”Hej Clarapigen. Hvor er du dog smuk!” jeg gav hende et kram. ”Tillykke med fødselsdagen!” Jeg gav hende pakken. ”Ih tusind tak, Heidi!” ”Den er også fra Tom” ”Hvor er han for resten henne?” ”Han snakker biler med Bill” grinte jeg. ”Skal jeg hjælpe med noget?” ”Tja.. I kom jo i meget god tid, så der er alligevel lige nogle timer til, at resten kommer” ”Er mine piger blevet hentet?” ”Nej” hun smilede til mig. ”De sover til middag lige nu” ”Hvad tid kommer de efter dem?” ”Om en times tid” ”Hvordan er det gået?” Vi satte os hen til køkkenbordet og jeg tændte en smøg. ”Det er gået super. De er virkelig nogen glade piger” ”Har du taget dig af dem hele tiden?” ”Nej! Tom har virkelig været der hele tiden, bare ikke når han var hjemme ved dig” hun blinkede til mig. ”Men nu har de jo kun være her i to dage” ”Bare de har det godt” ”Det har de!” forsikrede hun mig. ”Tillykke Clara!” Tom og Bill kom ind. ”Tak Tom og tak for gaven” ”Jeg håber du kan lide den. Købt specielt til dig!” ”af mig” svarede jeg. ”Hvad har du givet hende, Bill?” Han pegede på en vase i stuen. ”22 roser.. fordi hun jo fylder 22” han kiggede forelsket på Clara. ”Og en halskæde med et hjerte hvor vores initialer er skrevet på” ”Hvor smukt!” jeg smilede til dem. Det var så smukt, at de stadig var lige så forelsket som første gang de faldt for hinanden. ”Ja, min mand er fantastisk!” Jeg kunne høre pigerne lå og snakkede så jeg gik ind til dem. ”Hej skat” Jeg tog Hailey op. Hun lyste helt op. Jeg havde også savnet dem. ”Skal du med ud til far?” Hun smilede da jeg sagde far. Hope sad og kiggede op på os. ”Skal du også med ud til far?” jeg tog hende op på den anden arm og gik ud til de andre. ”Åh er mine prinsesser oppe!” sagde Tom og tog Hope over til sig. Han nåede dog ikke at gå særlig langt, før hun brokkede sig og kom over til mig igen. Vi satte os ud i haven til Clara og Bill. Solen skinnede fra en skyfri himmel og det var faktisk utroligt varmt. ”Skal jeg tage en af dem?” spurgte Bill. ”Hvis de vil være hos dig” svarede jeg og gav ham Hope. ”Fedt. Min datter vil hellere være hos min bror” sagde Tom ironisk. ”Simone ringede for lidt siden og spurgte, om vi selv kunne komme med pigerne?” sagde Clara. ”Vi kører dem bare derud” svarede Tom.
Clara og jeg pakkede tøj til pigerne og vi kørte af sted.
”Farvel piger” jeg kyssede dem begge farvel ditto gjorde Tom og vi smuttede af sted igen. ”Er det dejligt at have pigerne omkring dig hele tiden?” Tom kiggede ikke på mig, koncentrerede sig bare om at køre. ”Jeg forstår hvor hårdt det har været for dig nu” ”Ja, det er ikke nemt.. men de er nogle fantastiske piger!” ”Mmh” ”Hey! Hvad er der med dig?” ”Intet..” Jeg troede ikke på ham, men lod det være. Det ville alligevel intet godt gøre. Efter et kvarter var vi tilbage igen. ”Gik det godt?” spurgte Clara. ”Ja! Caroline løb med det samme ind til Gordon, så hende så vi ikke mere til” ”Dejligt!” ”Jeg skal til at gøre mig klar, så dig og Tom må finde på noget i kan lave” Clara smuttede ovenpå. Lidt efter kom Tom og Bill ind og også Bill smuttede ovenpå. ”Kom med” Tom tog min hånd og gik ud mod haven. ”Hvad skal vi?” fniste jeg. ”Bare være du og jeg” Vi lagde os ned i hængekøjen. ”mmh jeg syns det lyder lækkert” Tom lagde en arm om mig. ”Du er lækker!” ”Så siger vi det” svarede jeg. Vi lå nu og bare kiggede hinanden ind i øjnene. ”Clara har inviteret Daniel.. jeg håber det er i orden med dig?” ”Ja da. Hvorfor skulle det ikke være det?” ”Jeg var bare bange for, at du ville blive sur på mig..” jeg smilede nervøst. ”Ja.. men nu vi startet forfra og det. Og helt ærligt, så tror jeg ikke, at du vil kunne finde på det” Jeg åndede lettet op. ”Dengang sidst.. der fik jeg det til at lyde som om, at jeg troede du var mig utro.. jeg troede ikke på det” Han fjernede noget hår der var røget ned i hovedet på mig. ”Jeg var bare nervøs, fordi jeg selv har været dig utro” Jeg nikkede og tog hans hånd i min og indtil mit hjerte. ”Jeg var dum” ”Sød!” grinte jeg og kyssede ham. ”Hey kvinde! Vi falder snart ud af hængekøjen” grinte Tom. ”En af os lander blødt” ”Lad det ikke komme an på en prøve!” Jeg smilede til ham. ”Men jeg stoler på dig, Heidi. Så længe vi går langsomt fremad så..” ”Langsomt, men sikkert” afbrød jeg. ”Ja. Vi skal nok nå det” Jeg lagde mig tættere indtil ham. ”Det er næsten som at være teenager igen” jeg grinte lidt. ”eller bare lidt” ”Det er du da stadig” ”Ja, men nu er jeg mor. Jeg er ansvarlig for andre udover mig selv” ”Ja, men det er skønt” ”Vi har to dejlige døtre!” Tom smilede og igen kunne jeg ikke lade være med at smile. ”HEJ TURTELDUER!” Georg og Lolita stod oppe ved huset. ”Er det nødvendigt at gå derop?” spurgte jeg. ”Kom så smukke pige” Tom tog min hånd og vi gik op til dem. ”Hvad så?” Georg og Lolita satte sig ned sammen med Tom. Jeg gav ham et kys på kinden og gik ovenpå for at klæde om til festen. Jeg kunne høre Bill og Clara pjatte inde fra deres værelse og jeg smilede. Jeg gik ind på Toms værelse. Der lå et stykke papir på hans seng, som mit nysgerrige øje ikke kunne lade ligge. Da jeg kom nærmere stod der ’Du kan alligevel ikke lade det ligge, så åbn’
“Love is like a lump of gold,
Hard to get, and hard to hold.
Of all the girls I've ever met,
You're the one I can't forget.
I do believe that God above,
Created you for me to love.
He chose you from all the rest,
Because he knew I would love you best.
Jeg elsker dig, Heidi.”
Jeg kunne nu slet ikke holde op med at smile. Han var jo forbandet sød. Jeg skiftede tøjet hurtigt og smuttede nedenunder. Clara og Bill var også kommet ned nu. ”Du ser godt ud, Clarapigen!” ”Skal du have hjælp til noget?” Hun stod og fumlede med velkomstdrinksene. ”Du kan hjælpe med at drikke denne i aften?” Hun holdte en flaske vodka op. ”Jeg skal prøve mit bedste” smilede jeg. Hun tog bakken med drinksene og vi gik ud. Jeg satte mig ned til Tom, som tog min hånd. ”Tusind tak skat” hviskede jeg. ”Jeg vidste du ikke kunne lade være” grinte han. ”Du kender mig for godt” ”Hvad hvisker i om?” spurgte Georg. ”Det er for frækt til dig!” svarede Tom. ”Så det mener du?” ”Ja Georg. Det mener jeg ha ha” ”Tag en drink!” Clara sendte bakken rundt. ”mmh verdi!” ”Det kan Heidi nemlig lide” sagde Bill. ”Det kan jeg nemlig!” Det ringede på døren. ”Det må være maden” sagde Clara og løb derud. Jeg gik ud til hende for at hjælpe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar