onsdag den 5. maj 2010

What did I believe? - kapitel 7



”HA HA HA! Hvad gør du ved maden Tom? Det kommer til at se farligt ud” ”Vegetarmad ser farligt ud, Heidi” grinte han. ”Jeg troede at kødet var skyld i det så farligt ud” ”hmm, du kan have fat i noget der” sagde han og rørte rundt i pastaen. ”Men jeg er glad for vi skal have pasta!” Jeg dækkede bordet og kaldte på Bill og Clara. ”Åh, det dufter godt” smilede Clara og satte sig ned. ”Ja, min mad er også en oplevelse i sig selv” ”Eventuelt ikke noget positivt” smilede Bill. ”HEY! Ingen har ringet dig op” svarede Tom irriteret og vi satte os alle hen til bordet. ”Hvem ejer den telefon der ringer?” spurgte Clara. Vi sad alle i et par sekunder og lyttede. ”ÅH! Det er min” grinte jeg og løb hen efter den i tasken.

Heidi: Det er Heidi
Mads: Hvorfor lyver du for mig?
Heidi: Hvad?
Mads: Du er ikke hjemme ved Louise
Jeg kiggede med bange anelser hen på Clara og hun kunne regne ud hvem det var.
Heidi: Nej…
Mads: sig det er løgn at du er sammen med de skide tyskere!?
Heidi: Jeg tog herned for at holde Clara med selskab. Jeg er slet ikke sammen med ham.
Mads: Og jeg skal tro på det?
Heidi: Du kan gøre hvad du vil.. du vil jo sikkert ikke tro på mig om jeg løj eller ej.
Mads: Nej, det var nok en KÆMPE fejl overhovedet at tro på dig! At være sammen med dig. Du er en kælling.
Heidi: Det bliver man af at være sammen med en som dig..
Mads: Hold din kæft!

Mads smed røret på. Jeg stod længe og kiggede ud af vinduet indtil Clara kom hen til mig og vækkede mig op fra mine tanker. ”Hvad så?” jeg fortalte hende det hele. ”Hvordan fanden er det han taler til dig?!” sagde hun vredt og fægtede med arme og ben, mens hun fortalte hvad hun havde lyst til at gøre ved ham. ”Ja, men nu er det helt klart forbi..” jeg kiggede trist på hende. Jeg følte en smule tristhed ved det, men jeg var alligevel også glad for det. ”Han behandlede dig jo heller ikke godt..” ”Du så det bare aldrig..” ”NEJ, men det jeg så var forfærdeligt!” ”buuh” vi satte os hen til drengene igen. ”Hvad snakkede i om?” Clara forklarede det hele mens jeg bare sad og spiste. ”Åh, han er en idiot” sagde Tom. ”Han skal bare holde sig så langt væk!” svarede Clara vredt. ”Og i skal bare holde kæft nu” smilede jeg. ”Sover du ved mig i nat?” jeg kiggede hen på Tom og grinte. ”Hvis du er heldig” ”Clara sover hos mig!” sagde Bill og puffede til Clara. ”Ja jeg gør så”

Mads: Undskyld jeg kaldte dig en kælling, skat..

”HAHAHAHAHAHAHAHA!” sagde jeg og kunne ikke holde op med at grine. ”Hvad så?” spurgte Clara. Vi sad lige nu inde i stuen og så en film. Jeg vidste beskeden til hende og hun begyndte også at grine. ”Skriv han kan lukke røven for jeg hader ham” Tom og Bill kiggede begge på os. Selvfølgelig fattede de ikke en brik, vi snakkede jo dansk. ”Det er Mads igen. Han skriver undskyld til hende” sagde Clara. ”Bed ham om at holde sig væk fra dig” sagde Tom og lagde armen om mig.

Heidi: 1. Jeg er ikke din skat længere. 2. Fint fint. Skrid.
Mads: Jeg elsker dig Heidi. Jeg har tænkt over det, og syns ikke bare vi kan lade det gå udover vores forhold at du er dernede. Du laver jo intet med ham.
Heidi: .. Hvad ved du om det?
Mads: Din far bliver glad nu..
Heidi: Du render altid til min far når du har problemer med mig. Bliv voksen. Jeg er ligeglad med hvad min far siger til det, så længe jeg ikke er sammen med dig længere skal det nok gå.

”Skal vi gå op i seng, smukke?” jeg nikkede. ”Godnat Bill og Clara” smilede jeg. Tom tog min hånd og hev mig med på. Jeg fik hurtigt skiftet til noget andet tøj og smuttede under dynen. ”Jeg fryser” Tom lagde sig ned til mig. ”Om lidt bliver her varmt” ”Nå, så det gør det?” ”Altid. Når du er sammen med mig, it’s going to be fire!” Jeg grinte af ham. ”Godnat Tom” jeg kyssede ham på kinden og vi lagde os til at sove.

Ingen kommentarer: