One love - kapitel 9

”Heidi, du bliver nødt til at komme op” Tom lagde sig ned ved siden af mig, ansigt mod ansigt. Jeg havde stort set ikke været ude af sengen i et par dage. Jeg havde ingen energi, og ville bare ligge og have ondt af mig selv. ”Tom, jeg vil ikke” ”Heidi, det bliver jo ikke bedre..” ”Det ved du ikke!” han rystede på hovedet og gav mig et kys på panden. ”Jeg tager hjem til mine forældre et par dage” ”Lad være..” han kiggede på mig og jeg begyndte at græde. ”Det her ødelægger vores forhold og ikke mindst dig.” ”Nej, vi skal nok klare det” ”Jeg har brug for det Tom, og du har brug for at være foruden mig et par dage” Han rystede på hovedet og en tåre kom til syne i hans øjenkrog. Jeg havde aldrig set ham græde før. Aldrig! Bag bad boy-facaden var der gemt en følsom dreng. ”Det skal nok gå skat. Jeg bliver hentet af min far om et par timer” ”Du må ikke bare smutte. Heidi..” ”Undskyld” jeg kyssede blidt hans læber og mærkede hvordan hans tunge kravlede ind og stødte mod min. ”Det skal nok blive godt igen..” hviskede han. ”Det skal nok blive godt” jeg lagde mig ind til ham. Det virkede beroligende for ham, og jeg kunne ikke forlade ham lige nu. Jeg ønskede selvfølgelig ikke at tage hjem, men dette var det bedste lige nu. At blive forkælet af mor, og at se min storebror, det var noget jeg godt kunne bruge.
”Er du klar til afgang?” spurgte min far. Jeg nikkede, han tog min taske og smuttede ud. Tom kom ud til mig i døren. ”Hvornår kommer du tilbage igen?” han tog mine hænder og kiggede mig i øjnene. ”Jeg ved det ikke..” ”lov mig, at der ikke går for lang tid. Det ville jeg ikke kunne holde ud” ”Jeg vil ikke love noget” ”Heidi..” hans stemme lød grødet, og hvis vi fortsatte med at snakke sammen, så ville jeg bare begynde at græde. Jeg kyssede ham, og vi stod der længe. ”Jeg kommer igen” smilede jeg og gik ud til min far i bilen. Lige nu længtes jeg efter at komme hjem, og få noget kød, tak! At leve sammen med to vegetarer og at leve sådan selv var lidt underligt.
”Hej min pige” sagde min mor, gav mig et kram og trak mig med ind. ”Har du det godt?” jeg rystede hende på hovedet og fortalte hvordan jeg havde det. Min mor og jeg havde et godt forhold til hinanden, og hun var der altid for os børn, ingen undtagelse. ”HEIDI!” råbte min storebror, da han så at jeg sad i køkkenet. ”MIKKEL!” råbte jeg tilbage, og løb hen for at give ham et kram. ”Jeg er ked af det..” han smilede til mig. ”Det skal nok gå” jeg smilede tilbage. Jeg blev en smule gladere ved at være hjemme igen. ”Skal du med til fest i aften?” ”Mikkel!” udbrød min mor. Jeg kunne ikke lade være med at grine af ham. Han var da udmærket godt klar over at det var der ingen chance for hvis min mor skulle bestemme, og han var klar over hvordan hun ville reagere. ”Nej tak, jeg vil blive hos mor og far” ”Det var en skam, din gamle flamme, Esben, er i byen” jeg kiggede nysgerrigt over på ham. ”Måske jeg kan genoverveje mit svar” grinte jeg. Esben var en fyr, som jeg havde været sammen med i et års tid. ”Du skal passe på Heidi” sagde min mor strengt. ”Det skal nok gå mor, jeg kan godt passe på mig selv” ”Det ved jeg godt, ellers ville du ikke bo i Tyskland” ”Du mener, ellers ville jeg ikke have fået lov” jeg blinkede til hende, smuttede fra dem og ind på mit gamle værelse. Inden Clara og jeg havde forladt byen, var det bare meningen at vi skulle bo et par måneder hos dem, eller at jeg skulle, men nu boede vi begge i Tyskland. Og endda sammen med nogle fantastiske fyre.
Clara: Hvordan går det pus? (:
Heidi: Udmærket, ikke godt.. hvad med dig? (:
Clara: Du ved.. vi savner dig allerede!
Heidi: Jeg savner også jer!<3
Clara: Kom tilbage hurtigst muligt!
Heidi: Jeg lover intet.. hils ;)
Jeg lagde mig på sengen. Min dejlige bløde seng, som jeg egentligt havde længtes en del efter. Tænk at det virkelig var så lang tid siden, at vi tog af sted.. tænk at jeg boede sammen med Tom og Bill Kaulitz. Det bankede på min dør og min broder kom gående ind. ”Skulle du med i aften?” Jeg trak på skulderne, og kiggede glad på ham. ”Bestem dig inden det er for sent” han blinkede til mig og forlod værelset. Gud hor jeg dog savnede dem dernede i det tyske. Et bip lød fra min mobil og jeg kiggede på den;
Tom: My prized possession, one and only
Adore ya, girl I want ya
The one I can't live without
That's you, that's you
You're my special little lady
The one that makes me crazy
Of all the girls I've ever known
It's you, it's you
My favorite girl.
Jeg savner dig! Skynd dig at blive glad igen, jeg vil se dit smil, din glød og din humor :i
Hvad skulle jeg dog svare ham? Jeg kunne intet love, og ville ikke. Jeg ville ikke skuffe dem.
Heidi: Jeg skal gøre mit bedste skat. Jeg savner også dig :’)
Tom: Hvordan har du det?
Heidi: Jeg ved det ikke.. Ö
Tom: Jeg vil snart se dig igen. Jeg kan ikke undvære dig så længe.
Heidi: Jeg elsker dig skat :i vi ses..
Buuuh, han skulle lade være med at skrive og gnide salt i såret! Jeg ville tilbringe al min tid med dem, men jeg havde et behov for at komme hjem og tænke det hele igennem. Feste lidt, og leve som var jeg ikke sammen med en berømthed. Jeg vidste, at det ville blive umuligt. Hvis først pressen fandt ud af, at jeg vil tilbage i Danmark, så ville de med sikkerhed finde mig. Jeg ville aldrig få mulighed for at leve normalt igen, aldrig.