Koncerten blev færdig og vi fik det hele overstået. Normalt ville jeg sidde sammen med drengene og nyde det, men jeg skulle skynde mig tilbage til Heidi i aften. I aften skulle det bare være hende og jeg.. jeg kunne bare ikke vente med at se hende.
Jeg kom til hendes penthouselejlighed, hendes far var pænt rig, derfor boede hun her. Heldige lort. Hun havde en roomie, som betalte nogle af indtægterne.
Jeg glædede mig som en gal, det var en uge siden, at vi sidst havde set hinanden. Jeg længtes nu også efter at kysse hendes bløde læber, og ligge med hende en hel dag i sengen og bare lave ingenting overhovedet.
Jeg tog fat i håndtaget til hendes lejlighed. Låst? Den plejede aldrig at være låst når vi havde en aftale.. jeg havde heldigvis en ekstra nøgle. Jeg rodede lidt efter den i min taske og fandt den til sidst.
”hallo er der nogle?” sagde jeg lige så stille, mens jeg låste døren efter mig igen. Jeg kiggede lidt omkring og kunne ingen finde. Jeg kom til hendes soveværelse. ”Thomas, det her er forkert” Det var Heidis stemme. Mit hjerte delte sig i to. Det var som om en kæmpe sten lige havde smadret ned i mit hoved. Hvad skete der for, at man kunne føle så meget smerte? Jeg havde aldrig prøvet noget så slemt, og en lille tåre kom til syne i min øjenkrog. Jeg vidste ikke hvad de lavede, men inde i mit hoved, kørte der en hel teaterforestilling om det. ”Men du vil gerne selv Heidi. Kom nærmere hen til mig” flere tårer kom nu til syne, og nogle var godt på vej ned af min kind. Føltes det sådan at blive kørt over? Det måtte det med bestemthed gøre..”Jeg vil ikke gøre Bill ked af det, men når han er mere væk end han er hjemme, er det svært at få plads til alt, når vi endelig er sammen, og jeg længtes sådan efter det..” Var det min skyld? Jeg vidste ikke at hun havde det sådan, men et eller andet sted forstod jeg hende godt. Jeg stod udenfor døren i et stykke tid. Jeg havde givet hende alt hun ville have.. jeg havde prøvet mit bedste. Jeg bankede på døren. Hvad skulle jeg sige til hende? til ham? Mere forvirret end jeg var før, gik jeg derind efter at Heidi havde sagt, ’kom ind’. ”Bill!” udbrød hun og kiggede meget overrasket på mig. Hun havde vel regnet med at jeg ville blive lidt sammen med drengene. ”Ja, det er mig…” svarede jeg meget koldt. Min sjæl var med et revet væk, som mit hjerte var. Indvendig græd jeg, udenpå prøvede jeg på at vise, at jeg var hård. Heidi kendte mig, selvfølgelig vidste hun, at jeg ikke var sådan. ”Jeg smutter vist nu..” sagde hendes roomie, Thomas. Han tog alt sit tøj, og småløb ud af værelset. Heidi sad der stadig med et tæppe om sig, og et meget overrasket, men trist udtryk. Ingen af os sagde noget, lige meget hvad vi ville sige, ville det komme til at lyde dumt. ”Jeg havde glædet mig til i aften..” sagde jeg, nok det mindst dummeste, og på samme tid, det dummeste, som jeg kunne sige. Jeg havde givet hende al min kærlighed, alt hvad jeg var i stand til at give hende. ”Ja.. du var ikke den eneste…” hvorfor sagde hun ikke undskyld? Hun havde sgu lige været utro!
Min verden var brast sammen. I to uger havde vi ikke snakket sammen. Jeg havde ingen lyst haft, til noget som helst, kun Heidi. Alle havde prøvet på at muntre mig op, uden held. Jeg kunne ikke leve uden hende, men var jeg i stand til at tilgive hende? Jeg følte mig slet ikke klar til at leve uden hende.. jeg ville høre hendes forklaring på det hele..
Jeg tog over til hende.. hun var hjemme! Heldigvis var Thomas ikke.
”Bill!!” sagde hun, da hun så at det var mig der stod i døren. Jeg smilede til hende og hun bød mig indenfor. ”Hvorfor har du valgt at komme?” hun spurgte mig nu om noget, som jeg ikke var sikkert på, men jeg var dog sikker på en ting.. ”Jeg vil have din forklaring på det?” med et spørgende blik prøvede jeg at kigge hende ind i øjnene, men hun undvig. ”jeg.. ” hun stoppede op, og hendes klare øjne, blev pludselig matte og hun tørrede en dråbe væk. ”Jeg manglede noget.. jeg manglede lidenskab. Det hele er jo forsvundet efter at vi har været sammen i et halvt år.. og ja, jeg ved godt det er fordi du har travlt med indspilninger.. men dette er min undskyldning, og hvad jeg føler” jeg følte mig ikke klar til at miste hende. ”Men jeg ønsker at være sammen med dig Bill, jeg skal have noget tilbage..” Åh, hun gjorde dette svært for mig. ”Jeg elsker dig af hele mit hjerte Bill, og lige meget hvad folk siger om os, så har jeg aldrig lyttet til dem..” hun kiggede mig nu ind i øjnene. Åh, hendes dejlige blå øjne. De smeltede resterne af mit hjerte.. vi kunne ikke smide dette væk nu. Alt hvad vi havde kæmpet for, skulle ikke gå til spilde. ”Jeg ønsker at være sammen med dig” sagde jeg så endelig. Hun omfavnede mig, og kyssede mig på kinden. Jeg kunne næsten mærke hvordan mit hjerte blev lappet sammen igen. ”Og Thomas flytter heldigvis ud, så der er altid plads til dig..” hun smilede til mig, og jeg kyssede hende lidenskabeligt på munden.. lang om længe..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar