Nå, jeg havde besluttet mig for at tage i byen med Mikkel. Det kunne være jeg stødte på nogle gamle venner, og især Esben havde jeg lyst til at møde igen. ”Så kører vi børn” råbte min far ude fra gangen. Jeg løb ud til bilen og fem minutter efter futtede vi af sted. Vi skulle på galle. Mikkels ven fyldte 20, og det skulle vi åbenbart fejre. ”HEIDIIII!” råbte min veninde Mia, og løb hen til mig. Jeg gav hende et kram. ”Hvordan går det?” ”Godt” et påklistret smil kom frem på mine læber. Det gik da langt fra godt, men sandheden skulle de ikke vide. ”Er du klar til at feste?” ”Tja, det er længe siden..” vi satte os ned ved et bord og en mokai blev serveret for os. ”Nåe ja, du bor hos de berømte tyske tvillinger” hun grinte. ”Og du er sammen med ham den lækre” jeg nikkede og tog en tår af min drik. ”Du er blevet mundlam af at bo dernede” ”Nej nej, det er intet” smilede jeg. ”DRIK HEIDI!” råbte min bror og satte sig hen ved siden af mig. ”Jeg drikker også Mikkel” ”Kan du ikke glemme Tom?” Han tog fat om mig. Nuurh, min bror var bare den bedste. ”Kan vi ikke snart besøge ham der Tom? Eller bare møde ham?” ”Det kan i sikkert” grinte jeg. ”OGSÅ MIG!” råbte Mia. ”En af gangen Mia” jeg blinkede til hende. Hun ville helt sikkert forelske sig med det samme.
Tom: Kom hjem for fanden!<3
Jeg besluttede mig for at ignorere hans besked. Jeg ville selvfølgelig gerne hjem til ham, men jeg havde forklaret ham det hele. Jeg ville ikke ligge i sengen længere. Det med at miste barnet, mens Bill og Clara kunne være så lykkelige, det gjorde virkelig ondt.
”Hej snuske” hørte jeg en stemme bag mig sige. Jeg vendte mig om og så et dejligt bekendt ansigt. ”Hej babe” sagde jeg og gav Esben et kram. ”Hvor er Clara henne?” spurgte han, og kiggede på mig, det samme med Mia. ”Der skete noget, og jeg havde bare brug for at være alene..” jeg smilede til dem og tog en tår af min mokai. Jeg kunne se at de ventede på at jeg uddybe mit svar, men hvis de virkelig havde lyst, så kunne de bare spørge. ”Forklar os det Heidi!” sagde Mia ivrigt. Jeg forklarede dem kort det der var sket. ”Skubbede Tom dig virkelig? Og var du seriøst gravid?!” udbrød Esben. ”Nej, Tom skubbede mig ikke! Og ja, det var jeg” jeg smilede skævt til dem. ”Hvordan var det?” Jeg havde undladt at fortælle dem, at Clara også var. Jeg ville ikke tænke mere på det. ”Det var underligt at være gravid, men dejligt” jeg smilede endnu en gang til dem. ”Jamen..” Esben sagde ikke mere og kiggede bare på mig med medlidenhed. ”Hvordan går det med Clara?” spurgte Mia så endelig. ”Det går super” jeg blinkede til hende. ”Er hun også gravid?” grinte Esben ”Ej, spøg til side” jeg kiggede på ham og gav et skævt smil til ham. ”NO! Seriøst?!” jeg nikkede og kunne på samme tid ikke lade være med at grine. ”Hvad siger hun så til alt det her?” ”Jeg har ikke rigtig snakket med dem, men lad os nu glemme det” ”Ja” smilede Esben, ”Jeg har savnet dig” han gav mig et kram.
”Kom med ud på gulvet” skreg Esben. Jeg vaklede ud på gulvet og dansede med ham. Jeg var rimelig fuld lige nu, det samme med Esben. ”Skal du med mig hjem i aften?” jeg begyndte at grine ham. Jeg vidste da ikke om jeg ville og jeg blev altid endnu gladere end jeg plejede at være, når jeg var fuld. ”Vil du ikke nooooooook?” han så på mig bedende øjne. Det var de øjne jeg dengang havde forelsket mig i, og som jeg aldrig nogensinde havde kunnet modstå. ”Jeg har en kæreste” mumlede jeg, men jeg vaklede hen på en stol. ”Jeg troede ikke, at vi var sammen” han dumpede ned ved siden af mig. ”Det ved jeg heller ikke” grinte jeg. ”Lad os gå ud og få noget luft” Han tog min hånd og trak mig med udenfor. ”Jeg må ryge!” råbte jeg. Jeg blev stukket en smøg af en fremmede og tændte den. ”HEIDI IVERSEN!” råbte en mand og kom farende frem med et kamera. ”HEIDI IVERSEN!” råbte han igen. ”Okay slap af dude, jeg står lige foran dig og kan godt høre dig” ”Må jeg stille dig nogle spørgsmål?” forbandede mediefolk, de pissede mig kun af. Jeg nikkede og tog et hiv af min smøg. ”Hvad lavede dig og Tom Kaulitz på hospitalet?” jeg begyndte at grine. ”Hun var gravid!” råbte Esben. ”Hold nu kæft Esben!” jeg blev sur. Godt nok var jeg fuldt, men at tænke lidt, det kunne jeg, i modsætning til ham. ”Hvad var der sket?” ”Hun var gravid” jeg satte mig ned op af en mur og Esben dumpede ned ved siden af mig. Manden holdte en optager hen mod os, mens en anden tog billeder af os. Jeg lænede mig op af ham. ”Var? Det må du uddybe?” sagde manden spørgende. Var han total idiot? Esben sagde ”var” og så svært var det vel heller ikke at fatte. ”Tom skubbede til hende, hun faldt ned på maven og vupti, det frembragte en abort” ”Det var ikke Tom!” jeg blev endnu mere vred nu. Jeg kunne udmærket godt svare for mig selv, og ville helst ikke svare på nogle af de spørgsmål. ”Tak for det” Fotografen tog nogle billeder af os, jeg gemte mig bag min trøje, men jeg vidste, at allerede i morgen ville hele verden vide det. Jeg rejste mig, lettere forvirret og fortumlet op og gik ind på galle igen. Jeg fandt min bror, som sad sammen med nogle venner. ”HELE VERDEN VED I MORGEN AT JEG VAR GRAVID! JEG VIL HJEM NU!!” min bror havde heldigvis ikke drukket særlig meget, og tog sig af mig. ”Lad os tage hjem” smilede han. Han sagde farvel til sine kammerater. Vi fik prajede en taxi og kom sikkert hjem. Mikkel hjalp mig ind i sengen og jeg faldt i søvn med det samme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar