Kapitel 7
”Og se dette smukke maleri ” sagde min far og pegede på det næste i rækken. Vi var taget på kunstudstilling i stedet for museum, selvom det nu var ligeså kedeligt. Vi havde været her i en time, og havde kigget på alt for mange malerier, efter min mening. ”Hvad fejler far?” hviskede jeg til Mikkel. ”Det samme som dig” grinte min bror. ”Så må det vel være det samme som dig” smilede jeg til ham og gik hen til min mor og far. ”Og dette maleri er et jeg gerne vil have til at hænge i stuen derhjemme. Det passer lige ind” sagde min mor. ”Hvad syns du om det Heidi?” ”Jeg syns det er lige så kønt som Mikkel, så bestemmer i sgu selv hvad i vælger..” ”så vælger de selvfølgelige at det er kønt Heidi”
Bill: Hej sveske, er det hyggeligt? xD
Heidi: Hej hjemmelavede sandwich, ja det er super hyggeligt -.-’ Det kan jeg love dig for O_o
Bill: Hjemmelavede sandwich? Oo’ fuck hvor godt man xD<3 Hvornår kommer i hjem? (:
Heidi: Når min far og mor beslutter sig for, at de ikke vil glo malerier mere -.-’ <3 Jeg skriver ikke mere, det koster en formue.
”Så er vi tilbage” sagde min far, da vi trådte ind i køkkenet. ”Hej med jer” sagde Gordon og smilede. Kaffen stod klar til, og det samme med kagen, og jeg mærkede hurtigt, at det var lige hvad jeg havde lyst til. ”Drengene er taget ind til deres studie” sagde Simone og vi satte os ned. ”Kommer de tilbage i dag?” spurgte jeg hurtigt og kiggede på Simone, og derefter på den lækre kage. ”Det ved jeg ikke helt, måske i morgen en gang. De plejer at indspille til tidlig morgen” min bror grinte af mig. ”Men du må stadig godt sove i hans seng” smilte Gordon.”Mange tak” smilte jeg og gik ovenpå. Hvorfor havde han intet sagt til mig om det? Jeg følte mig så skuffet lige nu. Alt var bare noget lort i dag, og jeg ville ikke én gang have kage. Jeg havde den største lyst til at græde, og jeg behøvede ikke at presse tårerne ud, de kom helt af sig selv..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar