mandag den 11. juli 2011

What hurts the most - kapitel 3

"Hej Heidi" Gustav gav hende et kram. Han trak vejret dybt gennem næsen for at få alle hendes dufte med sig. "Hvad laver du?" "Jeg besøger dig" lo hun. "Maria er ikke hjemme og jeg ville ikke lige være alene" "Kom ind" Hun gik indenfor. Gustav satte et glas isvand foran hende. "Tak" smilede hun og kiggede lidt rundt. "Vi skal i studiet senere" "Dejligt" "Skal vi ikke hoppe i poolen Gustav?!" "De andre kommer om lidt..." mumlede han.. "Også Tom?" Han nikkede. "Så bliver jeg altså nødt til at smutte!" "Ria kommer ikke. Kun drengene og Maria" "Ja.. men jeg tror jeg bliver nødt til at smutte alligevel" "Jeg får en eller anden til at tvinge dig til at blive. De andre kommer også bare for at hoppe i poolen". Heidi tænkte et øjeblik over det og nikkede så. "Du skal ikke droppe alt og alle bare fordi skiderikken er gået fra dig" "Jeg ved det godt søde Gustav" Hun gav ham et smil og kiggede på den sms hun lige havde modtaget.

Maria: Jeg hører at du er hos Gustav. YAY :-D Det er godt, skat! Vi kommer om lidt. Tom har læst dit brev, tra la la.. Han var mundlam. Noget nyt ;-)
Heidi: Ja, han overtalte mig lige til at blive, men også fordi slangen ikke kom :-D. sagde han ellers noget til det?
Maria: Nej, han afleverede egentligt bare en konvolut. Jeg har lyst til at kigge i den :-D. haha. Vi er der nu. Ses, babs!

Heidi gik hen til hoveddøren og da hun fik øje på Maria løb hun hen til hende. "Tak fordi du afleverede det!" "Hej Heidi!" "Hej Bill" Hun gav Bill et kram og sammen gik de ind. Georg og Tom stod allerede derinde. "Hej Heidi" "Halløj Georg" Hun kiggede hurtigt på Tom, men vendte sig om, da han stod og kiggede på hende. Bill gav hende en let albue i siden, men hun ignorerede ham bare. "Lad os skifte nu!" sagde Heidi til Maria. De tog piger var hurtigt væk. Drengene gik udenfor i haven. Det eneste de manglede for at være klar var at smide T-shirten. "Vil du læse brevet?" spurgte Tom sin bror om. Bill nikkede og tog det fra ham. Pigerne kom ned igen og hurtigt fik Bill gemt brevet væk. "Jeg er klar" sagde Maria. "Er vandet koldt?" Heidi gik hen og stak en fod i. Georg listede sig op bagved og pludselig lå de begge i vandet. "Troede du virkelig ikke at jeg kunne høre dig?" grinte Heidi, da de begge havde fået alt vandet ud af hovedet. "Jeg troede ikke, at du ville være så hurtig" "Nej, man kan aldrig vide med mig" De andre hoppede i vandet. "Lad os spille volley!" foreslog Bill. Maria svømmede over til mig. "Helle for at være med Heidi" "Helle for at være på vinderholdet!" svarede Heidi. "Det kan I kun være, hvis I er med mig" sagde Georg. "Vi vil også meget gerne være sammen med dig, Georg" svarede hun. Georg svømmede over til dem. "Med mig skal i nok vinde" "Ha ha ha, vi vinder!" svarede Bill tilbage. "Glem det!" råbte Maria.

"Værsgo.." Maria gav Heidi brevet. "Skal jeg være her mens du åbner det?" Heidi rystede på hovedet og hun efterlod Heidi alene i Gustavs rum.

"Hej smukke,
Jeg er ked af, at du føler vores forhold har været spild af tid. Det gør mig faktisk utrolig ked af det, at du skriver det. For det har det ikke, og det ved du udmærket godt. Du er bare bitter og ked af det - og jeg forstår godt.
Jeg mindes ofte vores mange ture til stranden, hvor vi tumlede rundt midt om natten. Duften af havsalt og mågernes skrig. Sand mellem vores tær og dine bløde læber mod mine.
Men det hele blev det samme. Og du lavede ikke andet end at brokke dig over, at vi aldrig var sammen. Og jeg gik mere og mere ud. Jeg var ødelagt indeni, jeg var knust og jeg græd. Jeg har aldrig grædt så meget. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, hvad jeg skulle sige eller hvor jeg skulle befinde mig. Til sidst levede jeg i min egen verden og hørte ikke hvad du sagde.
Vores forhol stod ikke til at kunne reddes. Da jeg var i byen, mødte jeg Ria. Jeg faldt straks for hende. Perfekt. Jeg kunne ikke ønske mig noget bedre. Du blev mere og mere sur og ja, jeg indrømmer i et brev, at jeg var dig utro.
Jeg ved ikke hvad du forventer af mig, Heidi? Jeg elsker også stadig dig, men det er på en anden måde.

- Tom"

"Møgsvin!" råbte Heidi. Hun løb ned af trappen og udenfor. Hun stoppede op i dørkanten og kiggede på de andre. "Du var mig utro??" sagde hun bare med en grødet stemme. "Du var mig utro.. du kunne ikke engang snakke om problemerne, du skulle bare have noget fisse. Helt ærligt, Tom. Du er et svin" Ingen sagde noget. "Du er det største svin i hele verden, du er! Hvordan kan du overhovedet se dig selv i øjnene efter dette? Hvordan kan du være dig selv bekendt?!" "Tror du det er let?" "Ja, jeg tror ikke du havde noget problem med det!" "Gider I finde et sted hvor i kan tale om det sammen?" spurgte Bill så. Heidi kiggede ikke længere på Tom. Hun vende rundt og gik ud i køkkenet. Hun havde lyst til at smadre et eller andet, men hun havde fundet ud af, at det heller ikke virkede.Tom kom ud til hende. Han kiggede på hende. Hun gav ham fingeren og smuttede ud af huset. "HEIDI?" blev der råbt efter hende. "Hvad vil du?" "Undskylde.." "Ja, flot. Det er for sent. Jeg håber I to bliver meget lykkelige, ha!" "Det er vi allerede" "Det fint, Tom. Luk nu bare røven. Du gider ikke undskylde. Du nyder sikkert det her" "Ja, for sådan et dårligt menneske er jeg nemlig!" "Åbenbart.." Heidi satte sig ind i sin bil og trykkede på speederen. Hun nåede ikke at bremse inden hun blev ramt af en bil. Hun havde overset den..

Ingen kommentarer: