One Love - kapitel 80

Heidi: Hej mor, vi er lige ankommet til Tyskland. I morgen aften fejrer vi Simones fødselsdag og i weekenden holder vi nok pigernes. Det regner jeg med. Jeg håber I alle tre vil komme!
Mor: Hej skat og velkommen tilbage. Kom i sikkert frem? Selvfølgelig vil vi komme. Hvornår skal vi komme? Far og jeg glæder os allerede. Vi savner pigerne!
Heidi: Jo tak. I kan komme fredag hvis det passer jer? Sig til Mikkel at han skal tage med!
Mor: Han kommer gerne. Han savner jer også (-:
Heidi: Så ses vi bare på fredag.

Huset i Tyskland lignede sig selv. Det var bare så tomt. Hope var lagt ind i seng; begge piger var så trætte, men Hailey var stadig syg og ville helst være i nærheden af mig. ”Det er underligt at være tilbage” Tom nikkede og kiggede lidt rundt. ”Ja, det er det virkelig!” Han gav mig et kys på kinden og smuttede ovenpå med vores ting. Jeg satte mig ind i sofaen med Hailey. Den samme sofa, den samme stue; det var rart at være et sted hvor man følte sig tryg.
”Hvad?” jeg slog mine trætte øjne op. ”Jeg vil bare lægge hende i seng, skat. Hun sover” jeg nikkede. ”Jeg går med op” Jeg greb min ting på køkkenbordet og slukkede lyset efter os. Jeg følte mig træt og utilpas. Nok grundet jetlag.
”Dejligt at være tilbage i landet hvor folk taler det samme som en” sagde Tom, da han kom ind til mig i soveværelset. ”Ja, det er nu ganske rart” smilede jeg. ”Mor og far kommer på fredag. Også Mikkel. Håber det er i orden?” ”Selvfølgelig skat!” ”Jeg regnede med at vi kunne holde pigernes fødselsdag i weekenden” ”Ja. Hvad skal vi give dem?” ”Jeg ved det ikke. De mangler ikke noget. Du forkæler dem for meget” Han lagde sig ned ved siden af mig og trak mig helt ind til sig. Det var dejligt at ligge i hans arme igen og vide, at vi havde hele tre uger sammen uden arbejde. Utilpasheden var pludselig væk og blevet erstattet af en anden følelse; glæde. ”Ja. De bliver umulige som teenager” ”Ja” kluklo jeg. ”De bliver der tit problem så” ”Jeg kan klare det” Han lagde blidt sin læber på min kind og gav et lille kys. ”Lad os få noget søvn inden de to banditter vågner” Jeg lagde en arm om ham og kravlede en smule længere ind til ham. ”Jeg elsker dig, Tom”.

”Jeg går en tur med hundene” Hope var hurtigt ude ved Tom da hun hørte det. ”mig med!” ”Vil du med, skat?” ”Jeg tager Hope med, Heidi!” råbte han så. ”Ja ja..” fik jeg mumlet og fortsatte med at gøre rent. Hailey sad i en stol og legede. Hun var lidt friskere, men desværre ikke på toppen.
”kom ind!” råbte jeg, da det bankede på døren. ”Hej Heidipigen!” ”Hej Claramusen. Hvad så?” Jeg gav hende et kram. ”Hvor er Tom henne?” ”Han går tur med hunde og Hope” ”Er Haileymusen stadig syg?” jeg nikkede og kiggede med et ømt blik på min datter. ”Hvad så?” Jeg tog en pause fra rengøringen og vi satte os ned og fik en kop kaffe. ”Bill går amok derhjemme.. vi gør rent” Jeg grinte. ”Eller jeg smuttede sådan lige da jeg var alene i to minutter. Jeg er stadig træt” ”det er jeg også! Men da Tom og jeg bliver i tre uger, så er det nødvendigt” ”Bliver i så længe?” jeg nikkede og tog en tår af kaffen. ”Ja, vi har brug for det. Den anden dag var han ulykke over, at han aldrig er sammen med pigerne” ”Men han har selv valgt det?” Jeg trak på skuldrene. ”Ja, men det gør ondt på ham alligevel” ”Forstår jeg godt. Bill har også sine bekymringer omkring det næste barn” Clara lagde hændende på maven og kiggede på den. ”Vi fortæller det til Simone og Gordon i aften” ”Så bliver hun glad!” Clara nikkede. ”Ja. Vi har heller ikke fortalt det til Caroline endnu, men det skal nok komme” ”Hvornår skal du til scanning?” ”Vi skal tilbage til USA i næste uge for at blive scannet. Bill tager med” ”Dejligt!” ”Hey! For resten, så holder vi pigernes fødselsdag på lørdag, mor og far kommer” ”Vi kommer!” Clara grinte. ”Og vi holder fødselsdag for Caroline torsdag” ”Og vi kommer selvfølgelig” smilede jeg.
”Jeg smutter igen. Vi ses jo i aften” Clara gav mig et smil og smuttede ud mod gangen. Jeg tog Hailey op og fulgte med derud. ”Vi ses smukke Hailey” ”Ja” grinte hun. Clara åbnede døren og der stod Tom og Hope. ”Hej med jer og farvel med jer. Vi ses i aften” smilede hun og sad allerede inde i bilen.

”Det er Heidi?” svarede jeg, da jeg tog telefonen. ”Det er Dr. Haven” Mit hjerte stoppede et øjeblik med at slå. ”Ja?” ”Har du og din mand mulighed for at komme herind med det samme?” ”Nej, undskyld. Vi er i Tyskland lige nu. Hvad drejer dette sig om?” ”Jeg vil helst forklare nærmere mens i er her. Hvornår kan i hurtigst være her?” ”Kan jeg få dig til at ringe tilbage om tyve minutter? Jeg skal lige snakke med min kæreste” ”Selvfølgelig!” Jeg nåede ikke at sige farvel før røret var smækket på. En knude i min mave havde vokset sig stor. Jeg gik ind til Tom, som sad og legede med pigerne i stuen. ”Tom, kom lige med..” Jeg sagde intet, gik bare ud i køkkenet igen. ”Hvad så, skat? Du ser helt bleg ud. Er der sket noget?” Jeg forklarede ham alt det jeg vidste og pludselig fandt jeg mig selv grædende. ”Jeg ved ikke hvad det handler om, men det gør mig bange” ”Det er sikkert ikke noget” Han trak mig til sig og trøstede mig. ”Hvis det ikke var noget, så ville han vel fortælle det med det samme?” ”Vi tager tilbage i næste uge” ”Godt!” Jeg lagde mine arme om halsen på ham.
”Ja, hallo?” ”Ja, goddag. Det er Dr. Haven igen” ”Vi kan komme i næste uge?” svarede jeg spørgende. ”Det er slet ikke muligt at komme noget før?” ”Vores piger har fødselsdag i weekenden, så vi er i Tyskland for at holde den. Hvad drejer dette sig om? Jeg er meget nervøs” ”Vi har undersøgt blodprøverne fra Hailey. Hendes infektionstal var høje. Alt for høje. Vi vil gerne have undersøgt hende nærmere” ”Er det noget slemt?” ”En anden læge opdagede det. Vi skal have hende undersøgt hurtigst muligt” ”Er det alvorligt?” ”Vi ved det ikke. Har i mulighed for at tage på et sygehus i Tyskland?” ”Ja..” ”Så gør det” Jeg forklarede ham hvilket sygehus vi var tættest på og han sagde, at han ville sende prøverne. Jeg lagde på og stod som forstenet. ”Hvad sagde han, skat?” ”Vi skal tage på sygehuset med Hailey.. hendes infektionstal er for høje. Han mener ikke, at frembrud af tænderne kan gøre det” ”Men… nej?” ”Jeg skriver til Clara, at de skal komme..” ”Det skal nok gå, skat” ”Jeg ønsker ikke at miste endnu et barn” Han tog mig igen ind til sig. Jeg kiggede ind i stuen. Mine to perfekte piger sad derinde og legede.. de vidste ikke hvad der skete omkring dem. De smilede, grinte, snakkede og jeg elskede hvert et stykke af det. ”Det kommer du heller ikke til!” ”Jeg er bange..” ”Det er jeg også, skat. Skriv til Clara at de skal komme” Inden han gik ind til pigerne igen gav han mig et kys på panden.

Heidi: Vil i komme over?
Clara: øhm.. ja?
Heidi: Vi skal snakke med jer.. vi har brug for jeres hjælp.
Clara: Jeg bliver altså lidt bekymret.. er du okay?
Heidi: Nej..
Clara: Vi er på vej.

Jeg huskede ikke timerne efter jeg skrev fra Clara. Vi sad nu på hospitalet. Hailey var blevet undersøgt fra top til tå og vi ventede på resultaterne. Jeg kiggede på Hailey som lå i en seng og sov. ”Her er kaffen, skat” ”Tak” Jeg rejste mig op og gik hen til ham ved bordet. ”Det regner” sagde jeg og kiggede ud af vinduet. ”Det dufter så skønt med nyfalden regn” Tom smilede til mig. ”Har du snakket med din mor, skat?” jeg rystede på hovedet. ”Jeg venter..” ”Jeg har snakket med mor. Hun er bekymret og var lige ved at aflyse sin fødselsdag” ”Det skal hun ikke” ”Nej, det sagde jeg også. Men hun vil have besked så snart vi ved noget” Jeg nikkede. Det bankede på og en læge kom ind. ”Vi har fået resultaterne” Jeg tog Toms hånd. Han kiggede på mig og klemte den. ”Vi scannede hendes hjerne og fandt en mørk plet. Det kan tyde på at hun har en tumor. Vi skal have taget flere prøver for at se om den er ondartet eller godartet” jeg stirrede på lægen. Hvordan kunne han bringe sådan en nyhed? Hvordan kunne han have dette job? ”Hvad skal der så ske?” sagde Tom. Jeg havde mistet stemmen. Jeg kunne ikke finde ud af hvad jeg skulle sige. ”Vi tager om et par timer nogle prøver. Lige nu lader vi hende sove” ”Tak..” svarede Tom bare. Der var slet ikke noget at takke for. Vi skulle til det hele igen. Jeg satte mig hen til sengen; aede min lille pige på kinden og lod tårerne få frit fald som regnen udenfor.