”Nu glæder jeg mig bare til at være sammen med hende igen, jeg savner det.” Jeg hørte nogle stemmer i baggrunden, men tænkte ikke mere over det. ”Øhh hvad laver I?” Pludselig var stemmen helt tæt på, og jeg vågnede med et sæt. ”Bill?” Jeg slog øjnene op, og fandt mig selv liggende i Mikkels arme. ”Åh nej, hvad har jeg gjort..” Det var det eneste, der løb gennem mit hoved. Jeg skubbede til Mikkel, så han vågnede. ”Øhm hej skat!” Jeg rejste mig og prøvede på at kysse Bill, men han undveg. ”Hvad har I lavet?” Han kiggede mistænksomt på mig, mens jeg kastede et blik rundt i rummet. Han så spisebordet med stearinlys og en rose. Han fandt æsken til dvd’en. ”Clara..” Han lød så... skuffet. ”Vi har bare haft en hyggeaften..” Jeg prøvede endnu en gang at give ham et kys, men han gik bare væk fra mig. Han rystede på hovedet og stormede ud af rummet. ”ÅH du er så skøn Tom!” Heidi kom grinende ind i rummet med Tom i hånden, men stoppede brat op. ”Hvad sker der her?” Jeg løb ud efter Bill, der var på vej hen ad gaden. ”Bill vent nu!” Jeg fik indhentet ham, men han ville ikke stoppe. ”Bill stop nu og hør på mig, intet skete!” Han stoppede, vendte sig rundt og gik tilbage til mig. ”Så hold dog op med at lyve.” ”Jeg lyver sgu da ikke Bill!” ”Jo du gør. Jeg kan se det på dig.” ”Hvad snakker du om?” ”Da du stadig var sammen med Mikkel? Når du løj og fortalte ham, at du elskede ham. Du havde det samme blik i øjnene som nu.” Han vendte rundt igen og gik videre hen ad vejen, mens jeg stod som forstenet. Jeg kunne ikke bevæge mig, jeg kunne intet råbe efter ham. Det eneste, der gik igennem mit hoved var: idiot, idiot, idiot. Jeg væltede ned på asfalten og brød sammen. Jeg græd og græd, og jeg var ligeglad med, at alle kunne høre det. Jeg vidste, lige i dét øjeblik, at jeg havde smidt alt jeg havde væk. Alt. Heidi kom løbende ud og satte sig ned til mig. ”Det skal nok gå.” Hun lagde armene om mig og rørte sig ikke. ”Det bliver okay igen.” ”Det kan du jo sagtens sige. Jeg har fandme dummet mig Heidi, men jeg har jo ikke rigtig gjort noget.” ”Hvad skete der?” Hun gav slip, og jeg tørrede mine øjne. ”Altså vi sad på sofaen.. og pludselig kyssede han mig. Der var romantisk middag og det hele, jeg ved ikke hvad der skete.” Jeg tog fat i hendes arme. ”Jeg elsker jo Bill, det ved du!” Hun nikkede. ”Bare rolig.” Hun hjalp mig op at stå igen. ”Det er jo Bill, han elsker dig. Han kan jo ikke være sur på dig.” Jeg tog en dyb indånding og tænkte over det. Hun havde jo ret. ”Jeg tror på dig.” ”Vi skal bare lige lade ham køle lidt ned. Lad os gå op på mit værelse, så kan du lige slappe lidt af.” Jeg nikkede, og vi fulgtes på på hendes værelse.
Jeg tog en dyb indånding og gik indenfor. ”Bill? Hvor er du?” Jeg gennemsøgte huset, men fandt ham ikke. Havedøren stod åben, så jeg kastede et blik udenfor, hvor jeg så ham sidde på bænken bagest i haven. Jeg gik hen og satte mig ved siden af ham. ”Er du okay?” Han kiggede bare ud i luften. ”Kom nu Bill, sig noget.” Stadig intet. ”Jeg kan ikke holde det ud!” Jeg begyndte at græde, og satte mig hen til ham, men han var iskold. ”Det skete jo ikke noget.” Han kiggede på mig. ”Sig nu sandheden.” ”Altså.. vi kyssede på en måde.” Stilhed. ”Men det betød jo intet, det var ham der kyssede mig!” ”Men du kunne jo bare have trukket dig væk.” Godt ord igen. ”Undskyld Bill. Det var jo bare et øjebliks svaghed. Tilgiv mig!” ”Jeg kan jo tydeligvis ikke stole på dig.” ”Hvad snakker du om Bill?” ”Ja jeg tager væk et par dage og finder sig sammen med din ekskæreste.” ”Årh ja Bill, men det var ligesom dig, der snuppede mig fra ham.” ”Du forlod ham til fordel for mig.” ”Ja okay.. men Bill jeg elsker dig jo overalt! Du kan ikke bare smide det hele væk på grund af det!” ”Jeg synes... Vi skal holde en pause fra hinanden.” ”Nej Bill det kan du jo ikke mene.” Jeg begyndte igen at græde. Tanken om ikke at skulle være med Bill knuste mit hjerte. ”Det er det bedste.” Han rejste sig op og gik indenfor. ”Hold nu op Bill!” Jeg blev siddende med hænderne foran ansigtet. Hvad havde jeg dog gjort?
”Hvad sker der?” Tom kom og satte sig ved siden af mig. ”Bill og jeg er vidst ikke sammen mere.” Jeg græd stadig, og han lagde sin arm omkring mig. ”Det skal nok gå.” ”Ja det siger I jo allesammen...” ”Bill elsker dig og ville gøre alt for dig.” ”Bortset fra at blive hos mig.” ”Han skal nok komme til fornuft igen, du kender jo Bill.” ”Hmm..” ”Prøv at snakke med ham.” Jeg nikkede og rejste mig. ”Jeg gør det nu så.” Jeg gik målrettet efter hans værelse og fandt ham på sengen. ”Bill kan vi ikke snakke om det?” ”Nej Clara, der er intet at snakke om. Og måske skulle du få fjernet dine ting herfra.” ”Jamen Bill?” Jeg satte mig ved ham og tog hans hånd i min. ”Vi må da kunne løse det her Bill.. Det er jo os to.” Han fjernede sin hånd. ”Jeg synes ikke vi har mere at snakke om.” ”Bill forhelvede! Du er så barnlig, vi burde da kunne ordne det her! Og du har endda fortalt mig, at jeg betød alt for dig, og at jeg var din eneste ene. Betyder det intet nu så?” ”Jo selvfølgelig... men du kyssede Mikkel, mens vi var sammen. Og det kan jeg bare ikke have..” Jeg kunne selvfølgelig godt forstå ham, og jeg ville da være ligeså rasende, hvis det var ham, der havde gjort det, men det skulle jo ikke stoppe her! ”Du må vel kunne forstå, at jeg ikke vil væk fra dig.” ”Jeg vil heller ikke væk fra dig jo.. Men det er det bedste.” Jeg fandt mine ting sammen og begyndte at pakke det. ”Hvad så nu? Er det bare slut for altid?” ”Jeg ved det ikke..” Jeg havde tårer i øjnene. Hans svar virkede så ligegyldigt, som om det her bare var for sjov. Jeg fik det hele bikset ned i min kuffert. ”Så er det vel det. Jeg har haft den skønneste sommer med dig Bill. Du skal vide, at jeg har haft den bedste tid i mit liv sammen med dig, og jeg respekterer din beslutning.” Jeg kunne se hans øjne fyldtes med vand. Han ville så gerne beholde mig, men det gik imod hans holdninger. ”Det er helt i orden Bill.” Jeg rørte en sidste gang hans hånd, inden jeg gik ud af døren. Jeg var så grædefærdig, så jeg faldt sammen på dørtrinet. ”Hvordan kunne det ske?” mumlede jeg, mens jeg græd. ”Hej...” Tom satte sig ved siden af mig. ”Jeg har hørt det..” ”Buuuuuh Tom. Det er fandme ikke sjovt det her.” ”Nej det er ikke..” ”Og nu er jeg nødt til at tage hjem jo.” Han kiggede mærkeligt på mig. ”Hjem? Hvorfor dog det?” ”Bill vil ikke have mig? Og jeg har intet andet sted at være. Jeg kan ikke bo hjemme hos Mikkel, det ville Bill bestemt ikke synes om. Der er ikke nogen anden mulighed.” Han kiggede ud på vejen, hvor en bil trillede forbi. ”Nej jeg kan godt se det.” Jeg rejste mig, greb fat i min mobil og trykkede et nummer ind. ”Hej mor.. Øhm jeg tænkte på, kan du hente mig i Hamburg? Ja det er en lang historie, men jeg har intet sted at være mere.. Tusind tak.” Jeg lagde på og satte mig foran Tom. ”Hun kommer om nogle timer.” ”Ja..” Vi sad bare og kiggede uden at sige noget. ”Vil du ikke med indenfor?” ”Bill vil jo ikke have mig der.” ”...siger han.” Vi gik ind og så Bill i køkkenet. Han kiggede på mig, men sagde intet. ”Jeg bliver hentet om nogle timer,” sagde jeg lavt, men han hørte det. Stadig intet. ”Ja pffff..” Vi fortsatte ind i stuen, hvor Heidi sad. ”Hej smukke Heidi,” smilede jeg til hende. ”Hæhæhæ. Hvad så?” Jeg dumpede ned i sofaen, lige ved siden af hende og klappede mig selv på lårene. ”Tja..” ”Jeg ved det godt.” ”Buuuh hvorfor spørger du så?” Hun trak på skuldrene. ”Er du okay?” Jeg tøvede, men fik endelig svaret hende: ”Nej.” ”Fortæl mig hvordan du har det.” Jeg havde egentlig ikke lyst til at snakke, da Bill nemt kunne høre det hele ude fra køkkenet. ”Nej Heidi.. Ikke nu.” Jeg nikkede ud mod køkkenet, og hun forstod min hentydning. ”Aha.” ”Jeg tager snart hjemmo.” ”Åh nej! Det må du altså ikke!” Hun tog fat i mig. ”Bliv her!” ”Jamen jeg er nødt til det.. Det er nok også det bedste” ”Bliv hos os! Du kan bare bo hos mig.” ”Ja wow du bor sammen med Mikkel søde Heidi.” ”Nååe ja! Buuuh.” ”Jeg tager hjem. Jeg vil gerne besøge jer, hvis jeg må det? Det er nok bare bedst, hvis jeg tager hjem og bor lidt. Så kan jeg få samlet tankerne.” ”Du skal besøge os!” Hun gav mig et kram. ”Lov mig det.” ”Selvfølgelig.” Der var sådan en trist stemning resten af tiden. Vi sad egentlig bare og så fjernsyn, fordi det regnede den dag. Bill havde sluttet sig til os, men sagde ikke rigtigt noget. ”Bill kan vi ikke lige snakke sammen?” Vi fulgtes ind i hans soveværelse. Jeg satte mig i vindueskarmen og kiggede ud. ”Jeg tager hjem i dag.” ”Hvad? Hvornår?” ”Min mor er på vej herned.” ”Jamen du skal jo ikke tage hjem!” ”Jeg må ikke bo hos dig søde Bill. Og det er nok en dum idé at bo hos Mikkel igen, synes du ikke? Så der er ikke flere muligheder.” Han så helt forvirret ud og tog sig til hovedet. ”For helvede..” Jeg gik hen til ham og prøvede at kysse ham, og han holdt ikke igen. ”Jeg elsker dig Bill” Jeg gik ud til de andre, da en besked tikkede ind. ”Jeg er her nu.” Jeg krammede Heidi og Tom og gik ind til Bill. ”Farvel Bill.” Endnu en gang kyssede jeg ham, og jeg nød det fuldt ud. ”Vi ses.” Jeg tog mine ting og gik trist ud foran, hvor jeg så min mor. ”Nå det var så det,” sukkede jeg. Heidi og Tom stod i døren. ”Men vi ses jo igen Clara! Lov mig det..” Hun gav mig endnu et kram, og jeg var lige ved at bryde sammen. ”Selvfølgelig Heidibaben. Det gør vi helt sikkert.” Jeg traskede langsomt hen til bilen, hvor min mor sad med et stort smil. ”Hej.” Jeg smed tingene ind og satte mig. ”Hej Clara! Har du haft det godt?” ”Mhhmm..” Min mor vinkede til Heidi og Tom, der vinkede tilbage. ”Jeg troede du boede hos Mikkel?” ”Øhm ja det skete lige en ændring i planerne.. Mikkel og jeg gik fra hinanden, fordi jeg forelskede mig i Bill. Bill og jeg blev kærester, og jeg flyttede ind hos ham. Så kom jeg til at kysse med Mikkel, mens jeg var sammen med Bill, og så ville han ikke være sammen med mig mere. Så her sidder jeg!” Hun nikkede bare og tændte bilen. ”Klar til at komme hjem?” ”Ja det er jeg vel nødt til.” Bilen trillede afsted, mens Heidi og Tom vinkede. Jeg så Bill stå i vinduet og sendte ham hurtigt et luftkys, inden vi var kørt væk, så huset ikke kunne ses mere. ”Det var så den ferie,” smilede min mor til mig. ”Ja det var så den drøm, der brast,” mumlede jeg for mig selv. ”Hvad siger du søde?” ”Intet.” Solen skinnede mig i øjnene, da vi kørte ud på motorvejen. Nu kunne vi ikke vende om...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar