”Vil i piger med ned til stranden?” spurgte Tom. ”ja, selvfølgelig!” Clara var hurtig og allerede på vej op ad trappen. ”Hun vil vist meget gerne til stranden” Jeg nikkede og gik op til hende. ”Vi skal til stranden, vi skal til stranden” sang hun og dansede rundt i hele rummet. ”Ja” smilede jeg. ”op med humøret!” Hun tog noget tøj udover sit tøj. ”Jeg er da glad” jeg gav hende mit største smil og tog selv en løs trøje udover bikinien.
”Jeg glæder mig til at komme i vandet” smilede Clara og spredte tæppet ud på sandet og slog strandteltet op. ”Så er vi to smukke” Bill satte sig ned ved siden af hende. ”mmh, du har taget jordbær med” Clara spiste en. ”Solen er forbandet varm” brokkede Tom sig. ”Hvem er den første ude i vandet?” udfordrede Clara os. ”Hey! Jeg har altså lige sat mig ned, nu må du tage en pause kvinde!” ”Hun har så meget energi” grinte Bill og kiggede forelsket på hende. Han var i en helt anden verden når han snakkede om Clara eller var sammen med hende. ”Okay, så gør vi det om lidt” Solen skinnede, ingen vind. Det var næsten for perfekt. ”okay, det bliver nødt til at blive nu” grinte hun og rejste sig op. Vi andre rejste sig også op. ”Nu løber vi om kap!” Clara var allerede på vej ud mod havet med Bill lige i hælene. ”Bill er virkelig vild med hende..” ”mmh” svarede jeg. Tom tog min hånd. Jeg fik en underlig, men behagelig følelse indeni. Men et eller andet lå og stikkede bag glæden. Jeg lod som ingenting, smilte til ham og vi fortsatte ud mod vandet. De to turtelduer pjaskede allerede rundt i det som to børn. De fik mig til at smile. De var jo nærmest perfekte sammen. ”Skal vi hoppe i?” spurgte Tom og kiggede mystisk på mig. Han lod en fod dumpe ud i vandet, men trak den hurtigt tilbage. ”Gud! Det er virkelig koldt” Jeg gjorde efter ham og fik også hurtigt min fod tilbage. ”At de kan holde ud at være i det vand” Jeg fik kuldegysninger ved tanken og ville helst ligge i solen lige nu. ”Jeg går tilbage Tom” jeg hev min hånd til mig og begyndte at gå tilbage mod vores sted. Tom kom småløbende hen til mig. Lettere forpustet sagde han: ”Er du okay? Du virker lidt mut” Jeg var mut. Jeg var lidt nede over… jeg vidste ikke hvad. Jeg hadede når jeg fik det sådan, for det endte altid med at i sidste ende, ville det gå udover dem jeg holdt mest af. ”Jeg har det fint” sagde jeg med et påklistret smil. Vi smed os ned på tæppet. Jeg kunne mærke at Tom rykkede tættere på mig. ”Er du sikker?” ”Ja!” Han sagde ikke mere og vendte sig væk fra mig. Jeg skubbede pt. alle væk fra mig. Hvad var der galt med mig?
Mads: Undskyld Heidi.. jeg burde stole mere på dig. Jeg elsker dig :-)
”Det var en våd tur!” grinte Bill. De satte sig ned til os. ”I fejler noget; det var jo skide koldt” svarede Tom. ”Ikke når du er i vandet med Bill” ”Ooookay” lo Tom. ”Hvorfor så mut, Heidi?” Clara kiggede igen bekymret på mig. Jeg kastede min mobil over til hende, så hun kunne læse beskeden. Hun kastede den kort efter tilbage. ”Hvad vil du gøre?” Jeg trak på skuldrene. ”Vil i være søde at snakke et sprog vi kan forstå?” klukkede Bill og hev Clara indtil sig. ”Jeg ved det ikke, Clara” svarede jeg på tysk, og kiggede på Bill for at se om han var tilfreds. ”Meget bedre!” ”Hvad er det så du ikke ved?” spurgte han. ”Hvad jeg skal gøre?” ”Med hensyn til hvad?” ”Om jeg skal have den flotte nye kjole jeg så forleden” grinte jeg. ”Okay, jeg kan høre jeg ikke skal blande mig” grinte han. ”det er bare Mads som skriver igen..” ”Åh” Han gav mig et skævt smil.
”Det går virkelig Tom på!” konstaterede Clara. ”Jaa. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal tænke om det?” ”At han virkelig kan lide dig?” foreslog hun. ”Vi har kendt hinanden i en uge.. umuligt” ”Men det er ikke umuligt for Bill og jeg, at kunne lide hinanden?” ”Du tror på kærligheden. Jeg tror ikke på noget” ”Mads har ikke gjort noget godt for dig, overhovedet!” Vi gik indenfor. Nu var det tid til et bad, for at få alt strandsandet ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar