”Vi skal give koncert i morgen aften.. for velgørenhed” sagde Bill. ”Hvor er I søde!” svarede Clara. Jeg gik ned til dem i stuen. Tom sad der også. Jeg smilede til dem og satte mig ned ved siden af Clara. ”Har du svaret?” ”Snak nu tysk, for satan!” sagde Tom. ”Har du svaret?” gentog Clara på tysk. Jeg rystede på hovedet.
Heidi: Tror du han er sur? ;)
Clara: Hvad får dig til at tro det? :-D
Heidi: Sådan en mavefornemmelse jeg lige fik :-D haha
Clara: Ja! Han er sgu sur. Han har siddet og bitchet over det mindste den sidste halve time :-D
Heidi: Thank god, jeg ikke var her :-D Er det sådan mest mig han er sur på mig?
Clara: Det skal du nok regne med :-D
Heidi: Øv bøv!
Clara: Måske du skulle snakke med ham? :i
Heidi: Måske han skulle fortælle mig hvad der sker for ham?
Clara: Du har nok ret :i
”Hvad ser vi?” spurgte jeg. ”Op!” svarede Bill. ”Den er så sød” Clara smilte og lænede sig indtil Bill.
Heidi: Du forvirrer mig, Mads..
Mads: Kan jeg godt forstå. Men du skal bare vide, at jeg elsker dig og jeg vil vente på dig, når du kommer tilbage :-)
Heidi: Hvad hvis jeg behøver tid for mig selv?
Mads: Hvor vil du så have, at jeg skal befinde mig?
Heidi: Ja..
Mads: Jeg har brug for dig. Du er det eneste lyspunkt i mit liv. Du er pigen i mit liv!
Jeg viste beskeden til Clara. Hun rullede med øjnene, men jeg var solgt. Jeg var splittet. Jeg kunne også godt lide Tom, men jeg kendte ham knap nok. Jeg ville ikke spilde tiden med en uskyldig flirt, hvis nu det var Mads som var the one..
”Jeg keder mig..” Jeg kiggede rundt på de andre. Bill og Clara var helt optaget af filmen og Tom småsov. ”Det gør jeg også, Heidi” svarede jeg mig selv. ”Skal vi ryge, Heidi?” ”God idé, Heidi!” De andre begyndte at grine af mig. ”Så vågnede i op!” klukkede jeg og gik ud i køkkenet. ”Skal du med ud i poolen?” spurgte Tom. Jeg vendte mig forskrækket om. ”Selvfølgelig” Jeg slukkede min smøg og løb op for at skifte til badetøj.
”Hop i smukke!” Jeg smuttede ned til Tom i vandet. Hans lækre overkrop fik mig til at savle. Jeg svømmede hen til ham, så jeg kunne hænge om halsen på ham. ”Kommer du ned og besøger mig igen?” ”Det vil tiden vise” jeg lagde mit hoved på hans skulder. ”Undskyld, hvis jeg har været dum i dag” ”Det er mig, som har været dum, Tom. Du skal ikke undskylde” ”Jeg kan bare ikke forstå, at du stadig vil være sammen med ham” ”Jeg kan ikke forstå, at du dømmer ham uden at kende ham” ”Det jeg har hørt er ikke specielt positivt” ”Clara kan virkelig ikke fordrage, så selvfølgelig ikke!” ”Men hvorfor lytter du ikke til hende? Din bedste veninde?” Jeg vidste det ikke engang selv. Jeg trak på skuldrene. ”Hvordan kan det være et problem for dig, når vi knap nok kender hinanden?” ”Livet har lært mig, at man skal tage chancer. Jeg vil gerne tage en chance med dig. Lære dig bedre at kende. Jeg håber” Perfekt svar. ”Du er nu lidt sød” klukkede jeg og kyssede ham. ”Det tror jeg også, at Mads ville syns” Tom grinte, men jeg syns ikke det var specielt sjovt. ”Hold op. Jeg vil gerne lige glemme ham. Bare for to minutter og nyde dig” ”Selvfølgelig. Men det sjove er snart ovre og du skal tilbage til virkeligheden. Vil jeg være glemt?” ”Bestemt ikke! Jeg vil bare gerne være klar i hovedet når jeg tager mit valg” ”Så du vil have tid til at vente med at bestemme hvem du vil være sammen med?” ”Jeg vil have tid til at tænke; tænke over om jeg skal blive sammen med Mads” jeg kiggede ind i hans fortryllende brune øjne. ”Hvis jeg forlader Mads, så har jeg intet sted at bo. Min far elsker Mads” ”Forhåbentligt ikke mere end han elsker dig?” ”Det er ikke til at vide” smålo jeg. ”Sommetider føles det sådan. Men Mads har det heller ikke for let; forældre, you know?” Tom nikkede. ”Du kan altid bo hos mig” Tom blinkede og kyssede mig. ”Heidi?” kaldte Clara. Jeg svømmede hen til kanten til hende. ”Ja?” ”Bed din ulækre kæreste om at lade være med at skrive til mig” svarede hun gnavent. ”Snak pænt om ham!” Hun grinte af mig og viste mig beskeden fra ham.
Mads: Vil du ikke sige til Heidi, at jeg savner hende og glæder mig enormt meget til hun kommer hjem? Hun svarer ikke, så jeg skrev lige til dig :-)
”Har du skrevet til ham?” Clara nikkede. ”Jeg skrev, at du var ude og bade med Tom” hun grinte lidt for sig selv. ”Åh Clara..” jeg grinte selv af situationen, mest fordi jeg troede hun jokede, men jeg kunne se på hende, at det var sandt. ”Så ved han da det..” Jeg satte mig op ved siden af hende. ”Hvad svarede han?”
Mads: Jeg ved godt, at du hader mig. Så jeg tror dig selvfølgelig ikke. Tro ikke, at sådan en lille ting kan få os til at gå fra hinanden. Heidi er det vigtigste i mit liv, Clara. Det ved du også godt. Du er udmærket godt klar over, at Heidi hjalp mig igennem alt dengang. Du ved også godt, at vi ikke sådan bare går fra hinanden.
”Har du svaret på det?” Hun nikkede igen. ”Jeg skrev, at det sikkert var sandt nok, men selvom han elskede dig, kunne du sagtens svømme rundt med en herre lækker fyr” ”Jeg håber du tager med mig hjem!” ”Selvfølgelig. Men jeg kan virkelig ikke tage hans pis mere. Han behandler dig som en eller anden hund. Du holder det heller ikke ud i længden” Jeg kiggede på Tom, som stod foran mig i vandet. ”Meget muligt, men jeg foretrækker selv at fortælle ham sandheden” Hun grinte. ”Nu gjorde jeg det lettere for dig. Du kan takke mig senere. Her er det han svarede”
Mads: Du er lidt af en kælling! Jeg ved godt, at jeg ikke altid har behandlet Heidi lige godt, men jeg har ændret mig! Og hvis det er sandt det du fortæller mig, så kan hun da med glæde flytte derned! Jeg har snakket med hendes far, han vil nok kontakte jer snart.
”Tak for din hjælp, Clara” lo jeg. ”Du er velkommen” Jeg havde det ad helvedes til. Jeg forstod godt Clara og jeg vidste udmærket godt, at hun kunne finde på sådan noget. Sådan svarede hun altid Mads. Clara var ærlig og ligefrem. Han kunne jo bare lade være med at skrive til hende. Det var jo heller ingen undskyldning. Men jeg følte ikke, at jeg kunne tillade mig at være sur på Clara. Hvis det var mig, ville jeg så gøre det samme? Måske, det kunne ingen vide. Og måske kunne jeg godt tillade mig at være sur, men han var jo heller ikke altid sød mod mig. Vi havde nu haft de hyggeligste stunder sammen.
”Måske han tror, at det bare er en joke?” grinte hun. ”Jeg er egentligt lidt ligeglad med hvad han tror. Han ved godt, at jeg vil have tid for mig selv. Det må han leve med” ”Ja..” Clara gav mig et klem. ”Jeg frygter nu mere min far!”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar