Hurtful - Kapitel 6

Det var overhovedet ikke svært at få tiden til at gå inden aftenens koncert. Bill og Tom viste os Berlin og tog os med til en masse hyggelige steder. Heidi og Tom var fuldstændigt væk i hinanden hele dagen, mens Bill virkede mere fraværende. ”Er der noget galt Bill?,” spurgte jeg ham nogle gange. ”Nej.. Jeg er bare nervøs for koncerten i aften.” Jeg synes, at det virkede underligt. Bill plejede ikke at opføre sig sådan og da slet ikke inden en koncert. ”Det er nok bare nervøsitet, som han selv siger,” prøvede jeg at berolige mig selv. Da klokken blev 17.30, tog vi hen til hallen, hvor koncerten skulle holdes. Drengene skulle have lydprøve, og imens fjollede Heidi og jeg rundt. Vi havde det super sjovt, jeg løb hen til Bill: ”Bill nu skal du bare hø...” ”CLARA! Kan du ikke se, at jeg har travlt? Jeg har ikke tid til pjat nu!,” sagde han med et seriøst blik i øjnene – han mente det meget alvorligt. Det føltes underligt indvendigt. Jeg fik det dårligt over det, men tænkte at det var nervøsiteten igen. Koncerten gik igang kl. 19, og det var super fedt. Jeg kunne se at Bill var i sit rette element, og at han havde det super oppe på scenen – det gjaldt også for de andre drenge. Heidi og jeg stod ret langt nede bagved, men der var storskærme, så vi kunne sagtens se. Jeg kiggede rundt i salen og så piger med skilte, hvorpå der stod ting som: ”Bill du gør mig våd” og ”Jeg vil føde dine børn Bill”. Det var egentlig lidt underligt at se fremmede piger, der stod med kærlighedserklæringer på et skilt til min kæreste, men sådan er fans jo. Da koncerten sluttede, var pigerne helt vilde. De råbte og skreg stadig, og nogle af dem sagde: ”Åh jeg fik øjenkontakt med Tom hele tiden!” Heidi kiggede på mig og rullede med øjnene, men for de piger var det jo noget helt specielt. Vi gik ud bagved til drengene, og Heidi kastede sig i armene på Tom, der gengældte med et kys. Jeg gik hen til Bill for at give ham et kram, men han virkede stadig meget fjern. ”Er der noget, som du gerne vil snakke om skat?” spurgte jeg ham med en blid stemme. ”Nej, jeg har bare brug for at være lidt for mig selv,” mumlede han for sig selv, mens han gik ud ad døren. Jeg kiggede lige ud i luften med et tomt blik, mens jeg dumpede ned i sofaen. ”Jamen...” sagde jeg helt hjælpeløst. ”Hvad er der galt?” Jeg kiggede forvirret fra den ene til den anden, og de tre drenge så ud til at vide, hvad der var galt. ”SIG DET!” råbte jeg, så det blev helt bange. Tom satte sig ned ved siden af mig og kiggede mig i øjnene. ”Jeg tror, at det er bedst, hvis du hører det fra Bill selv.” Jeg blev bange, jeg troede, at det var noget meget alvorligt, da drengene så meget alvorligt på mig, og de plejede altid at smile. Jeg ville vide, hvad det var, han holdt hemmeligt for mig. ”Hvor er han løbet hen?” ”Jeg tror, han havde brug for at tænke sig lidt om. Han kommer tilbage senere, du kan bare tage hen til hotellet.” Jeg traskede hele vejen hen til hotellet, da jeg ikke havde penge til en taxa. Udmattet og træt fik jeg slæbt mig selv op på værelset, klokken var næsten midnat. Jeg låste mig ind på værelset. Jeg kastede mig på sengen, og mine øjne var fyldt med tårer. Det eneste jeg havde lyst til var at sove. Jeg orkede ikke engang at skifte tøj, så jeg lagde mig bare ned under dynen og faldt hurtigt i søvn. Jeg vågnede ved, at døren gik. Jeg fik et chok, men jeg kunne høre, at det var Bill. Jeg kiggede på klokken og så at den var 3:41. Han lagde sig ned under dynen ved siden af mig, som om han slet ikke lagde mærke til, at jeg også lå der. Men det vidste han udemærket godt. Jeg kunne mærke, at tårerne fyldte mine øjne, men han skulle ikke høre, at jeg græd. De trillede stille ned ad kinden og ramte puden. Jeg måtte tale med ham. Hvorfor var han pludselig sådan? Hvad var der galt med ham? Spørgsmålene kørte rundt i mit hoved, men tilsidst faldt jeg i søvn.

Jeg vågnede allerede klokken 8, da Bill var oppe. Han stod og kiggede ud ad vinduet. Jeg rejste mig op og gik hen og tog hans hånd. ”Bill der er vidst noget, som vi skal tale om.” ”Jeg vil helst ikke..” Jeg så en tåre trille ned ad hans kind, og jeg blev helt ulykkelig. ”Vi er nødt til det Bill, jeg må vide, hvad der er galt.” Han vendte sig om og gav mig et kram. ”Jeg håber, at du kan tilgive mig..” ”Hvad er det Bill?” sagde jeg bestemt. ”For to dage siden mødte jeg min ekskæreste..” ”Din ekskæreste? Det har du da ikke fortalt mig. Hvem er det?” ”Det er en der hedder Sabine,” svarede han. ”Vi mødtes og faldt så i snak, og jeg tog med hjem til hende. Jeg ville ikke have, at der skulle ske noget, men det ene førte til det andet og...” ”Hvad?” Jeg kiggede strengt på ham. ”Vi kyssede. Men der skete ikke mere end det, det lover jeg dig!” Jeg slap hans hånd og var helt fortvivlet. På en brøkdel af et sekund brød min verden sammen. Min kæreste havde været mig utro, hvad skulle jeg gøre? Endnu en gang løb der tårer ned ad kinderne, men denne gang kunne jeg ikke stoppe igen. Det var det værste, der kunne ske. Jeg kiggede kort op på Bill, der ligesom jeg græd. Han satte sig ved siden af mig på sengen og lagde sin arm om mig, men ligeså hurtigt fjernede jeg den igen. Jeg rejste mig op og gik over til vinduet. Uden at kigge på Bill sagde jeg: ”Jeg tror, at vi har brug for noget tid væk fra hinanden.” Han gik over til mig. Jeg kiggede på hans spejlbillede i vinduet. Han lagde begge sine arme om mig. ”Jeg kan ikke undvære dig,” hviskede han med grødet stemme. Jeg prøvede at komme ud af hans greb, men han holdt mig fast. ”Lov mig at du ikke forlader mig.” Jeg rystede på hovedet og gik hen mod døren. ”Jeg har brug for tid uden dig. Tid til at tænke det med os igennem, hvilket du også bør. Du siger, at du ikke kan undvære mig, men alligevel kysser du en anden.” Jeg smækkede døren i efter mig. Jeg stillede mig med rykken til døren og gled langsomt ned mod gulvet med hænderne for ansigtet. ”Hvad har jeg gjort?” sagde jeg for mig selv. Jeg rettede mig op og gik over til Heidi og Toms værelse. ”Må jeg være her lidt?” sagde jeg som det første, da Tom åbnede værelsesdøren. Han lagde sine arme om mig og vidste, hvad der var galt. Heidi kom farende: ”Hvad er der sket Clara?” ”Bill har været mig utro med sin ekskæreste.” Tom tog mig med ind og vi satte os på sengen. Jeg brød ud i gråd og kunne ikke stoppe igen. Pludselig bankede det på døren. ”Hvis det er Bill, vil jeg ikke snakke med ham.” Tom gik udenfor og snakkede med Bill. Jeg kunne høre at Bill hævede stemme og sagde noget med, at han ikke kunne uden mig. Tom kom tilbage og gav mig et kram: ”Det skal nok gå alt sammen, det lover jeg. Bill vil ikke uden dig, han savner dig allerede.” ”Jeg vil ikke se ham og ikke snakke med ham.” Hvad var det jeg sagde? Det eneste jeg havde lyst til lige nu var at høre hans stemme, men det bedste var at lade være.