One love - kapitel 18

Ringeklokken lød og både Tom og jeg farede op. Vi var begge faldet i søvn og havde sovet ved hinanden. Jeg løb ud til døren og så at det var Thomas der stod der. Jeg kiggede nervøst på ham, og undrede mig over, hvad han lavede her. ”Hej skat” han ville kysse mig, men jeg undveg ham og lod ham kysse mig på kinden. ”Er du okay?” han gik ind som han ejede huset og tog plads i køkkenet. Tom kom ud til os. Han kiggede på Thomas og derefter på mig og nikkede mod Thomas. Han så intet, var optaget af sin mobil. ”Hej” sagde Thomas og Tom nikkede bare til ham og var væk igen. ”Thomas?” jeg satte mig ned overfor ham. ”Ja, hvad er der med dig?” Buuuh, jeg kunne bare ikke få det sagt. Så meget som jeg ville, så kunne jeg ikke. Hvad skete der for mig lige nu?! ”Øhm, jeg ville bare sige, at det er bedst du går igen. Vi skal ud til Clara og Bill igen” ”Må jeg ikke tage med?” Hvad fanden troede han lige selv? ”Nej, helst ikke du” jeg smilede til ham. ”Nå okay skat. Så ses vi senere” han kyssede mig på kinden, jeg nikkede og han var væk. Jeg kunne regne ud, at Tom havde stået på trappen og lyttet, for lige med det samme var han nede ved mig. Jeg rejste mig op og gik hen til ham. ”Undskyld.. jeg ved ikke hvad der skete for mig?” jeg kiggede forvirret på ham. Han tog min hænder og svarede; ”Det går nok, det skal nok ske” jeg kyssede ham. Jeg havde aldrig set Tom være så rolig over sådan noget. Jeg regnede med, at han ville blive sur. ”Skal vi tage ind til dem i dag så?” Tom satte sig ned ved bordet og endnu en gang tændte vi begge en smøg. Jeg rystede på hovedet. ”Nej, lad dem få lidt ro, og så kan vi bare hygge os sammen” ”Strålende idé Heidi!”
Tom og jeg tilbragte dagen sammen, og da det kom til aften stod vi og lavede mad sammen. ”Tom!” jeg kunne knap nok sige noget, fordi jeg var ved at dø af grin. ”Lad nu være med at putte mere chili i, det ender med jeg dør af det” fik jeg til sidst sagt. Han tog fat om mig og tvang mig til at kysse ham, imens jeg prøvede at komme ud af hans greb og stadig grinte. ”Kys mig nu for fanden kvinde!” jeg kyssede ham og fik til sidst lov til at komme fri fra hans favn. ”Du er da dum” grinte jeg og slog ud efter ham. Jeg stillede mig hen foran komfuret og rørte rundt i maden. ”Men du kan lide mig alligevel” han stillede sig bag mig og kiggede over min skulder på det jeg havde gang i. ”mmh” ”Alle kan lide Tom” ”selvtilliden fejler intet” ”Har den aldrig gjort og vil den aldrig gøre” han begyndte at kilde mig, og grydeskeen jeg havde i hånden fløj bagover. Jeg blev simpelthen så bange og på samme tid var det forfærdeligt. Jeg hadede når folk kildede mig. ”TOOOOM! STOP!” skreg jeg af grin. Han stoppede lidt og kyssede mig. ”Dette var meget bedre” jeg kyssede ham igen og kunne nærmest ikke få fingrene fra ham igen. Men jeg fik det dog hurtigt, da der kom nogle ind i huset. ”HEJ” råbte personen og jeg kunne høre det var Thomas. Jeg rev mig løs fra Tom og kiggede forvirret på ham. Hvad lavede Thomas dog her nu? Både Tom og jeg forstod det ikke helt, og lignede begge et stort spørgsmålstegn. ”Laver du mad til mig skat?” han kom hen til mig og kyssede mig. ”Nej, det var faktisk til Tom og jeg” jeg vendte mig om og lavede videre på maden. ”Nå, så i snakker sammen igen?” Han kiggede på Tom og derefter mig igen. ”Ja..” han lagde armen om mig og jeg havde lyst til at brække mig. Hvorfor var han så pågående? Det var ikke sådan han var i starten. ”Hvorfor er du her?” jeg lød koldt og sur, og blev sur på mig selv over det. ”Undskyld, jeg ville bare besøge min kæreste..” han blev trist, og Tom kunne nok mærke at han skulle gå, for han var hurtigt væk. ”Det er ikke det Thomas..” ”Så fortæl mig sandheden!” jeg vidste hvad han hentydede til, for jeg havde en idé om at han godt var klar over det. ”Jeg er stadig forelsket i Tom, længere er den ikke” ”Jeg kunne fornemme det, og det er fint nok. Værsgo – her er en gave” han rakte mig gaven, kyssede mig på kinden og gik. To sekunder efter kom Tom ud til mig. ”ups” smilede jeg til ham, og han smilede bare igen. Jeg gik hen og kyssede ham, og han gjorde ikke modstand. ”Skal vi spise?” jeg satte al maden hen på bordet og vi spise i stilhed. Jeg havde ikke de store problemer bruddet, men Tom virkede nu underlig stille og mut. Tom rodede af bordet efter maden, mens jeg i stilhed endnu, sad og betragtede ham. ”Hvad kigger du på?” fniste han. ”Dig flotte” jeg blinkede til ham. ”Uhm, kom her min pige” han hev mig op til ham, og vi kyssede intenst. ”Jeg vil have dig nu og her” hviskede jeg i hans øre. Han kyssede mig ned af halsen og jeg stønnede. Vi stoppede igen. ”Lad os lade være” sagde Tom. Han havde virkelig ændret sig. Dette lignede slet ikke ham, og jeg må indrømme, at jeg blev rimelig forbavset. ”Lad os sætte os ind i stuen, og så kan du åbne din flot indpakket gave” jeg fulgte efter ham derind. Jeg åbnede forsigtigt gaven, og undrede mig over hvorfor jeg dog skulle have den. Thomas og jeg havde godt nok været sammen i tre-fire måneder, men det var aldrig blevet så seriøst, som det havde gjort med Tom. Måske Thomas følte det? Jeg fik den fumlet ud og fandt indeni en smuk halskæde og en lille note. ”Du er fantastisk, Heidi.. men jeg ved at du savner Tom. Ha’ det godt smukke og lad ham ikke såre dig igen.” Jeg gav noten til Tom. Han ville slå op med mig. Han vidste det godt. Jeg var lidt lettet over at det havde gået så nemt. ”Hold da op..” Jeg nikkede. Min mobil afbrød stilheden og jeg læste den besked jeg havde fået.
Clara: Hej puttepigen, Bill og jeg er på vej hjem med lillepigen nu. Ville bare lige sige dette, sådan at vi ikke skulle finde jer på sofaen uden tøj xD
Heidi: Tak åh du venlige sjæl haha :D så ses vi om snart!
”Clara og Bill kommer snart” jeg kiggede på Tom, og hans blik fortalte mig, at han var tændt. ”Skal vi knalde inden?” han så så seriøs ud og jeg kunne bare ikke lade være med at more mig over det. ”Nej, Tom”
”HEJ SMÅ BØRN” råbte Bill. ”shh, hun sover skat!” hakkede Clara. Vi gik ud til dem og bød dem velkommen. ”Hvor er hun kær” Bill satte liften med Caroline ind i stuen og kom ud til os andre igen. ”Er det godt at komme tilbage?” spurgte Tom. ”JA!” svarede Clara og Bill i kor. ”Enighed, det er sjældent” ”Nå, er det hårdt?” jeg kiggede rundt på dem begge. ”ja, det har ikke været nemt” Caroline begyndte at græde og Bill farede ind i stuen. ”Han bliver lidt nervøs når hun græder” grinte Clara. ”I det mindste klæder det ham at have et barn” grinte Tom. ”Åh! Jeg håber hun sover godt i nat, for jeg er virkelig træt” Clara smed sig opgivende tilbage og var ved at sove. Bill havde lagt Caroline igen og kom ud til os. ”Jeg tror også snart, at jeg må i seng” ”Lad os gøre det skat” sagde Clara og de gik begge, med Caroline, op ovenpå. ”Så er det bare os to” Tom smilede frækt til mig. Han trak mig med ovenpå.