Hero - Kapitel 1

”Bill, Bill, Bill, Bill!” Jeg løb ind til ham i stuen, hvor han sad sammen med Tom. De kiggede begge underligt og spørgende på mig. ”Se min nye kjole” grinte jeg og holdte den op foran dem. Jeg skulle med dem til MTV EMA, og havde fået lov til at købe mig en ny kjole. Hurra! Det var en grøn glimmer kjole agtig’noget, som var lårkort og med lange ærmer. Den ville passe perfekt til mit blonde hår. ”smukt Heidi” grinte Tom. spasser! ”Luk røven Tom” jeg smed mig ned ved siden af Bill. ”Du bliver smuk skat” smilede han og tog min hånd. Der fløj en følelse af varme gennem min krop. ”Du kommer til at ligne et selvlysende grantræ” Endnu mere spasser. ”Tom?” han fjernede blikket fra fjernsynet og kiggede hen på mig. ”Du kan forstå at gøre en pige glad” ”Ja!” udbrød han, ”især i sengen. Det kender du alt til” grinte han, endnu højere end Bill og jeg. ”Jeg kan ligeså godt opgive at banke noget fornuft og seriøshed ind i hovedet på dig” ”Det troede jeg du havde opdaget for længe siden” ”næ, maskinværket går lidt langsomt..” jeg rejste mig for at gå op med min kjole. ”Det kunne jeg godt have fortalt dig” råbte han efter mig. Jeg smed mig kort på sengen, men kom hurtigt op igen, da min mobil ringede. ”Det er Heidi” sagde jeg. Det var min veninde, Kristina, der ringede. ”Det er dagen før EMA, så jeg må nok hellere snakke med Bill om det” jeg smed på igen. Åh, fest før EMA, det var nok ikke lige hvad Bill ville have. Men hun fyldte jo 18, og jeg skulle være der for hende, jeg kunne da ikke svigte hende, men heller ikke Bill..

Heidi: Kan du ikke lige komme herop skat?
Bill: Jo, er der om lidt skat.

Jeg hørte Bill kom han og kom travende op af trapperne, og lidt efter var han inde ved mig. ”Hvad så?” spurgte han og parkerede sin røv ved siden af mig. ”Øhm, du ved jo at Kristina bliver atten i dag, og jeg havde først meldt fra, men hun vil så gerne have mig med til sin fest. Er det ikke i orden jeg tager med?” jeg kiggede på ham med mine hundeøjne, ikke fordi jeg troede det hjalp, men jeg kunne jo kun håbe. ”Øhm, det syns jeg ikke” ”Bill, jeg bliver nødt til det, hun er en af mine bedste veninder. Jeg skal!” ”Vi skal jo for fanden tidligt af sted i morgen, så det skal du ikke!” ”Hvorfor spurgte jeg dig også? Du bestemmer jo ikke om jeg skal eller ej!” ”Nej, men du ved vi skal tidligt af sted i morgen, så det syns jeg bare ikke du skal” ”Jeg skal nok være klar i morgen. Jeg skal nok lade være med at komme sent hjem!” ”Du bliver bare hjemme Heidi!!” Åh gud, drengen var jo pisse sur på mig nu. ”Bill! Jeg tager altså med, om du vil have det eller ej!” Han greb sin Ipod og skred nedenunder. Jeg gik to minutter efter nedenunder for at lede efter ham, men han var ikke til at finde. Jeg gik ind til Tom der stadig sad i stuen og begloede tv. ”Har du set Bill?” Spurgte jeg. ”Han er lige skredet” svarede han og kiggede undrende på mig. ”Jeg håbede at han ikke gjorde det” ”Hvad har du gjort ham denne gang?” Denne gang?! Hvad fejlede den dreng lige?! Det var anden gang på det år vi havde været sammen, at Bill var skredet fordi vi havde skændes. Faktisk kun anden gang at vi havde skændes så voldsomt, det plejede ikke at være sådan her. ”Jeg sagde bare til ham, at jeg VILLE med til min venindes atten års” ”Du ved jo godt at vi tager TIDLIGT af sted i morgen, ikke?” ”Jo Tom, det er jeg udmærket godt klar over, men jeg kommer jo ikke sent hjem for søren” ”Søren er her ikke. Der er kun mig” ”Du er så dum” grinte jeg og satte mig ned ved siden af ham. ”Tja, pigerne kan alligevel lide mig” ”Hvilke piger? De dragqueens der går rundt på gaden nogle gange?” Han grinte af mig og sagde; ”Ja, dem! De elsker mig, kan jeg godt lige fortælle dig” Den dreng havde en sær humor. ”Du er godt nok noget af en heldig fyr, Tom!” ”Jeg ved det!” grinede han. Der gik lidt tid med stilhed, men jeg gruede for at stille ham et spørgsmål og tog mig til sidst sammen. ”Hvornår tror du Bill kommer igen?” Han hadede at blande sig i vores skænderier, for han ville helst ikke se ham såret. ”Forhåbentligt snart, søde Heidi..” Tristheden over hans tonefald gjorde nu også mig trist. Jeg besluttede mig for at skrive til Kristina og aflyse. Jeg ville finde Bill eller i det mindste vente på at han kom hjem.

Heidi: Hej skattepige. Jeg er SÅ SÅ SÅ meget ked af det, men jeg kan altså ikke komme. Bill og jeg var oppe og skændtes omkring det, og nu er han skredet. Jeg ved ikke hvor han er.. Og NEJ! Jeg sætter ham ikke højere end dig.<3
Kristina: No no no, jeg forstår dig godt mus :*
Heidi: Du må have en perfekt aften! Vi ses <3