Don't Jump - kapitel 14

”HAHAHAHHAHAHA! Du er så genial Tom” sagde jeg på vej ned af trappen. Faktisk var det bare ironisk ment, men noget skulle man jo gøre for at tilfredsstille stille, på hans humoristiske plan altså. Vi gik alle sammen ud for at ryge, min storebror røg godt nok ikke, men taberen gik nu med. ”Hvor er I usunde” sagde Mikkel. ”Passiv rygning er lige så usundt Mikkel” smilede jeg. ”Jeg ryger stadig ikke” ”Men du trækker vejret, og på den måde får du det” ”Du er satme så klog” grinte Bill. ”Ja, det er jo ikke noget nyt” Min bror hostede og jeg vidste udmærket godt hvad han mente med det. Bill stod og snakkede med ham og Tom, mens jeg bare lod som om jeg lyttede og røg. Jeg betragtede Bill.. han var så smuk på en sjov måde. Det var ikke til at forklare. Jeg fik kribler i maven, fik det helt dårligt og ville bare gerne være sammen med ham igen, men.. turde jeg tage chancen og stole på ham igen?
Tom og Mikkel gik ind og så stod Bill og jeg bare der og sagde absolut ingenting. Jeg vidste ikke om jeg skulle sige noget. Jeg gik hen til ham og gav ham et kram. Han virkede overrasket, men lagde til sidst armene om mig. En følelse af glæde og bekymringer fløj igennem mig. Jeg besluttede mig for at lade være med at tænke på det. Jeg håbede og troede selvfølgelig på, at han ikke ville gøre det igen. Jeg ville stole på ham.
Jeg gav slip og kiggede op på ham. Han var virkelig høj, så det føltes som meget langt op hernede fra mig af. Han smilede til mig og nu blev jeg bare nødt til at kysse ham, og jeg gjorde det. Det var den mest vidunderlige følelse. Han læber var bløde som dun, og intet kunne slå hans kys. Han kyssede som en drøm!
”Jeg er glad for dig Heidi” ”Jeg er også glad for dig Bill” jeg grinte lidt. Inde i køkkenet stod tolv øjne og hvilede på os. Jeg gav dem fingeren og de grinte nu også af os. ”Det er godt Heidi. Det skal de nok kunne lide” ”De kan bare lade være med at glo på os” grinte jeg. ”Det er da en smule ubehageligt” ”Så ved du hvordan jeg har det hver dag” Han havde ret. Han levede sit liv med at hver eneste dag var der nogle der overbegloede ham og fulgte efter ham. Jeg havde jo intet at brokke mig over. Men når det var Tom og Mikkel, så var det tilladt.
Vi gik ind til dem igen. De lod alle sammen som om intet var sket, men vi havde jo selv set hvordan de gloede. De var da nogle tåber. Jeg grinte af dem da vi satte os hen til bordet. ”Så i noget flot ud af vinduet?” spurgte jeg og åd noget kage. ”Der gik sådan en herre lækker pige ude på gaden” svarede Mikkel og selvfølgelig syns Tom at det var sjovt. ”Det er godt i er sammen igen” sagde min far. Min far var nu en smule klog, selvfølgelig var det godt!