Kapitel 9
”Tom, lad være med at grine af!” sagde jeg og prøvede på at se alvorlig ud, men jeg var selv ved at dø af grin. ”men Heidi.. ” han afsluttede ikke sætning af den grund, at han var ved at blive kvalt i sit grin. ”du danser værre end Bill” sagde han så endelig. ”Jamen..” For fanden! Jeg havde intet at svare igen. Tom og Mikkel havde skruet helt op for musikken, og dansede løs sammen med mig, Bill derimod sad bare i en stol og smsede. Det pissede mig mere af, end når min bror skulle mobbe mig! Jeg havde prøvet længe at skubbe tanken om, at han stadig skrev med hende Rachel. Jeg kunne mærke på mig selv, at hvis jeg blev ved med at kigge på ham, så ville jeg til sidst flippe ud. Han kunne da i det mindste se ud som om, at han havde det sjovt! Men ikke en gang dette kunne han. Jeg havde helt mistet lysten til at danse, og gik hen til ham. ”Hvem skriver du med?” spurgte jeg ham om. ”Hvad?” han kiggede forvirret op på mig. ”Er det Rachel?” ”nej..” han trak på det. Jeg vidste det! Jeg vidste det bare! ”Jeg skrider nedenunder!” råbte jeg til Mikkel og Tom, og skred. Faktisk havde jeg ikke tænkt mig, at gå nedenunder. Jeg ville smutte udenfor, væk fra det her lort. Jeg var så rasende.
Frisk luft! Sikke en herlig opfindelse. Godt nok var det ingen opfindelse, men jeg var jo blevet hel varm af al den raseri. Det var mørkt udenfor, det eneste der lyste op var gadelygterne, selvom de ikke gav meget lys. Jeg fandt en bænk at sidde på. Men der fik desværre ikke lang tid, før jeg hørte larm henne fra Simone og Gordons hoveddør. Jeg drejede mit hoved mod døren, og ja, de tre drenge var nu på vej hen mod mig.
”HEIDI!” råbte Tom, og løb hen til mig. ”Du skal være glad” han grinte af mig. ”Heidi din sure abe” sagde Mikkel og satte sig på den anden side af mig. ”Hvad sker der for dig i dag?” min bror kiggede på mig. ”Har du dit lort?” Mikkel og Tom kunne endnu en gang ikke lade være med at grine. ”Jeg håber at I ved, at I slet ikke er sjove!” Bill havde hele tiden stået med sit ansigt begravet i sin mobil, men kiggede nu på mig, ligesom Mikkel og Tom også gjorde. Jeg håbede fandme også, at de kunne mærke og høre, at jeg var pisse sur på dem. ”Heidi, hvad er der i vejen?” min bror lød mere alvorlig nu. Jeg kiggede ham ind i øjnene. Jeg elskede hans øjne. De var grønne, og virkelig bare smukke. Når jeg kiggede ind i hans øjne, fik de mig til at føle mig elsket. Ja, selvfølgelig elskede jeg min bror, selvom vi havde vores op, - og nedture. ”Jeg vil bare gerne snakke med Bill” sagde jeg med en jeg-er-ked-af-det-stemme. ”Det er i orden” smilede han til mig. Han gav mig et kys på kinden inden Tom og ham gik ind igen.
Bill satte sig hen ved siden af mig. ”Bill, fortæl mig ærligt, hvorfor det er du bliver ved med, at skrive med Rachel, når du ligesom havde sagt, at du ikke ville mere?” Der kom intet svar ud af ham. ”Har du tænkt dig at svare mig?” Han vendte sig hoved væk fra mig. Jeg prøvede af hele mit hjerte på ikke at lyde sur, jeg gjorde det i en beroligende tone, men han valgte stadig at ignorere mig. ”Bill.. jeg ved ikke om vi er kærester eller ej? Men vi to har klart følelser for hinanden, så jeg kan ikke forstå dig.. men det er i orden Bill. Jeg har tænkt mig at tage hjem i morgen tidlig, og jeg kommer aldrig ned til dig igen. Du har knust mig”
Jeg rejste mig op. For fanden mand, mit hjerte.. det delte sig i to da jeg sagde det, men jeg vidste et eller andet sted, at det ville være bedst for mig. Jeg skulle ikke såres mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar