Man ved ikke hvad man har.. - kapitel 12 b.

Jeg er lidt overtroisk, haha. Derfor skal min ff ikke slutte med kapitel 13, men det kommer så til at hedde 12 b. Bum.
Bonusinfo: Jeg har boet i en lejlighed hvor nummeret var 12b ;) Total ligegyldigt.

Jeg gik op til døren, trak vejret og bankede på. Ingen reagerede, så jeg ringede på. Jeg hørte skridt og kort tid efter åbnede døren. ”Åh Tom!” sagde hun og omfavnede mig. ”Jeg troede du var død..” hun begyndte at græde. ”Hvorfor skulle jeg være død?” ”Det drømte jeg.. det var virkelig en forfærdelig drøm!” hun tog min hånd og trak mig med ind. Jeg var helt overrasket. ”Jeg troede jeg havde mistet dig for altid og det eneste jeg ville, det var bare at finde sammen med dig igen!” ”Jeg har noget til dig” Jeg fandt papiret frem og gav hende det. ”Kære Heidi. Der findes ingen ord til at beskrive min smerte, til at beskrive hvor ked af det jeg er. Jeg husker første gang du smilede til mig. Jeg husker første gang jeg fik dig til at le, og det gør mig lykkelig. At se din gnist i øjnene, som desværre ikke har været der i lang tid. Jeg undskylder. Af hele mit hjerte vil jeg gøre det godt igen. Må jeg ikke nok?
Jeg kan ikke ændre det jeg har gjort, men jeg fortryder det! Jeg fortryder jeg har gjort dig ked af det.
Jeg elsker dig, Heidi” Hun læste det højt, det lød måske en smule pjat i mine ører. Hun kiggede på mig og smilede. ”Lad mig give dig et kram!” Hun satte sig over til mig i stolen. ”Du er ikke klar til at tilgive mig, vel?” lettere grinte jeg. Hun trak i den ene mundvig; et halvt smil. ”Jeg ved det ikke, Tom” ”Det er også okay. Jeg er okay..” ”Nej du er ej” hun rystede på hovedet, lagde armene om mig og lå hos mig lidt. ”Jeg er glad for det du skrev, det må du tro! Jeg er bare lidt såret endnu..” ”Jeg vil bare gerne bearbejde det, for jeg tror ikke jeg kan klare at miste dig. Jeg troede virkelig på, at du var død..” ”Det er jeg ikke!” ”Det fik mig til at indse; man ved ikke hvad man har…” ”til man har mistet det” Hun kyssede mig igen. Denne gang på munden. ”Jeg elsker dig, Tom” ”Og jeg… jeg elsker dig, Heidi. Mere end noget andet!” Hun kyssede mig. Nu kunne vi nyde tosomheden, nyde hinanden og lade vores kærlighed til hinanden vokse.