One love - kapitel 12

”Havde i en god bytur?” smilede Clara og farede hen i favnen på Bill. Bill nikkede og kyssede hende. Hun lagde derefter armene omkring nakken på ham, og stirrede ham ind i øjnene. ”Jeg har savnet dig” sagde hun så pludseligt. Bill kyssede hende endnu en gang. ”Jeg har også savnet dig smukke” ”Farmand er tilbage!” grinte Tom og kom vadende ind. Han tog fat i mig, svingede mig rundt og kyssede mig til sidst. ”Du opfører dig som en der lige har fået noget” sagde Clara og kiggede underligt på mig. Han blinkede til hende. ”Jeg skal snart have noget” Jeg grinte af ham. Han ville sikkert ende med at få ret. ”Nå, hvem laver aftensmad i aften?” spurgte Bill og kiggede først på mig og derefter Clara. Det var så oplagt, at han hentydede til at vi skulle gøre det. ”Hvis vi skal gøre det..” sagde jeg og kiggede alvorligt på ham. ”Så skal jeg fandme have noget kød, bum!” ”HØRT!” råbte Clara. ”Så vi laver gerne mad” jeg smilede til ham. ”Det er i orden” ”Så skal vi ned og handle Claramusen” ”Oh yeah” hun smilede til mig.
Lidt senere gik Clara og jeg ned i Lidl for at handle. Vi fandt noget lækkert mad som vi skulle have, og endelig noget kød. ”Så hvordan har du det med, at jeg er gravid?” Jeg trak på skuldrene. ”Det er svært at se jer være lykkelige..” Clara nikkede forstående. ”Det som om, at vi er gledet mere fra hinanden siden det skete” ”Åh, det er jeg virkelig ked af at høre” Clara smilede skævt til mig. Men alligevel, så lyste hun om kap med solen. Hun var lykkelig og jeg var glad på hendes vegne. ”Men jeg er glad på dine vegne og Bills. Jeg håber det bedste for jer” ”Du kan komme med til fødslen” ”Seriøst?” Hun nikkede grinende. ”Det vil jeg rigtig gerne” endelig skete der lidt godt, og jeg følte mig lidt gladere. ”Og jeg er glad for, at vi endelig skal have noget kød” ”Buuuuh, jeg kan love dig for, at jeg også savner det” Vi grinte begge to. Af hvad? Det var ikke til at sige, vores humor var underlig. ”Vi må begynde at spise det lidt oftere” ”Jeg kan lide din idé Claramusen”
”Der er MAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAD!” råbte Clara og både Bill og Tom kom farende ned. ”mmh, det dufter godt” sagde Bill og kyssede Clara på læberne. Jeg smilede, men lidt trist var jeg. Tom gjorde aldrig sådan noget ved mig sådan uden anledning. ”Hvem skal have æren?” Clara lavede trommehvirvel på bordet og sagde; ”Heidipigen!” ”Så håber jeg, at det sager lige så godt som det dufter og ser ud. ”Det tror jeg det gør” vi satte os til bords. Imens vi andre stadig var i gang med vore første portion, gik Clara i gang med nummer to. ”Er du sulten?” grinte Bill og puffede til hende. ”Jeg spiser jo for to” hun blinkede til ham og puffede igen. Jeg kiggede vemodigt på dem. Gud hvor blev jeg træt og trist af al den babysnak. Jeg forstod dem selvfølgelig godt, men det gjorde mig alligevel trist. Telefonen ringede og Clara løb ind for at tage den. Jeg hørte kun svagt hvad hun sagde. ”Tom Kaulitz? Han spiser. Kan jeg tage imod en besked?” hun lød som en eller anden receptionist. ”Øhm, hvad snakker du om?” Clara blev mere alvorlig nu. Jeg kiggede derind og fortsatte igen med at spise. ”Okay” sagde hun så endelig, glad, og lagde på. Hun kom ud til os igen. ”Hvem var det?” spurgte Bill. ”En der havde fået forkert nummer” Clara blinkede til mig. Jeg var nok den eneste der havde hørt samtalen, men jeg sad nu også tættest på. Efter vi havde spist trak hun mig med op på værelset. Jeg kiggede underligt på hende mens hun gik frem og tilbage. Hun virkede nervøs af en eller anden underlig grund. ”Okay, så denne..” hun mumlede lidt med sig selv. ”Så denne pige ringede..” hun mumlede videre med sig selv og jeg morede mig lidt. ”Denne pige ringede og påstod at hun kendte Tom, bla bla bla, det kender vi jo. Men hun fortalte at de i går aftes havde mødt hinanden på klubben hvor drengene var. Tom var gået med hende hjem og vupti bum, de knaldede” jeg kiggede bare på hende. Hun måtte da lyve? – men det lignede ikke Clara. ”Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det ellers, jeg måtte bare ud med det” Jeg kiggede stadig på hende. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til det. Kort efter gik det faktisk op for mig, hvad det var hun lige havde fortalt mig. ”OH MY GOD!” skreg jeg og trampede ned i stuen. Jeg stillede mig med armene over kost foran Tom, som bare sad i sofaen og stenede tv. Bill stod ude i køkkenet og røg. ”Hvem er Anna?” spurgte jeg og smilede skævt til ham med et løftet øjenbryn. Han kiggede spørgende tilbage. ”TOM!” skreg jeg. ”Du har været sammen med en Anna. Du har knaldet en Anna!” Han kunne ikke modsige mig. Han vidste jo at det var sandt, han havde jo selv været en del af det. Tårerne strømmede ned af kinderne på mig. ”TOM! DU HAR VÆRET SAMMEN MED EN ANDEN!” Han blev siddende i sofaen. Hvorfor gjorde han dog det? Hvad var det for et spil han spillede? Hvad skete der lige her? ”Heidi..” sagde han, og bevægede sig endelig hen mod mig. ”Kom ikke her og Heidi mig, Tom! Hvorfor gjorde du det?” ”Jeg er Tom Kaulitz..” ”Fuck af!” jeg råbte det sidste til ham og trampede tilbage på værelset. Jeg pakkede mine ting, smed det hele i. Jeg ville med bestemthed ikke sove sammen med ham igen. Måske jeg skulle bo her stadig, men sove sammen med ham, nej! Det bankede på døren og Bill listede ind. Jeg vendte mig om, og faldt ind i hans favn. Bill lagde armene o mig. Jeg græd som en gal. ”Det skal nok gå..” beroligede han mig. Hvordan kunne han overhovedet tro det? ”Jeg bor fremover på gæsteværelset” ”Selvfølgelig” Bill hjalp mig med at bære taskerne ind og fik mig til at føle mig lidt hjemme der. ”Tak” han blinkede til mig og gik igen. Mit værelse var lige ved siden af deres, så jeg hørte at han gik ind til Clara. De snakkede, men jeg kunne kun høre en svag mumlen. Tom virkede så ligeglad da jeg fortalte ham det, da jeg konfronterede ham. Hvis han virkelig var forelsket, hvorfor gjorde han så ikke noget?!