torsdag den 29. april 2010

What did I believe? - kapitel 6



”Åh! Jeg glæder mig så meget til at se Bill igen!” sagde Clara begejstret. Vi stod nu på banegården i Hamborg og ventede på at vores bus ville komme, så vi kunne komme hjem til dem. ”Også mig. Og der kommer bussen” vi fik os slæbt derhen og af sted var vi.
Vi kom hen til drengenes hus og bankede på. ”HEJ!” sagde Tom da han åbnede døren. ”Kom ind i mit smukke hjem” ”Det er da også mit smukke hjem” sagde Bill og kom ud til os. ”Men det er mig der gør det smukt” ”Du gør da ikke rent” ”Nej nej, men jeg er den der gør, at huset er så smukt” Clara og jeg grinte af dem og bevægede os indenfor. ”Har i savnet os?” spurgte Tom og gav mig et kram. ”ja da!” sagde Clara.

”Kom med Heidipigen!” sagde Tom og trak mig med ud i deres have. Det var nu tre timer siden at vi var kommet. Vi havde brugt det meste af tiden på at slappe af og snakke. ”Hvad så?” spurgte jeg da vi satte os på græsset. Solen skinnede og det var rigtig fantastisk. ”Clara fortalte mig, da hende og jeg var alene at Mads ikke behandler dig ordentligt..” Jeg rullede med øjnene og blev vred. Hvad vidste de om det?! ”Okay..” ”Hvorfor er du sammen med ham?” ”Fordi jeg holder af ham” ”Er du stadig forelsket i ham?” ”Hvad sker der for alle de underlige spørgsmål?!” svarede jeg vredt. Jeg ville helst ikke svare på det spørgsmål for jeg var ikke klar over det. ”Du skal bare behandles ordentligt” ”Og du ved at han ikke gør?” ”Clara siger noget andet end du hentyder til” ”Og du tror mere på hende?” ”Du ser jo bare igennem det, Heidi..” Havde han ret? ”Men jeg har været sammen med ham i så lang tid, jeg kan ikke bare give slip?” Jeg kiggede spørgende på ham. ”Nej, jeg ved det smukke..” En tåre trillede ned af min kind og Tom tog mig indtil sig.

Mads: Hvorfor er du ikke hjemme ved Clara?!

Jeg kiggede forvirret rundt og løb ind til Clara med Tom efter mig. ”Han ved jeg ikke er hjemme ved dig!” sagde jeg forpustet og kiggede på hende og Bill. ”hvad har du sagt til ham så?” Jeg satte mig ned ved siden af hende. ”Jeg har ikke svaret ham endnu” ”Sig vi er hjemme ved en veninde eller noget” ”Han vil jo bare tage hjem til hende?” ”Nej, ikke hvis hun bor langt væk” jeg grinte af hende. ”Nej okay”

Heidi: Nej, vi tog hjem til Louise. Sorry, glemte at skrive det til dig..
Mads: Hvad satan laver i på Fyn?
Heidi: Vi er der bare for at besøge hende. Vi er tilbage i morgen.
Mads: Kan jeg stole på dig?
Heidi: JA Mads.
Mads: Okay så…

”Jeg har sagt vi er ved Louise” sagde jeg til hende på dansk. ”Hoppede han på den?” ”Det er jeg ikke sikker på” ”hvad siger i?” grinte Bill. ”Det er lige meget. Lad os have det sjovt” sagde Clara. ”Lad os spille omkvædet af den nye sang for dem!” sagde Bill ivrigt. Tom var allerede på vej hen efter guitaren.

They’re telling me it’s beautiful
I believe them but will I ever know
The world behind my wall

The sun will shine like never before
One day I will be ready to go
See the world behind my wall

Tom og Bill kiggede spændt på os. Jeg sad med tårer i øjnene og var helt blæst væk af det smukke omkvæd. ”Smukt! Virkelig smukt!” sagde Clara og klappede. ”Vi er også rigtig stolte af den her sang” sagde Tom. Jeg sagde stadig intet. ”Forstår jeg godt” ”Hvad syns du Heidi?” spurgte Tom. Jeg kiggede op og så at de alle sammen kiggede på mig. ”Vidunderligt! Så vidunderligt at jeg må ryge” jeg rejste mig forvirret op og gik ud i køkkenet. ”Hvad er der i vejen med dig?” sagde Clara. Hun satte sig overfor mig. ”Jeg ved det ikke..” løj jeg. Jeg vidste godt hvad der var i vejen. Alt mindede mig om Mads og det var ved at gøre mig virkelig vred! Min telefon ringede. ”Det er Mads..” sagde jeg ligegyldigt. ”Tager du den?” ”Næ, jeg gider ham ikke!” ”sådan Heidipigen” sagde Clara højt og gav mig high five. ”Du har nok ret..” jeg kiggede på Clara. ”Jeg har tænkt en del over det, og han behandler mig ikke altid pænt, men jeg elsker ham..” ”Det forstår jeg godt. Men han fortjener dig ikke” Jeg smilede til hende og vi gik ind til drengene igen. ”Er i med på at lave absolut ingenting i aften?” spurgte Bill. Clara og jeg nikkede ivrigt. ”Hvem laver så mad?” Clara kiggede på Bill. ”TOM!” ”Er du god til at lave mad?” Clara vendte sig om og kiggede nu på ham. ”Jeg er god til alt” vi grinte af ham. ”Heidi, du hjælper mig med at lave mad så!” sagde han og tog fat om mig.”Buuuuh!”

Ingen kommentarer: