søndag den 25. april 2010
Hurtful - kapitel 19
*Bip bip bip bip* Jeg vågnede ved min alarm, som jeg satte aftenen før. ”Åh jeg må pakke!” Jeg hoppede ud af sengen, fik hurtigt mit tøj på igen og pakkede mine ting i min kuffert. ”Hvad er klokken?” brummede Bill under dynen. ”Den er kvart i 10 skat.” ”Mmmh..” Jeg fortsatte med at pakke. ”Hvornår skal vi tage afsted?” Han satte sig stille op og begyndte at få noget tøj på. ”Når vi er klar.” Jeg hoppede ud til Heidi og Tom, der spiste morgenmad. ”Hej hej hej hej hej! Vi skal afsted i dag!” Jeg smilede stort og tog en skål cornflakes. ” Åh åh åh jeg glæder mig sådan.” ”Det kan ikke passe,” sagde Heidi og rullede med øjnene. 10 minutter senere kom Bill slæbende ud med en stor kuffert. ”Hvor længe skal vi være væk?” spurgte jeg forbavset. ”Det er din kuffert,” smilede han og grinede af mig. ” Jajaja” ”Er du ved at være klar?” ”JA!” Jeg gav både Heidi og Tom et kram, før vi smuttede ud i hans lækre Audi. Vi kørte lidt tid og nåede så ud til nogle lejligheder, der lå ved vandet. ”Hvor er her smukt..” Jeg kyssede ham, og vi gik indenfor. ”Fantastisk!” Jeg elskede dette sted. ”Nu er det bare os to.” Allerede nu var det romantisk. Vi gik en tur ned på stranden, hvor vi satte os i sandet. ”Jeg har savnet dig Bill.. Jeg har virkelig ikke kunnet fungere uden dig..” Han tog min hånd og kiggede mig dybt i øjnene. ”Jeg har virkelig også savnet dig.” Vi sad der i en time, hvorefter vi gik hjem. ”Hvordan tog Lola det egentlig?” ”Tog hvad?” ”Ja at du slog op?” Han tøvede lidt med at svare. ”Hmm.. Hun blev selvfølgelig sur, men hun forstod det.” Jeg nikkede og vi forsatte indenfor.
Jeg vågnede ved Bill, der kyssede mig på panden. ”Jeg smutter lige i bad smukke,” sagde han stille og gik ud på badeværelset. Det havde været en fantastisk nat. Få minutter efter ringede hans mobil. Der stod hemmeligt nummer, så jeg regnede med det var endnu en journalist. ”Ja?” ”Jeg savner dig.. Kommer du snart hjem, så vi kan være sammen igen? Jeg savner at du holder om mig..” Hvem var dog det? ”Jeg tror altså du har fået forkert nummer..” ”Nej.. Det er Lola.” ”Dig og Bill er færdige med hinanden!” ”Det var ellers ikke det Bill sagde i går.” Jeg lagde hurtigt på, og mit hjerte begyndte at banke. ”Bill?” Jeg løb gennem hele lejligheden og rev døren op. ”Lola har lige ringet?” Han så overrasket ud, men fik hurtigt et andet ansigtsudtryk. ”Hva.. Hvad sagde hun?” ”Hun spurgte om du snart kom hjem, og at hun savnede, at du holdt om hende.. Hun er underlig!” ”Tja..” Han susede forbi mig, og gik ind i soveværelset. Jeg synes, der var noget utroligt mærkeligt ved det her. ”Er der noget galt Bill?” ”Nej nej slet ikke!” Han fik fat i sin mobil og skrev en lang besked. ”Så.. Hvad skal vi lave i dag skat?” Han kyssede mig, men det føltes bare ikke som det plejede.. ”Det ved jeg ikke. Hvornår tager vi hjem?” ”Vi er jo næsten lige kommet?” ”Ja men jeg vil gerne vide det..” ”Hmm i morgen?” ”Fint.” Jeg havde ikke lyst til at kigge på ham. Det hele føltes pludselig så akavet og som om vi slet ikke kendte hinanden. ”Hmm ja..” Jeg måtte vel bare lade som om, at det hele var skønt i de næste på dage.
Dagen gik alt for langsomt syntes jeg, og jeg kunne bare ikke vente med at falde i søvn, så vi kunne komme hjem dagen efter. Jeg var jo vild med Bill, men sådan nogle hemmeligheder, gjorde det hele meget værre. ”Hvad er der galt skat? Du virker så fraværende.” Bill virkede bekymret, men jeg kunne kun tænke på ham og Lola. Jeg havde bare ikke lyst til at sige noget om det, for hvis han nu havde slået op med hende, og hun bare savnede ham.. Hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne ikke sove den aften, men faldt heldigvis i søvn alligevel. Bill vækkede mig næste morgen med et kys. ”Klar til at tage hjem?” smilede han. ”Ja!” råbte jeg og sprang ud af sengen. En halv time senere var vi på vej hjem. ”Det har været nogle skønne dage sammen med dig skat.” Han tog min hånd, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Det skulle nok gå, han elskede mig jo. Vi kørte ind i indkørslen, men han stoppede mig på vej ind. ”Der er noget galt. Fortæl mig hvad det er.” ”Nej Bill der er intet.. Jeg er bare en idiot.” Han rystede på hovedet, og vi gik inden for. ”HEJ CLARA!” Heidi gav mit et kram. ”Du er hjemme igen, hæhæhæ.” ”JA jeg er, åh åh åh.” Tom kom lige efter. ”Har I haft en god tur?” Jeg kiggede på Bill, der bare smilede. ”Ja vi har så.” Jeg kunne ikke få øjnene fra ham igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar