torsdag den 22. juli 2010

One love - kapitel 48



”Heidi!” hviskede Tom. Jeg listede med ham ovenpå. Vi havde lige spist aftensmad. Bill badede Caroline og Clara vaskede op. ”Hvad er der?” grinte jeg. Han trak mig med ind på sit værelse. Det var så længe siden, at jeg havde været her. Alle minderne kom flyvende hurtigere end noget andet tilbage og jeg fik en kvælende følelse. ”Vi må altså hjælpe de to..” ”Hvordan?” Jeg satte mig ned på hans seng. Vores nætter sammen.. ”Arrangere en romantisk middag for dem.. find på noget, du er den kloge!” smilede han. Han tog sin T-shirt af, for at skifte til en anden. Jeg svarede ham ikke, sad bare og stirrede på hans muskuløse krop. Mmh, den der engang vi min. ”Hmm.. men hvordan skal vi få dem til at komme? Tror du måske selv de vil, når de ved den anden kommer?” ”Nej, men du siger til Clara, at I skal noget den aften og jeg siger til Bill, at vi skal noget sammen?” ”Tja, det kan vi godt” ”Så laver jeg noget lækkert mad til dem” ”ha ha, okay Tom” ”Kan vi ikke gøre det i aften? Jeg kan ikke holde ud, at se min bror så nede længere..” ”Jo, det kan vi vel godt” ”hurra!” Tom lallede rundt mens han nynnede.
”Hvad så?” spurgte jeg Clara om. Hun sad i køkkenet, drak kaffe og betragtede Caroline som legede med tvillingernes hund, Scotty. ”Ikke meget” ”Vil i med ud at gå?” ”Kan vi godt..” hun var slet ikke sig selv mere. Den glade, skøre, fantastiske Clara var væk. Hun var stadig fantastisk, men trist og bare trist. ”Hund” grinte Caroline. ”Ja, den er sød” jeg smilede til hende. Clara kiggede ikke længere på hende, sad i sin egen verden og stirrede ned i sin kaffe. ”Skal vi gå en tur, Caroline?” ”tur” sagde hun ivrigt. Hun løb ud i gangen og kom tilbage med hundesnoren. ”Hund” ”Ja, vi kan godt tage hund med. Clara, du tager med!” hun tog den sidste slurk af sin kaffe og tog med uden at sige noget. Vi gik hen i parken hvor forelskede par rendte rundt. Clara havde taget den triste stemning med hjemmefra, hvilket også påvirkede mig. Vi satte os ned på bænken mens Caroline legede rundt med hunden. ”Jeg har været dum..” sagde hun så endelig. ”Hvorfor?” ”Det er min skyld, at han forlod mig” ”Gjorde du noget galt?” ”De sidste par dage var jeg meget nervøs. Jeg var ikke i tvivl om at Bill var manden i mit liv, men jeg lod alt gå udover ham, og det hele blev bare kørt op i en spids..” ”Det er jo ikke din skyld, Clara! Han kunne jo have kommet til dig og snakket med dig om det, hvis han var bange for du fortrød?” ”Det er min egen skyld!” ”Jeg mener nu noget andet..” ”Du skal ikke være sur på Bill, men mig!” ”Det var jo ikke dig som sårede dig selv, men Bill! Jeg kan ikke være sur på dig” ”Det skal du..” ”Hold nu op!” ”Jeg håber ikke, at han vil hade mig resten af sit liv” ”Det vil han ikke Clara, bare rolig” ”Hvordan kan du vide det?” ”Det gør jeg bare” jeg smilede til hende og endelig kom et lille smil frem på hendes læber. ”Jeg er heldig at jeg har dig” ”Og jeg er heldig, at jeg har dig” Hun smilede igen og jeg følte, at Tom og min plan nok skulle gå godt.

Tom: Jeg har lavet maden, nu mangler jeg Clara. Jeg har styr på Bill :)
Heidi: Ok. Vi kommer hjem nu.

”Skal vi gå?” spurgte jeg. Hun nikkede og kaldte Caroline hen til sig. ”Hjem til far?” ”Ja, vi skal hjem til far” smilede Clara.
”Hej basse!” sagde Tom og løftede Caroline op. Jeg kiggede hen på ham og vores blikke mødtes. Mit hjerte sprang et slag over, da han blinkede til mig. ”Der er mad om lidt” sagde Tom og prøvede at få kontakt med Clara. ”Ja” sagde hun bare. Bill kom gående ned af trappen. ”Det dufter godt” sagde han. ”Skal jeg dække bord?” ”det har jeg gjort” smilede Tom selvsikkert. Han nikkede ind mod stuen og Clara og Bill lignede nogle som havde lugten luntet nu. De kiggede begge ind i stuen. ”Glem det!” sagde Clara strengt. ”Hallo, I to kan ikke blive ved med, at være sure på hinanden. I er jo så smukke sammen og elsker hinanden mere end noget andet” sagde Tom. ”Vi accepterer ikke et nej!” tilføjede jeg. ”Hvad med jer selv?” svarede Bill. Jeg kiggede hen på Tom og derefter Bill igen. ”Vi gik fra hinanden af andre årsager. I to kan stadig nå at klare den” ”Det kan i også, Heidi” sagde Clara. ”Gå nu bare derind!” Tom bar maden derind og Clara og Bill stod stadig og gloede på os. ”Hvad skal i?” spurgte Bill Tom om. ”Vi tager hjem til mor og Gordon. Gå derind” De gik ind i stuen og vi kørte af sted.

Ingen kommentarer: