”Du skulle virkelig have været der” råbte min bror ude fra gangen og kom ind til mig. ”Det var super fedt! Tom og Bill holdte en lille fest, og der var bare de lækreste piger” han satte sig ned i min seng. Jeg havde lyst til at spørge ind til Bill, men jeg turde ikke rigtig. ”heldigt for jer..” jeg kiggede ud af vinduet. ”Op med humøret søster, du skal nok komme dig over ham.” ”Hold kæft Mikkel” ”Undskyld jeg ville da bare være sød, men hvis det hjælper, så har Bill altså heller ikke været den gladeste i verdenen.” ”Det hjalp slet ikke.” Jeg løj for ham. Det hjalp ikke helt, for det var min skyld, og så alligevel, for så vidste jeg, at han savnede mig. ”Skriv til ham..” ”Så hellere dø” han grinte af mig. ”Du vil ikke vise svaghed søster, men det gør du heller ikke” Hvorfor fuck var han pludselig blevet så klog at høre på? ”Hallo Mikkel?” han kiggede på mig igen, efter at have kigget ud af vinduet. ”Du lyder så forbandet klog, stop den snak, og få dig noget fisse.” ”Så så Heidi” grinte han. ”Skriv til ham, snak med ham?” foreslog han. ”Han er jo nok pisse sur på mig.. så hvad nytter det?” ”Tror nu selv at han har ønsket at skrive til dig..” smilede han og gik ud fra mit værelse. Fedt! Nu var min lille hjerne endnu mere forvirret end den var i forvejen. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre. Havde jeg dog bare ikke involveret mig med ham..
”vi skal spise” råbte min mor, og jeg begyndte at bevæge mig ned til dem. Jeg satte mig ved siden af Mikkel. ”Var det godt at komme hjem?” spurgte min far, og jeg nikkede. ”Vil du fortælle os hvad der skete?” spurgte min mor med medlidenhed i stemmen. ”Nej, det vil jeg ikke..” svarede jeg irriteret, og tog en bid af min sandwich. ”Vi tager derned til efteråret, og du skal med!” sagde min far, og han mente det meget tydeligt. ”Fint” svarede jeg provokerende, tog min sandwich og gik op på mit værelse. Typisk! Jeg måtte ikke bestemme selv, selvom jeg var 17! Nej nej, jeg skulle behandles som en på 10. Jeg havde ikke lyst til at se Bill igen, men jeg ville gerne derned. Jeg elskede byen og elskede tingene i den. Nej, det var faktisk løgn, jeg ville gerne se Bill og alligevel.. hvorfor skal kærlighed være så fucking svær?! Jeg satte min mad på bordet, og smed mig opgivende på sengen.
Heidi: Min far har lige fortalt, at vi tager til Tyskland IGEN til efteråret, og jeg SKAL med! :/
Lina: Hvorfor må du ikke selv bestemme? ;s
Heidi: Fordi min far er en pik med arme og ben xD plus en kæmpe nar!
Lina: hahahaha, ja man xD
Der lød et bling henne fra min computer, jeg rejste mig op og gav mig til at læse den mail.
”Undskyld..”
”Bill!!” udbrød jeg højt. Han skrev til mig, ikke det vildt store, men han skrev. Det kom som et chok for mig. Hvad skulle jeg dog svare? Skulle jeg svare ham? Nej! Jeg ville ikke. Jeg ville med bestemthed ikke svare ham! Han var selv skyld i det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar