mandag den 26. april 2010
What did I believe? - kapitel 5
Clara: Jeg er ved dig om to minutter.. jeg har noget fantastisk vidunderligt jeg skal fortælle dig!! :D
Heidi: Du er velkommen til hver en tid ;)
”ÅÅÅÅÅH!” skreg Clara udenfor døren og hun kom kort tid efter brasende ind. ”Ha ha, hej” smilede jeg og hun kastede sig ned ved siden af mig i sofaen. ”Hvad vil du fortælle?” spurgte jeg. Clara satte sig til rette og kiggede spændt på mig. ”Okay..” grinte hun. ”Bill skrev til mig i går og vi snakkede sådan lidt sammen og..” hun holdte en lang pause. ”Drengene vil gerne høre om vi kan komme derned på fredag?” Det var i dag onsdag, og to dage siden at vi kom hjem fra Tyskland. Mads og jeg prøvede på at bygge vores forhold op igen, og jeg vidste bare, at hvis jeg tog derned igen, så ville det ødelægge det hele. ”Men hvad med Mads?” ”Hvad med ham?” grinte Clara. ”Åh, du ved jo han ikke vil acceptere det” ”Nej, men han skal jo intet bestemme” Jeg trak lidt på skuldrene. ”Skid nu på ham..!” Han kommer nu. Vi kiggede begge ud i haven hvor han kom gående sammen med sin ven Morten. De kom ind gennem døren fra stuen. ”Hej piger” sagde de i kor og satte sig ned vores anden sofa. ”Hej..” svarede Clara og rullede med øjnene. ”Kom med Clara! Jeg er pludselig sulten” sagde jeg og hev hende med om i køkkenet. ”Kvinde! Kom med en øl til mig” råbte Mads. Inden jeg fik åbnet køleskabet tog Clara fat i mig. ”lader du ham virkelig tale sådan til dig?!” ”Hold nu op” jeg hev en øl ud af køleskabet og gav en til drengene. ”Heidi, han behandler dig jo som noget der er løgn” ”Er det ikke bare fordi du ikke kan lide ham?” Jeg vidste jo inderst inde godt, at han ikke behandlede mig ordentligt, men.. ”Du tager med mig til Tyskland og så skider du på hvad han har at sige!” ”Så siger jeg, at jeg tager hjem til dig i weekenden, okay?” ”TAK!” smilede hun og gav mig et kram. Vi lavede maden og åd den inden vi igen satte os hen til drengene. ”Jeg tager hen til Clara i weekenden” sagde jeg til Mads og kiggede på ham. ”I kan da bare være her?” sagde han spørgende. ”Nej. Vi vil gerne være alene!” Clara afbrød mig. ”gør nu ikke noget dumt!” ”Aldrig” smilede jeg og var en smule gladere nu.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar