Hero - kapitel 8

“Some say love and friends they don't mix
but i can't help the way that i feel(A yo)
Seeing you makes me think (hey yo)
Seeing you make me think( Oh woo Ho)
I know you and me it seems weird
but i think we should consider it (Hey yo)
Seeing you makes me thing (Hey yo)
Seeing you makes me think”

Jeg stod og sang ude i køkkenet. Jeg var sikkert ved at vække Martin og Thomas, men sådan var det. Det måtte de bare finde sig i. Jeg skruede op for anlægget, dansede rundt og sang med på ”Hey yo”. Det var tre uger siden at Bill blev begravet. Savnet var stadig stort, men jeg var nødt til at klare mig. Jeg havde heldigvis Tom, min bror og Thomas.
Thomas kom slentrende ud til mig, og jeg skruede lidt ned for musikken. ”Godmorgen” smilede jeg til ham. Jeg var meget hyper lige nu, selvom klokken ikke var mere end ni. ”Godmorgen” svarede han gnavent. ”hvorfor er du allerede oppe?” jeg satte en kop kaffe foran ham. ”Jeg kunne ikke sove” grinte jeg og satte mig ned ved siden af ham. ”hmm” vi tog begge en tår af vores kaffe. ”Jeg smutter snart hjem til Tom” han kiggede på mig på en meget underlig måde. ”Har i noget kørende?” jeg vidste dette spørgsmål en dag ville komme, og ja det havde vi. I starten var det bare en trøst for mig, men mine følelser for Tom havde udviklet sig. Jeg vidste godt, at det virkede underligt, at jeg gik fra den ene tvilling til den anden, men det var sådan jeg følte. Tom og jeg var stadig venner, det var det eneste endnu. Men vi havde snakket om tingene, for Tom følte det sammen. Vi ville gerne tage den med ro, også for hans families skyld og deres fans.
”Ja” jeg smilede til ham. ”Du kom dig da hurtig over Tom” Ja, Thomas var en der snakkede før han tænkte, hvilket jeg nogle gange kunne dræbe ham for. ”Ja, Thomas. Du kan være pænt ligeglad” heldigvis tog han ikke tingene så tungt som jeg sagde det. ”Nej nej, det er jo kun godt Heidimusen” han smilede til mig. ”Gå du nu bare ind og knald Martin, jeg vil være tilbage engang i aften eller i morgen” jeg satte min kop over i vasken og fandt frem min jakke. ”Vi ses snuske” sagde han, jeg smilede til ham og smuttede ud af døren.

”Hej” sagde Tom. Jeg gik indenfor og gav ham et kram. ”Hvordan har du det?” jeg kiggede alvorligt på ham. Han stod lidt og tænkte over mit spørgsmål. ”Sådan..” der var en lang pause, eller det føltes hvert fald sådan. ”jeg har det fint, jeg er glad for du er kommet. Jeg skal faktisk fortælle dig noget” vi satte os ind i stuen, hvor fjernsynet var tændt. Nyhederne var på og billeder af Bill dukkede op. Jeg havde ikke tid til at lytte til Tom lige nu, jeg måtte vide hvad de sagde om ham. ”Bill Kaulitz’ kæreste er allerede kommet videre. Ifølge rygterne er hun nu sammen med hans bror, Tom Kaulitz. Vi vil følge op på historien.” ”Okay Tom, hvor ved de det fra?” De ved det nok fordi, at jeg har fortalt det til min familie, og de har sikkert sladret, eller jeg ved det ikke..” ”hmm” jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige til det. Tom måtte føle sig sikker på det siden han havde fortalt det til nogen, men jeg ville gerne have gået stille frem. Også fordi, at dette sommetider kunne føles forkert og underligt. ”Er du okay?” han tog min hånd og kiggede alvorligt ind i øjnene på mig. Jeg nikkede og lænede mig frem og kyssede ham. Han smilede til mig.
Det hele måtte og skulle bare ende godt. Tom ville være der for mig uanset hvad. Vi begge havde gået igennem det sværeste man kunne forestille sig, men for mig havde Tom være min Hero..


Historien er slut..