var stille et øjeblik. ”Nej, skat. Det lyder godt” Hun nikkede. Besluttede sig for, at hun skulle sende det alligevel. Det var stort det her. Og hun vidste ikke helt om hun kunne rumme det eller ej.

Star - kapitel 1

Stjernene er langt væk, alligevel er de dog tættere på end vi tror.

"Se mor! Det regner med stjerner" Hun kiggede ned på ham og lo. "Tror du far er deroppe?" Hun satte sig ned ved siden af ham. "Hvad skulle far lave deroppe, skat?" "Amalie har heller ingen far. Hun siger, at han sidder i himlen" "Det er fordi, at Amalies ikke længere er hos os" "Min far er heller ikke hos os" "Men din far er jo i Tyskland, skat" Noah sad lidt og kiggede på stjernerne. "Vil han ikke se mig?" "Din far har meget tralvt. Han skal besøge en masse mennesker i verden" "Jeg vil gerne se far" "Jeg har billeder af ham". Noah løb hen til hylden med albums. Heidi tog et album ned og åbnede det. Det var det rigtige. "Er det min far?" Han bladrede ivrigt igennem albummet. "Ja skat" "Og han er lige så flot som dig!" "Tror du han er lige så stærk?" Han hoppede op i sofaen og viste sine muller frem. Heidi grinte lidt. "Jeg tror endda at du er stærkest!" svarede hun og hev Noah indtil sig. Krammede ham og smilede for sig selv.

"Hej skat" Heidi gav sin kæreste et smil, da han kom hjem efter en lang arbejdsdag. "Sover forbryderen?" Heidi nikkede og gav ham et kys. "Vi har rigtig hygget os i dag" Magnus satte sig ned ved siden af ham. "Han spurgte ind til sin far" Heidi trak lidt på skuldrene. "Han vil så gerne vide hvem han er.." "Hvad med at gøre noget ved det?" "Ja, det burde jeg nok også..” ”Hvad forhindrer dig?” ”Dårlig samvittighed” ”Du skal tænke på Noah først! Jeg støtter dig i hvad som helst. Og hvis det kan gøre Noah glad, så gør det jo os begge glade” Heidi nikkede. Hun havde en masse bekymringer. ”Jeg vil bare ikke have, at han blive skuffet. Han fortjener det ikke” ”Nej, men så er det godt, at han har en mor som elsker ham mere end noget andet” ”Og så er det godt, at han har dig” ”Jeg snakker med mine forældre i morgen, jeg håber bare sådan de støtter mig” ”Selvfølgelig gør de det! De vil da også kun deres barnebarn det bedste” Hun nikkede og lagde sit hoved på hans skulder.