”Hej Heidi,
Jeg har tænkt over tingene.. jeg føler ikke jeg har brugt dagen på andet. I snart fem år har der eksisteret en mini udgave af mig (det er hvad min familie siger, for han ligner jo ret åbenlyst mig) uden at jeg vidste noget om det. Hvornår tager man for hurtige skridt? I tre uger har jeg kendt til dette og jeg er mere end åben for at lære ham at kende. Hvis det var muligt ville jeg have det skulle være i dag.
Denne sms er nok uden ret meget indhold, men jeg føler mig lidt underlig tilpas.”
”Hej Tom,
Det er forståeligt!
Haha ja, han er en lille udgave af dig. Og i dag fik vi rigtigt at mærke hvad det betyder for ham, at han ikke kender dig. Han blev sur på min kæreste, da han rettede på ham og råbte og skreg op om, at han ikke var hans far. Det er aldrig sket før. Jeg ved ikke hvornår det er for hurtigt, men nu hvor jeg ved du er åben for at mødes med ham, så vil jeg snakke med ham om det.”
”Det er jeg ked af at høre, at det har været sådan. Er han blevet glad igen så?
Det syns jeg lyder som en god idé. Resten af min familie har taget imod det med blandede følelser, men de tætteste vil også gerne møde ham. Jeg har tænkt mig at købe en gave til ham når vi skal mødes, vil du fortælle lidt om hvad han kan lide?”
”Ja, han er lige blevet snakket til ro og sover nu.
Jeg kan godt se det fra din families side og jeg forstår godt at I er sure på mig. Men jeg har ikke rigtigt vidst hvad jeg skulle gøre… og jeg beklager også dybt at jeg intet har sagt før.
Han elsker at lege superhelt; spiderman, batman og så videre. Han har tit spurgt min kæreste om han tror, at far vil lege superhelt med ham..
Han kan også godt lide biler. Han elsker at tumle rundt.”
”Ja, jeg kan godt se det fra din side. Det må for fanden da heller ikke have været nemt. Jeg har fået mange breve lignende dit, men det som gjorde forskellen var, at jeg mødte dig inden jeg blev kendt og at du virkede oprigtigt dengang og i dit brev og så kunne jeg huske dig. Jeg kunne jo også tydeligt se, at han lignede mig. Billedet står i en ramme på mit natbord nu og jeg tænker på ham hele tiden.”
”Jeg var lidt bekymret for om du ville tro mig. Jeg vil ikke have dine penge, jeg vil bare gerne have at Noah ser sin far. Han betyder alt for mig og han bliver for hurtigt stor :)
Jeg snakker med ham i morgen. Sov godt.”
”Det er Tom som skriver” sagde hun til Magnus. ”Jeg snakker med Noah i morgen om det her og så må vi arrangere et møde derfra”. ”Puha, det går stærkt” ”Heidi nikkede. ”Meget” Hun lænede sig ind til ham og lukkede øjnene.
1 kommentar:
gud hvor jeg ellllllllsker den her historie. pleas kom med mere!! :D
Send en kommentar