What hurts the most? - kapitel 8

Heidi gik hvileløst rundt i lejligheden. I sidste øjeblik havde hun ombestemt sig; hun tog ikke til Danmark alligevel. Men hun ville få besøg af sin veninde snart. Hun tog endnu en runde i sin lejlighed og endte ved et vindue; hun kiggede ud. Parkeringspladens var øde, det samme var gaden.

’Han åbnede døren for hende, tog hendes hånd og førte hende ud. ”Hvornår er det du kommer hjem?” Hun kiggede ham ind i øjnene og hørte ikke rigtig hans svar. ”På fredag” Han gentog sig selv, for han havde bemærket det. ”Det er jo lang tid..” ”Ikke når man er forelsket” Hun smilede og gav ham ret. Radioen i bilen var stadig tændt og musikken pumpede ud af højtaleren. De lagde ikke mærke til de mennesker på gaden som vendte sig om efter dem.
”Lad os danse” Han lagde hånden om hendes talje og begyndte forsigtigt. ”Du er fjollet” Hun kluklo. Hun elskede det alligevel. Det var, for hende, nemlig de små ting som talte. De små uforudsigelige ting

There's somethin' 'bout the way
The street looks when it's just rained
There's a glow off the pavement
you walk me to the car
And you know I wanna ask you to dance right there
In the middle of the parking lot
Yeah
Oh yeah

We're drivin' down the road
I wonder if you know
I'm tryin' so hard not to get caught up now
But you're just so cool
Run your hands through your hair
Absent mindedly makin' me want you

And I don't know how it gets better than this
You take my hand and drag me head first
Fearless
And I don't know why but with you I'd dance in a storm in my best dress
Fearless

. ”Jeg elsker denne sang” Hun lagde hovedet på hans skulder og de dansede videre, mens solen langsomt var på vej ned. De elskede begge hvert minut, hvert sekund og snart ville det ende.
”Tak for dansen, skat” Hun løftede sig op på tå og kyssede ham. ”Jeg nød det” Han hviskede det i hendes øre. Hun gav ham et kram; ikke helt klar til at lade ham gå. ”Jeg kommer forbi på fredag, når vi er hjemme” Et nik og de var enige. Et sidste kys og det var tid til at hun skulle gå. Han blev stående mens hun gik op mod sin lejlighed. Inden hun forsvandt om hjørnet vendte hun sig om. Han stod der alene på parkeringspladsen og smilede til hende. Et luftkys og hun var væk.”

Heidi huskede det hele og smilede lidt for sig selv. Minder gjorde pludselig ondt og hendes øjne blev fugtige. Igen. Det ringede pludselig på døren. Hun tørrede øjnene og småløb ud til døren.