One love - kapitel 14

”Skaaaaaaaaaaat!” råbte Clara ”Kommer du ikke ned og ser filmen sammen med os?” Bill kom småløbende ned af trappen. Vi satte os til rette i sofaen. Bill med den ene arm omkring Clara og Clara med en hånd på hans lår. De kiggede hinanden i øjnene og smilede. Et stykke af mit hjerte faldt af. Jeg havde lyst til at brække mig. Tom kom fem minutter efter at filmen var startet. ”Hvad ser i?” spurgte han glad og satte sig ned i stolen tæt på mig. Bill og Clara havde travlt med hinanden, så jeg følte mig tvunget til at svare ham. Dog havde jeg ikke lyst. ”The notebook” svarede jeg. Tom nikkede og jeg blev ved med at se på ham. ”Ser du noget godt?” sagde han koldt. Et påklistret smil kom på min læber og jeg vendte mig rundt for at se filmen. Jeg plejede at være så glad, hvor var den glade Heidi henne? Clara og Bill var stadig ikke færdig med hinanden, og jeg syns denne såkaldte filmaften blev kedelig. Jeg rejste mig og gik ud i køkkenet for at ryge. Tom fulgte efter mig. ”De kan bare ikke lade hinanden være i fred” han smilede. Han var vel nok glad for sin brors lykke? ”Nej” sagde jeg og pustede røgen ud. ”Heidi, smiiiil” han kiggede trist på mig. Hans øjne smeltede mit hjerte endnu en gang. Jeg kunne simpelthen ikke modstå dem, og havde lyst til at tage ham lige nu og her. ”Hvorfor?” ”Fordi jeg vil se dig glad” han tog min hånd, og kyssede den. ÅH! Hans læber var så bløde, og han gjorde det godt nok ikke nemmere. Jeg hev den til mig igen, og slukkede smøgen. ”Det er lidt svært Tom, og det ved du godt” ”Jeg vil ikke holde en hel tale hvor der er inkluderet undskyldninger, for der er ingen undskyldning for det jeg har gjort jo” ”Nej, så sandt som det kan være” ”Men jeg vil så gerne have dig tilbage Heidi. Jeg elsker dig og jeg er stadig så forelsket i dig, som jeg var første gang jeg så dig” ”Det skulle du have tænkt på noget før Tom!” jeg blev vred. Det nyttede jo ikke noget nu. ”Heidi, giv mig en chance til. Jeg lover at gøre det bedre!” ”TOM! DU LOVER EN MASSE, MEN HVORNÅR HAR DU OVERHOVEDET HOLDT ET LØFTE?!” jeg råbte ham lige i ansigtet. Han så skræmt ud, og jeg kunne se hans øjne blev våde. ”Aldrig.. men jeg prøver Heidi. Jeg havde sådan glædet mig til at blive far og det hele. Du ved.. det gør fandme ondt!” han begravede sig i hænderne og små hulk kom fra ham. Jeg rejste mig op og gik hen til ham. ”kom her Tom” han rejste sig op, så jeg tog armene om halsen på ham, og han lagde sine arme omkring mig. ”Jeg ved det godt, det gør stadig utroligt ondt..” jeg fjernede mig fra ham igen og sagde; ”men vi skal nok klare os igennem det” ”Sammen?” han kiggede spørgende på mig. Hvad satan troede han selv? Jeg havde lige sagt at jeg ikke ville være sammen med ham, jeg ville bare ikke. Jeg rystede på hovedet. ”Det går ikke Tom” ”Hvorfor ikke?” ”For du vil gøre det igen og igen og endnu en gang” Han rystede på hovedet. ”Jeg vil ikke, men jeg kan fandme ikke modstå nogen når jeg er fuld!” ”Har du overvejet at lade være med at drikke så?” ”Det kunne være en mulighed” smilede han. ”Jeg vil gøre alt for ikke at miste dig” ”Det skulle du nok have tænkt på noget før” jeg smilede skævt til ham. Hans undskyldning fandt jeg ret så lam. ”Kan vi ikke finde en løsning?” jeg trak på skuldrene. ”Måske” og nikkede. Jeg var lidt forvirret over mit eget svar. Ud af min mund kom der ét svar og min krop sagde faktisk noget andet. ”Jeg håber..” sagde jeg så. Jeg ville så gerne være sammen med ham. Jeg gav ham et kram af medlidenhed og kyssede ham på kinden, men så snu som han var drejede han hovedet og fik ramt mig lige på munden. Jeg kunne ikke længere modstå det. Jeg kyssede med glæde igen, og intet kunne forhindre os i det der ville ske. Jeg vidste udmærket hvad dette ville føre til. Han trak mig med op på værelset, og smed mig ned på sengen. Han kyssede mig igen på munden og ned af halsen. Hans læber mod min hud, det tændte mig og jeg kunne ikke lade være med komme med nogen små støn. ”Tom, jeg skal ikke være gravid igen, KONDOM!” han rejste sig forskrækket op. ”Vi burde slet ikke gøre det her” sagde han så. Guuuud, det kom som en overraskelse det han sagde, og så at det var ham der sagde det. Jeg satte mig op, og nikkede. ”Nej, det burde vi ikke” ”Kan jeg ikke sove inde ved dig?” han så på mig med bedende øjne. Jeg ville være så dum hvis jeg sagde ja, og så dum hvis jeg sagde nej, for jeg ville så gerne. Jeg nikkede endelig. Og vi lagde os til rette. Vi lagde os i ske, Tom smed en arm om mig og lidt efter sov han. Jeg kunne ikke selv sove, jeg lå og spekulerede over det hele. Jeg kunne ikke blive enig med mig selv om, om jeg ville kunne klare at have et forhold med Tom? Kunne jeg overhovedet stole på ham? Var tilliden forsvundet helt?