Hurtful - Kapitel 7

Hele dagen var jeg ikke sammen med Bill. Heidi og jeg gik ud og shoppede, og Tom tog mig også med ned til vandet. Det var dejligt, men det var bestemt ikke det samme som med Bill. Nu var det efterhånden lidt tid siden, at Bill havde kysset mig og givet mig et rigtigt kram, og jeg savnede det. Tom og jeg satte og ned, og jeg fortalte ham om mine følelser. ”Selvom der kun er gået en enkelt dag, så føles det allerede som en evighed. Jeg er jo så forelsket i ham, men jeg kan jo ikke tage ham tilbage igen. Han har været mig utro!” ”Clara jeg kender min bror bedre end nogen anden, og jeg ved at han fortryder det forfærdeligt meget. Du kunne jo se, hvor meget han gruede for, at du skulle få det at vide. Han har ikke så megen erfaring sammen med piger, så han er lidt i vildrede. Du er kun den tredje kæreste han har haft. Jeg synes, at du skal tale med ham og få det snakket igennem.” Tom var min bedste ven. Jeg kunne sige alt til ham, han var helt fantastisk at snakke med. ”Du har ret Tom, men jeg kan ikke få mig selv til det - ihvertfald ikke lige nu.” Min mobil lyste: »En besked modtaget«. Jeg troede, at beskeden var fra Heidi: ”Hej skat. Jeg savner dig sådan. Skal vi ikke mødes senere?” Beskeden var fra Bill. Jeg viste beskeden til Tom, og han trak på skuldrene: ”Det er op til dig.” Jeg rejste mig op og gik et par skridt frem. Det var en varm dag, så der sad mange folk rundt omkring. ”Hvornår tager I hjem til Hamburg?” sagde jeg uden at vende mig om. ”Vi mangler 3 byer på touren, så vi tager først tilbage om en uge.” ”Jeg tror, at jeg tager tilbage til Danmark i morgen. Jeg må lige hjem og have mig en lille pause fra det her.” ”Okay, så gør du det. Du siger farvel til Bill først ikke?” ”Måske.. Jeg har ikke lyst til at tale med ham lige i øjeblikket.” ”Hvis du ikke siger farvel til ham, så fortryder du det senere.” ”Du har ret. Jeg må hellere snakke med ham.” Jeg tog min mobil frem og svarede på hans besked: ”Jeg skal tale med dig. Lad os mødes på hotelværelset kl. 16.” Jeg skrev det helt koldt, for jeg følte ikke humør til andet. Lidt inden kl. 16 gik jeg hen til hotellet. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle fortælle ham det, da jeg jo havde lovet ham, at jeg aldrig ville forlade ham igen. Det er flot klaret af mig, at jeg så allerede smutter efter nogle dage. ”Kujon!” tænkte jeg. Bill sad allerede inde på værelset. Han gav mig et kram, da jeg kom ind. ”Jeg savner dig Clara.” hviskede han. På en lidt kejtet måde skubbede jeg ham væk. ”Jeg må fortælle dig noget. Jeg har valgt at rejse tilbage til Danmark i morgen. Jeg har brug for at være lidt alene og tid til at tænke over tingene.” ”Nej Clara, ikke igen. Du lovede mig..” ”Ja jeg lovede dig det. Ligesom jeg troede at man lovede hinanden at man ikke var sammen med andre, når man var i et forhold. Der tog jeg åbenbart fejl.” Jeg prøvede på at være stærk, men jeg kunne bryde sammen når som helst. ”Hør her Clara: Jeg var kun sammen med Sabine i 3 måneder, og jeg var på intet tidspunkt bare halvt så forelsket i hende, som jeg er i dig. Jeg er helt vild med dig.” ”Hvorfor gjorde du det så Bill?” ”Jeg ved det ikke. Det var et stykke tid siden, jeg sidst havde set hende. Vi mødtes på en café, og hun spurgte om jeg ville med hende hjem, fordi hun havde nogle af mine ting, som jeg skulle have tilbage. Jeg gik med hende, og vi satte os ned og fik noget kaffe. Da jeg skulle til at gå, tog hun fat om mig og kyssede mig. Jeg blev helt forvirret og kunne ikke komme ud af hendes greb. Jeg kyssede hende, men det var uden følelser. Da hun endelig gav slip, spurgte hun mig, om vi skulle finde sammen igen, men jeg skyndte mig ud ad døren og hjem til dig. Du må ikke være sur på mig, det var et uheld.” Han var meget ked af det, jeg kunne se det på ansigtsudtrykket. ”Bill..” Jeg lagde min hånd på hans kind. ”Jeg elsker dig så højt. Jeg tror bare, at vi har brug for en pause fra os.” Følelserne var så stærke, og vi havde kun kendt hinanden i meget kort tid. ”Jeg håber, at du forstår.” Han nikkede og kørte blidt sin hånd ned ad min hals. ”Er du helt sikker? Jeg kan godt bare tage med dig til Hamburg, så vi kan få tid for os selv.” Han var bare den skønneste dreng. Han ville gøre alt for at løse det, hvilket jeg selvfølgelig også ville.”Følg hjertet” havde Heidi sagt tidligere. Min fornuft sagde, at jeg burde tage en pause fra ham, men mit hjerte sagde, at jeg skulle blive hos ham. Jeg var forvirret, hvad skulle jeg gøre?