tirsdag den 2. februar 2010

Hurtful - Kapitel 5

Bill og jeg satte os på bænken, for at snakke tingene igennem. ”Bill vi må finde på en løsning sammen. Jeg har ikke lyst til at forlade dig, men er nødt til at passe min skole derhjemme. Hvad skal vi gøre?” sagde jeg meget fortvivlet. ”Vi skal nok finde på noget min skat. Lad os nu bare nyde den tid vi har sammen, indtil du skal hjem igen.” Jeg smilede til ham og gav ham et kram. ”Du har ret. Lad os nyde hvert sekund.” hviskede jeg, og tvivlede på om han hørte mig. Han kyssede mig og tog min hånd. ”PIGERNE!” udbrød jeg pludseligt. Jeg fandt min mobil frem og trykkede Heidis nummer ind.

Heidi: Det er Heidi.
Clara: Heidi! Jeg fandt ham!
Heidi: Nej hvor skønt! Hvad gør I så nu?
Clara: Jeg vil blive hos ham. Så tager vi den senere, men ligenu er det det eneste, der føles rigtigt at gøre.
Heidi: Følg hjertet! Forresten er der noget jeg må fortælle dig. Jeg tror jeg er forelsket.
Clara: HVAD? I hvem?
Heidi: Jeg tror jeg er forelsket i Tom.
Clara: Heidi, du er nødt til at blive her! Jeg kommer og henter dig på banegården. Vi ses.

”Jeg har lige snakket med Heidi. Hun fortalte mig, at hun er forelsket i Tom! Jeg må hente hende med det samme!” Jeg skyndte mig hen til banegården og fandt hurtigt Heidi. ”Heidi! Herovre!” Hun løb over mod mig. ”Amanda var nødt til at tage hjem, hun skal på ferie om nogle dage.” ”Heidi, lad os tage hjem til Bill og Toms lejlighed, jeg aftalte med Bill at vi mødtes der.” Heidi smilede stort. ”Jeg glæder mig.”

”Hej piger! Kom indenfor!” Det var Bill, der åbnede. Heidi gik ind, og Bill lagde sin hånd på hendes ryg. ”Tom er lige derinde”, sagde han lavt, mens han pegede mod en hvid dør. Det var Toms soveværelse. Heidi smed skoene og småløb ind på hans værelse. Døren knirkede, da den blev åbnet. ”Jeg savnede dig”, sagde Heidi mens hun lukkede døren, og få sekunder efter hørte jeg Heidi grine helt hysterisk. ”Hun da vidst i godt humør!” grinede Bill og lukkede døren bag mig. Han tog min hånd og tog mig med ud på altanen. Solen bagte på kroppen, det var en vidunderlig dag. Han kiggede mig i øjnene, og det kildede overalt i min krop. Han kørte sin ene hånd gennem mit hår, og jeg fik gåsehud over det hele. Det føltes helt vidunderligt, når han rørte mig. Med den anden hånd flettede han sine fingre ind i mine. Det var helt utroligt at tænke på, at jeg to uger tidligere lå og kiggede på en plakat af Bill og drømte at vi skulle ende sammen, og så skete det. Det er endnu bedre end jeg havde forventet. Den følelse man har, når man er forelsket var ikke den følelse jeg havde. Det føltes anderledes, men mere fantastisk. Jeg havde sommerfugle i maven, og hver gang jeg kiggede på ham, og når han rørte mig, glemte jeg helt at trække vejret. Det var den mest fantasiske følelse! Jeg havde det som om, jeg kunne gøre alt! ”Det er godt, at Heidi kan komme og ændre Toms liv lidt. Før sov han sammen med en ny pige hver nat og tog afstand til ægte kærlighed.” ”Jeg tror de vil passe perfekt sammen. Hun har den samme perverse humor som Tom, så det kan kun gå godt!” grinede jeg. Jeg gik ind til Toms værelse, for at se hvordan de gik med dem, men da jeg skulle til at hive i håndtaget, hørte jeg lyde fra værelset. ”Åh Tom, du er så stor!” råbte Heidi, og jeg hørte Tom stønne. Jeg sprang tilbage og løb ud til Bill for at fortælle ham hvad de lavede. ”Åh Tom, du ændrer dig vidst aldrig”, sagde han sukkende. ”Nej det gør Heidi vidst heller ikke”, udbrød jeg, hvorefter vi grinede meget højt. Både Heidi og Tom kom gående ud af værelset, og hun så helt forelsket ud. De satte sig ud til os på altanen. ”Vil I have en?”, spurgte Heidi, mens hun tog cigaretter op af lommen. De sagde begge ja. ”Vi skal spille koncert i Berlin i morgen. Vi kører i eftermiddag, vil I med?” sagde Bill. ”Helt klart!” råbte Heidi og kiggede på Tom. Han kyssede hende på kinden og smilede. ”Og hvad med dig smukke?” spurgte Bill mig. ”Jo selvfølgelig vil jeg det.” Han smilede og kiggede ud over byen. ”Vi kører kl. 15, så er vi ikke dernede så sent.” ”I morgen skal I vel bruge hele dagen på lyd prøver osv.”, sagde jeg uden at forvente en svar. ”Nej det er først mod aften vi gør det. Resten af dagen kan vi to bruge sammen.” Han kiggede på mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Du er så sød Bill.” Jeg kyssede ham, men blev afbrudt, da Heidi sagde: ”I er simpelthen så søde sammen!” og kiggede på Tom, der vendte det hvide ud af øjnene. Vi fortsatte med at kysse og Bill hviskede derefter i mit øre: ”Jeg elsker dig.” ”Jeg elsker også dig.”, hviskede jeg tilbage.

Da det blev lidt over middag, gik vi igang med at pakke. Mine tasker var allerede pakkede og det samme med Heidis. Vi satte os udenfor, mens drengene pakkede færdig. ”Hvordan gik det så med dig og Tom?” sagde jeg nysgerrigt. ”Tjo det gik nu ikke helt som planlagt..”, tøvede hun. ”Jeg gik ind og forklarede ham, at jeg var helt vild med ham, og heldigvis var følelserne gengældte. Jeg sagde, at hvis vi skulle have noget sammen, skulle det være følelsesmæssigt og ikke kun fordi, han har lyst til sex. Vi snakkede derefter sammen, men jeg kunne simpelthen ikke stå for hans charme...” Hun sendte mig et skævt smil, og jeg kunne ikke lade være med at grine.
”Er I klar piger?” Tom stak hovedet ud til os. ”Vi kører nu.” Jeg var helt vildt spændt. Jeg havde i lang tid drømt om at komme til Berlin, og endelig sker det – og så endda sammen med min skønne kæreste! Vi gik ned til bilerne, og vi valgte så at køre hver for sig; Tom og Heidi sammen og Bill og mig sammen. Vi kørte afsted, og tiden gik alt for hurtigt, men Bill sagde ikke så meget, jeg tror, at han var spændt på koncerten. Vi var i Berlin på kort tid og skulle så mødes med Gustav og Georg, for at aftale nærmere om dagen efter. Heidi og jeg var fuldstændigt målløse, da vi ankom til byen. Det var fuldstændigt vidunderligt! Alle de forskellige mennesker, de skønne bydele, og så skulle vi bo på Ritz-Carlton! Men det hele var egentlig fuldstændigt ligegyldigt, for jeg var sammen med Bill. Den skønneste dreng, der findes. Jeg kunne slet ikke tænke på andet, end at vi skulle være sammen hele tiden. Vi var helt vildt forelskede.

Ingen kommentarer: