Jeg slog øjnene op og med det samme ramte sollyset mig og jeg kunne mærke den forfærdelige hovedpine var stille og smertefuldt på vej. Jeg kiggede op i loftet og så at jeg ikke var på hotellet. Jeg satte mig hurtigt op. Hvor fanden kunne jeg dog være henne? ”Hvad så?” TOM! Jeg kunne genkende den stemme. ”Hej” smilede jeg og fløj ud af sengen. Jeg ledte desperat efter mit tøj, men kunne ikke finde det nogen stedet. ”Hvor er mit tøj?” ”Det smed vi ude i gangen i går. Har du travlt?” ”Min kæreste venter mig!” ”Åh shit!” jeg kiggede nu på uret og så at den allerede var 11. Åh, jeg gik helt i panik. Og hvor var Clara også henne? Jeg fandt min taske, hvori min mobil også lå. Jeg trykkede hendes nummer og den ringede op. ”CLARA!” sagde jeg da hun tog den. ”Ja, det er mig” grinte hun. ”Hvor er du henne?” ”på hotellet.. hvor er du?” ”hvert fald ikke på hotellet! Jeg er hos Tom” ”knaldede i?” grinte hun. ”Åh Clara, Mads bliver tosset!” ”Jeg forlader ikke rummet, så regner han intet ud” ”Åh du er en skat. Jeg kommer snart hjem” jeg lagde hurtigt på igen og fik taget mit tøj på. Tom kom ud til mig i bar overkrop og jeg blev forstenet. ”Jeg håber jeg kommer til at se dig igen” smilede han og tog mine hænder. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige. Jeg ønskede at se ham igen, men hvad så med Mads? ”lad os udveksle numre og så ser vi” smilede jeg og var en smule lykkeligere indeni. Jeg gav ham et kram og fik mig selv jokket hjem.
”For satan!” grinte Clara, da jeg kom ind på hendes værelse. ”Det er ikke sjovt” svarede jeg og grinte selv. ”Hvad skete der så?” ”Gæt..” ”I knep..” ”Eller lad være!” grinte jeg. ”Du kan jo godt regne det ud. Clara nikkede. ”Mads har banket på flere gange” ”For satan, jeg må nok også hellere gå ind til ham. Hvor skal jeg sige vi har været?” ”Noget med at vi fandt nogle piger vi overnattede hos, bla bla” grinte hun, men var stadig alvorlig. Jeg nikkede og gik ind til ham. ”hvor fanden har du været?!” råbte han vredt. Velkommen hjem, Heidi! ”I byen” svarede jeg og kastede mine stiletter hen i bunken til resten af mit tøj. ”I har da ikke gået rundt indtil nu” ”Vi mødte nogle piger i morges og var sammen med dem” Dårlig løgn Heidi, dårlig løgn. Jeg grinte indvendig. ”hmpf!” svarede Mads utilfredst og satte sig ned ved siden af mig. ”Jeg skal have sovet disse tømmermænd ud, så jeg går ind til Clara” jeg rejste mig op og gik derind. ”JEG SKAL SOVE!” jeg smed mig på hendes seng og kunne mærke hvordan mine øjenlåg langsomt begyndte at falde i. ”Men hvordan gik det med dig og var det Bill han hed?” hun nikkede og satte sig spændt ned ved siden af mig. ”Jeg fik kysset en del med ham, og..” hun holdte en lang pause. ”Du ved jeg tror på kærlighed ved første blik, ikk?” jeg nikkede. ”Jeg tror det skete” ”Åh, hvor fantastisk! Han virkede også sød” ”Det var han virkelig også. Hans øjne var så klare og det var som om han kiggede på forelsket på mig. Han var sikkert ikke forelsket men det kunne jo ske. Og når han smilte til mig, jeg blev helt blød i knæene. Og så skal du høre ham synge..! Åh Heidi, jeg kan fortæll…” Claras stemme blev svagere og svagere og jeg kunne knap nok holde mig vågen mere selvom jeg ønskede at høre hvad hun havde at sige.
”Tom har skrevet til mig..” hviskede jeg, da vi næste dag sad og fik aftensmad. ”Han vil gerne mødes med mig..” jeg kiggede spørgende på hende og håbede hun kunne komme med et godt råd. ”Du ved jo hvad jeg syns..” ”Buuuh!” sagde jeg lidt for højt og de andre to kiggede på os. ”Hvad så piger? Spurgte Peter. ”Skal vi i byen i aften?” ”Jeg er frisk!” svarede Clara. Jeg kiggede ondt på hende. Hun skulle jo hjælpe mig i stedet for. ”Ellers tak, jeg bliver hjemme i dag” svarede jeg og fjernede min tallerken. Jeg var så mæt nu. ”Så spørger vi André og Pernille” sagde Peter. ”Jeg bliver her med Heidi” sagde Clara pludseligt. ”du er kedelig Clara” grinte Mads. ”Klap i” svarede hun lettere irriteret. Ja, hun kunne helt klart ikke lide ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar