fredag den 12. februar 2010

One love - kapitel 13

Dagene efter var hårde og forfærdelige. Vi boede stadig sammen og der var en koldt stemning hver gang Tom og jeg var i samme rum. ”Skal i ikke have det løst?” spurgte Clara. Vi sad ude i køkkenet og Tom og Bill var sammen henne og lave et interview. ”nej” svarede jeg ligeglad og tog et hiv af min smøg. ”Men Heidi..” ”hvad skal jeg sige? Han er skide ligeglad med hvad der er sket. Jeg kan ikke ændre det. Gnisten røg, bum!” ”Det er trist, buuuh” sagde hun. ”Ja, det er lige meget nu. Lad os have det sjovt” ”Oh yeah! Og Lolitadukken kommer også om lidt” grinte Clara. ”Hun er så træls” smilede jeg. ”oh god, fandme ja. Hun er mega træls” grinte hun. ”Men hun er sød nok” ”Ja da! Lad os sætte noget musik på og slappe af” hun fandt frem mit USB med en masse musik på. Den første sang der røg op, var ”Favorite girl”. Det var en fed sang, hvis man ikke tænkte på, at noget af teksten havde Tom skrevet til mig i en sms. Clara skruede op for musikken. Jeg blev til sidst træt af alle de minder der fulgte med denne sang og skruede om. Jeg nåede lige at sætte mig ned, da jeg fandt ud af hvilken sang det var, ”Bad boys”. Igen en sang der mindede om Tom. Jeg kiggede skævt over på Clara og grinte. Ret så ironisk, men vi hørte sangen og sang gladelig med.

[Flo Rida]
(Bad Boys, Bad Boys)
Alexandra Girl I know what you like
(Bad Boys, Bad Boys)
Oh, oh (Bad Boys, Bad Boys)
Hey, yeah (Bad Boys, Bad Boys)

[Alexandra]
Some people call them players
But I'm far from terrified
somehow I'm drawn to danger
And have been all of my life
It feels my heart divided
Half way between wrong and right
I know I'm playing with fire
but i dont mind

Yeah the bad boys are always catching my eye
(Ooh Way, Ooh Wah)
I said the bad boys are always spinning my mind
(Ooh Way, Ooh Wah)
Even though I know they're no good for me
It's the risk I take for the chemistry
With the bad boys always catching my eye
(Ooh Way, Ooh Way, Ooh Wah)
Oooooh, bad boys

Some think it's complicated
But its straight up fun for me
I don't need no explanation
It's nothing more than what you see
My heart still feels divided
Halfway between wrong and right
I know I'm playing with fire
But I don't mind
Midt i sangen kom Lolita gående ind. Vi skuede på hende da hun trådte ind af døren, som om hun bare boede her, ellers følte hun sig virkelig godt tilpas. ”Hej” smilede hun. ”Se min nye taske, er den ikke bare lækker?” hun holdte den grimmeste taske jeg nogensinde havde set op. Jeg kiggede på Clara, og overlod svaret til hende, mens jeg selv var ved at dø af grin. ”Jo, den er lækker” fik hun endelig fremstammet. Hvis jeg ikke snart forlod dette rum så ville jeg dø af grin. ”Ja, i kan da også købe en” hun satte sig ned ved siden af mig. ”hvad syns du Heidi?” jeg kiggede bange over på Clara og derefter på Lolita igen. ”Den..” jeg kiggede forvirret rundt. ”Den er ikke lige mig” sagde jeg endelig. ”nå for Lolita” hun, som den eneste, grinte. Hold kæft et grimt navn. Jeg kunne slet ikke finde på noget som det mindede om, det var bare grimt! ”Men jeg elsker den sang i spillede lige før, den minder om Tom” hun grinte igen. Gud, alt ved hende var irriterende lige nu, især hendes grin! ”Hvordan går det mellem dig og Tom?” en mere alvorlig mine kom frem på hendes ansigt. Jeg trak på skuldrene, og svarede; ”Jeg foretrækker at vi ikke snakker om det” hun nikkede forstående. Tom og Bill kom gående ind i køkkenet og Clara var med det samme henne ved Bill. Jeg betragtede dem, mens de havde travlt med at begrave sig i hinanden. De var så kærlige. Tom gik forbi dem, og satte sig skråt overfor mig. De to turtelduer satte sig hen til os også. ”Gik det godt i dag skat?” Clara kiggede forelsket på Bill og jeg kunne ikke lade være med at kigge på Tom, der tydeligvis var mere optaget af at tænde sin smøg. ”Ja, det gik super godt. De spurgte lidt til vores næste album, og sådan lidt” ”Nåe ja, det går i jo snart i gang med” sagde Lolita. ”Ja, det bliver fantastisk!” smilede Tom til hende. ”Ja, vi glæder os bare helt vildt” Bill kiggede over på Lolita. ”Ja, Georg snakker også tit om det” ”Hvor er han egentligt henne?” spurgte Bill undrende. ”Han er sammen med Gustav lige nu. Han kommer snart og henter mig” ”Nå for Tom” ”Og Bill” grinte Bill. Jeg rullede med øjnene og fandt dem ret latterlige. ”Hvad har i piger så lavet?” spurgte Tom og kiggede rundt, undtagen på mig. ”Danset og sunget med på Bad boy” fniste Lolita. Jeg kiggede over på Clara, og jeg kunne regne ud, at vi tænkte det samme. ”Den sang minder om mig” smilede Tom stolt. ”Ja, det nævnte Heidi også!” hun fniste igen. Kunne hun ikke bare holde sin fede kæft lukket? Så ville jeg da blive glad. Tom kiggede over på mig og da vi fik øjenkontakt skyndte jeg mig at dreje hovedet. Jeg forlod de andre i køkkenet og gik op på værelset. Jeg savnede ham sådan. Men han havde slet ikke gjort noget ved det hele. Fortrød han intet? Var jeg bare lige meget? Det hele gentog sig igen! Jeg smed mig grædende ned på sengen. Jeg havde lyst til at forsvinde væk i et kæmpe stort hul og bare bo der for evigt. Hvorfor turde jeg overhovedet stole på ham igen? – en gang utro, altid utro. ”HVORFOR?” skreg jeg grædende. ”hvorfor? Hvorfor?” jeg slog hænderne ned i sengen. ”hvorfor Tom?” Det var som at miste en der stod en nær, som at miste en del af sig selv. Jeg var grædefærdig. Jeg var virkelig såret. Jeg havde store psykiske smerter. Jeg hørte nogle hurtige, tunge skridt komme op af trappen og pludselig stod der en inde på mit værelse. ”Hvad sker der?” Det var Bill. Jeg satte mig op og tørrede mine øjne. Jeg rystede på hovedet og svarede; ”Intet” ”Er du okay?” han lød bekymret. ”Ja, jeg har det fint” hvorfor løj jeg? Jeg havde det langt fra fint. ”Godt” han smilede, gav mig et kram og forlod mig igen. Jeg smed mig igen ned i sengen og tårerne kunne ikke holdes tilbage. Det mindede mig om de gange, hvor jeg som barn var blevet uvenner med min mor eller far, og græd mig selv i søvn. Hvor jeg bare lå længe og græd, og ikke forstod hvorfor ingen kunne forstå hvordan jeg havde det. Jeg tog mit tøj af, og kravlede under dynen og lidt efter sov jeg.
”Heidi?” Toms beroligende stemme. Jeg fik et chok, talte han virkelig til mig. Jeg drejede mig rundt i sengen og så at det virkelig var ham. ”Der er mad!” ”Ellers tak” jeg drejede mig rundt igen og lagde mig til at sove. Klokken måtte ikke have været mange da jeg lagde mig til at sove, for det føltes som om, at jeg havde sovet i flere timer, og nu var det pludselig spisetid. ”Heidi..” hvad var der med ham? Kunne han ikke bare lade mig være i fred? Han satte sig ned på sengekanten. ”Jeg er ked af det Heidi..” jeg vendte mig om og så at han havde begravet sit ansigt i sine hænder. ”Jeg er frygtelig ked af al den smerte jeg har gjort dig” hvad skulle jeg sige? Jeg frydede mig over, at han endelig var ked af det. Jeg ville ikke have ondt af ham. ”Jeg gjorde det igen! Hvorfor?!” Jeg trak på skuldrene. Hvordan skulle jeg dog vide hvad han havde tænkt da han gjorde det? ”Det er slut nu Tom” ”NEJ!” han vendte sig vredt mod mig. ”Det må ikke slutte Heidi!” ”Du var mig utro igen, hvad tror du selv Tom?” jeg tog det mere roligt end han gjorde. ”Det må IKKE slutte. Vi skal være sammen” jeg rystede på hovedet. Han farede op og skred trampende ud af værelset. Jeg gik ned til de andre for at få noget at spise. Tom sad der ikke.. ”Hej” smilede Clara. ”Halløj” jeg dumpede ned overfor dem. ”Tom er skredet” sagde Bill med munden fuld af mad. Jeg nikkede og svarede; ”Ja, det kunne jeg regne ud” ”hvorfor skred han?” ”Jeg sagde til ham, at det var slut mellem os” ”Heidipigen..” ”Jamen han var utro igen!” jeg havde lyst til at råbe ham det ind i hovedet så han fattede det, men heller ikke det ville gøre det bedre. ”Jeg ved det” han kiggede med medlidenhed på mig. Buuuh! Jeg gad ikke det her, gad intet. ”Nå, skal vi glo film og spise popcorn i aften?” spurgte Clara og smilede. ”uh, den er jeg med på!” sagde jeg.

Ingen kommentarer: