Jeg skyndte mig hjem tilbage til hotellet, for at fortælle pigerne, at jeg havde mødt en fantastisk fyr. Jeg bankede på 3 gange og blev så lukket ind. Heidi så på mig med et vredt blik: ”Hvor har du været? Og hvorfor har du ikke ringet tilbage? Vi har været så bekymrede!” ”Undskyld men jeg mødte den her fantastiske dreng, og jeg...” ”MØDTE DU EN DRENG? SIG FREM!” råbte Amanda og trampede i gulvet af begejstring. ”Ja det gjorde jeg. Han var rigtig sød.” ”Hvor gammel er han, hvordan ser han ud? Fortæl!” ”Han er 19, og han er ret høj og har mørkt hår...” ”Skal I ses igen?” spurgte de begejstrede. ”Ja vi skal ud og spise sammen i aften. Medmindre I hellere vil have, at jeg bliver hos jer?” ”Nej da! Du skal ud med din fyr!” grinede de begge. Jeg lagde mig på sengen og kiggede op i loftet. ”Kan det være sandt at jeg har mødt min drømmefyr, mit store idol som jeg jar været forelsket i i to år? Det lyder næsten umuligt.” sagde en indre stemme. Jeg havde en knude i maven, det føltes underligt. Jeg lukkede øjnene i og så Bill for mit indre syn. Jeg har lyst til at se ham igen med det samme.
Vi mødtes kl. 20 ude foran en restaurant. Da vi var færdige et par timer senere gik vi udenfor, det var næsten mørkt. Jeg følte mig så forelsket, at jeg havde det helt dårligt, hvilket jeg havde haft lige siden vi mødtes på caféen. Det kunne man kalde kærlighed ved første blik. Han tog stille min hånd, mens vi kiggede hinanden dybt i øjnene. Hans fingre flettede sig ind i mine, og mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere. Sådan stod vi lidt, og pludselig lænede han sig forover og kyssede mig blidt på læberne. Følelsen af hans bløde læber mod mine, var som at komme i himlen. Vi begyndte at gå ned til søen, som vi mødtes ved tidligere i dag og satte os på en bænk. Vi holdt hinanden i hånden uden at sige noget. ”Jeg synes du er en vidunderlig pige, jeg tror jeg er forelsket i dig allerede.” ”Jeg er også forelsket i dig” svarede jeg tilbage uden at registrere det. ”Vil du med hjem til mig? Det er begyndt at blive køligt” spurgte han mig, mens han lagde sin jakke om mig. ”Ja det vil jeg meget gerne.” Jeg begyndte at gå op mod sidegaden, men han rakte ud efter min hånd og trak mig til sig. ”Du har de smukkeste blå øjne,” sagde han og kyssede mig. ”Du er fantastisk,” hviskede jeg. Jeg tog hans hånd og gik stille hen ad vejen med min drømmefyr.
Dagen efter stillede Heidi og Amanda hele tiden spørgsmål om Bill. ”I må vente til i aften, der kan I se ham. Han kommer til koncerten, der kan I møde ham. Jeg tror I bliver overraskede!” Hele dagen blev brugt på at snakke om Bill. Om eftermiddagen var det 24 grader, men Amanda og Heidi ville hen for at stå i kø til koncerten. Der var rift om pladserne. Da vi kom derhen var der ikke så mange mennesker, som vi have regnet med. Vi ventede i 5 timer ude foran hallen, og da vi endelig blev lukket ind, var vi helt vilde. Vi skreg og råbte og sang med på alle sangene. Vi stod cirka 5 meter væk fra scenen, så Bill og jeg kunne sagtens få øjenkontakt, hvilket vi ofte havde.Efter den halvandentimes lange koncert kom vi ud i den friske luft; herligt! ”Må vi møde din kæreste nu?” spurgte Heidi spændt. ”Ja vi skal denne vej.” Jeg førte dem hen til en bodyguard, der gav mig adgang. Vi blev ført ned ad en lang gang og op ad nogle trapper. ”Hvad laver din kæreste herinde?” spurgte Heidi. ”Vent og se” grinede jeg. Pludselig stod vi foran en dør, hvorpå der stod: »Tokio Hotel«. Pigerne var ved at besvime. Jeg bankede på, og vi blev kaldt ind. Her sad de fire medlemmer af bandet: Bill, Tom, Gustav og Georg. Amanda og Heidi begyndte at skrige og forstod ikke hvad der skete. Bill kom over og gav dem hånden og kyssede mig derefter på kinden. ”Her er min kæreste” sagde jeg med et kæmpe smil. Amanda og Heidi var målløse, men var glade på mine vegne. De tre andre drenge kom hen og gav os hånden. ”Dejligt at møde dig Clara. Og hvad med jer to, hvad hedder I?” sagde Tom, der også er Bills tvillingebror. Både Heidi og Amanda stod bomstille. Amanda rødmede, men Heidi tog affære. ”Jeg hedder Heidi. Jeg er den største fan, der findes!” Tom smilte til hende: ”Jeg så jer til koncerten. I fyrede den af!” Tom, Heidi og Amanda satte sig hen i sofaen og snakkede med de to andre. Bill og jeg sneg os ubemærket ud på taget af bygningen. Det var en lun aften og stjernerne glimtede. Vi stillede os hen til en kant på bygningen og kunne se ud over hele byen. ”Har du nogle drømme?” hviskede han med en hæs stemme. ”Drømme? Nej egentlig ikke. Udover at jeg vil gerne leve et langt og lykkeligt liv. Hvorfor da?” ”Jeg havde engang en drøm om at blive en stor stjerne. Da vi så slog igennem i hele Europa, endda Usa og også Sydamerika, havde vi intet privatliv mere. Vi kunne ikke gå på gaden alene, vi var bundet til vores lejlighed eller til at gå med bodyguards. Jeg havde en drøm om at finde den eneste ene, men hvordan skulle jeg dog det, når jeg ikke kan bevæge mig nogen steder hen? I går bevægede jeg mig alene ud for første gang i lang tid, og da mødte jeg min store kærlighed. Det var en fantastisk følelse, jeg var fri! Og jeg fandt dig. Jeg følte mig ulykkelig, men i det sidste døgn har jeg været fuld af lykke” Jeg fik helt tårer i øjnene. ”Kunne et møde med mig virkelig betyde så meget?” tænke jeg for mig selv. ”Jeg er helt vild med dig” hviskede han og krammede mig. ”I lige måde” hviskede jeg tilbage og kyssede ham på kinden. ”Det er dejligt at vi har 1½ måned sammen endnu” hviskede Bill stille. En stemme kører i mit hoved: ”Åh nej, han må have misforstået noget. Havde jeg sagt noget forkert til ham? Jeg vil ikke ødelægge øjeblikket.” Vi stod længe og betragtede den smukke nattehimmel, men jeg havde dårlig samvittighed. Vi skulle rejse tilbage til Danmark 4 dage efter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar