Kapitel 8
Simone havde ret. Tidligt mandag morgen, kom Tom og Bill listende hjem. Bill lagde sig i sengen, og jeg vågnede derfor. ”Velkommen tilbage” sagde jeg og vendte mig om mod ham. ”Vækkede jeg dig?” spurgte han og kyssede mig på panden. ”Faktisk, ja.” ”Undskyld, det var ikke meningen” ”Går nok”
Jeg vidste ikke hvad der skyldtes, at jeg var så kold.. jeg blev forvirret over mig selv. Nok det, at han intet havde sagt. Jeg besluttede mig for bare at gå lige til sagen og spørge ham. ”Hvorfor sagde du ikke, at i skulle i studiet?” ”Fordi det kom pludseligt. Der var ingen af os, der havde regnet med det..” ”Nå okay.”
Jeg vågnede igen klokken ni, og hørte spektakel nedenunder. Efter at have siddet lidt i seng, tog jeg endelig tøj på, og skred ned til dem der var der. ”Godmorgen” sagde Simone og smilede til mig. ”Du er tidligt oppe” ”Ja, jeg kunne ikk rigtig sove mere. Skal du have hjælp?” Hun var i gang med at lave morgenmad. ”Jo tak, det må du meget gerne.” Jeg begyndte at skære noget brød. Jeg vendte mig om mod trappen ned til køkkenet, da jeg hørte nogle komme ned. Bill stod nu for enden af trappen. ”Godmorgen” sagde han og satte sig hen til bordet. ”Du er tidligt oppe skat” sagde hans mor. ”Ja, jeg kunne ikke sove mere efter Heidi gik” Jeg smilte til ham, og lagde brødet over i en brødkurv. ”Kom i sent hjem? eller skal jeg sige tidligt?” ”Vi kom hjem omkring klokken seks, måske syv, tror jeg.” ”Så fik du da ikke sovet meget?” ”Nej, jeg kan sove senere” smilede han til hende. Jeg fandt mine smøger frem og gik ud for at ryge. Jeg tændte for en, og nød den i lidt tid, indtil Bill kom ud. ”Kan jeg få en smøg?” Jeg rakte pakken frem mod ham, og han tog en..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar