One love - kapitel 38

”Åh, og nu har jeg mødt ca. hele din familie” smilede Tom. Jeg lagde mig ned i sengen. Jeg var ved at være rigtig træt nu. Min onkel og moster var stadig ikke taget hjem, men Tom og jeg var gået i seng. Det var faktisk ikke så sent, men træt.. det var jeg alligevel. ”Ja, du er sørme heldig” ”mmh” ”Sover du ved mig i nat?” ”Altid svarede Tom og kravlede ned til mig. ”Du ved, Heidi..” sagde han og kiggede ind i mine øjne. ”Kærlighed er ikke kun når du elsker en anden. Kærlighed er, når du har lyst til at opgive alt for den du elsker” jeg nikkede og fortsatte med at kigge ham ind i øjnene. ”Og jeg kan ikke sige, at jeg ønsker at opgive alt for dig. For du ved, at min bror og musik kommer først, men jeg elsker dig og jeg vil gøre alverdens ting for dig” ”Jeg elsker også dig” Tom kyssede mig på panden og vi lagde os til at sove.
*bip bip biiiiip* lød det fra mit vækkeur. ”ÅÅÅÅÅH!” sagde jeg højt så det gav et sæt i Tom. ”Hvad sker der?” spurgte han. ”Mit vækkeur” svarede jeg morgensurt og fik det slukket. ”Sov bare videre. Klokken er kun 7” smilede jeg og traskede ud i køkkenet. Min mor sad sammen med min bror og spiste morgenmad. ”Hvad er grunden til du stønner sådan?” Min bror blinkede til mig og jeg valgte at ignorere ham. ”Tager Tom hjem i dag?” spurgte min mor. Jeg tog selv noget morgenmad. ”Ja” ”Åh, din lille stakkel” sagde min bror ironisk og aede mig på hovedet. ”Hold dig nu væk Mikkel” jeg puffede hans hånd væk. ”Vil du med ham tilbage til Tyskland?” spurgte min mor. Jeg kiggede nu op på hende. Hendes blik så seriøst ud. ”Nej” sagde jeg, mens jeg på samme tid trak på skuldrene. Endnu en gang sendte jeg to forskellige signaler. ”Du skal følge dit hjerte, min skat” Jeg nikkede og fortsatte med at spise i fred.

”Vil du med mig tilbage?” Tom kiggede på mig. Endnu en gang trak jeg på skuldrene. Jeg havde lyst til at sige nej og ja på samme tid. ”Jeg tager snart hjem” ”Jeg ved det godt Tom, men..” Han nikkede og syntes at forstå mig. ”Er vi sammen igen?” Jeg trak igen på skuldrene. Jeg vidste ingenting. Jeg var forvirret og rundt på gulvet. ”Det bliver svært når du er i Tyskland og jeg i Danmark” Igen sendte jeg et forkert signal. Jeg sagde til ham, at jeg ville blive i Danmark, men før var jeg ikke klar over det. ”Ja, men vi kan sagtens få det til at fungere” ”ligesom alt andet?” spurgte jeg. Han nikkede. ”Det endte galt Tom..” Han tog sin kuffert og var nu klar til at tage af sted. ”Ja..” svarede han skuffet. Jeg rejste mig op og lagde armene om halsen på ham. Jeg kunne bande mig selv langt væk ved alle de forkerte signaler jeg sendte. Det gjorde mig så gal! ”Jeg vil savne dig..!” jeg krammede ham. ”Og jeg vil savne dig..” Jeg fulgte ham ud til hans bil og så ham køre væk. Var det sidste gang jeg skulle have et kram af ham? Var i går sidste gang jeg skulle kysse ham?