I still believe - kapitel 13

”hæ..” ”Hæ hæ hæ hæ hæ hæ!” ”Hvad fejler du?” Jesse kiggede underligt på mig. ”Jeg er nervøøøøøøøøøøøøs!” ”Bill sagde, at ham og Tom ville komme” ”Bill er en pik lige nu” ”Du plejer aldrig at være så nervøs?” Hun kiggede bekymret på mig. ”Nej, du gjorde det lige ti gange værre ved at sige, at Tom kommer” ”Mine sange er jo skrevet om ham” Jeg havde ikke lyst til at stå og synge foran Tom; fortælle ham hvordan jeg havde det. ”Ja. Og det er det smukke ved dem og dig. Lad være med at tænke på hvad folk syns, for det her er om dig og hvad du føler” Jeg nikkede og vendte mig mod spejlet igen, hvor jeg lagde et lag lipglos. ”Du har nok ret..” ”Altid! Klæd om, jeg venter på dig udenfor” Jesse gik ud og jeg sad tilbage og stirrede på mig selv. ”Hvad er du gået ind til?” Jeg rystede på hovedet og klædte om.
”Så det nu..” hviskede jeg for mig selv og trak vejret dybt et par gange. ”Tag det roligt!” ”OG LAD OS ALLE SAMMEN BYDE VELKOMMEN TIL………. HEIDIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII!” Jeg løb ud og scenen og blev mødt af en vild jublen. Glade folk over det hele. Jeg smilede og havde pludselig glemt alt om Tom.
To stole stod midt på scenen. Min guitarist kom hen til mig og sammen gik vi helt ind på scenen og satte os ned. Folk klappede og det var vildt, men jeg kunne desværre ikke se dem, da lyset blændede mig. Guitaristen, Thomas, begyndte at spille og jeg begyndte at synge;

I see your face in my mind as I drive away,
Cause none of us thought it was gonna end that way.
People are people,
And sometimes we change our minds.
But it's killing me to see you go after all this time

Music starts playin' like the end of a sad movie,
It's the kinda ending you don't really wanna see.
Cause it's tragedy and it'll only bring you down,
Now I don't know what to be without you around.

And we know it's never simple,
Never easy.
Never a clean break, noone here to save me.
You're the only thing I know like the back of my hand,
And I can't,
Breathe,
Without you,
But I have to,
Breathe,
Without you,
But I have to
Efter første vers og omkvæd stoppede jeg med at tænke og gav den bare gas.
Pludselig klappede alle folk. Det gik op for mig, at sangen faktisk var slut. ”smukt” sagde Thomas. ”Du gjorde det nu også godt” svarede jeg tilbage med smil. Jeg rejste mig op og kiggede udover publikum. ”Tusind tak! Jeg håber I kunne lide sangen” Jeg smilede ud til dem og følte mig lidt kikset. Værten kom ind på scenen. ”GI’ HEIDI EN KÆMPE HÅND!” De blev klappet. Og klappet lidt mere. ”Har du lyst til at svare på et par spørgsmål?” Det kom ud af den blå luft og var ikke noget, som jeg var forberedt på. ”Ja.. så lad gå da” ”Jeg tror gerne, at alle her i salen vil vide hvem sangen handler om?” Det blev bekræftet af en masse skrig og piften. ”Den handler om mig” ”Ikke flere?” Han smilede lumsk. ”Og min ekskæreste” svarede jeg lidt mere gnavent. ”Tom Kaulitz?” Et øjeblik blev der stille hvorefter man hørte en masse piger skrige. ”Den handler om et kærestepar som ikke længere er sammen. Det handler om mit liv, men mange kan relatere til det” Jeg prøvede høfligt at undgå at svare på hans spørgsmål og syns også, at det var lykkedes ret så godt. ”Så du vil ikke svare på det?” ”Jeg tror godt, at personen som den også handler om ved det” smilede jeg og han klappede endelig i.
”Hvornår udkommer dit album? Vi venter alle spændt!” ”Først skal jeg lige færdiggøre musikvideoen sammen med Tokio Hotel” En masse skrig kom til og jeg prøvede at kappe ørene af for det. ”Det er færdigt, men jeg skal lige være færdig med det først. Og så musikvideoen til min single” ”Så snart?” ”Meget snart” Jeg kunne godt høre, at det egentligt bare var det svar han gik efter, men det var altid godt at give lidt i stedet for, at der kom en masse rygter til.
”Jeg tror også, at der er et par stykker blandt publikum som vil stille et spørgsmål eller to. Er det i orden med dig?” Jeg nikkede og svarede. ”Det er fint med mig” En mikrofon blev stukket ned i hovedet på en person. ”Hvad hedder du, lille ven?” Jeg prøvede at finde hende, men lyset blændede mig for meget. Hun svarede:
”Jeg hedder Jessica” Jeg genkendte stemmen og ikke mindst navnet og hadede hende inderligt lige nu. ”Jeg vil gerne vide, om dig og Tom er kærester? Jeg har set jer sammen her på det sidste” ”Jeg syns, at Tom og jeg er et uddebatteret emne” ”Men hvordan vil du så forklare jeres mange besøg til hinanden?” ”Tom og jeg arbejder sammen. Vi snakker fint sammen. Længere er den ikke” Jeg smilede. Jeg havde lyst til at gå hjem. Det var ikke længere sjovt. ”Har du flere spørgsmål, Jessica?” spurgte værten. ”Nej, jeg er færdig” Inden mikrofonen blev hevet tilbage grinte hun.