”Jeg har skrevet med Tom” Hun kiggede spændt på Magnus. Noah var blevet lagt i seng. Han var godt træt efter dagens udflugt. ”Okay” Han fokuserede på fjernsynet. Hun tog hans hånd og kyssede den. ”Hvorfor gjorde du det?” spurgte han. Han kiggede nu på hende. ”Fordi jeg kan se, at du er ked af det og det gør mig ked af det” ”Du ved.. han er min guldklump og jeg elsker ham som min egen søn, derfor gør det lidt ondt” Heidi fældede en lille tåre. Hun blev så glad for hendes kærestes kærlighed til sin søn. ”Men selvfølgelig skal han se Tom, selvfølgelig skat” ”Bare det ikke gik udover dig” ”Hellere det, end noget går udover Noah” Heidi nikkede. Han havde ret. ”Mor?” Noah stod pludselig i døren. ”Ja, skat?” Hun gik hen og tog ham op. Han gned sig i øjnene og kiggede rundt. ”Jeg kan ikke sove” Hun satte sig i sofaen igen. Noah placerede hun mellem hende selv og Magnus. ”Hvorfor ikke?” ”Jeg drømte noget farligt” ”Så blev du her ved Magnus og mor, så skal vi passe på dig” Hun kiggede på Magnus, som bare smilede. ”Må jeg ikke få noget cola?” ”Nej, ikke nu hvor du har børstet tænder. Du må få noget vand, skat” ”Jeg vil ha’ cola” ”Det må du ikke..” ”Hvor er du dum!” ”Du skal snakke pænt til din mor” ”Ti stille!” ”Noah! Du skal snakke pænt og sige undskyld. Nu!” ”Nej..” ”Jo!” ”Han skal ikke bestemme. Han er ikke min far!” Heidi kiggede på Magnus. De sagde intet, fortsatte bare med at kigge på hinanden. ”Du skal gå ind på dit værelse, nu, Noah!” ”NEJ!” Heidi bare ham ind på værelset mens han råbte og græd. ”Du er dum! Jeg hader dig!” Hun ignorerede ham og gik ud igen. Han forsatte med at råbe og skrige og trampede i gulvet. Hun græd. Magnus tog fat om hende ”MOAAAAR!” Han hamrede løs på døren. ”Skal jeg gå derind, skat?” Hun trak på skuldrene. ”Hvis du vil.. tror jeg”
Efter en halv time kom Magnus ud. ”han er faldet til ro” ”Hvor er det pisse frustrerende!” Hun rejste sig op og gik frem og tilbage uden noget mål. ”Jeg ved slet ikke hvor det udbrud kommer fra. Hvordan kan det pludselig være? Ååhh” Hun satte sig opgivende ned i sofaen ved siden af Magnus. ”Han blev glad igen, Heidi. Det skulle jo komme på et tidspunkt, det er bare dejligt at du har valgt at være ærlig overfor ham fra start”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar