Hvis jeg var din - kapitel 11

”Gad vide om jeg kan sove, når du ikke ligger ved siden af mig.” Jeg kiggede på Bill, der lige var vågnet og tog tøj på. ”Det er kun et par dage jo.” Han kyssede mig og åbnede døren. ”Vil du med ned og spise?” Jeg skyndte mig ud og lod ham lægge armen om mig. ”Nå Bill, klar til at komme afsted?” ”Ja jeg skal lige være frisk først.” Han hældte en kop kaffe op og satte sig ved bordet. ”Kan du nu passe huset alene?” grinede Tom til mig. ”Orrrk ja da!” Inden længe var vi alle fra bordet, og drengene var klar til at køre. ”Kan I nu passe på jer selv i stor Berlin? Og nu ikke noget med at gå hver for sig, bliv sammen!” ”Det skal vi nok mor,” smilede Tom, mens Bill havde armene om mig. ”Du må også passe på dig selv skat,” hviskede Bill til mig. ”Det lover jeg.” Han kyssede mig, og vi stoppede først, da Tom afbrød os: ”Bliver det i dag eller hvad?” Han kyssede mig færdig og satte sig ind. ”Vi ses smukke.” Jeg sendte ham et luftkys, og afsted kørte de alle tre, på vej for at hente de andre drenge. ”Så er det bare mig alene.” Det første jeg gjorde var at tænde for musikken, så højt jeg kunne. ”Schreeeei!” løb jeg rundt og råbte. ”Schrei so laut du kannst!” Jeg glædede mig til at være lidt alene, for selvom jeg elskede at være sammen med Bill, så var de andre der også. Og jeg elskede at være sammen med dem, men nu kunne jeg bare flade helt ud. Min mobil lyste, så jeg tog den op. ”Jeg savner dig allerede..” Åh han var så fantastisk dejlig. Jeg fortsatte med at danse og fik sved på panden. ”Puha det var hårdt!” Jeg hentede mig en cola i køkkenet og smed mig på sofaen.

Clara: Hej Heidibaben <3 Er I kommet godt til Berlin? :-)
Heidi: Ja vi er lige ankommet og er tjekket ind på hotellet. <3
Clara: Var det en god tur? :D <3
Heidi: Bestemt, og Bill snakkede virkelig ikke om andet end dig ;-) <3
Clara: Åh hvor er han dog fantastisk <3

Dagen efter lavede jeg stort set ingenting. Sidst på eftermiddagen sendte jeg en besked til Mikkel: ”Kan jeg komme over i aften? Så kan vi lave mad sammen..” Han takkede heldigvis ja. Jeg kunne ikke selv lave mad, så det var godt, at han ville hjælpe. ”Det lyder skønt, du kommer bare..”
”Nå endelig kom du!” Han stod i køkkenet og var godt igang med aftensmaden. ”Hvad skal vi have?” spurgte jeg, mens jeg kiggede i køleskabet. ”Din livret.” ”Åhhh pizza?” Jeg klappede i hænderne af begejstring. ”Det er længe siden.” Jeg glædede mig til at få det. Mikkel lavede den bedste pizza, og det var altid det vi skulle spise, da vi havde en romantisk middag sammen. ”Det lyder virkelig lækkert.” Jeg satte mig til at skære nogle af tingene til pizzaen i stykker. ”Så er det færdigt,” lød jeg stolt. Hurtigt var de færdige, og vi skulle spise. ”Vent her!” Mikkel forsvandt ind i spisestuen, mens jeg tog pizzaerne ud. ”Sådan. Kom med mig. Luk øjnene.” Jeg blev ført ind i spisestuen. ”Åben dem!” Mine øjne åbnedes og jeg så et bord med stearinlys og en rose. ”Jeg håber du kan lide det smukke.” Jeg vendte mig om og så forvirret på ham. ”Hvad har du gang i?” ”Jeg troede vi skulle finde sammen igen?” Endnu en gang var jeg utroligt forvirret. ”Det har jeg da aldrig sagt..” mumlede jeg lidt for mig selv. ”Sid ned!” Jeg valgte at spille med, så jeg kunne få noget aftensmad. ”Smager det godt?” ”Mhmm..” Jeg nikkede og fortsatte med at spise. ”Det er dejligt, at vi kunne få lidt tid for os selv.” Jeg kiggede ham i øjnene. Alle de gange jeg havde kigget på ham i de sidste par uger, havde jeg intet følt. Men ligepludselig var det bare helt anderledes. ”Ja det er dejligt..” Jeg skyndte mig at kigge væk og tænke på Bill. ”Nå hvad tror du så drengene laver lige nu?” Bare for at skifte emnet helt. ”Tom og Heidi har sikkert gang i det samme som os..” ”Gad vide hvad den skønne Bill, altså min højtelskede kæreste laver?” Han kiggede ned på tallerknen. ”Jeg savner dig jo.” Han lagde sin hånd ovenpå min og kiggede på mig. ”Jeg vil have, at det skal blive os igen.” ”Jamen vi var jo blevet så gode venner?” Han nikkede uden at fjerne sit blik. ”Jeg vil gerne være mere igen.” Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle sige. Det var et utroligt svagt øjeblik. ”Aha.” ”Så derfor håbede jeg, at jeg kunne.. med den her middag.” Jeg fjernede min hånd. ”Lad os nu lige..” Han smilede og fortsatte med at spise.
”Skal vi se en film?” Jeg satte mig i sofaen. ”Det er bare i orden!” Han fandt en film frem. ”Den her!” Åh nej, det var Bills og min film. The Notebook.. Den havde vi set så mange gange nu, og det vidste Mikkel udemærket godt. ”Jamen Mikkel..” Han rystede på hovedet, satte sig og lagde armen om mig. ”Lad os nu bare se den.” Jeg havde det ikke godt med at sidde sådan. Slet ikke efter han havde sagt, at han ville have mig tilbage. Et godt stykke inde i filmen begyndte Mikkel at snakke. ”Jeg har tænkt på dig uafbrudt. Jeg kan virkelig ikke få dig ud af mit hoved.. Du er mit et og alt.” Jeg kiggede op på ham, og lige dér fik jeg en masse gamle følelser op i mig igen. Jeg ved ikke, om de følelser kom af medlidenhed, eller om jeg bare havde fortrængt de følelser for at komme over ham. Jeg var ikke forelsket i ham, men der var noget mellem os. Jeg kunne ikke få øjnene væk fra ham. Pludselig kyssede han mig. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kæmpede ikke imod. Mine følelser fortalte mig, at det bare var helt forkert, hvordan kunne jeg gøre det mod Bill? Men jeg kunne bare ikke trække mig væk igen. Og det værste af det hele var, at jeg faktisk kyssede ham tilbage og nød det. ”Hvad laver du Mikkel?” ”Jeg elsker dig stadig.” Endnu en gang kyssede han mig, og endnu en gang kyssede jeg ham tilbage. Jeg sad bare der i hans arme, og det var ligesom gamle dage. De dage, jeg forlængst havde lagt bag mig, men minderne kom kravlende tilbage nu. Jeg havde ikke lyst til at give slip igen. Lige i det korte øjeblik savnede jeg det år, vi havde haft sammen. Alle de fantastiske stunder med ham. Vi blev siddende i hinandens arme, mens vi så film, og jeg kunne mærke mine øjne glide mere og mere i.