søndag den 25. april 2010

What did I believe? - kapitel 4



”Åh, det var faktisk en smule trist at sige farvel til dem..” sagde Clara, mens vi gik hen mod hotellet. ”mmh..” svarede jeg, mens mine tanker var et andet sted. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Mads, og det jeg havde gjort mod ham, og om det faktisk var det rette.”Buuh, min bror er her allerede” jeg pegede over mod hans bil og vi gik derhen. ”Hej piger” smilede han.”Hej grimme” svarede jeg. ”Vi går op og henter vores ting” ”Okay” smilede han og satte sig ind i bilen igen. ”Jeg gider ikke!” brokkede Clara sig mens hun fik smidt sit sidste tøj ned i kufferten. ”Nej, forstår jeg godt..” vi slæbte vores kufferter ned til bilen og nu var vi godt på vej. ”ved du noget om, om Mads er i lejligheden?” spurgte jeg Per om. ”Det er han. Far kørte ham derhen, men jeg ved ikke om han blev..” ”Jeg tror ikke far kan lide mig..” grinte jeg. ”Jo han kan da” ”Næ, tror han vil gøre mere for Mads” ”Ja, Mads bliver sku forkælet af far, det dyr” ”godt Per!” udbrød Clara. ”Jeg kan heller ikke lide ham der Mads! Næ, Tom er mere noget for Heidi” ”som minder om Mads..” mumlede jeg, mens Per sagde; ”Uh, hvem er Tom? Er det derfor i ikke er sammen?” Han kiggede på mig i bakspejlet og jeg nikkede.
Jeg blev virkelig nervøs da vi kom til min lejlighed. Jeg fik svedige hænder og fik kvalme. Jeg havde bestemt ikke lyst til at se Mads.”Så er det nu..” sagde jeg nervøst til Clara og fik os låst ind. Der kom lyst fra revnerne i døren og han var helt klart hjemme. Jeg kiggede på Clara som nikkede forstående til mig. Vi smed vores kufferter ind i soveværelset.”Jeg bliver her” Clara blinkede til mig og jeg gik alene ind i stuen. Mads kiggede med dræbende øjnene på mig og jeg begyndte at græde. ”Jeg er ked af det..” jeg satte mig i den modsatte ende af sofaen og kiggede på ham, men han fortsatte med at kigge på fjernsynet og viede ikke et blink til mig. ”Fint for dig. Jeg flytter ud herfra!” ”Mads, lad være..” ”LAD VÆRE? Det skulle du måske have tænkt inden du knaldede den skide pølsetysker” ”Jeg ved det godt. Og jeg ved det forkert, men jeg fortryder!” Eller gjorde jeg? ”Tillykke!” Tak skal du have. Tårerne trillede ned af mine kinder og jeg havde lyst til at råbe og skrige og på samme kramme ham og fortælle ham; at jeg faktisk elskede ham. En sang kom op i fjernsynet og fik mig til at tude endnu mere. Mads kiggede hen på mig og sagde; ”Den sang passer perfekt på mig..”

Never thought that I'd say wish I didn't love you ever
Since the first date when you got close my heart
Would just stop thought me and you together would end
Up on top, you changed me for better for worse I know
I was caught up alway's put you first I never once thought
You would be triflin but o I was blinded...

[Chorus:]
I was like oh oh oh never wanna let you go go go
Cause I was open before I was open before but
Now I know... That love made me blind so I could'nt
See all the lies you told were right in front of me
Since love made me blind you made a fool of me
You made it look so perfect when it wasn't meant to be
Your love made me blind, love made blind, love made me blind,
Your love made me blind.

I gave all of my trust didn't think being faithfull was asking
To much but I'm good glad that I know now I was fooled but
Fate let me see how they say every tear has it's reasons
Every smile has it's own season never once thought
Youd be this triflin but o I was blinded...

[Chorus:]
I was like oh oh oh never wanna let you go go go
Cause I was open before I was open before but
Now I know... That love made me blind so I could'nt
See all the lies you told were right in front of me
Since love made me blind you made a fool of me
You made it look so perfect when it wasn't meant to be.
Your love made me blind, love made blind, love made me blind,
Your love made me blind.

Cause I felt your lips pressed against mine thought the
Sweet smell of your perfume was all mine,
Didn’t know you were a beautiful liar
Cause’ love made me blind

love made me blind so I could'nt See
all the lies you told were right in front of me
Since love made me blind you made a fool of me
You made it look so perfect when it wasn't meant to be.
Your love made me blind, your love made blind, your love made me blind,
Your love made me blind.

”Jeg er ked af, at du føler sådan.. jeg er ked af, at jeg var en idiot..” ”Jeg er ked af det hele..” Første gang efter jeg havde sat mig i sofaen kiggede han på mig og hans øjnene var ligeså våde som mine. ”Mads..” jeg rykkede hen til ham og han lagde armen om mig og trak mig ind til sig. Jeg følte mig så tryg lige i dette øjeblik. ”Clara er her også..” ”Hvorhenne?” ”I soveværelset.. hun sover her” ”Selvfølgelig” Om jeg var tilgivet eller ej vidste jeg ikke, men lige nu var jeg ligeglad, for jeg følte mig tryg.

Ingen kommentarer: