mandag den 26. april 2010
Hurtful - kapitel 20
”Tak for mad,” sagde jeg til Tom, efter aftensmaden. ”Velbekomme! Godt I kunne lide det.” Vi tog alle af bordet, da Bill sagde: ”Jeg er nødt til at smutte. Jeg skal lige ud i studiet for at hente min jakke, som jeg glemte sidst.” ”Skal jeg tage med dig skat?” ”NEJ! Jeg mener.. Det behøver du ikke.. Altså jeg skynder mig. Du kan slappe af imens.” Han kyssede mig og var hurtigt ude af døren. ”Åh jeg skal se et program i fjernsynet om 5 minutter!” sagde Heidi begejstret og kastede sig i sofaen. ”Jeg skal ud og gå med hundene. Vil du med Clara?” ”Ja hvorfor ikke?” Vi trak i vores jakker og sko og begav os over mod parken. ”Fik I ordnet det?” han kiggede på mig, mens vi gik. ”Jeg ved det ikke. Det føltes sådan i starten, men så.. det skal vel nok gå.” ”Bestemt.” Vi satte os ned på en bænk, og jeg kiggede ud over parken. Solen var ikke gået ned endnu. Pludselig hørte jeg et grin jeg kendte . ”Bill?” Jeg rejste mig op og kiggede rundt. Pludselig så jeg Bill og Lola. Jeg stod bag et træ, så de kunne ikke se mig. Ville han fortælle hende, at det var slut mellem dem? Pludselig lænede han sig frem og kyssede hende. ”HVAD FANDEN LAVER HAN?” Tom kom løbende. ”Hvad sker der?” ”Kig derover!!” Han fik øje på de to, og så forbavset ud. ”Hvad fanden laver han.. åh Bill din idiot!” Jeg havde lyst til at smadre et eller andet! Hvad fanden bildte han sig ind! Jeg begyndte at løbe. ”Vent Clara!” råbte Tom, der prøvede at følge med. Jeg smækkede døren efter mig og kastede mig på sengen. Enten måtte jeg snakke med ham, så vi kunne finde en løsning....eller droppe ham. 20 minutter senere kom Bill hjem. Smilende. Jeg kunne kaste noget lige i hovedet på ham. Jeg tog fat i ham og trak ham med ind i soveværelset. ”Jeg er nødt til at træffe et valg nu.” ”Hvad mener du smukke?” ”Drop det nu Bill. Du er så.. Hvorfor ville du have at vi skulle finde sammen igen, mens du stadig så Lola?”Bill stivnede fuldstændigt. Han havde ikke forudset, at jeg vidste det. ”Jamen..” ”Nej Bill. Det er for meget nu.. Jeg hverken kan eller vil det her mere.” Han begyndte at få tårer i øjnene. ”Nej Clara, du må ikke forlade mig.. Lad mig forklare! Jeg vil gøre alt!” ”Ja sikkert Bill. Det er for sent nu.” Jeg fandt alle mine ting frem, og proppede dem sammen i min kuffert. ”Du behøver ikke at gøre noget. Du får Lola, hun får dig, alle bliver lykkelige... Bortset fra mig.” Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage mere. ”Jeg elsker dig jo Bill. Jeg har aldrig nogensinde haft så stærke følelser for en person før. Du gør noget ved mig, der ikke er til at forklare. Du var min drøm, der gik i opfyldelse. Men den drøm er nu blevet til et mareridt, jeg kun kan vågne op fra på en måde. Du vil altid være den eneste ene for mig, men det kan aldrig blive os to igen.” Han holdt om mig. ”Jeg ville ønske, jeg kunne lave alt om.” ”Det ville jeg også Bill.” Hans bluse blev helt våd af mine tårer, men jeg vidste, at dette var sidste gang jeg fik muligheden for at holde om ham. ”Du er min eneste ene Clara.. min største kærlighed...bliv hos mig.” Jeg rystede på hovedet, men kunne ikke give slip. ”Jeg er nødt til det Bill. Ikke bare for min, men også for din egen skyld.” Jeg