One love - kapitel 19

”buuuuh! Det barn det larmer” sagde jeg og satte mig op i sengen. Toms soveværelse lå tæt på Clara og Bills og man kunne tydelig høre Caroline der græd. Jeg rystede til Tom og han kiggede på mig med et halvt øje. ”Jeg kan ikke sove, put med mig” Jeg lagde mig ind til ham og han sov hurtigt igen. Hun blev ved med at sove og oveni det, så snorkede Tom også. Jeg fandt en nydelig plet i loftet som jeg lå og kiggede på. Jeg vendte og drejede, men sove? – nej, det kunne jeg fandeme ikke! Jeg besluttede mig for at gå nedenunder, og ude på gangen blev lyden af barneskrig tydeligere. Buuuh! Jeg løb ned af trappen, fandt noget kaffe, satte mig ned og tændte en smøg. Det var liiige livet. Jeg smilede til mig selv, og lænede mig tilbage. Hvor var dette dog behageligt, ingen baby og ingen snorken. En eller anden kom trampende ned af trappen og jeg sukkede højlydt. ”Hej” smilede Bill. ”Kan du ikke sove?” han stod og vaskede et eller andet op. ”Nej Caroline græder og Tom snorker” ”Åh din stakkel. Vi prøver vores bedste på at få hende til ro” ”Det går nok Bill” jeg smilede til ham. Han virkede stresset og i morgen ville bestemt ikke blive en sjov dag for dem. ”Jeg håber hun snart sover, så kan vi også få noget søvn” jeg nikkede til ham. Han satte sig hen til mig. ”Heidi?” jeg kiggede spørgende på ham. ”Jeg har købt en ring..” ”Til mig?” svarede jeg ironisk. ”Skal jeg spørge hende? Jeg ønsker virkelig, at det skal være hende og jeg for altid” ”Jeg syns du skal spørge, men vent til i er faldet på plads” ”Åh, det lyder godt. Du ved jo, at jeg elsker hende så meget” jeg nikkede. ”Det er ikke til at undgå at lægge mærke til” ”Du er fantastisk” han gav mig et kram og smuttede ovenpå igen. Jeg stirrede rundt i køkkenet og faldt over uret. Klokken var allerede fire om morgenen og jeg var faktisk dødtræt. Jeg besluttede mig for at ligge mig på sofaen og kort tid efter sov jeg.
”Godmorgen smukke” sagde Tom og satte sig ned ved siden af mig i sofaen. Jeg strakte mig og min ryg sagde knæk. Jeg havde virkeligt ligget dårligt på denne sofa og ikke nok med det, så frøs jeg som en gal. ”Hvorfor sov du ikke med mig?” ”Du snorkede” jeg grinte af ham. ”buuh, jeg tror ikke på dig” Jeg løftede det ene øjenbryn. ”Okay, sommetider gør jeg sådan noget sjovt noget” ”Du så også rimelig sjov ud” ”Buuuh! Vil du gerne knaldes i aften?” ”Så gerne” smilede jeg. ”Det må du bare ikke fordi du griner af mig” ”Det går kun udover dig, Tom” ”buuuh! Hold nu op” ”Er der snart morgenmad?” ”Regner du bare med at jeg laver det til dig?” ”Ja flotte fyr” jeg kyssede ham på kinden og vi gik begge ud til bordet. Tom havde allerede lavet pandekager og jeg var hurtigt nede og sidde. Clara og Bill kom ned af trappen to minutter efter og satte sig sammen med os. ”Har i sovet godt?” grinte Tom. ”NEJ!” svarede de i kor. ”Godt, for det har jeg heller ikke” sagde jeg. ”Hun sov to timer og var vågen fyrre” smilede Clara og havde næsten proppet en pandekage ned. ”Jeg håber hun kan sove et par timer nu” ”Det håber jeg også skat” sagde Clara. ”Hun er så sød” ”Ja, hun er så sød” Oh god, kunne de ikke holde lidt mere kæft? ”Haha, hold da lige kæft” grinte Tom, ”I snakker kun om jeres baby” ”Hun er jo SÅÅ sød” sagde jeg. ”Gud, hvor er i dumme” Bill grinte af os. ”Næ!” ”Hvad sagde Thomas til bruddet?” ”Det var stort set hans eget valg, Clarababen” ”Hvordan har du det så med det?” jeg trak på skulderne. ”hun er lykkelig, for nu har hun mig” Tom lagde armen om mig og trak mig ind til sig. Jeg rullede med øjnene af ham til Clara og hun fniste. Bill rømmede på sig og vi kiggede alle på ham. ”Jeg ved godt, at Heidi sagde jeg skulle vente, men..” han tav lidt. ”Men jeg bliver nødt til det nu” han vendte sig om mod Clarapigen og kiggede hende ind i øjnene. ”Clara? Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Du er så kærlig og elskelig. Og at vi har fået et barn sammen gør det ikke værre. Jeg vil gerne vide..” Han fandt noget frem i sin lomme. En lille æske kom frem. Jeg vidste lige præcis hvad han havde gang i og mine mundvige kunne ikke komme ned igen. ”Clara Clausen.. Vil du gifte dig med mig?” han var nervøs og rystede og efter noget tid fik han fumlet ringen frem. Clara sad med åben mund og havde tydeligvis ikke set det komme. Hun nåede ikke at se på ringen før hun udbrød; ”JA!” hun fløj om halsen på ham. ”Ja, det vil jeg SÅ gerne” jeg smilede til Tom, der åbenbart ikke rigtig kunne se det romantiske ved det. Bill gav Clara ringen på fingeren og de strålede begge to. ”Tillykke” sagde jeg. ”Tillykke med det da” ”Tak” sagde de på samme tid. ”Så skal der sgu snart nogle bajere ned” sagde Tom. ”Vent du nu bare lidt, skat” jeg klappede ham på låret. ”Overrasket?” jeg kiggede på Clara, der igen var i gang med en pandekage. ”Om jeg er?!” jeg nikkede. ”Fandeme ja, det havde jeg ikke lige set komme” ”Åh, det er jeg glad for” jeg blinkede til Bill, der ikke kunne fjerne smilet på sine læber. ”Så skal vi forberede et bryllup” strålede Clara. ”puha, lad os nu lige vente lidt” sagde Tom. ”Det er ikke dig, som skal giftes skat” ”Næ, men man ved jo aldrig” jeg grinte af ham. Som om han nogensinde kunne binde sig til en pige.
Clara kom hen med tallerkenerne. Drengene var gået udenfor til deres elskede biler, og Clara og jeg stod og vaskede op. ”Du vidste det godt, ikke?” spurgte Clara. ”Jo, det gjorde jeg” jeg gav hende en tallerken hun kunne tørre af. ”Du er sgu lige godt god til at holde på hemmeligheder” ”Måske det ikke altid er en fordel” ”Hvad mener du?” jeg rystede på hovedet. Jeg mente ikke rigtig noget med det. ”Jeg glæder mig, til at vi skal begynde at planlægge det hele, og se på kjoler” ”Åh, det lyder nice” Caroline begyndte at græde og Clara sukkede opgivende. ”Jeg tager hende, så kan du slappe af” sagde jeg og var hurtigt inde i stuen, ved den lille pige. Jeg tog hende op og sad lidt med hende. Hun faldt hurtigt i søvn igen. Tom kom listende ind til mig i stuen og satte sig ned ved siden af os. ”Hun er nu uimodståelig” smilede han. Vi kiggede hinanden i øjnene og jeg kunne ikke undgå at smile. ”Ja, hun er nu dejlig” ”Vi kunne have sådan en nu” Hvorfor blev han ved med at snakke om det? Det gjorde jo ondt på mig endnu.. ”Ja” mumlede jeg. En tåre trillede ned af min kind. Tom sagde intet, tørrede den bare væk og tog mig ind til sig. ”Det skal nok gå” sagde jeg i håb om at overbevise mig selv. Et eller andet sted, så gjorde det bare ingen forskel. ”Selvfølgelig min pige, selvfølgelig” ”Sover hun” hviskede Clara henne fra døren. Jeg nikkede til hende. ”Vil i passe hende en times tid?” ”Hvad da?” svarede jeg. ”Bill og jeg går lige ned og handler” ”Det kan vi da gøre for jer” smilede jeg. ”Jeg følger bare konen her” smilede Tom. Jeg puffede til hende. ”Vær du sammen med din datter, så smutter vi derned” ”Okay, tusind tak” hun fik Caroline og Tom og jeg futtede af sted. Vi slentrede hånd i hånd ned mod butikken. Det var lyst, og alt var grønt. Det var faktisk superfantastisk, det var ikke noget vi kunne gøre tit fordi Tom var så berømt, men i denne by var det intet problem. Folk havde affundet sig med at Bill og Tom var kendte, og tog det ikke så højt. De fleste folk vidste heller ikke hvem de var. ”Min mor og Gordon kommer i dag for at se Caroline” ”dejligt” jeg prøvede at smile, men tanken om at vi havde mistet et barn, den blev ved med at dukke op i hovedet på mig. Jeg trak Tom med hen til den nærmeste bænk og vi satte os der. ”Er du okay? Du ser trist ud..” ”Det er stadig det med, at vi mistede barnet. Jeg forstår det ikke” jeg lænede mig ind til ham. Jeg søgte tryghed lige nu. ”Nej skat. Jeg forstår dig godt, eller jeg gør mig bedste” ”Det ved jeg” ”Skal vi ikke se om vi kan få det bedste ud af det?” ”Vi kan intet andet gøre” han rystede på hovedet. Vi blev siddende på bænken lidt endnu. Fuglene pippede, fløj alle steder, og her var simpelthen så dejligt. ”Du er så fantastisksmuk” sagde Tom og kneb mig. Jeg grinte lidt af ham. ”Og du er fantastisklækker” ”Lad os fortsætte og fået købt noget ædelse. Mor og Gordon bliver jo og spiser” ”Lyder godt” smilede jeg.
”GUD! Hvor var det dog tungt” brokkede jeg mig og smed den ene pose. ”Åh, hold nu op brokkehoved” svarede Tom og begyndte at pakke det hele ud. ”buuh, det er synd for mig” jeg tændte en smøg og lod Tom gøre resten af arbejdet. ”Ja, din stakkel” grinte han. ”Mor og Gordon er her om en halv time” sagde Bill der kom ned af trappen. ”Jamen, så går vi i gang med at lave mad” svarede Tom. ”Skal vi lave det helt store skat?” jeg gad virkelig ikke til at stå og kokkerere det helt store lige nu. Solen gjorde mig svag og træt. ”Nej, bare lidt noget let noget”