rev mig løs, og tog mine ting. ”Kys mig Bill.. en sidste gang.” Han tog fat i mig og kyssede mig. Det bedste kys jeg nogensinde havde fået.. og det sidste jeg nogensinde ville få fra ham jeg elsker. Vi bevægede os ud i stuen, hvor Heidi og Tom sad. De så, at vi begge græd. ”Hvad sker der?” spurgte Tom stille. ”Vi er ikke sammen mere Tom.. Jeg må afsted.” Han gik hen til mig, og jeg kunne se han blev rørt af det. Han nikkede bare og kyssede mig på kinden. ”Held og lykke fremover,” sagde han og krammede mig. Bagefter kom Heidi hen til mig. ”Vi ses, lov mig det!” ”Selvfølgelig Heidi, det ved du.” Bill fulgte mig ud til døren. ”Skal jeg køre dig til banegården?” ”Nej Bill.. Jeg gør det selv.” ”Nå men det var så det..” ”Ja..” Jeg havde ikke lyst til at sige noget. ”Jeg tænkte.. Vil du ikke med ned til søen? Du ved..” Jeg stod og overvejede hans tilbud. ”Jo Bill.. Det vil jeg meget gerne.” Han tog min hånd, og i løbet af få minutter var vi der. Vi satte os på bænken uden at sige noget som helst. Han holdt stadig min hånd, og vi sad helt tæt. Det var så romantisk, så man kun kunne drømme om det. Vi sad der længe, før jeg besluttede mig for at tage afsted. ”Det er nok bedst, hvis jeg tager afsted nu.” Han nikkede forstående. ”Jeg kommer til at savne dig ufatteligt meget smukke.” ”Jeg kommer virkelig også til at savne dig..” Jeg kyssede ham på kinden og skyndte mig afsted. Jeg fandt et tog og hoppede ind i det. Det kørte afsted, og inden længe ville jeg være hjemme. Min mobil ringede.
Clara: Hallo?
Heidi: Bill er så ked af det..
Clara: Det er jeg også. Men jeg kan ikke holde til mere.
Heidi: Jeg forstår din beslutning.. men jeg kan ikke lide at se ham sådan.
Clara: Han har Lola.
Heidi: Men han vil have dig Clara.. Kun dig.
Clara: Tænk på hvad han gjorde mod mig? Han løj og bedrog, det er hans egen skyld.
Heidi: Du må ikke glemme ham, lov mig det.
Jeg lagde på og kiggede ud af vinduet. Nu skulle jeg hjem og have mit normale liv tilbage. Men jeg kunne ikke leve uden ham. Allerede nu følte jeg stor savn, og jeg havde mest af alt lyst til at springe ud. ”Tænk på hvad han gjorde Clara..” sagde jeg til mig selv.
Havde jeg begået en fejl? Jeg havde brug for ham. Jeg elskede hans kys, hans kram og når han rørte mig. Jeg elskede, når han kiggede mig dybt i øjnene, og når han hviskede i mit øre, at jeg kun var hans. Jeg elskede når han fortalte mig, at alt nok skulle blive okay, selvom alt var kaos. Og jeg elskede når han tog min hånd, og fortalte at han elskede mig.
Jeg satte musik i ørerne, for at tænke på noget andet. Det var alt sammen Tokio Hotel, men jeg kunne ikke høre på det. Bill havde sunget flere af sangene til mig, og jeg kunne ikke klare at høre hans stemme lige nu. Jeg kørte forbi dem og fandt en sang. Hurtful. Den sang, der fik mig til at indse, at Bill og jeg skulle være sammen. Og den sang der fortæller mig, at vi ikke hører sammen alligevel. Jeg lukkede øjnene og så Bill for mig.
You don't know what you got till you're missing it a lot
I had to go throw it away
I was wrong from the start from the bottom of my heart I apologize
What I did to you was hurtful
What I'm going through is hurtful
Slutto..
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar